Artiklen er mere end 30 dage gammel
Billederne fra Ukraine kan være svære at sætte ord på for forældre, og for børn endnu svære at forstå. Børns Vilkår giver en række råd.
Torsdag er hele landet stået op til nyheden om, at russerne har indledt en invasion af Ukraine.
Billeder af flygtende ukrainere og militære køretøjer, der kører over grænsen formidlet af reportere i et alvorligt toneleje har præget både tv og mange sociale medieplatforme dagen igennem til skue for voksne, men også for børn.
For selvom forældre gør, hvad de kan for at skærme deres børn mod utryghed, så er opgaven på det nærmeste umulig.
Fik stoppet udrejsecenter: Nu vil langelændere have flygtningecenter for ukrainere
Lars Tarnak, der var med til at protestere mod regeringens planer om et udrejsecenter på Langeland, ser gerne, at øen får et flygtningecenter med ukrainske flygtninge.
Sidste år foreslog regeringen at placere et udrejsecenter på Holmegaard ved Bagenkop, men planerne blev droppet efter massiv modstand fra langelænderne.
Lars Tarnak, der var en af initiativtagerne til protesterne mod udrejsecentret, foreslår nu, at de fortsat tomme bygninger ved Bagenhop bliver brugt til et flygtningecenter for ukrainere.
- Det har tidligere fungeret som flygtningecenter, og det kan det lige så godt igen, hvis det skulle blive nødvendigt, siger Lars Tarnak til TV 2 Fyn.
Ukrainere flygter fra Kiev
Efter nattens russiske angreb mod Ukraine er der meldinger om, at den ukrainske befolkning i stor stil flygter fra Ukraine.
Billeder fra blandt andet Kiev viser lange køer på motorvejen og et menneskemylder på togstationerne.
“Man kan lige så godt gøre klar til det værste”
- Man kan lige så godt gøre klar til det værste. Det kan godt være, der ikke bliver brug for et flygtningecenter, men hvis det bliver nødvendigt, kan vi lige så godt få dem klargjort, siger Lars Tarnak, der er dansk veteran og tidligere har været udsendt til Balkan og Irak.
- Vi aner ikke, hvad det ender med, fortsætter han.
Forskel på udrejsecenter og flygtningecenter
I 2021 stod langelænderne sammen om at få droppet planerne om et udrejsecenter på øen. Det lykkedes. Det er dog noget andet med et flygtningecenter.
- Der er stor forskel på det, som staten ville sidste år, og så hjælpe uskyldige mennesker, der er fanget i en krig. De bliver fordrevet fra deres eget land, siger Lars Tarnak.
Han peger desuden på, at beboerne i et muligt udrejsecenter ville bestå af kriminelle, der i kraft af deres kriminalitet havde valgt et liv i Danmark fra.
Opbakning på Langeland
Han er klar over, at langelænderne ikke nødvendigvis på samme måde vil stå sammen om hans idé om et flygtningecenter på Holmegaard.
- Der vil altid være folk, der synes, det er en dårlig idé at hente flygtninge til Danmark, siger Lars Tarnak.
Ikke desto mindre møder hans forslag opbakning blandt flere af medlemmerne af facebookgruppen “Langeland står sammen”, som protesterede mod regeringens planer om et udrejsecenter.
Borgmester: Langeland har hjulpet flygtninge siden 1945
Også Langelands borgmester, Tonni Hansen (SF), er positiv over for idéen om et flygtningecenter på øen.
Han gør opmærksom på, at bygningerne forholdsvis let vil kunne gøres klar til at påtage sig opgaven, og langelænderne er klar.
- Med det overgreb Rusland laver på Ukraine vil der sandsynligvis komme en del flygtningestrømme. Alle kommuner og borgmestre vil være klar til at tage imod dem, siger Tonni Hansen.
Hjalp 1.500 strandede flygtninge i 1945
Centret er godkendt til at være flygtningecenter, og langelænderne har taget imod flygtninge siden Anden Verdenskrig.
- Vi har taget imod flygtninge på Langeland siden 1945. Vi har pladsen og hjertevarmen, og vi har også folk, der vil engagere sig i det, fortæller borgmesteren.
I 1945 strandede en flydedok fuld af franske, russiske og belgiske krigsfanger ved Påø, og her stod langelænderne klar til at hjælpe.
Det er staten, der ejer de tomme bygninger på Holmegaard. Det er endnu for tidligt at sige, om der kommer ukrainske flygtninge til Danmark. Hvis der gør, er det Udlændingestyrelsen, der afgør, om der igen skal være et flygtningecenter på Langeland.
Børns Vilkår driver Børnetelefonen, hvor børn kan ringe ind med deres bekymringer og spørgsmål, og her oplever man lige nu henvendelser om konflikten mellem Rusland og Ukraine.
- Det er svært helt at undgå, at børnene støder på nyheder eller videoer om situationen i Ukraine. Som voksne kan vi være en vigtig tryghed for børn i sådan en tid, forklarer Ida Hilario Jønsson, der er børnefaglig konsulent i Børns Vilkår.
- De skal vide, hvem de kan komme til, hvis de bliver bange, og at der er nogen, der vil lytte og tage dem alvorligt. På den måde får barnet en erfaring med, at de kan håndtere frygt og bekymringer ved at dele dem med en voksen, og det kan være beroligende i sig selv, tilføjer hun.
Svært at følge med
Navnlig for børn kan den slags billeder og historier, som netop nu skildres fra Ukraine være svære at få ud af hovedet, lyder det fra Børns Vilkår – alt imens det for forældre kan være svært at følge med i, hvad ens barn får at se:
- Det kan være sværere at følge med, fordi børnene i høj grad møder nyheder og overskrifter på sociale medier. Her kan de eksponeres døgnet rundt for videoer og nyheder, som ikke altid er for børn, forklarer Ida Hilario Jønsson og tilføjer:
Russer i Danmark:
- Det her må bare ikke ske
Omkring morgen kom de første meldinger om, at russerne havde invaderet Ukraine. Det skaber frygt - også hos russere i Danmark.
Mette Frederiksen har på et pressemøde lige fortalt, at der er krig i Europa.
Klokken 04.00 torsdag morgen invaderede Rusland Ukraine. Invasionen er stadig i gang, og de seneste meldinger lyder på, at russerne nærmer sig hovedstaden og millionbyen, Kiev.
Igor Gula er studerende på Syddansk Universitet i Odense, og han er oprindelig fra Sankt Petersborg i Rusland. Han kigger mod den beslutning, som landsmanden præsident Putin har taget med afsky.
- Det her må bare ikke ske, siger han.
Det er egoisme
Igor kigger mod sit fædreland og kan ikke se meningen med, hvad der foregår fra Ruslands side lige nu.
- Jeg kan ikke argumentere for det her uanset, hvor meget jeg prøver. Det er forkert.
Han påpeger, at selvom Putin måske mener, at han gør noget for Rusland, så handler det hele om, hvad Putin selv kan vinde ved det her.
- Han gør det jo ikke for Rusland - han gør det for sig selv og for sin egen skyld.
Igor Gula frygter for fremtiden for Ukraine, hvis Putins plan går som præsidenten angiveligt håber.
- Jeg er bange for, at Ukraine mister sit demokrati, og Rusland indsætter et styre, der er udelukkende pro-russisk. Det de har opbygget vil falde til jorden.
Jeg frygter for min mor
Det er ikke kun ukrainerne, som Igor Gula frygter for, fordi han frygter, at den krig, som Putin i dag har startet på et tidspunkt rykker tilbage til Rusland, og så er det den almene russer, der betaler prisen.
- Det er jo russerne, der betaler den her krig med deres skattepenge, og hvad får de ud af det?
Men det er ikke kun økonomisk, at Igor frygter, at krigen sætter sine spor for Rusland.
- Jeg er bange for krigen rykker ind i Rusland, fordi så rammer den jo den almene russer. Jeg frygter for min mor og bedstefar, som stadig bor i Rusland.
- Det kan være en god idé, at man som forælder interesserer sig helt generelt for, hvad barnet ser og hører på eksempelvis sociale medier. Man kan sætte sig ned med barnet, og få dem til at vise, hvilke videoer der fylder for tiden. Få barnet til at vise en, hvad de synes er sjovt, men tal også med barnet om, hvad de kan gøre, hvis de ser noget, der gør dem utrygge eller som er ubehageligt.
Råd til forældre
Situationen bliver ikke nemmere af, at man også som forældre kan føle, at dagens nyheder skaber usikkerhed:
- Det er helt forståeligt, at vi voksne også kan blive bange, bekymrede og have svært ved at vide, hvad vi skal svare. De følelser er alle sammen okay, men det kan være en god idé at tage hånd om voksen-bekymringerne med andre voksne, og skærme børnene fra de snakke, siger Ida Hilario Jønsson og tilføjer:
- Børnene skal gerne mærke, at de kan inddrage forældrene, uden at gøre forældrene bekymrede eller bange.
Putin-kritisk forfatter om angrebet i Ukraine: - Jeg er i choktilstand
Hele morgenen har Bjarne Kim Pedersen forsøgt at være "så online, som han kan", men han har intet hørt fra sine ukrainske venner i blandt andet Kiev-området.
På Fyn sidder forfatter Bjarne Kim Pedersen og holder et vågent øje med situationen i Ukraine.
Han har rejst i mange år rejst i Østeuropa heriblandt Ukraine og i Rusland som politisk aktiv.
Her har han på sine rejser stiftet flere venskaber med ukrainere blandt andet bosat i hovedstaden Kiev.
“Det er Europa 2022, for fanden. Det er så surrealistisk”
Hele morgenen har Bjarne Kim Pedersen forsøgt at være "så online, som han kan", men han har intet hørt fra sine ukrainske bekendtskaber.
- Jeg er i choktilstand. Det er forfærdeligt, fordi der er jo en vis sandsynlighed for, at de dør, siger Bjarne Kim Pedersen.
- Det er dem, som man kender, der er på flugt.
- Det er så surrealistisk
Rusland har natten til torsdag angrebet Ukraine efter længere tids spændinger. Her har landet indledt en militær operation, og det har medført en invasion fra syd og nord samt luftangreb på blandt andet lufthavne i Ukraine.
Russiske tropper meldes nu også tæt på den ukrainske hovedstad, Kiev, skriver TV 2.
- Det kan løbe mig koldt ned ad ryggen, hvis Vladimir Putin (Ruslands præsident red.) forsøger at tage Kiev, siger Bjarne Kim Pedersen og fortsætter:
- Det er Europa 2022, for fanden. Det er så surrealistisk. Jeg er choktilstand, også når vi ser den herlige by Kiev som skal smadres eller udefrakommende skal bestemme over den. Det er ikke til at holde ud.
Fra tidlig morgen har der været meldinger om brag og eksplosioner i flere ukrainske byer.
Bjarne Kim Pedersen frygter, at den russiske præsident i sidste ende planlægger at erobre hele Ukraine og foretage et magtskifte i landet for at indsætte en af sine egne.
- Dybest set så tror jeg, at Putin er bange for folket i gaderne. Han er farlig, siger han.
Ukraine går i hjertet
For ifølge den fynske forfatter er Ukraine et land som "går i hjertet på en". Ukrainerne er et imødekommende folkefærd, fortæller han og uddyber:
- De er tilpas anarkistiske. De er ikke så strømlinet som os danskere, og det er dejligt befriende. Mine kone og jeg er taget derned flere gange, hvor jeg har skrevet digte om det og delt det på Twitter.
Selvom forfatteren bor på Fyn, så har han i mange år været politisk aktiv i udlandet, hvor han ofte samarbejder med systemkritikere og undergrundsbevægelser.
Han har også skrevet digtsamlinger og bøger om blandt andet Ukraine og Rusland.
Han bruger sine profiler på de sociale medier såsom Twitter til at lave kritiske opslag om Rusland og præsidenten Vladimir Putin.
I 2019 blev forfatterens Twitter-konto lukket ned den varsel eller begrundelse. Dengang mistænkte Bjarne Kim Pedersen nedlukningen som et tegn på politisk censur fra Rusland.
Tre år senere er han stadig af samme overbevisning om den politiske censur og ikke mindst sin holdning om Vladimir Putin. Han kan bare ikke bevise det.
- Vi er mange der er nødt til at sige fra. Når man først sætter sig op på et tog, så er det svært at springe af. Men når man har siddet og talt med ukrainere ved fronten, som jeg har, så kan man ikke bare sådan krybe under rateren, siger han.
Som en guide til forældre om, hvordan man kan gribe børns bekymringer an, har Børns Vilkår lavet en guide til, hvordan man kan tale om konflikten i børnehøjde, samt, hvad man som forældre kan være opmærksom på.
Børns Vilkår har på sin hjemmeside samlet i alt fire råd til forældre om, hvordan man kan tale med dem – og hvad man kan være opmærksom på:
Råd til forældre
1. Tal med børnene og lyt
Det vigtige er, at man som voksen er der med barnet, i de følelser og tanker der måtte komme, så de mærker, at det er okay, at de har dem, og at de trygt kan give udtryk for dem.
2. Lad barnet stille spørgsmål
Det er godt at barnet spørger, det kan være en måde at bearbejde tankerne og sortere i dem på. Som voksen har man ikke altid selv svaret på alt. Det er okay. Børn behøver ikke nødvendigvis at få mange detaljer og ord, men kan have brug for at blive beroliget, samtidig med at de mærker, at det helt okay, at de spørger.
3. Vær opmærksom på hvad barnet ser og hører
Børn kan ikke skærmes fuldstændig for nyheder, men forsøg at være opmærksom på, at der ikke kører nyheder, eller samtaler om nyheder hele tiden, og at barnet ved, at de kan komme til dig eller en anden voksen, hvis de har spørgsmål.
4. Tag hånd om børnenes frygt
Det vigtigt at vise og fortælle børnene, at de voksne vil gøre alt, hvad de kan for at passe på dem, på andre børn og mennesker.
Kilde: Børns Vilkår
Også Red Barnet har lavet en guide til forældre, som kan findes her.
Red Barnet fremhæver også, at det som forældre kan være svært at tale om krig med børn. Ane Lemche, der er psykolog og børnefaglige rådgiver i Rød Barnet, foreslår derfor, at man som forælder kan lade sig inspirere:
- Fordi man er voksen, er man jo ikke nødvendigvis vant til at tale om krig med børn. Hvis barnet har en passende alder, så se for eksempel Ultra Nyt med barnet eller læs en børneavis. Hvis barnet virker ligeglad, så lad være med at presse viden ned over barnet, forklarer hun.
Onsdag eftermiddag var hele byrådet i Kerteminde Kommune samlet til et orienteringsmøde.
Mødet kommer på baggrund af de seneste dages skærmydsler i kommunen, hvor borgmester Kasper Ejsing Olesen (S) er blevet taget i flere løgne. Det førte til, at byråds- og partikollegaen Kristian Hald (S) opfordrede borgmesteren til at forlade sin post.
På grund af sagerne skulle Kasper Ejsing Olesen stå skoleret foran byrådet, som fik mulighed for at spørge ind til dem. Det endte med, at borgmesteren fik en advarsel, oplyser gruppeformand for konservative og byrådsmedlem, Michael Nielsen (K), til TV 2 Fyn.
- Vi har haft en borgmester, der har tilbageholdt oplysninger og dækket over dem med en usandhed eller to, så jeg synes i den grad, han har fortjent at få et gult kort, siger Michael Nielsen.
Sidste chance
Hvis borgmesteren tilbageholder oplysninger eller bliver taget i at lyve én gang til, forsvinder tilliden til ham, forklarer Michael Nielsen. Med andre ord er det altså sidste chance, lyder det.
Han fortæller videre, at der ikke kom noget nyt frem på dagens orienteringsmøde.
- Jeg kunne godt have savnet en mere ydmyg borgmester, der gav bedre svar, fordi der er stadig nogle ting, synes jeg, vi ikke helt får belyst. Det kan være, at vi aldrig får det, siger Michael Nielsen og tilføjer, at det blandt andet drejer sig om, hvordan en artikel med citater fra borgmesteren endte i medierne en halv time efter et byrådsmøde, selvom borgmesteren holder fast i, at han ikke har givet et interview.
- Men der må vi så konstatere, at det må være en artikel, der er opfundet ud af den fri fantasi, siger Michael Nielsen.
Artiklen omhandlede en mail, som var blevet tilbageholdt fra Kerteminde Byråd.
Taget i løgn
På et byrådsmøde i december fortalte borgmesteren nemlig, at en sag om Skovløkke Frilandsgrønts ret til at drive en vejbod ikke kunne komme på dagsordenen, fordi han kort tid inden havde modtaget mailen fra by- og landdistriktsministeren om sagen.
Men det viste sig, at mailen var blevet modtaget flere dage i forvejen.
Borgmesteren forklarede efterfølgende, at han først ville tale med ejerne af Skovløkke Frilandsgrønt. Men det fik han aldrig gjort. Og det har han efterfølgende indrømmet og undskyldt for.
Sagen fik partikollega og byrådsmedlem i Kerteminde Kommune Kristian Hald til at opfordre borgmesteren til at trække sig fra sin post.
Lørdag aften holdt den socialdemokratiske gruppe møde om sagen, hvor de afviste Kristian Halds opfordring til borgmesteren om at trække sig.
Endnu en usandhed
Søndag dukkede der en ny sag op, hvor byrådskolleger igen beskyldte borgmesteren for at tale usandt. Denne gang handlede sagen om Kerteminde Erhvervsforening, som borgmesteren sidder i bestyrelsen for.
I februar sidste år skrev foreningen en bekymringsmail til byrådsmedlemmerne.
De var nervøse for, at biogassagen om den tidligere borgmester Hans Luunbjerg tog for mange af kommunens ressourcer. Ressourcer, den ellers kunne have brugt på erhvervslivet i Kerteminde.
Det konservative byrådsmedlem Henrik Madsen (K) har efterfølgende spurgt borgmesteren, om han var medafsender på bekymringsbrevet og dermed spillede en dobbeltrolle. Det afviste borgmesteren.
Men nu er der dukket et referat fra det pågældende bestyrelsesmøde i Erhvervsforeningen. Her fremgår det, at det var borgmesteren selv, der tog initiativ til drøftelserne om kommunens håndtering af biogassagen.
Ifølge byrådsmedlemmer viser sagen, at borgmesteren igen har talt usandt.
- Jeg stopper måske
Al virakken omkring borgmester Kasper Ejsing Olesen fik ham søndag aften til at sige til TV 2 Fyn, at han måske stopper i politik.
- Jeg er ved at mærke efter, som jeg skriver, fordi hvis det her er den måde, at man er overfor hinanden i politik i Kerteminde Kommune - og skal være det i fremtiden - så er det ikke noget for mig, sagde borgmesteren.
Ifølge Michael Nielsen har borgmesteren nu én opgave, han bør fokusere på.
- Nu giver vi det gule kort til borgmesteren og giver ham én opgave: Han skal genvinde den mistede tillid, siger Michael Nielsen og påpeger, at byrådet nåede frem til, at sagerne ikke har en størrelse, der gør, at byrådet ville trække tæppet væk under borgmesteren.
- Det er tid til at se fremad, siger Michael Nielsen.
Borgmesteren har ifølge Michael Nielsen sagt undskyld til byrådet. TV 2 Fyn forsøger at få en kommentar fra Kasper Ejsing Olesen og Kristian Hald. Det har endnu ikke været muligt.
Turbokyllinger er ikke længere velkomne i Svendborg Kommune. Og det glæder de borgere, som TV 2 Fyn onsdag mødte i byen.
- Det burde have været forbudt altid, siger Birgit Madsen, der er pensionist.
Det er flere enige i.
- Der er for meget, vi ikke ved om de der genmodificerede dyr, og det vi spiser, så jeg synes, det er en rigtig god idé, siger Kirsten Havemann, der også er pensionist.
Et forslag, som Jesper Kiel (Ø) rejste, og i går blev det besluttet, at det betyder et stop af køb af turbokyllinger.
Mette Kristensen, der også er kommunalbestyrelsesmedlem (V), mener dog ikke, at forslaget vil gøre nogen forskel.
Lysa Tchaptchet var her, der og alle vegne, da hun med syv kasser blev Odense Håndbolds topscorer i 25-33-sejren over bundskraberen EH Aalborg onsdag aften.
Det blev aldrig for alvor spændende i kampen, hvor fynboerne var foran fra start til slut. Efter første halvleg lød stillingen 10-15.
I anden halvleg slap holdet fra Fyns hovedstad foden en anelse fra speederen, men der var marginen så tilpas stor, at sejren på intet tidspunkt var i fare.
Odense Håndbold ligger alene i spidsen med vanvittige 14 sejre ud af lige så mange mulige i kvindernes bedste håndboldliga.
Næste modstander er nuværende fjerdeplads, Nykøbing Falster, onsdag, hvor modstanden alt andet lige må forventes hårdere.
Roliganbussen var på de flestes læber, da den kørte Tyskland tyndt under fodbold-EM i sommer, hvor den nærmest blev et nationalsymbol.
Blandt andet kunne TV 2 Fyn beskrive, hvordan en hel fanmarch knælede foran bussen, der er ejet af fem venner fra Assens.
Nu tyder noget dog på, at vejrsituationen ikke er optimal for den berømte bus, for på Facebook har ejerne nu lagt en usædvanlig forespørgsel op.
- Hvis man har forbindelser i Odense og tæt omegn, søger vi stadig et sted, hvor vi kan få den i tørvejr, og hvor der også er lidt strøm, skriver ejerne i et opslag.
Siden EM har bussen været på en landskamptur yderligere. Næste eventyr for den berømte bus er ishockey-VM til foråret.
Her bryder EM-bus sammen på tysk motorvej: - Jeg synes, her lugter brændt
En fynsk EM-bus med fem voksne mænd jagtede danske sejre, fællesskab og gode fester til EM i fodbold i Tyskland. Vi var med på op- og nedture, og allerede i starten af turen gik det skævt for bussen.
Den er klædt i rødt og hvidt på dæk til top – indvendigt og udvendigt og har kørt 1,3 millioner kilometer i alt. Man er ikke i tvivl. Det er en ægte roliganbus med en stor passion for fodbold, det danske landshold og det fællesskab, der følges med, når man trækker den røde landsholdstrøje over hovedet.
- Vi synes bare, det er sjovt at være med på sådan en tur her, siger Kim Barløse fra Assens.
Udvendigt er den 31 år gamle børnehavebus malet i et stort dannebrog. Indvendigt er bussens gamle sæder beklædt i landsholdstrøjer, loftet er tapetseret med danske flag og det gamle varmeskab til børnehavebørnenes våde tøj er lavet om til et fadølsanlæg.
TV 2 Fyn har fulgt den utrolige fodboldrejse med bussen til EM i Tyskland på godt og ondt. Det sker i programmet "EM-bussen".
Danmark forlod lørdag slutrunden efter et nederlag til Tyskland på 2-0, og slutrunden bød på både op- og nedture for landsholdet, og det samme kan man sige om EM-bussen, som man kan se allerede i første afsnit.
- Det havde været 10 gange billigere for at os at tage en luksusrejse inklusiv billetter hver især. Men det er jo ikke sjovt, det er jo for nemt, siger en anden af bussens fem idémagere Jan Leth fra Assens.
Uheldet er ude
Og netop dét, at bussen har et par år på bagen og mere end 1,3 millioner kilometer i hjulene, skal vise sig at gå hen og blive en udfordring ret hurtigt på turen mod Danmarks første kamp i slutrunden. Kampen mod Slovenien i Stuttgart.
For selvom bussen har været testet af i flere sammenhænge, blandt andet til en landskamp i Parken mod Sverige, er der ting, man ikke altid kan forberede sig på.
- Vi er lige lidt syd for Hamborg, og vi har lige et lille uheld med en rem, der er gået under tanken, siger Kim Barløse fra førersædet langt ud på natten i det tyske.
Alle fem mand måtte i arbejde på en rasteplads for at lave en nødløsning, så bussen hurtigst muligt kunne komme videre på den tyske autobahn. Og problemet blev løst med en spændestrop, der fik det hele til at sidde fast igen. For en tid.
Røg i bussen
Nogle timer senere er den nemlig gal igen. Denne gang ved højlys dag, men midt på motorvejen mod Tyskland.
- Jeg synes, her lugter brændt, siger Jan Leth, inden han svinger bussen ind til siden.
Ganske rigtigt står der røg ud af et af bagagerummene under sæderne.
Det er bremserne, den er gal med.
- Det er absolut ikke planlagt, at bussen skulle gå i stykker. Det er helt åndsvagt, og jeg frygter da stadig, når vi kører afsted, siger Jan Leth, der dog kan glæde sig ved, at bussen for en tid igen er fikset.
Al uheldet på vejen vender dog i det sekund, bussen triller ind i Stuttgart, hvor det hele kulminerer. Folk vinker til bussen, tager billeder af bussen og byder den velkommen til byen, som var det en hjemvendt søn.
Skal Amira Smajic afsone tre måneders fængsel med fodlænke i hjemmet?
Det kunne hverken forsvarer eller anklager svare på, da de i dag fik spørgsmålet efter dommen, der gav Amira Smajic halvandet års fængsel - kun de tre måneder skal dog afsones.
Spørgsmålet er indlysende af den grund, at Amira Smajic ikke kunne møde i retten, fordi hendes sikkerhed kommer i første række.
Forsvarer og anklager tilfreds
Det stiller det åbenlyse spørgsmål, om hun så kan afsone i et fængsel - åbent eller lukket.
Thomas Brædder, Amiras forsvarsadvokat, gjorde efter dommen opmærksom på, at både Amira og han er glad for, at anklagemyndighedens krav om halvandet års ubetinget fængsel ikke blev fulgt.
Men hverken forsvarer eller anklager vil på nuværende tidspunkt oplyse, om de vil anke sagen. Også anklager Karina Winther Juhlin lød dog tilfreds med dommens udfald.
- Domsmændene fulgte mit krav om halvandet års fængsel. Når kun de tre måneder skal afsones, er det fordi retten lægger vægt på den lange tid, sagen har været undervejs og Amiras gode personlige forhold, siger hun.
De ældste anklagepunkter er næsten 10 år gamle, men corona, sygdom, omberammelse af møder, tilføjelser til anklageskriftet og skift af forsvarer har trukket sagen i langdrag.
Amira Smajic skal i fængsel
Erhvervsjuristen Amira Smajic idømmes tre måneders ubetinget og 15 måneders betinget fængsel ved Retten i Odense for blandt andet dokumentfalsk og bedrageri.
Det oplyser retsformand Rasmus Damm onsdag eftermiddag.
Desuden frakendes Smajic retten til at yde juridisk rådgivning indtil videre.
Amira Smajic, der blev landskendt som muldvarp i TV 2-dokumentaren "Den sorte svane", var tiltalt for i alt ti forhold - herunder bedrageri, groft bedrageri og forsøg på bedrageri for samlet lige under 1,8 millioner kroner.
Hun blev kendt skyldig i alle forhold undtagen dele af to af anklagepunkterne. Disse forhold handlede om, at Amira Smajic ulovligt har hævdet, at hun er advokat ved at bruge den engelske titel "lawyer".
Erkendte tre forhold
Smajic er uddannet jurist, men har ikke advokatbeskikkelse. Hun argumenterede tidligere i sagen for, at "lawyer" på engelsk kan betyde "jurist" og ikke nødvendigvis betyder "advokat".
Anklager Karina Winther Juhlin argumenterede for, at sagen skulle koste Amira Smajic halvandet års fængsel.
Advokat Thomas Brædder mente, at hun højst skulle idømmes et års fængsel, hvis hun blev kendt skyldig i alle forhold, og otte måneders fængsel, hvis hun kun blev dømt for de erkendte forhold.
Amira Smajic nægtede sig skyldig i syv ud af sagens ti anklagepunkter og erkendte sig skyldig i tre forhold.
Det ene af de tre forhold vedrørte bedrageri i forbindelse med en sag i Pressenævnet, hvor en klient - den kendte pornoskuespiller Denice Klarskov - betalte Smajic for at føre en sag, som Smajic tog penge for, men aldrig førte.
Begrunder dom
De to andre erkendte forhold handlede om forfalskning af et brev fra Socialstyrelsen og bedrageri begået mod en bosnisk forening i Danmark.
Forholdet om den bosniske forening var det beløbsmæssigt mest alvorlige i sagen. Her var Amira Smajic tiltalt for bedrageri for 1,2 millioner kroner.
Pengene skulle være overført til foreningen via to klientkonti, men de endte hos Amira Smajic.
Retsformand Rasmus Damm begrunder dommen med, at Amira Smajic på den ene side har begået alvorlig kriminalitet i form af bedrageri for store beløb, men også at sagen har været længe undervejs i retssystemet.
De forhold, som erhvervsjuristen er blevet dømt for onsdag eftermiddag, blev begået i perioden 2016 til 2021.
Sagens hovedperson var ikke selv til stede i Retten i Odense onsdag, og det er derfor uvist, om hun vil anke eller modtage dommen.
Hun deltog på et tidligere retsmøde via et videolink fra et lokale hos politiet.
Seks måneders ubetinget er grænsen
Skal Amira Smajic afsone med fodlænke, er reglerne ret enkle. Hun skal søge om det.
Personer idømt fængselsstraf i indtil seks måneder har mulighed for søge om afsoning med fodlænke. Udgangspunktet er, at dette gælder alle uanset hvilken kriminalitet, den pågældende er dømt for.
Det gælder også for kombinationsdomme, så længe den ubetingede del af straffen ikke overstiger seks måneder. Det er desuden et krav, at den dømte er på fri fod og ikke er varetægtsfængslet.
Fodlænkeordningen gælder dog ikke dømte, som har fået fængselsstraf på op til 14 dage for overtrædelse af lovgivningen om våben og eksplosivstoffer.
Herudover er det afgørende, at den dømte inden dom ikke har erklæret sig uvillig til at udføre samfundstjeneste, da der så som udgangspunkt ikke kan gives tilladelse til afsoning i fodlænke.
Genlæs liveblog: Få alle detaljer fra dagens retsmøde med Amira Smajic
Retssagen mod Amira Smajic fortsætter.
Det forventes, at der både bliver afsagt skyldskendelse og eventuel dom onsdag eftermiddag. I så fald vil retssagen have varet i alt to dage, hvor der er afhørt vidner og taget stilling til i alt ti tiltaleforhold.
Amira Smajic er tiltalt efter flere paragraffer, der kan give op til otte års fængsel.
TV 2 Fyn liveblogger fra retssagen.
Amira Smajic i retten - dag 2
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Selvom Nyborg Kommune var klar over, at en mand var død, lå han i sit hjem i næsten en måned.
Kommunen fik ikke kontaktet mandens læge efter dødsfaldet, og derfor blev det påkrævede ligsyn ikke foretaget, ligesom der heller ikke blev lavet en dødsattest.
Ved en tilfældighed opdagede en aftenvagt, at et vindue til mandens lejlighed stod åbent. Aftenvagten undrede sig, fordi hun vidste, at manden var død og burde være blevet afhentet og begravet.
Da hun kiggede ind af ind ad vinduet, lå manden i sin seng. Han lå død i sit hjem i fire uger.
Sundheds- og ældrechef i kommunen, Solveig Christiansen, undskylder og siger til DR, at sagen er “en menneskelig fejl” og "en voldsom og uværdig hændelse".
Der venter en fire uger lang varetægtsfængsling for den mand, der ifølge politiet tirsdag formiddag i Svendborg stak en taxachauffør flere gange med en kniv.
Det blev slået fast i et grundlovsforhør onsdag eftermiddag. Et grundlovsforhør, som endte med at blive holdt for lukkede døre. Men inden pressen og den sigtedes familie blev bedt om at forlade retslokale to ved retten i Svendborg, læste anklageren sigtelsen højt.
Her kom det frem, at manden er sigtet for både legemsangreb af særlig grov eller farlig karakter under skærpende omstændigheder og for ulovlig besiddelse af kniv.
Han nægtede sig skyldig.
Flere knivstik
I sigtelsens kom det også frem, at manden, som er fra lokalområdet, klokken 9.46 tirsdag formiddag lige overfor stationen i Svendborg overfaldt en taxachauffør med flere knivstik.
En pulsåre i den forurettedes arm blev skåret over, lungen blev klappet sammen, og han blev snittet flere steder på kroppen, blandt andet i hovedet.
Godt fem timer senere blev den nu sigtede mand anholdt. Hvor det skete, og hvad der førte til overfaldet, kom ikke frem under højtlæsningen af sigtelsen, inden de tilhørende måtte forlade retslokalet.
Efter menneskejagt - mand anholdt for knivstik mod taxachauffør
Fyns Politi har anholdt en mand i midten af 30'erne fra Svendborg Kommune, der er mistænkt for tirsdag at have stukket en taxachauffør med en kniv på Klosterpladsen i Svendborg.
Overfaldet på chaufføren skete tirsdag formiddag klokken 09.45 på Klosterplads i det centrale Svendborg. Først på eftermiddagen kunne politiet oplyse, at taxachaufføren var tilskadekommen, men ikke i livsfare.
Manden blev anholdt cirka klokken 15, efter at han var blevet identificeret af det lokale politi. Det oplyser Fyns Politi i en pressemeddelelse.
Anholdelsen sker efter det, Fyns Politi tidligere på dagen ledte “intensivt” efter manden.
Manden bliver fremstillet i grundlovsforhør onsdag ved Retten i Svendborg.
Dørene blev lukket
Der var ellers ikke lagt op til, at grundlovsforhøret skulle holdes for lukkede døre. Men da den sigtedes familie mødte op, ville anklageren have, at to personer blev ført ud af retssalen, fordi de havde kørt manden til stationen og var blevet afhørt af politiet.
Anklagerens argument var således, at det ikke kunne udelukkes, at de skulle vidne i en eventuel kommende retssag.
Forsvareren var uenig. Blandet andet fordi det var vigtigt for hans klient at have familie tæt på i den her situation.
Det lykkedes ikke for anklageren at få de to familiemedlemmer ført ud, og dernæst mente hun så, at grundlovsforhøret skulle holdes for lukkede døre af den grund, at der stadig manglede noget efterforskning, og fordi nogle vidner stadig manglede at blive afhørt.
Dermed blev dørene lukket.
Erhvervsjuristen Amira Smajic idømmes tre måneders ubetinget og 15 måneders betinget fængsel ved Retten i Odense for blandt andet dokumentfalsk og bedrageri.
Det oplyser retsformand Rasmus Damm onsdag eftermiddag.
Desuden frakendes Smajic retten til at yde juridisk rådgivning indtil videre.
Amira Smajic, der blev landskendt som muldvarp i TV 2-dokumentaren "Den sorte svane", var tiltalt for i alt ti forhold - herunder bedrageri, groft bedrageri og forsøg på bedrageri for samlet lige under 1,8 millioner kroner.
Hun blev kendt skyldig i alle forhold undtagen dele af to af anklagepunkterne. Disse forhold handlede om, at Amira Smajic ulovligt har hævdet, at hun er advokat ved at bruge den engelske titel "lawyer".
Erkendte tre forhold
Smajic er uddannet jurist, men har ikke advokatbeskikkelse. Hun argumenterede tidligere i sagen for, at "lawyer" på engelsk kan betyde "jurist" og ikke nødvendigvis betyder "advokat".
Anklager Karina Winther Juhlin argumenterede for, at sagen skulle koste Amira Smajic halvandet års fængsel.
Advokat Thomas Brædder mente, at hun højst skulle idømmes et års fængsel, hvis hun blev kendt skyldig i alle forhold, og otte måneders fængsel, hvis hun kun blev dømt for de erkendte forhold.
Amira Smajic nægtede sig skyldig i syv ud af sagens ti anklagepunkter og erkendte sig skyldig i tre forhold.
Det ene af de tre forhold vedrørte bedrageri i forbindelse med en sag i Pressenævnet, hvor en klient - den kendte pornoskuespiller Denice Klarskov - betalte Smajic for at føre en sag, som Smajic tog penge for, men aldrig førte.
Begrunder dom
De to andre erkendte forhold handlede om forfalskning af et brev fra Socialstyrelsen og bedrageri begået mod en bosnisk forening i Danmark.
Forholdet om den bosniske forening var det beløbsmæssigt mest alvorlige i sagen. Her var Amira Smajic tiltalt for bedrageri for 1,2 millioner kroner.
Pengene skulle være overført til foreningen via to klientkonti, men de endte hos Amira Smajic.
Retsformand Rasmus Damm begrunder dommen med, at Amira Smajic på den ene side har begået alvorlig kriminalitet i form af bedrageri for store beløb, men også at sagen har været længe undervejs i retssystemet.
De forhold, som erhvervsjuristen er blevet dømt for onsdag eftermiddag, blev begået i perioden 2016 til 2021.
Sagens hovedperson var ikke selv til stede i Retten i Odense onsdag, og det er derfor uvist, om hun vil anke eller modtage dommen.
Hun deltog på et tidligere retsmøde via et videolink fra et lokale hos politiet.
Hvis et salg af Grønland bliver gennemført, vil hver enkelt fynbo kunne indkassere 1,8 millioner kroner.
Det skriver Ekstra Bladet med afsæt i en samlet pris for omdiskuterede ø på svimlende 10.806 milliarder danske kroner. Det svarer til 1,8 millioner kroner til hver dansker.
En vært på Fox News nævnte den astronomiske pris, hvortil kongresmedlem hos Republikanerne i Repræsentanternes Hus Andy Ogles svarede:
- Præcis. Det er ligesom, når man taler om straftold. Det er et værktøj, så man kan få folk tilbage til forhandlingsbordet.
Landsstyreformand Múte B. Egede og statsminister Mette Frederiksen har dog flere gange sagt, at Grønland altså ikke er til salg.
kopieret!
Det var meningen, at det hele skulle blive meget nemmere, men faktisk bliver det hele tæt på umuligt.
Sådan lyder det fra flere sider i Odense Byråd, efter at Transportministeriet har sendt et lovforslag i høring, der skal gøre det lettere at ensrette og lukke veje ude i kommunerne.
- Det er et meget stort indgreb, og det er totalt ødelæggende for det, vi vil med den grønne mobilitetsplan, forklarer Tim Vermund (S), der er miljø- og klimarådmand.
Flere projekter risikerer at ryge
Tirsdag lød det i et notat fra By- og Kulturforvaltningen og Klima- og Miljøforvaltningen, at hvis loven bliver vedtaget uden ændringer, bliver det tæt på umuligt for Odense Kommune at gennemfører den meget omtalte grønne mobilitetsplan, der skal gøre kommunen klimaneutral i 2030.
- Jeg har svært ved at nævne nogle tiltag, som kan gennemføres, fordi loven vil lægge et loft på, hvilke veje vi som kommune har indflydelse på. Det gør, at der hvor 90 procent af vores trafik er, kan vi ikke gøre noget.
Det skyldes, at for at tiltag som ensretning af Jernbanegade og trafikøer i Skibhuskvarteret kan lade sig gøre, må årsdøgntrafikken ikke overstige 1.000.
Heller ikke byrådets ønske om at sænke hastigheden flere steder i byen til 20, 30, og 40 kilometer i timen kommer til at lade sig gøre, da årsdøgnstrafikken her ikke må overstige 4.000.
- Vi er frustrerede fordi vi har brugt rigtig meget tid på mange konkrete projekter, men problemet er dybest set, at hele vores byudvikling bliver sat i stå, siger Tim Vermund og uddyber:
- Det er en stor hindring for at blive klimaneutral, fordi en tredjedel af vores CO2-udledning kommer fra transport.
Lille håb i mørket
Alt er dog ikke afgjort, fortæller rådmanden, der sætter sin lid til partikollegaerne på Christiansborg.
Tim Vermund fortæller, at man er i gang med at hviske socialdemokraterne på Christiansborg i ørerne om, hvorvidt det her nu også er den rigtige løsning.
- Jeg har ikke fantasi til at forestille mig, at Socialdemokratiet på Christiansborg kan bakke op om det her, når vi får forklaret dem, hvor stort et indgreb det her er på det kommunale selvstyre, siger han.
Det har den odenseanske rådmand fuldstændig ret i.
Næstformanden for Socialdemokratiets folketingsgruppe, Trine Bramsen, kalder Tim Vermunds kritik for fair. Hun undrer sig over, at transportministeriet ikke har været opmærksom på uhensigtsmæssighederne i lovforslaget.
- Jeg håber, og det er det, jeg arbejder for, at lovforslaget bliver ændret som følge af de kommentarer, der er kommet fra kommunerne, siger hun til TV 2 Fyn.
Hun understreger dog, at høringsfasen netop er til for at samle input fra de relevante aktører, så lovforslaget kan tilpasses, hvis det ministeriet ønsker det.
TV 2 Fyn har foreholdt transportministeren, Thomas Danielsen (V), kritikken, der i et skriftligt svar skriver:
- Det har altid været en statslig opgave at fastsætte hastighedsgrænserne. Det gælder også betingelserne for, hvornår kommunerne kan afvige de generelle hastighedsgrænser. Med det her forslag fjerner vi en masse bureaukrati, og kommunerne får lov til selv at bestemme på en meget stor del af vejnettet.
- Forslaget omfatter desuden ikke anlægsprojekter, hvor kommunerne ved anlæg for eksempel fjerner en vej, fritlægger en å eller lignende. Forslaget er i offentlig høring for at få input fra kommunerne, og jeg ser frem til at læse høringssvarene..
Lovforslaget forventes fremsat for Folketinget til marts.
Opdatering klokken 13.11: Fyns Politi skriver på X, at det har fundet frem til kvindens identitet og takker for hjælpen. TV 2 Fyn har slettet billedet af kvinden.
Fyns Politi beder om hjælp til at identificere en kvinde, der er samlet op af en patrulje i Middelfart tidligt onsdag eftermiddag.
Det skriver politiet på X.
- Vi har brug for lidt hjælp, til at finde ud af hvem hun er. Hun blev fundet ved T. Hansen i Middelfart, og er iført sort heldragt. Hun kan ikke selv huske sit navn eller bopæl. Kan du hjælpe, så ring til Fyns Politi.
Nummeret til politiet er 114.