1. mar. 2022 kl. 8:26
Fyn
Mikkel Berg Pedersen/Freelance/Ritzau Scanpix/Privatfoto

Vil arrangere 1.000 kirkekoncerter for at hjælpe ukrainere

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Et initiativ om indsamlinger til ukrainere har mødt stor opbakning fra blandt andet kunstnere og foredragsholdere, der vil hjælpe med at samle penge ind.

I torsdags blev Ukraine angrebet af Rusland. Det har mødt international fordømmelse, og der er siden blevet iværksat en lang række initiativer, der skal hjælpe ofrene for krigen.

En af dem, der har sat sig for at hjælpe, er bookingagent og eventmager Michael Vitten Carlsson fra Odense.  

Han vil vise sin støtte til Ukraine ved at skabe ikke mindre end 1.000 kirkekoncerter på én dag. Derudover vil han arrangere fem store koncerter i nogle af de største byer i Danmark, heriblandt Odense. Formålet er at samle penge ind.

Michael Vitten Carlsson fik idéen om at lave en støttekoncert i Odense for at samle ind til ukrainerne.

- Situationen i Ukraine har påvirket mig meget. Min datter kunne ikke forstå, hvorfor vi ikke gør noget. Det kunne jeg ikke rigtig forklare hende. Jeg fik dagen efter idéen om at lave en støttekoncert i Odense, siger Michael Vitten Carlsson.

Mandag morgen kontaktede han Odenses borgmester Peter Rahbæk Juel (S) for at stable en støttekoncert på benene.

Læs også: Fynboer samler ind til Ukraine:
  • Vi kører gerne hver weekend
Gå tilbage Del
28. feb. 2022 kl. 8:37

Fynboer samler ind til Ukraine:
  • Vi kører gerne hver weekend

Morten Albek

To polakker og en ukrainer har i Årslev startet en indsamling, hvor de vil køre til den ukrainske grænse med nødhjælp og donationer.

Normalt kører Ruslan Lupovenko og brødrene Michal og Lukasz Janiszewski tomme biler ud af landet. De har nemlig en virksomhed, der eksporterer biler.

Nu fylder de bilerne op med mad, tøj, medicin og andre fornødenheder til det hårdt ramte folk i Ukraine.

Det får de hjælp til af hele Årslev, for de har nemlig oprettet et opslag på facebook, hvor de opfordrer folk til at komme forbi, og donere indkøb og ejendele.

- Jeg er i chok. Folk har bare læst det på Facebook og er kommet med en masse ting, siger Michal Janiszewski.

Han fortæller, at trioen lavede opslaget, efter at de i virksomheden i sidste uge havde snakket om situationen i Ukraine, og følte at de måtte gøre mere end bare at følge med.

Bror skal i krig

Michal Janiszewski og hans bror kommer oprindeligt fra Polen, mens Ruslan Lupovenko er fra Ukraine.

Ruslan Lupovenkos lillebror bor stadig i Ukraine og skal nu sendes i krig, og hans mor bor 70 kilometer fra Kiev. Derfor bliver han meget berørt af situationen, og af de mange donationer som fynboerne har været forbi med.

- Jeg er meget stolt over at jeg kan gøre en lille forskel, og at folk kommer og hjælper os. Det er meget vigtigt, siger ukraineren.

Morten Albek
Morten Albek
Morten Albek
Morten Albek
/

Én af dem, der søndag var forbi bilvirksomheden i Årslev er pensionist Jens Carstensen. Han havde også set opslaget på Facebook, og det fik straks ham og hans hustru til at lede efter donationer.

- Jeg gik ind i gemmerne med det samme, og fandt det, vi kunne undvære, siger han.

I Jens Carstensens gemmer var der blandet andet tøj, dyner og soveposer, som nu bliver sendt til Ukraine.

Vil hente ukrainere til Danmark

Ruslan Lupovenko og Michal og Lukasz Janiszewski kører ifølge planen to biler til grænsen mellem Polen og Ukraine på torsdag. 

Her vil de aflevere alle de mange donationer, som fynboerne har været forbi med.

De håber også på, at kunne hente flygtede ukrainere med tilbage til Danmark, og de regner med at fortsætte, så længe det er nødvendigt.

- Vi stopper ikke. Vi hjælper så mange vi kan. Vi kører gerne hver weekend, siger Ruslan Lupovenkos.

Initiativet har mødt stor opbakning, fortæller eventmageren. Mandag middag har flere end 200 personer kontaktet Michael Vitten Carlsson for at tilbyde deres hjælp.

Nu har initiativet nået nye højder på grund af den store opbakning.

- Der er en fuldstændig vanvittig opbakning. Det er kendte danske artister, foredragsholdere og virksomheder, der gerne vil byde ind, siger han.

- Det er ikke småting, folk byder ind med. Det er alt lige fra intimkoncerter til foredrag.

Jim Lyngvild går all in

En af dem er Jim Lyngvild, der vil sætte sin vikingeborg 'Ravnsborg' på Sydfyn til rådighed med plads til 200 koncertgæster.

- Han er gået all in på projektet. Han tilbyder også at holde foredrag for at samle penge ind, siger Michael Vitten Carlsson.

Indsamling til ukrainere

Michael Vitten Carlsson er stifter af organisationen Koncert i Kirken og har arrangeret utallige kirkekoncerter og events. Han vil samle penge ind til nødhjælp i samarbejde med en masse frivillige.

- Jeg kender processen, og jeg har adgang til flere 100 artister, men tidshorisonten er kort. Det her skal ske hurtigt, siger Michael Vitten Carlsson.

- Det er lige nu momentum er der. Alle vil gerne byde ind og hjælpe til. Det er primært pr og markedsføringen, der kan tage lang tid.

- Vi skal have fat i en nødhjælpsorganisation for at finde ud af, hvem der kan rykke hurtigt. Vi skal også finde ud af, hvad de helt reelt har brug for.

Læs også: Børns Vilkår: Sådan kan du tale med dit barn om krigen i Ukraine
Gå tilbage Del
25. feb. 2022 kl. 0:03
Fyn

Børns Vilkår: Sådan kan du tale med dit barn om krigen i Ukraine

Børns Vilkår

Billederne fra Ukraine kan være svære at sætte ord på for forældre, og for børn endnu svære at forstå. Børns Vilkår giver en række råd.

Torsdag er hele landet stået op til nyheden om, at russerne har indledt en invasion af Ukraine.

Billeder af flygtende ukrainere og militære køretøjer, der kører over grænsen formidlet af reportere i et alvorligt toneleje har præget både tv og mange sociale medieplatforme dagen igennem til skue for voksne, men også for børn.

For selvom forældre gør, hvad de kan for at skærme deres børn mod utryghed, så er opgaven på det nærmeste umulig.

Børns Vilkår driver Børnetelefonen, hvor børn kan ringe ind med deres bekymringer og spørgsmål, og her oplever man lige nu henvendelser om konflikten mellem Rusland og Ukraine.

- Det er svært helt at undgå, at børnene støder på nyheder eller videoer om situationen i Ukraine. Som voksne kan vi være en vigtig tryghed for børn i sådan en tid, forklarer Ida Hilario Jønsson, der er børnefaglig konsulent i Børns Vilkår.

- De skal vide, hvem de kan komme til, hvis de bliver bange, og at der er nogen, der vil lytte og tage dem alvorligt. På den måde får barnet en erfaring med, at de kan håndtere frygt og bekymringer ved at dele dem med en voksen, og det kan være beroligende i sig selv, tilføjer hun.

Svært at følge med

Navnlig for børn kan den slags billeder og historier, som netop nu skildres fra Ukraine være svære at få ud af hovedet, lyder det fra Børns Vilkår – alt imens det for forældre kan være svært at følge med i, hvad ens barn får at se:

- Det kan være sværere at følge med, fordi børnene i høj grad møder nyheder og overskrifter på sociale medier. Her kan de eksponeres døgnet rundt for videoer og nyheder, som ikke altid er for børn, forklarer Ida Hilario Jønsson og tilføjer:

- Det kan være en god idé, at man som forælder interesserer sig helt generelt for, hvad barnet ser og hører på eksempelvis sociale medier. Man kan sætte sig ned med barnet, og få dem til at vise, hvilke videoer der fylder for tiden. Få barnet til at vise en, hvad de synes er sjovt, men tal også med barnet om, hvad de kan gøre, hvis de ser noget, der gør dem utrygge eller som er ubehageligt.

Råd til forældre

Situationen bliver ikke nemmere af, at man også som forældre kan føle, at dagens nyheder skaber usikkerhed:

- Det er helt forståeligt, at vi voksne også kan blive bange, bekymrede og have svært ved at vide, hvad vi skal svare. De følelser er alle sammen okay, men det kan være en god idé at tage hånd om voksen-bekymringerne med andre voksne, og skærme børnene fra de snakke, siger Ida Hilario Jønsson og tilføjer:

- Børnene skal gerne mærke, at de kan inddrage forældrene, uden at gøre forældrene bekymrede eller bange.

Som en guide til forældre om, hvordan man kan gribe børns bekymringer an, har Børns Vilkår lavet en guide til, hvordan man kan tale om konflikten i børnehøjde, samt, hvad man som forældre kan være opmærksom på.

Børns Vilkår har på sin hjemmeside samlet i alt fire råd til forældre om, hvordan man kan tale med dem – og hvad man kan være opmærksom på:

Råd til forældre

1. Tal med børnene og lyt

Det vigtige er, at man som voksen er der med barnet, i de følelser og tanker der måtte komme, så de mærker, at det er okay, at de har dem, og at de trygt kan give udtryk for dem.

2. Lad barnet stille spørgsmål

Det er godt at barnet spørger, det kan være en måde at bearbejde tankerne og sortere i dem på. Som voksen har man ikke altid selv svaret på alt. Det er okay. Børn behøver ikke nødvendigvis at få mange detaljer og ord, men kan have brug for at blive beroliget, samtidig med at de mærker, at det helt okay, at de spørger.

3. Vær opmærksom på hvad barnet ser og hører

Børn kan ikke skærmes fuldstændig for nyheder, men forsøg at være opmærksom på, at der ikke kører nyheder, eller samtaler om nyheder hele tiden, og at barnet ved, at de kan komme til dig eller en anden voksen, hvis de har spørgsmål.

4. Tag hånd om børnenes frygt

Det vigtigt at vise og fortælle børnene, at de voksne vil gøre alt, hvad de kan for at passe på dem, på andre børn og mennesker.



Kilde: Børns Vilkår

Også Red Barnet har lavet en guide til forældre, som kan findes her.

Red Barnet fremhæver også, at det som forældre kan være svært at tale om krig med børn. Ane Lemche, der er psykolog og børnefaglige rådgiver i Rød Barnet, foreslår derfor, at man som forælder kan lade sig inspirere:

- Fordi man er voksen, er man jo ikke nødvendigvis vant til at tale om krig med børn. Hvis barnet har en passende alder, så se for eksempel Ultra Nyt med barnet eller læs en børneavis. Hvis barnet virker ligeglad, så lad være med at presse viden ned over barnet, forklarer hun.

Michael Vitten Carlsson tror på, at 1.000 kirkekoncerter på én dag bliver en realitet inden for den nærmeste fremtid.

- Jeg forventer at have arrangementerne på plads inden for 14 dage, siger han.

Det bliver både store og små kirkekoncerter over hele landet.

Prisen for en billet er endnu ikke fastlagt, men vil afhænge af arrangements størrelse og kunstneren.

23. dec. 2024 kl. 16:57
Tophistorie

Vanvittig biljagt: Narkohandler bragede gennem vejarbejde i høj fart

LYT
Del
Link
kopieret!

En biljagt på omtrent en halv time pressede betjente til det yderste i kørekundskaber, mens flere personer blev udsat for alvorlig fare natten til den 12. august i år.

Et anklageskrift fra Fyns Politi indeholder 19 punkter, hvor den 21-årige flugtbilist har tilsidesat færdselssikkerheden og i grov kådhed har sat andres liv og førlighed på spil.

Meget af biljagten blev optaget fra en drone. Videoen kan du se øverst i artiklen.

Desuden afslører anklageskriftet, at den 21-årige var påvirket af amfetamin, ketamin og THC, uden at have recept på de bevidsthedspåvirkende stoffer. Desuden lå han inde med et flere euforiserende stoffer og kontanter, så det formodes han har handlet med narkoen.

Farlig jagt

Mindst ti gange overtrådte narkohandleren sin ubetingede vigepligt, mens han to gange kørte modsat ensretningen i små gader i Rudkøbing.

To politibiler havde han efter sig i den farlige færd, og nær biljagtens afslutning forulykkede den ene politibil nær Ørstedsparkens legeplads, hvorved en betjent kom til skade.

Men flere måtte redde sig selv fra den farlige bilist i Rudkøbings gader. Eksempelvis beskriver anklageskriftet en episode, hvor den 21-årige kørte med 90 kilometer i timen frem mod arbejdere på vejen, mens han kørte mod færdselsretningen.

Her var han tæt på at påkøre en af arbejderne, men nåede at undvige i sidste øjeblik.

I et andet tilfælde måtte en bilist kaste sit køretøj ind på fortovet, for at undgå en kollision, da flugtbilisten igen kom kørende med høj fart mod færdselsretningen.

Slutteligt beskriver anklagerne, at manden udsatte en passager i sin egen bil for livsfare, da han tog passageren med ud i sine farefulde handlinger.

Dronevideo er bevis

Fyns Politi har den private dronefotografs optagelser med i bevis-mappen, bekræfter politiet.

Overfor TV 2 Fyn beskrev dronefotograf Lasse Rømhild, hvordan både flugtbilist og politibiler kørte forbi ham i byhuset i Rudkøbing natten til den 12. august.

- Jeg synes, det var voldsomt, fordi det foregik jo ned gennem alle de små gader og stræder, sagde han dagen efter biljagten.

Anklageskriftet afslører ikke om politiet vil kræve fængsel eller bødestraf. Anklageren vil dog have den 21-årige frataget sin førerret ubetinget, mens politiet vil konfiskere 8,24 gram kokain, 0,54 gram methamfetamin, 8,83 gram hash og 0,94 gram MDMA.

Også 4.650 kroner i kontanter kræves konfiskeret, da politiet mener de stammer fra handel med hash.

Sagen skal afgøres af en dommer og to domsmænd ved Retten i Svendborg i sommeren 2025.

23. dec. 2024 kl. 14:26
Tophistorie
Arkivfoto

Millionbøde til Region Syddanmark efter data-sjusk

LYT
Del
Link
kopieret!

Retten i Kolding har 23. december 2024 idømt Region Syddanmark to bøder på hver 500.000 kr. for brud på GDPR-reglerne. Det er ifølge Ritzau den hidtil højeste straf til en offentlig institution for denne type forseelser.

Uvedkommende kunne få adgang til tusindvis af borgeres personfølsomme data. Retssagen drejede sig om to brud, som fandt sted på forskellige tidspunkter mellem 2011 og 2020.

Begge sager kalder regionen selv for menneskelige fejl.

- Jeg ærgrer mig over, at vi taber de to sager. Der eksisterer en lignende sag, hvor 20 gange så meget data har været eksponeret, som blev lukket med en kritik, siger Morten Lundgaard som er IT-direktør i Region Syddanmark.

Han mener der mangler en rød tråd, i forhold til hvordan denne type sager afgøres.

To sager

Den første sag omhandler en database med spørgeskemasvar, der blev brugt af Børne- og Ungdomspsykiatrien Odense. Der indgik ikke CPR-numre i databasen, men blandt andet navn og fødselsdato.

Region Syddanmarks undersøgelser viste efterfølgende, at sårbarheden kun er blevet anvendt af den borger, der anmeldte sårbarheden, skriver regionen i en pressemeddelelse.

Den anden sag omhandler en PowerPoint-præsentation udarbejdet af en af regionens læger til undervisningsformål. Præsentationen, der lå på regionens hjemmeside, indeholdt fortrolige og følsomme personoplysninger.

15 gange er præsentationen blevet åbnet på hjemmesiden. Det krævede angiveligt stor teknisk snilde at komme helt ind til de fleste af personnumrene i præsentationen.

- Vi tager dommen til efterretning, og vi har siden hændelserne iværksat mange initiativer, der skal medvirke til, at lignende datasikkerhedsbrud ikke sker igen, siger IT-direktøren.

Han understreger, at der i sagen ikke er sket et egentligt data-læk, hvilket vil sige at informationerne ikke er blevet misbrugt.

Regionen har ikke besluttet sig for, om de vil anke sagen til landsretten endnu.

23. dec. 2024 kl. 9:22
Tophistorie
Frederik Kibsgaard

Arbejdsulykke: 20-årig omkom da loft styrtede ned

LYT
Del
Link
kopieret!

Der er tale om en 20-årig mand fra Østfyn, der fredag omkom i en arbejdsulykke på en ejendom nær Svendborg fredag. Det fortæller Fyns Politi til TV 2 Fyn.

-  I forbindelse med et nedrivningsarbejde styrter et loft sammen ned over den 20-årige mand. Det er sket i forbindelse med en indvendig renovering i en bygning, lyder det fra Fyns Politi.

Politiet oplyser samtidig, at det efterforsker sagen fortsat for at klarlægge, hvordan ulykken kunne ske.

Arbejdstilsynet oplyser, at det er på stedet og efterforsker ulykken mandag.

De pårørende er underrettet.

Arbejdsulykken sker knap en måned efter, at tre personer mistede livet i en arbejdsulykke ved Flemløse Biogas, hvor taget på en silo kollapsede.

23. dec. 2024 kl. 20:38

DSB melder om god stemning og mange tog til tiden

LYT
Del
Link
kopieret!

Den 23. december er ifølge DSB selv forløbet rigtig godt, selvom det er en af årets helt store jule-rejsedage.

Togene er kørt til tiden - i hvert fald mange af dem. 85 procent af passagerer er kommet frem indenfor 3 minutter af planlagt ankomsttid.

DSB fortæller også at de rejsende har sørget for god stemning i togvognene hele dagen igennem.

23. dec. 2024 kl. 19:45
Erik Jepsen/NF/Ritzau Scanpix

Det koster 8,25 kroner i strøm at stege juleanden

LYT
Del
Link
kopieret!

Det kommer til at koste cirka 8,25 kroner i strøm at stege juleanden, viser en beregning fra energisektorens brancheorganisation, Green Power Denmark.

Sidst på eftermiddagen juleaftensdag ligger elpriserne på cirka 3,30 kroner for en kilowatt-time inklusive moms, afgifter og tariffer.

Hvis anden steger i cirka tre timer i en A-mærket ovn, der kræver cirka 2,5 kilowatt-timer, vil prisen lande på cirka 8,25 kroner.

- Det er nok det, jeg vil kalde en blød mellemvare rent elprismæssigt, siger energianalytiker Kristian Rune Poulsen til Ritzau.

Sidste år kostede det ifølge brancheorganisationens såkaldte andestegsindeks 7 kroner at stege juleanden.

Men i 2021 var prisen helt oppe på 13 kroner.

23. dec. 2024 kl. 18:48
Ida Alstrup

Over en million julelys pryder lige nu Odense ZOO

LYT
Del
Link
kopieret!

I morgen aften er det juleaften, der er længe, længe til.

Og hvis du kender nogen, som synes, der er lidt for længe til, så er det heldigvis ikke alle, der er gået på ferie endnu.

For Odense ZOO har fyldt haven op med mere end en million julelys, juleboder og selveste julemanden.

Og også i morgen holder de åbent, hvor børn som voksne kan hilse på Rudolf og hans venner, inden de skal ud med gaver til verdens børn om aftenen.

Haven holder åbent fra kl. 9-14.

23. dec. 2024 kl. 17:55
Daniel Glad

DSB klarer rejsedagen med pebernødder og julestemning

LYT
Del
Link
kopieret!

DSB har været godt forberedt på de rekordmange rejsende danskere denne jul.

Så godt, at personalet har kunne bruge deres tid på at sprede julestemning i togvognene.

- Folk taler mere med hinanden og med os. Det er skønt, siger perronmanager Irene Boesen fra DSB.

Hun fortæller, at DSB hidtil har kørt efter planen - og vil man stadig med toget i dag eller i morgen d. 24 december, så er der stadig billetter tilgængelige.

23. dec. 2024 kl. 15:58
Fyn

Krige, kriser og klassikere - hvad fylder i årets juleprædikener?

Flere af landets præster lægger lige nu sidste hånd på deres prædikener til, hvad der på mange måder kan beskrives som den største dag for folkekirken. Spørgsmålet er dog, hvad der bliver årets store temaer. TV 2 Fyn har fået en gruppe fynboer til at gætte på dette, og for dem var den helt store fællesnævner krige og kriser. Enkelte andre pegede på, at prædikerne ville holde sig til klassikere.

Flere af landets præster lægger lige nu sidste hånd på deres prædikener til, hvad der på mange måder kan beskrives som den største dag for folkekirken. Spørgsmålet er dog, hvad der bliver årets store temaer. TV 2 Fyn har fået en gruppe fynboer til at gætte på dette, og for dem var den helt store fællesnævner krige og kriser. Enkelte andre pegede på, at prædikerne ville holde sig til klassikere.

23. dec. 2024 kl. 15:15
Daniel Glad

Flere julegaver købes i genbrugsbutikker

LYT
Del
Link
kopieret!

Hos Røde Kors Odense oplever man, at flere fynboer køber deres julegaver i genbrugsbutikker.

Det glæder formand for Røde Kors Odense, Lone Hedemand.

- Vi kan tydeligt mærke, at der er en øget omsætning i november og december, så det er vi glade for, fortæller hun til TV 2 Fyn.

Og selvom det kan være alt muligt forskelligt, der sælges i juletiden, så fremhæver hun, at det især er julepakkekalendergaver, der købes hos dem.

Røde Kors omsatte i 2023 for omkring 300 millioner kroner. Omsætningen går blandt andet til katastrofehjælp og lokale aktiviteter.

23. dec. 2024 kl. 13:26

Novo-aktien gør comeback efter nedtur

LYT
Del
Link
kopieret!

Der er godt nyt til de Novo Nordisk-investorer, der holdt fast i aktien under fredagens voldsomme kursfald på 20,7 procent.

Aktien handles mandag morgen omkring kurs 648, hvilket er ti procent højere end fredag.

Dermed har Novo Nordisks børsværdi allerede indhentet omkring 200 af de 688 milliarder kroner, som forsvandt.

Fredagens kursfald blev udløst af forskningsresultater for Novos næste store håb inden for fedmebehandling, Cagrisema.

Et forsøg, hvor en række testpersoner modtog behandling med Cagrisema i 68 uger, viste et gennemsnit på 22,7 procents vægttab.

Markedet og Novo Nordisk selv havde håbet på mindst 25 procent, og investorerne reagerede på skuffelsen ved at sende kursen nedad.

23. dec. 2024 kl. 12:00
Fyn

Sammenlignede fostre med kødpålæg: - Nu vil hun i Folketinget

LYT
Del
Link
kopieret!

Når hun åbner munden eller sætter sig til tasterne, kommer der ofte en reaktion. Tit mange.

- Jeg er rimelig svesken på disken.

23-årige Sofie Mosgaard har sammenlignet kødpålæg og fostre som en joke i debatten om abortgrænsen herhjemme.

Kaldt sit eget parti for et ’kujonparti’, når det gjaldt koranloven. Stået på en scene og sagt: "Staten skal ud af min tissekone".

Nu er hun ét af de mulige navne i spil til at tage over, når begge de to fynske Venstre-folketingsmedlemmer snart vinker farvel til Christiansborg.

- Jeg blev opstillet i oktober, og nu ser det realistisk ud, hvilket er fuldstændig vanvittigt.

”Jeg skulle have været SF’er“

Den 23-årige Venstre-kvinde bliver ikke den nye Erling Bonnesen(V), lyder det. Men de ‘står grundlæggende på de samme ting’.

- At gøre Danmark mere liberalt, at livet på landet skal være mindre bureaukratisk, og det skal kunne lade sig gøre at være landmand i Danmark, siger Sofie Mosgaard (V).

Men hun vil også gerne trække partiet i en ny retning.

- Jeg kunne godt tænke mig, at flere som mig kom til at stemme på Venstre.

Bonnesen og Lilleholt på vej ud

I november meddelte det mangeårige medlem Erling Bonnesen, at han ikke genopstiller ved næste valg.

Den 16. december meldte den tidligere fynske minister Lars Chr. Lilleholt så ud, at han går efter borgmesterposten i Odense til kommunalvalget i efteråret - og heller ikke genopstiller til Folketinget.

De to politikere fik ved seneste valg i alt til sammen 11.500 personlige stemmer fra fynboerne.

Med andre ord er der mange stemmer at fiske i for nye og mindre kendte ansigter hos Venstre, som stiller op ved det folketingsvalg, der skal afholdes senest i 2026.

Hun beskriver sig selv som et på mange måder ’statistisk mirakel’.

- For jeg er en ung kvinde, der bor i en storby og har en lang, udadgående uddannelse. Jeg skulle jo have været SF’er i det lys, men det er jeg ikke, siger Sofie Mosgaard.

For woke til at være blå?

Når man spørger Sofie Mosgaard, hvad andre ville sige om hende, hvis de skulle bagtale hende - så lyder første svar, at hun “snakker helt vildt meget”.

Men så fremhæver hun et punkt, hvor hun skiller sig ud politisk. At hun har været “lidt på klingen” med både Venstre og med højrefløjen generelt, når det gælder LGBT-politik og ligestilling.

- Så jeg tror, der ville være noget om “hende der progressive Sofie - woke et eller andet”.

Er du i virkeligheden for woke til at være blå?

- Nej. Hvis du tager et udsnit af danskerne, så tror jeg ikke, jeg har vilde holdninger hverken på ligestillingsfronten eller på LGBT-politik. Så det er et kæmpe selvmål fra højrefløjen, at jeg står og ligner sådan en mærkelig fugl, siger Sofie Mosgaard.

Hun mener, det er “dybt godnat”, hvis vælgere kan se sig selv i al den blå politik, men bliver skræmt væk, eksempelvis hvis man er ung kvinde eller tilhører en minoritet og “ikke føler sig omfavnet af højrefløjen”.

Står Venstre rigtigt på det her område i dag?

- Det synes jeg grundlæggende, vi gør. Der er klart nogle ting, der skal kigges på, og det er jo, fordi vi skal have flere med. Man kan jo ikke bare komme ind og smide en bombe ind i lokalet og sige: “Så var der bare “free nips” til hele landsorganisationen”. Det kommer jo ikke til at ske. Det skal heller ikke ske. Det er jo en langsom forandring.

Blå bog - Sofie Mosgaard

23 år gammel.

Vandt Danmarksmesterskaberne i debat i 2024.

Kommer fra Fanø. Bor i dag i Odense.

Opstillet som folketingskandidat for Venstre i Odense Syd-kredsen i Fyns Storkreds.

Har været aktiv i Venstres Ungdom siden 2021, blandt andet som ligestillingsordfører.

Uddannet i statskundskab og journalistik.

Ude med riven - og balancegang

Når Sofie Moesgaard skriver opslag på sociale medier, kan det dele vandene. For eksempel da hun flettede en joke om kødpålæg ind i et indlæg i abortdebatten.

- Jeg synes, jeg var morsom. Jeg synes stadig, det er morsomt.

Men hun erkender også, at det kan være en svær balancegang, når man gerne vil gøre politik mere “farverigt”.

- Min intention var at slå lidt på de konservative idealer, men jeg havde jo så gjort en kvinde, som havde mistet et barn, ked af det. Og den skal man jo så sidde med. Var det det værd for hende?

Tror du, du kan kommunikere lige så bramfrit, som du gør i dag, hvis du kommer i Folketinget?

- Jeg tror ikke, jeg kan sige, at: “Staten skal ud af min tissekone”. Det tror jeg ikke, man skal sige fra Folketingets talerstol.

Her finder du hele TV 2 Fyns interview med Sofie Mosgaard. Snup en kop kaffe eller en småkage - og se med:

23. dec. 2024 kl. 10:47
Niels Ahlmann Olesen/Berlingske/Ritzau Scanpix

Rekordfå juleindbrud de sidste 10 år - kun stigning ét sted

LYT
Del
Link
kopieret!

Det bliver tryggere at forlade sit hjem i juledagene år efter år.

Med andre ord blev der i 2023 begået 362 indbrud mellem den 23.-31. december.

Men sammenligner man med 2013, altså ti år tidligere, var antallet oppe på 1.776. Det svarer til et fald på 80 procent fra 2013-2023. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Zoomer man ind og udelukkende kigger på udviklingen fra 2022-2023, var Region Syddanmark dog den eneste region, der oplevede en stigning i antallet af indbrud. Her oplevede man 95 indbrud i 2023.

Historisk set er den 24. december dagen med flest indbrud, når man kigger på tværs af juledagene. Og sidste år var ingen undtagelse.

På landsplan anmeldte 107 hjem et indbrud denne dag.

23. dec. 2024 kl. 9:09
Henning Bagger / Ritzau Scanpix

DSB forventer 40.000 rejsende mandag

LYT
Del
Link
kopieret!

Hos DSB forventer man, at mandag bliver julens travleste rejsedag med omkring 40.000 rejser.

Den travleste strækning op til juleaften er mellem København og Aarhus efterfulgt af strækningen København–Odense og København–Fredericia.

Sidste år var fredag 22. december ifølge DSB den travleste rejsedag mellem landsdelene med mere end 35.000 rejsende. Juleaften lå i 2023 om søndagen.

Hvis man i år rejser med tog 23. december, vil man opleve, at DSB sammen med Banedanmark har sendt særlige juleguider til udvalgte stationer. De skal sørge for, at passagerne kommer godt frem og tilbage.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her