Rusland har natten til torsdag angrebet Ukraine efter længere tids spændinger, og det har torsdag morgen fået formanden for Dansk-Russisk Forening Fyn til at forlade sin post i protest.

Kim Frederichsen har meldt sig ud af foreningen, der arbejder for et kulturelt, humanitært og mellemfolkeligt samarbejde med Rusland.

- Det skyldes udelukkende, at Rusland har angrebet, siger Kim Frederichsen til TV 2 Fyn.

Vil genskabe Zar-Rusland

I 20 år har han arbejdet for at forbedre forholdene mellem danskere og russere, men det giver ikke længere mening, når den russiske præsident, Vladimir Putin, giver tilladelse til at angribe et europæisk naboland.

- Ved at angribe Ukraine fjerner Putin hele grundlaget for det. Det kan jeg ikke stå inde for, siger Kim Frederichsen.

Den nu tidligere formand for den fynske lokalafdeling frygter, at Vladimir Putin er i gang med at genskabe Zar-Rusland. Han frygter, at den tidligere sovjetrepublik Moldova, der ligesom Ukraine heller ikke er medlem af Nato, bliver det næste.

- Jeg har dyb afsky for den russiske regering, når den siger, at Ukraine ikke har ret til at eksistere som land. Det er en fuldskala-invasion af Ukraine, han har gang i, siger Kim Frederichsen. 

Næstformand: Svært ved at se meningen

Næstformand Frauke Søholm, der også bor i Odense, vil også overveje sin fremtid i den upolitiske forening, der har til formål at udveksle kultur mellem landene.

- Jeg er simpelthen så rystet over, hvad Putin har fundet på, siger Frauke Søholm.

- Jeg har svært ved at se meningen med mit virke i foreningen. Jeg synes, det er så forfærdeligt, og jeg overvejer, hvordan jeg bedst kan vise min afsky, fortsætter hun.

Hun vil ikke udelukke, at det i sidste ende kan ende med, at foreningen nedlægges, men den tilbageværende bestyrelse vil drøfte foreningens fremtid på et møde. 

Eksplosioner i store dele af Ukraine

Fra tidlig torsdag morgen blev der meldt om brag og eksplosioner ved en lang række byer. Det gælder blandt andet Kiev, Kharkiv, Kramatorsk, Odessa, Berdyansk og Mariupol.

Da Sovjetunionen blev opløst i 1991, blev både Ukraine og Rusland selvstændige lande.

Rusland annekterede den ukrainske Krim-halvø i 2014, hvilket også medførte sanktioner mod verdens største land. Vesten har allerede tidligere på ugen udmeldt yderligere og mere vidtgående sanktioner. 

Lige uden for Bagenkop på Langeland ligger den meget omtalte bygning, der går under navnet Holmegaard.

For kun tre uger siden var det planen, at Holmegaard skulle danne rammerne om et nyt udrejsecenter, der skulle huse udvisningsdømte kriminelle og afviste asylansøgere på tålt ophold. 

Men de planer blev, efter massiv modstand fra blandt andet Folketingets partier og ikke mindst langelænderne, droppet af regeringen. 

Og det har siden rejst spørgsmålet: Hvad skal der så ske med Holmegaard?

Spørger man SF's Karsten Hønge, så bør man udnytte Holmegaard til at fremme alt det positive ved Langeland. 

- Langeland er inde i en rigtig god udvikling både på turist- og erhvervsområdet, og det ville være oplagt at udnytte Holmegaard til at fremme den udvikling, siger Karsten Hønge til TV 2 Fyn. 

Han foreslår derfor, at man giver Holmegaard tilbage til Langeland 

Ingen penge til at drive Holmegaard alene 

Men bringer man det forslag videre til Langelands borgmester Tonni Hansen (SF), er beskeden klar: Det har Langeland ikke råd til. 

- Langeland Kommune er lige nu i en situation, hvor vi ikke en gang med vores egen økonomi kan få tingene til at hænge sammen. Så vi kan ikke tage så stor en opgave ind, som det er at drifte det store bygningskompleks, siger Tonni Hansen. 

Det forstår Karsten Hønge, og han foreslår derfor i stedet, at staten kunne drive Holmegaard sammen med Langeland og dele udgifterne. 

- Nu har staten jo købt Holmegaard, og jeg tænker ikke, at det bliver muligt for den at sælge igen, så kunne man ikke på en eller anden måde lave nogle ting i fællesskab i stedet? For hvad er alternativet for staten, spørger Karsten Hønge og tilføjer: 

- Staten er jo selv skyld i det her. Den har selv valgt at købe nogle bygninger, og nu står den så med dem. Det må også være i Statens interesse at komme ud af det her på en god måde.

- Hvis vi kunne lave et samarbejde med staten om noget, så ville vi sagtens kunne løfte opgaven med driften her på Langeland, siger Tonni Hansen og tilføjer, at han er glad for, at SF tager det op, så der kan komme gang i debatten om Holmegaard, og hvad den skal bruges til.

Men hvad skal Holmegaard så bruges til?

På havnen i Bagenkop var der lørdag fuld af liv og også af gode idéer. 

Langelænderne var nemlig samlet for at fejre havnens dag, og de fik samtidig også muligheden for at dele deres idéer til, hvad Holmegaard kunne bruges til. 

De to brødre Morten og Jesper Skovhus var blandt andet sammen med en række politikere fra SF, Venstre, Konservative og DF mødt op for at tale med langelænderne om gode idéer. 

- Jeg håber, at det her bliver endnu en mulighed for langelænderne om at stå sammen, som vi gjorde det, da vi sagde nej til et udrejsecenter. Og jeg kan mærke på folk her, at de er mere end villige til at stå sammen igen og finde en ny funktion til Holmegaard, siger Jesper Skovhus

Og idéer havde langelænderne da også nok af. 

Nogle foreslog, at man kunne bruge Holmegaard som lejrskole, julemærkehjem eller vandrehjem, mens andre foreslog et hospice eller et kulturcenter.

TV 2 Fyn har kontaktet udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) med henblik på en kommentar til SF's forslag. Ministeren ønsker ikke at kommentere det konkrete forslag, men oplyser, at regeringen er ved at undersøge, hvad Holmegaard i fremtiden skal benyttes til.