Tre russiske landgangsfartøjer bliver tirsdag eskorteret ud af fynsk farvand, skriver Kjerteminde Avis.

Avisen har fået billeder af de tre fartøjer fra Marinehjemmeværnet i Kerteminde. På billederne kan man se et fartøj i Ropucha-klassen ud for den privatejede ø Romsø i Storebælt cirka ti kilometer nordøst for Kerteminde.

Avisen kan berette, at Søværnet er i gang med at eskortere de russiske landgangsfartøjer, og at det sker i nordgående retning.

- Det gør vi med alle udenlandske fartøjer. Vi har fulgt disse tre siden øst for Bornholm, oplyser vagthavende ved Forsvarets operationscenter i Karup til TV 2 Fyn.

- Lige nu er de nordøst for Samsø. De sejler ikke så stærkt, men vi følger dem normalt til nord for Skagen.

Ifølge vagthavende er dagens mission ganske normal. Således eskorterede Søværnet og tre russiske skibe så sent som i går. Danske skibe følger alle skibe fra lande, der ikke er medlem af Nato, så snart de rammer dansk farvand.

- Men så længe de sejler med tre eller færre fartøjer, skal de ikke melde det, forklarer vagthavende.

Turen nordpå er en helt normalt rute, som går op gennem Storebælt og dermed også forbi Romsø.

112,5 meter og 95 mand

De tre russiske landsgangsfartøjer er altså af Ropucha-klassen, og de beskrives på online-opslagsværket Wikipedia som store landgangsskibe bygget mellem 1974 og 1992 til den sovjetiske flåde og efterfølgende overtaget af de russiske og ukrainske flåder.

Fartøjer i Ropucha-klassen er 112,5 meter lange og har en 95 mand stor besætning.

Ifølge Kjerteminde Avis eskorteres russerne af det danske patruljeskib Freja, der er af Diana-klassen og således noget mindre. Freja er bygget på Faaborg Værft mellem 2005 og 2009, er 43 meter langt og har en besætning på op til 15 mand.

På trods af at Søværnet både i går og i dag har eskorteret russiske skibe ud af dansk farvand, så er russernes tilstedeværelse i dansk farvand mindsket på det seneste.

Men forsvarsanalytiker Hans Peter Michaelsen siger til Kjerteminde Avis, at man ikke entydigt kan tolke den mindskede russiske tilstedeværelse i dansk farvand, som hverken en nedrustning eller en oprustning et andet sted i verden:

- Det afhænger lidt af, hvad de gør, når de er ude af dansk farvand. Hvis destinationen er Sortehavet, så kan man ikke udelukke, at der er tale om en oprustning et andet sted. Hvis destinationen er en russisk flådebase et nordligt sted, så kan det tolkes som en nedrustning. Men jeg mener ikke, der kan tolkes hverken det ene eller andet på denne operation isoleret set, siger Hans Peter Michaelsen.

Forsvarets operationscenter i Karup kan ikke give et bud på, hvornår tirsdagens tre russiske fartøjer helt har forladt dansk farvand. Da TV 2 Fyn snakkede med Forsvarets operationscenter skød fartøjerne en fart på 14  knob.

Øget beredskab i Sverige

I sidste uge blev tre russiske flådefartøjer set passere gennem Østersøen. Kombineret med den anspændte situation mellem Rusland og NATO betød det, at det svenske militær valgte at øge sine aktiviteter på Gotland. 

Foruden patruljerende soldater blev der indsat militære køretøjer ved strategiske placeringer, mens jagerfly og flådefartøjer er i beredskab.

På trods af de øgede aktiviteter vurderer det svenske militær, at risikoen for at blive angrebet er lav. 

Ledende overlæge på Infektionsmedicinsk Afdeling Q på OUH, Anne Øvrehus, hejser et flag efter statsminister Mette Frederiksens udmelding om, at det er tid til overvejelser om restriktionerne i samfundet.

Anne Øvrehus er ikke umiddelbart begejstret og siger til TV 2 Fyn, at hvis statsministeren tænker på, at restriktionerne skal lettes, så synes hun, at der er smittespredning nok i samfundet.

- Det stiger stadig væk. Vi har ikke set, at det falder eller ændrer sig.

Anne Øvrehus er bekymret og forklarer, at når ti procent af personalet til enhver tid er sygemeldt, betyder det også, at robustheden for at kunne klare noget, der bliver mere, den bliver mindre.

- Et sygehus er et godt eksempel på et helt samfund. Det er ikke nok der er en læge, der skal også være en sygeplejerske, der skal også være rent tøj, der skal være nogen der tager sig af køkkenet og skraldet og ... Det går min bekymring på; kan vi få det til at hænge sammen?, siger Anne Øvrehus.

Antallet af smittede stiger hurtigt og støt

Alene på Fyn er antallet af smittede henover de seneste syv dage steget med godt 1.000 smittede i døgnet, så der tirsdag er registret 13.443 smittede på Fyn. Bare i Odense steg antallet af smittede set over en uge fra mandag til tirsdag med 500 personer.

- Det kan godt være, at der er lidt færre på intensiv, men antallet af indlagte stiger stadig væk, og vi kan mærke det på sygehuset, at der er rigtig mange, der er sygemeldt og væk med corona. Vi kan mærke det i mine børns skoler, siger Anne Øvrehus og tilføjer:

- Så jeg tænker at, hvis vi får mere smittespredning i samfundet, så har det nogen konsekvenser for de funktioner, vi gerne vil have fungerer.

Højeste antal smittetilfælde til dato

Mette Frederiksens udtalelse faldt i et interview med Ekstra Bladet. Her pegede hun også på, at der ikke er den sammenhæng mellem smitte og antal indlagte med coronavirus, som "der var engang".

- Det er, tror jeg, den høje vaccinationstilslutning i Danmark, der gør, at vi ikke får det gennemslag på indlæggelser, sagde statsministeren i interviewet.

Men gennemslag er der, viser de officielle tal fra Statens Serum Institut. På landsplan blev der i seneste døgn registreret 33.493 tilfælde med corona i Danmark. Det er det højeste antal smittetilfælde til dato under hele epidemien.

På sygehusene rundt om i landet er der tirsdag indlagt 810 coronapatienter. Det er otte flere end mandag.

- Uanset vi tænker, at det er utroligt, at der ikke er flere indlagte, så bliver der jo lige så stille flere indlagte med jo flere smittede vi har.

- Og der skal jo også være nogen til at passe dem. Så det er min bekymring. Jeg synes ikke, det behøver at blive vildere, end det er nu, siger Anne Øvrehus.