24. feb. 2022 kl. 23:14
Opdateret: 25. feb. 2022 kl. 10:59
Thomas Greve

Lars Tarnak, der var med til at protestere mod regeringens planer om et udrejsecenter på Langeland, ser gerne, at øen får et flygtningecenter med ukrainske flygtninge.


Sidste år foreslog regeringen at placere et udrejsecenter på Holmegaard ved Bagenkop, men planerne blev droppet efter massiv modstand fra langelænderne.

Læs også: Fynsk formand forlader sin post i protest over Putins angreb
Gå tilbage Del
24. feb. 2022 kl. 11:35
Fyn

Fynsk formand forlader sin post i protest over Putins angreb

Collage: Ritzau Scanpix / Pressefoto DRF Fyn

Efter Putins angreb på Ukraine kan formanden for Dansk-Russisk Forening Fyn ikke længere stå inden for arbejdet med at skabe bedre relationer mellem fynboer og russere.


Rusland har natten til torsdag angrebet Ukraine efter længere tids spændinger, og det har torsdag morgen fået formanden for Dansk-Russisk Forening Fyn til at forlade sin post i protest.

Kim Frederichsen har meldt sig ud af foreningen, der arbejder for et kulturelt, humanitært og mellemfolkeligt samarbejde med Rusland.

- Det skyldes udelukkende, at Rusland har angrebet, siger Kim Frederichsen til TV 2 Fyn.

Vil genskabe Zar-Rusland

I 20 år har han arbejdet for at forbedre forholdene mellem danskere og russere, men det giver ikke længere mening, når den russiske præsident, Vladimir Putin, giver tilladelse til at angribe et europæisk naboland.

Her kan du se, hvor russerne har angrebet Ukraine.

- Ved at angribe Ukraine fjerner Putin hele grundlaget for det. Det kan jeg ikke stå inde for, siger Kim Frederichsen.

Den nu tidligere formand for den fynske lokalafdeling frygter, at Vladimir Putin er i gang med at genskabe Zar-Rusland. Han frygter, at den tidligere sovjetrepublik Moldova, der ligesom Ukraine heller ikke er medlem af Nato, bliver det næste.

“Jeg har dyb afsky for den russiske regering, når den siger, at Ukraine ikke har ret til at eksistere som land”

— Kim Frederichsen

- Jeg har dyb afsky for den russiske regering, når den siger, at Ukraine ikke har ret til at eksistere som land. Det er en fuldskala-invasion af Ukraine, han har gang i, siger Kim Frederichsen. 

Næstformand: Svært ved at se meningen

Næstformand Frauke Søholm, der også bor i Odense, vil også overveje sin fremtid i den upolitiske forening, der har til formål at udveksle kultur mellem landene.

- Jeg er simpelthen så rystet over, hvad Putin har fundet på, siger Frauke Søholm.

“Jeg har svært ved at se meningen med mit virke i foreningen. Jeg synes, det er så forfærdeligt, og jeg overvejer, hvordan jeg bedst kan vise min afsky”

— Frauke Søholm

- Jeg har svært ved at se meningen med mit virke i foreningen. Jeg synes, det er så forfærdeligt, og jeg overvejer, hvordan jeg bedst kan vise min afsky, fortsætter hun.

Hun vil ikke udelukke, at det i sidste ende kan ende med, at foreningen nedlægges, men den tilbageværende bestyrelse vil drøfte foreningens fremtid på et møde. 

Eksplosioner i store dele af Ukraine

Fra tidlig torsdag morgen blev der meldt om brag og eksplosioner ved en lang række byer. Det gælder blandt andet Kiev, Kharkiv, Kramatorsk, Odessa, Berdyansk og Mariupol.

Da Sovjetunionen blev opløst i 1991, blev både Ukraine og Rusland selvstændige lande.

Rusland annekterede den ukrainske Krim-halvø i 2014, hvilket også medførte sanktioner mod verdens største land. Vesten har allerede tidligere på ugen udmeldt yderligere og mere vidtgående sanktioner. 

Lars Tarnak, der var en af initiativtagerne til protesterne mod udrejsecentret, foreslår nu, at de fortsat tomme bygninger ved Bagenhop bliver brugt til et flygtningecenter for ukrainere.

- Det har tidligere fungeret som flygtningecenter, og det kan det lige så godt igen, hvis det skulle blive nødvendigt, siger Lars Tarnak til TV 2 Fyn.

Rusland har angrebet nabolandet Ukraine natten til torsdag.

Ukrainere flygter fra Kiev

Efter nattens russiske angreb mod Ukraine er der meldinger om, at den ukrainske befolkning i stor stil flygter fra Ukraine.

Valentyn Ogirenko/Reuters/Ritzau Scanpix
Billeder fra blandt andet Kiev viser lange køer på motorvejen og et menneskemylder på togstationerne.

Billeder fra blandt andet Kiev viser lange køer på motorvejen og et menneskemylder på togstationerne.

“Man kan lige så godt gøre klar til det værste”

— Lars Tarnak

- Man kan lige så godt gøre klar til det værste. Det kan godt være, der ikke bliver brug for et flygtningecenter, men hvis det bliver nødvendigt, kan vi lige så godt få dem klargjort, siger Lars Tarnak, der er dansk veteran og tidligere har været udsendt til Balkan og Irak.

- Vi aner ikke, hvad det ender med, fortsætter han.

Forskel på udrejsecenter og flygtningecenter

I 2021 stod langelænderne sammen om at få droppet planerne om et udrejsecenter på øen. Det lykkedes. Det er dog noget andet med et flygtningecenter.

- Der er stor forskel på det, som staten ville sidste år, og så hjælpe uskyldige mennesker, der er fanget i en krig. De bliver fordrevet fra deres eget land, siger Lars Tarnak.

Han peger desuden på, at beboerne i et muligt udrejsecenter ville bestå af kriminelle, der i kraft af deres kriminalitet havde valgt et liv i Danmark fra.

Opbakning på Langeland

Han er klar over, at langelænderne ikke nødvendigvis på samme måde vil stå sammen om hans idé om et flygtningecenter på Holmegaard.

Valentyn Ogirenko/Reuters/Ritzau Scanpix
Ukrainere står torsdag formiddag i kø for at hæve penge.

- Der vil altid være folk, der synes, det er en dårlig idé at hente flygtninge til Danmark, siger Lars Tarnak.

Ikke desto mindre møder hans forslag opbakning blandt flere af medlemmerne af facebookgruppen “Langeland står sammen”, som protesterede mod regeringens planer om et udrejsecenter.

Opdatering

Artiklen er opdateret med en kommentar fra Langelands borgmester.

Borgmester: Langeland har hjulpet flygtninge siden 1945

Også Langelands borgmester, Tonni Hansen (SF), er positiv over for idéen om et flygtningecenter på øen. 

Han gør opmærksom på, at bygningerne forholdsvis let vil kunne gøres klar til at påtage sig opgaven, og langelænderne er klar. 

- Med det overgreb Rusland laver på Ukraine vil der sandsynligvis komme en del flygtningestrømme. Alle kommuner og borgmestre vil være klar til at tage imod dem, siger Tonni Hansen.

Hjalp 1.500 strandede flygtninge i 1945

Centret er godkendt til at være flygtningecenter, og langelænderne har taget imod flygtninge siden Anden Verdenskrig.

- Vi har taget imod flygtninge på Langeland siden 1945. Vi har pladsen og hjertevarmen, og vi har også folk, der vil engagere sig i det, fortæller borgmesteren.

I 1945 strandede en flydedok fuld af franske, russiske og belgiske krigsfanger ved Påø, og her stod langelænderne klar til at hjælpe. 

Læs også: Hvad skal der ske med Holmegaard? Langelænderne har masser af idéer, men mangler pengene
Gå tilbage Del
12. jun. 2021 kl. 18:29

Hvad skal der ske med Holmegaard? Langelænderne har masser af idéer, men mangler pengene

Flemming Ellegaard

Efter planerne om et udrejsecenter på Langeland blev taget af bordet er det uvist, hvad Holmegaard skal bruges til. SF foreslår, at staten og Langeland slår pjalterne sammen og driver et kulturcenter.


Lige uden for Bagenkop på Langeland ligger den meget omtalte bygning, der går under navnet Holmegaard.

“Staten er jo selv skyld i det her. De har valgt at købe nogle bygninger, og nu står de med dem”

— Karsten Hønge, folketingspolitiker, SF

For kun tre uger siden var det planen, at Holmegaard skulle danne rammerne om et nyt udrejsecenter, der skulle huse udvisningsdømte kriminelle og afviste asylansøgere på tålt ophold. 

Men de planer blev, efter massiv modstand fra blandt andet Folketingets partier og ikke mindst langelænderne, droppet af regeringen. 

Og det har siden rejst spørgsmålet: Hvad skal der så ske med Holmegaard?

Spørger man SF's Karsten Hønge, så bør man udnytte Holmegaard til at fremme alt det positive ved Langeland. 

- Langeland er inde i en rigtig god udvikling både på turist- og erhvervsområdet, og det ville være oplagt at udnytte Holmegaard til at fremme den udvikling, siger Karsten Hønge til TV 2 Fyn. 

Han foreslår derfor, at man giver Holmegaard tilbage til Langeland 

Ingen penge til at drive Holmegaard alene 

Men bringer man det forslag videre til Langelands borgmester Tonni Hansen (SF), er beskeden klar: Det har Langeland ikke råd til. 

- Langeland Kommune er lige nu i en situation, hvor vi ikke en gang med vores egen økonomi kan få tingene til at hænge sammen. Så vi kan ikke tage så stor en opgave ind, som det er at drifte det store bygningskompleks, siger Tonni Hansen. 

Det forstår Karsten Hønge, og han foreslår derfor i stedet, at staten kunne drive Holmegaard sammen med Langeland og dele udgifterne. 

- Nu har staten jo købt Holmegaard, og jeg tænker ikke, at det bliver muligt for den at sælge igen, så kunne man ikke på en eller anden måde lave nogle ting i fællesskab i stedet? For hvad er alternativet for staten, spørger Karsten Hønge og tilføjer: 

- Staten er jo selv skyld i det her. Den har selv valgt at købe nogle bygninger, og nu står den så med dem. Det må også være i Statens interesse at komme ud af det her på en god måde.

Flemming Ellegaard
Karsten Hønge foreslår, at staten og Langeland kunne hjælpes ad med at drive Holegaard og derigennem bringe noget positivt til Langeland.

- Hvis vi kunne lave et samarbejde med staten om noget, så ville vi sagtens kunne løfte opgaven med driften her på Langeland, siger Tonni Hansen og tilføjer, at han er glad for, at SF tager det op, så der kan komme gang i debatten om Holmegaard, og hvad den skal bruges til.

Men hvad skal Holmegaard så bruges til?

På havnen i Bagenkop var der lørdag fuld af liv og også af gode idéer. 

Langelænderne var nemlig samlet for at fejre havnens dag, og de fik samtidig også muligheden for at dele deres idéer til, hvad Holmegaard kunne bruges til. 

Flemming Ellegaard
Masser af langelændere var mødt op for at fejre havnens dag i Bagenkop, og de havde også en masse idéer til, hvad Holmegaard kunne bruges til.

De to brødre Morten og Jesper Skovhus var blandt andet sammen med en række politikere fra SF, Venstre, Konservative og DF mødt op for at tale med langelænderne om gode idéer. 

- Jeg håber, at det her bliver endnu en mulighed for langelænderne om at stå sammen, som vi gjorde det, da vi sagde nej til et udrejsecenter. Og jeg kan mærke på folk her, at de er mere end villige til at stå sammen igen og finde en ny funktion til Holmegaard, siger Jesper Skovhus

Og idéer havde langelænderne da også nok af. 

Nogle foreslog, at man kunne bruge Holmegaard som lejrskole, julemærkehjem eller vandrehjem, mens andre foreslog et hospice eller et kulturcenter.

TV 2 Fyn har kontaktet udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) med henblik på en kommentar til SF's forslag. Ministeren ønsker ikke at kommentere det konkrete forslag, men oplyser, at regeringen er ved at undersøge, hvad Holmegaard i fremtiden skal benyttes til.

Det er staten, der ejer de tomme bygninger på Holmegaard. Det er endnu for tidligt at sige, om der kommer ukrainske flygtninge til Danmark. Hvis der gør, er det Udlændingestyrelsen, der afgør, om der igen skal være et flygtningecenter på Langeland.

For 2 timer siden
Tophistorie
Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix

Selvom Nyborg Kommune var klar over, at en mand var død, lå han i sit hjem i næsten en måned.

Kommunen fik ikke kontaktet mandens læge efter dødsfaldet, og derfor blev det påkrævede ligsyn ikke foretaget, ligesom der heller ikke blev lavet en dødsattest.

Ved en tilfældighed opdagede en aftenvagt, at et vindue til mandens lejlighed stod åbent. Aftenvagten undrede sig, fordi hun vidste, at manden var død og burde være blevet afhentet og begravet.

Da hun kiggede ind af ind ad vinduet, lå manden i sin seng. Han lå død i sit hjem i fire uger.

Sundheds- og ældrechef i kommunen, Solveig Christiansen, undskylder og siger til DR, at sagen er “en menneskelig fejl” og "en voldsom og uværdig hændelse".

For 32 minutter siden
Tophistorie
Privatfoto

Roliganbussen var på de flestes læber, da den kørte Tyskland tyndt under fodbold-EM i sommer, hvor den nærmest blev et nationalsymbol.

Blandt andet kunne TV 2 Fyn beskrive, hvordan en hel fanmarch knælede foran bussen, der er ejet af fem venner fra Assens.

Nu tyder noget dog på, at vejrsituationen ikke er optimal for den berømte bus, for på Facebook har ejerne nu lagt en usædvanlig forespørgsel op.

- Hvis man har forbindelser i Odense og tæt omegn, søger vi stadig et sted, hvor vi kan få den i tørvejr, og hvor der også er lidt strøm, skriver ejerne i et opslag.

Siden EM har bussen været på en landskamptur yderligere. Næste eventyr for den berømte bus er ishockey-VM til foråret.

Læs også: Her bryder EM-bus sammen på tysk motorvej: - Jeg synes, her lugter brændt
Gå tilbage Del
1. jul. 2024 kl. 6:00
Fyn

Her bryder EM-bus sammen på tysk motorvej: - Jeg synes, her lugter brændt

Peter Salomon

En fynsk EM-bus med fem voksne mænd jagtede danske sejre, fællesskab og gode fester til EM i fodbold i Tyskland. Vi var med på op- og nedture, og allerede i starten af turen gik det skævt for bussen.


Den er klædt i rødt og hvidt på dæk til top – indvendigt og udvendigt og har kørt 1,3 millioner kilometer i alt. Man er ikke i tvivl. Det er en ægte roliganbus med en stor passion for fodbold, det danske landshold og det fællesskab, der følges med, når man trækker den røde landsholdstrøje over hovedet.

- Vi synes bare, det er sjovt at være med på sådan en tur her, siger Kim Barløse fra Assens.

Udvendigt er den 31 år gamle børnehavebus malet i et stort dannebrog. Indvendigt er bussens gamle sæder beklædt i landsholdstrøjer, loftet er tapetseret med danske flag og det gamle varmeskab til børnehavebørnenes våde tøj er lavet om til et fadølsanlæg.

TV 2 Fyn har fulgt den utrolige fodboldrejse med bussen til EM i Tyskland på godt og ondt. Det sker i programmet "EM-bussen".

Danmark forlod lørdag slutrunden efter et nederlag til Tyskland på 2-0, og slutrunden bød på både op- og nedture for landsholdet, og det samme kan man sige om EM-bussen, som man kan se allerede i første afsnit.

TV 2 FYN PLAY | SERIER

EM-bussen

- Det havde været 10 gange billigere for at os at tage en luksusrejse inklusiv billetter hver især. Men det er jo ikke sjovt, det er jo for nemt, siger en anden af bussens fem idémagere Jan Leth fra Assens.

Peter Salomon

Uheldet er ude

Og netop dét, at bussen har et par år på bagen og mere end 1,3 millioner kilometer i hjulene, skal vise sig at gå hen og blive en udfordring ret hurtigt på turen mod Danmarks første kamp i slutrunden. Kampen mod Slovenien i Stuttgart.

For selvom bussen har været testet af i flere sammenhænge, blandt andet til en landskamp i Parken mod Sverige, er der ting, man ikke altid kan forberede sig på.

- Vi er lige lidt syd for Hamborg, og vi har lige et lille uheld med en rem, der er gået under tanken, siger Kim Barløse fra førersædet langt ud på natten i det tyske.

Alle fem mand måtte i arbejde på en rasteplads for at lave en nødløsning, så bussen hurtigst muligt kunne komme videre på den tyske autobahn. Og problemet blev løst med en spændestrop, der fik det hele til at sidde fast igen. For en tid.

Røg i bussen 

Nogle timer senere er den nemlig gal igen. Denne gang ved højlys dag, men midt på motorvejen mod Tyskland.

- Jeg synes, her lugter brændt, siger Jan Leth, inden han svinger bussen ind til siden.

Ganske rigtigt står der røg ud af et af bagagerummene under sæderne.

Peter Salomon

Det er bremserne, den er gal med.

- Det er absolut ikke planlagt, at bussen skulle gå i stykker. Det er helt åndsvagt, og jeg frygter da stadig, når vi kører afsted, siger Jan Leth, der dog kan glæde sig ved, at bussen for en tid igen er fikset.

Al uheldet på vejen vender dog i det sekund, bussen triller ind i Stuttgart, hvor det hele kulminerer. Folk vinker til bussen, tager billeder af bussen og byder den velkommen til byen, som var det en hjemvendt søn. 

Peter Salomon
I dag kl. 9:20
Tophistorie
Anton Kranf

Retssagen mod Amira Smajic fortsætter.

Det forventes, at der både bliver afsagt skyldskendelse og eventuel dom onsdag eftermiddag. I så fald vil retssagen have varet i alt to dage, hvor der er afhørt vidner og taget stilling til i alt ti tiltaleforhold.

Amira Smajic er tiltalt efter flere paragraffer, der kan give op til otte års fængsel.

TV 2 Fyn liveblogger fra retssagen.

Læs også: Erkendte alvorlige forhold: Få alt fra første dag i sagen mod Amira Smajic
Gå tilbage Del
15. jan. 2025 kl. 9:17
Fyn

Erkendte alvorlige forhold: Få alt fra første dag i sagen mod Amira Smajic

Alex Syrik

Onsdag var TV 2's muldvarp fra tv-dokumentaren ’Den sorte svane’, Amira Smajic, på anklagebænken i Retten i Odense. Sagen kan sende hende flere år i fængsel.


Amira Smajic er tiltalt for ti forskellige lovovertrædelser fra 2016 til 2021, blandt andet underslæb, dokumentfalsk og bedrageri af særlig grov beskaffenhed.


TV 2 Fyn var til stede og livedækkede retsmødet. Du kan nu læse alt der skete i kronologisk rækkefølge.


Amira Smajic i retten

Følg opdateringerne herunder

Derfor nævner vi navn

TV 2 Fyn bringer normalt ikke navn på en tiltalt, før en dom er afsagt, og dommen mindst lyder på mindst to års ubetinget fængsel.

Når TV 2 Fyn gør en undtagelse i denne sag, så skyldes det flere forhold. Amira Smajic har været en af landets mest omtalte personer og selv offentligt i TV 2-dokumentaren 'Den sorte svane' erkendt at have medvirket til at begå økonomisk kriminalitet.

Desuden har hun tidligere har erkendt sig skyldig i flere af forholdene i forbindelse med den verserende sag.

Amira Smajic i retten - dag 2

Følg opdateringerne herunder

For 1 time siden
TV 2

Skal Amira Smajic afsone tre måneders fængsel med fodlænke i hjemmet?


Det kunne hverken forsvarer eller anklager svare på, da de i dag fik spørgsmålet efter dommen, der gav Amira Smajic halvandet års fængsel - kun de tre måneder skal dog afsones.


Spørgsmålet er indlysende af den grund, at Amira Smajic ikke kunne møde i retten, fordi hendes sikkerhed kommer i første række.


Forsvarer og anklager tilfreds

Det stiller det åbenlyse spørgsmål, om hun så kan afsone i et fængsel - åbent eller lukket.

Thomas Brædder, Amiras forsvarsadvokat, gjorde efter dommen opmærksom på, at både Amira og han er glad for, at anklagemyndighedens krav om halvandet års ubetinget fængsel ikke blev fulgt.

Men hverken forsvarer eller anklager vil på nuværende tidspunkt oplyse, om de vil anke sagen. Også anklager Karina Winther Juhlin lød dog tilfreds med dommens udfald.

- Domsmændene fulgte mit krav om halvandet års fængsel. Når kun de tre måneder skal afsones, er det fordi retten lægger vægt på den lange tid, sagen har været undervejs og Amiras gode personlige forhold, siger hun.

De ældste anklagepunkter er næsten 10 år gamle, men corona, sygdom, omberammelse af møder, tilføjelser til anklageskriftet og skift af forsvarer har trukket sagen i langdrag.

Læs også: Amira Smajic skal i fængsel
Gå tilbage Del
For 4 timer siden
Fyn

Amira Smajic skal i fængsel

TV 2

Erhvervsjuristen Amira Smajic idømmes tre måneders ubetinget og 15 måneders betinget fængsel ved Retten i Odense for blandt andet dokumentfalsk og bedrageri.


Det oplyser retsformand Rasmus Damm onsdag eftermiddag.


Desuden frakendes Smajic retten til at yde juridisk rådgivning indtil videre.


Amira Smajic, der blev landskendt som muldvarp i TV 2-dokumentaren "Den sorte svane", var tiltalt for i alt ti forhold - herunder bedrageri, groft bedrageri og forsøg på bedrageri for samlet lige under 1,8 millioner kroner.


Hun blev kendt skyldig i alle forhold undtagen dele af to af anklagepunkterne. Disse forhold handlede om, at Amira Smajic ulovligt har hævdet, at hun er advokat ved at bruge den engelske titel "lawyer".


Erkendte tre forhold

Smajic er uddannet jurist, men har ikke advokatbeskikkelse. Hun argumenterede tidligere i sagen for, at "lawyer" på engelsk kan betyde "jurist" og ikke nødvendigvis betyder "advokat".

Anklager Karina Winther Juhlin argumenterede for, at sagen skulle koste Amira Smajic halvandet års fængsel.

Advokat Thomas Brædder mente, at hun højst skulle idømmes et års fængsel, hvis hun blev kendt skyldig i alle forhold, og otte måneders fængsel, hvis hun kun blev dømt for de erkendte forhold.

Amira Smajic nægtede sig skyldig i syv ud af sagens ti anklagepunkter og erkendte sig skyldig i tre forhold.

Det ene af de tre forhold vedrørte bedrageri i forbindelse med en sag i Pressenævnet, hvor en klient - den kendte pornoskuespiller Denice Klarskov - betalte Smajic for at føre en sag, som Smajic tog penge for, men aldrig førte.

Begrunder dom

De to andre erkendte forhold handlede om forfalskning af et brev fra Socialstyrelsen og bedrageri begået mod en bosnisk forening i Danmark.

Forholdet om den bosniske forening var det beløbsmæssigt mest alvorlige i sagen. Her var Amira Smajic tiltalt for bedrageri for 1,2 millioner kroner.

Pengene skulle være overført til foreningen via to klientkonti, men de endte hos Amira Smajic.

Retsformand Rasmus Damm begrunder dommen med, at Amira Smajic på den ene side har begået alvorlig kriminalitet i form af bedrageri for store beløb, men også at sagen har været længe undervejs i retssystemet.

De forhold, som erhvervsjuristen er blevet dømt for onsdag eftermiddag, blev begået i perioden 2016 til 2021.

Sagens hovedperson var ikke selv til stede i Retten i Odense onsdag, og det er derfor uvist, om hun vil anke eller modtage dommen.

Hun deltog på et tidligere retsmøde via et videolink fra et lokale hos politiet.

Seks måneders ubetinget er grænsen

Skal Amira Smajic afsone med fodlænke, er reglerne ret enkle. Hun skal søge om det.

Personer idømt fængselsstraf i indtil seks måneder har mulighed for søge om afsoning med fodlænke. Udgangspunktet er, at dette gælder alle uanset hvilken kriminalitet, den pågældende er dømt for.

Det gælder også for kombinationsdomme, så længe den ubetingede del af straffen ikke overstiger seks måneder. Det er desuden et krav, at den dømte er på fri fod og ikke er varetægtsfængslet.

Fodlænkeordningen gælder dog ikke dømte, som har fået fængselsstraf på op til 14 dage for overtrædelse af lovgivningen om våben og eksplosivstoffer.

Herudover er det afgørende, at den dømte inden dom ikke har erklæret sig uvillig til at udføre samfundstjeneste, da der så som udgangspunkt ikke kan gives tilladelse til afsoning i fodlænke.

Læs også: Genlæs liveblog: Få alle detaljer fra dagens retsmøde med Amira Smajic
Gå tilbage Del

Genlæs liveblog: Få alle detaljer fra dagens retsmøde med Amira Smajic

Anton Kranf

Retssagen mod Amira Smajic fortsætter.

Det forventes, at der både bliver afsagt skyldskendelse og eventuel dom onsdag eftermiddag. I så fald vil retssagen have varet i alt to dage, hvor der er afhørt vidner og taget stilling til i alt ti tiltaleforhold.

Amira Smajic er tiltalt efter flere paragraffer, der kan give op til otte års fængsel.

TV 2 Fyn liveblogger fra retssagen.

Amira Smajic i retten - dag 2

Følg opdateringerne herunder

For 3 timer siden
Anton Kranf

Der venter en fire uger lang varetægtsfængsling for den mand, der ifølge politiet tirsdag formiddag i Svendborg stak en taxachauffør flere gange med en kniv.


Det blev slået fast i et grundlovsforhør onsdag eftermiddag. Et grundlovsforhør, som endte med at blive holdt for lukkede døre. Men inden pressen og den sigtedes familie blev bedt om at forlade retslokale to ved retten i Svendborg, læste anklageren sigtelsen højt.


Her kom det frem, at manden er sigtet for både legemsangreb af særlig grov eller farlig karakter under skærpende omstændigheder og for ulovlig besiddelse af kniv.


Han nægtede sig skyldig.


Flere knivstik

I sigtelsens kom det også frem, at manden, som er fra lokalområdet, klokken 9.46 tirsdag formiddag lige overfor stationen i Svendborg overfaldt en taxachauffør med flere knivstik.

En pulsåre i den forurettedes arm blev skåret over, lungen blev klappet sammen, og han blev snittet flere steder på kroppen, blandt andet i hovedet.

Godt fem timer senere blev den nu sigtede mand anholdt. Hvor det skete, og hvad der førte til overfaldet, kom ikke frem under højtlæsningen af sigtelsen, inden de tilhørende måtte forlade retslokalet.

Læs også: Efter menneskejagt - mand anholdt for knivstik mod taxachauffør
Gå tilbage Del

Efter menneskejagt - mand anholdt for knivstik mod taxachauffør

Anton Kranf

Fyns Politi har anholdt en mand i midten af 30'erne fra Svendborg Kommune, der er mistænkt for tirsdag at have stukket en taxachauffør med en kniv på Klosterpladsen i Svendborg.

Overfaldet på chaufføren skete tirsdag formiddag klokken 09.45 på Klosterplads i det centrale Svendborg. Først på eftermiddagen kunne politiet oplyse, at taxachaufføren var tilskadekommen, men ikke i livsfare.

Manden blev anholdt cirka klokken 15, efter at han var blevet identificeret af det lokale politi. Det oplyser Fyns Politi i en pressemeddelelse.

Anholdelsen sker efter det, Fyns Politi tidligere på dagen ledte “intensivt” efter manden.

Manden bliver fremstillet i grundlovsforhør onsdag ved Retten i Svendborg.

Dørene blev lukket

Der var ellers ikke lagt op til, at grundlovsforhøret skulle holdes for lukkede døre. Men da den sigtedes familie mødte op, ville anklageren have, at to personer blev ført ud af retssalen, fordi de havde kørt manden til stationen og var blevet afhørt af politiet.

Anklagerens argument var således, at det ikke kunne udelukkes, at de skulle vidne i en eventuel kommende retssag.

Forsvareren var uenig. Blandet andet fordi det var vigtigt for hans klient at have familie tæt på i den her situation.

Det lykkedes ikke for anklageren at få de to familiemedlemmer ført ud, og dernæst mente hun så, at grundlovsforhøret skulle holdes for lukkede døre af den grund, at der stadig manglede noget efterforskning, og fordi nogle vidner stadig manglede at blive afhørt.

Dermed blev dørene lukket.

For 4 timer siden
Fyn
TV 2

Erhvervsjuristen Amira Smajic idømmes tre måneders ubetinget og 15 måneders betinget fængsel ved Retten i Odense for blandt andet dokumentfalsk og bedrageri.


Det oplyser retsformand Rasmus Damm onsdag eftermiddag.


Desuden frakendes Smajic retten til at yde juridisk rådgivning indtil videre.


Amira Smajic, der blev landskendt som muldvarp i TV 2-dokumentaren "Den sorte svane", var tiltalt for i alt ti forhold - herunder bedrageri, groft bedrageri og forsøg på bedrageri for samlet lige under 1,8 millioner kroner.


Hun blev kendt skyldig i alle forhold undtagen dele af to af anklagepunkterne. Disse forhold handlede om, at Amira Smajic ulovligt har hævdet, at hun er advokat ved at bruge den engelske titel "lawyer".


Erkendte tre forhold

Smajic er uddannet jurist, men har ikke advokatbeskikkelse. Hun argumenterede tidligere i sagen for, at "lawyer" på engelsk kan betyde "jurist" og ikke nødvendigvis betyder "advokat".

Anklager Karina Winther Juhlin argumenterede for, at sagen skulle koste Amira Smajic halvandet års fængsel.

Advokat Thomas Brædder mente, at hun højst skulle idømmes et års fængsel, hvis hun blev kendt skyldig i alle forhold, og otte måneders fængsel, hvis hun kun blev dømt for de erkendte forhold.

Amira Smajic nægtede sig skyldig i syv ud af sagens ti anklagepunkter og erkendte sig skyldig i tre forhold.

Det ene af de tre forhold vedrørte bedrageri i forbindelse med en sag i Pressenævnet, hvor en klient - den kendte pornoskuespiller Denice Klarskov - betalte Smajic for at føre en sag, som Smajic tog penge for, men aldrig førte.

Begrunder dom

De to andre erkendte forhold handlede om forfalskning af et brev fra Socialstyrelsen og bedrageri begået mod en bosnisk forening i Danmark.

Forholdet om den bosniske forening var det beløbsmæssigt mest alvorlige i sagen. Her var Amira Smajic tiltalt for bedrageri for 1,2 millioner kroner.

Pengene skulle være overført til foreningen via to klientkonti, men de endte hos Amira Smajic.

Retsformand Rasmus Damm begrunder dommen med, at Amira Smajic på den ene side har begået alvorlig kriminalitet i form af bedrageri for store beløb, men også at sagen har været længe undervejs i retssystemet.

De forhold, som erhvervsjuristen er blevet dømt for onsdag eftermiddag, blev begået i perioden 2016 til 2021.

Sagens hovedperson var ikke selv til stede i Retten i Odense onsdag, og det er derfor uvist, om hun vil anke eller modtage dommen.

Hun deltog på et tidligere retsmøde via et videolink fra et lokale hos politiet.

For 5 timer siden
Michal Cizek Charly Triballeau/AFP/Ritzau Scanpix

Hvis et salg af Grønland bliver gennemført, vil hver enkelt fynbo kunne indkassere 1,8 millioner kroner.

Det skriver Ekstra Bladet med afsæt i en samlet pris for omdiskuterede ø på svimlende 10.806 milliarder danske kroner. Det svarer til 1,8 millioner kroner til hver dansker.

En vært på Fox News nævnte den astronomiske pris, hvortil kongresmedlem hos Republikanerne i Repræsentanternes Hus Andy Ogles svarede:

- Præcis. Det er ligesom, når man taler om straftold. Det er et værktøj, så man kan få folk tilbage til forhandlingsbordet.

Landsstyreformand Múte B. Egede og statsminister Mette Frederiksen har dog flere gange sagt, at Grønland altså ikke er til salg.

I dag kl. 14:00
Morten Albek

Det var meningen, at det hele skulle blive meget nemmere, men faktisk bliver det hele tæt på umuligt.


Sådan lyder det fra flere sider i Odense Byråd, efter at Transportministeriet har sendt et lovforslag i høring, der skal gøre det lettere at ensrette og lukke veje ude i kommunerne.



  • Det er et meget stort indgreb, og det er totalt ødelæggende for det, vi vil med den grønne mobilitetsplan, forklarer Tim Vermund (S), der er miljø- og klimarådmand.


Flere projekter risikerer at ryge

Tirsdag lød det i et notat fra By- og Kulturforvaltningen og Klima- og Miljøforvaltningen, at hvis loven bliver vedtaget uden ændringer, bliver det tæt på umuligt for Odense Kommune at gennemfører den meget omtalte grønne mobilitetsplan, der skal gøre kommunen klimaneutral i 2030.

- Jeg har svært ved at nævne nogle tiltag, som kan gennemføres, fordi loven vil lægge et loft på, hvilke veje vi som kommune har indflydelse på. Det gør, at der hvor 90 procent af vores trafik er, kan vi ikke gøre noget.

Det skyldes, at for at tiltag som ensretning af Jernbanegade og trafikøer i Skibhuskvarteret kan lade sig gøre, må årsdøgntrafikken ikke overstige 1.000.

Heller ikke byrådets ønske om at sænke hastigheden flere steder i byen til 20, 30, og 40 kilometer i timen kommer til at lade sig gøre, da årsdøgnstrafikken her ikke må overstige 4.000.

- Vi er frustrerede fordi vi har brugt rigtig meget tid på mange konkrete projekter, men problemet er dybest set, at hele vores byudvikling bliver sat i stå, siger Tim Vermund og uddyber:

- Det er en stor hindring for at blive klimaneutral, fordi en tredjedel af vores CO2-udledning kommer fra transport.

Lille håb i mørket

Alt er dog ikke afgjort, fortæller rådmanden, der sætter sin lid til partikollegaerne på Christiansborg.

Tim Vermund fortæller, at man er i gang med at hviske socialdemokraterne på Christiansborg i ørerne om, hvorvidt det her nu også er den rigtige løsning.

- Jeg har ikke fantasi til at forestille mig, at Socialdemokratiet på Christiansborg kan bakke op om det her, når vi får forklaret dem, hvor stort et indgreb det her er på det kommunale selvstyre, siger han.

Det har den odenseanske rådmand fuldstændig ret i.

Næstformanden for Socialdemokratiets folketingsgruppe, Trine Bramsen, kalder Tim Vermunds kritik for fair. Hun undrer sig over, at transportministeriet ikke har været opmærksom på uhensigtsmæssighederne i lovforslaget.

- Jeg håber, og det er det, jeg arbejder for, at lovforslaget bliver ændret som følge af de kommentarer, der er kommet fra kommunerne, siger hun til TV 2 Fyn.

Hun understreger dog, at høringsfasen netop er til for at samle input fra de relevante aktører, så lovforslaget kan tilpasses, hvis det ministeriet ønsker det.

TV 2 Fyn har foreholdt transportministeren, Thomas Danielsen (V), kritikken, der i et skriftligt svar skriver:

- Det har altid været en statslig opgave at fastsætte hastighedsgrænserne. Det gælder også betingelserne for, hvornår kommunerne kan afvige de generelle hastighedsgrænser. Med det her forslag fjerner vi en masse bureaukrati, og kommunerne får lov til selv at bestemme på en meget stor del af vejnettet.

- Forslaget omfatter desuden ikke anlægsprojekter, hvor kommunerne ved anlæg for eksempel fjerner en vej, fritlægger en å eller lignende. Forslaget er i offentlig høring for at få input fra kommunerne, og jeg ser frem til at læse høringssvarene..

Lovforslaget forventes fremsat for Folketinget til marts.

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Opdatering klokken 13.11: Fyns Politi skriver på X, at det har fundet frem til kvindens identitet og takker for hjælpen. TV 2 Fyn har slettet billedet af kvinden.

Fyns Politi beder om hjælp til at identificere en kvinde, der er samlet op af en patrulje i Middelfart tidligt onsdag eftermiddag.

Det skriver politiet på X.

- Vi har brug for lidt hjælp, til at finde ud af hvem hun er. Hun blev fundet ved T. Hansen i Middelfart, og er iført sort heldragt. Hun kan ikke selv huske sit navn eller bopæl. Kan du hjælpe, så ring til Fyns Politi.

Nummeret til politiet er 114.

I dag kl. 12:33
Anton Kranf

Amira Smajic er onsdag for retten i Odense, hvor hun er tiltalt efter flere paragraffer, der kan give op til otte års fængsel.


Forud er gået en retsdag sidste onsdag, og det forventes, at der bliver afsagt skyldskendelse og eventuel dom senere onsdag eftermiddag.


Senioranklager ved Fyns Politis anklagemyndighed Karina Winther Juhlin har nu haft mulighed for at argumentere for, hvilken straf Amira Smajic bør have på baggrund af det fremlagte bevismateriale og de afhørte vidner.


Og det er ikke småting, som Amira Smajic skal dømmes for, hvis det står til anklageren, der argumenterer for straf for bedrageri, underslæb, brugstyveri og dokumentfalsk.

Tiltalepunkterne mod Amira Smajic

  1. Hun er tiltalt for at have vildledt en unavngiven person til at overføre 200.000 kroner til sin private konto. Det skete ifølge anklageskriftet under påskud af, at pengene ville gå til oprettelse af et aktieselskab. Amira Smajic nægter sig skyldig.

  2. Hun er tiltalt for forsøg på bedrageri ved at have forsøgt at franarre et firma 225.000 kroner for advokatarbejde, der angiveligt ikke var udført. Hun nægter sig skyldig.

  3. Hun er tiltalt for dokumentfalsk ved at have fremstillet et falsk brev fra Socialstyrelsen, som påstod, at styrelsen havde bevilliget et stort milliontilskud til et projekt. Hun har tidligere erkendt, at brevet var falsk.

  4. Hun er tiltalt for bedrageri og dokumentfalsk ved at have ladet som om, at hun var advokat og repræsenteret en unavngiven person i pressenævnet. Hun fakturerede efterfølgende 56.000 kroner for arbejdet, der altså aldrig blev udført. Hun har tidligere erkendt sig skyldig.

  5. Hun er tiltalt for bedrageri i forbindelse med at have fået en klient til at betale de fulde omkostninger for en sag hos Skattestyrelsen, hvorefter hun søgte omkostningsgodtgørelse og beholdte den del selv. Hun nægter sig skyldig.

  6. Hun er ligeledes tiltalt for bedrageri i en anden sag om omkostningsgodtgørelse. Igen beholdte hun pengene selv frem for at sende dem videre til sin klient, fremgår det af anklageskriftet. Hun nægter sig skyldig.

  7. Hun er tiltalt for bedrageri af særlig grov beskaffenhed, idet hun ifølge tiltalen skulle have snydt en forening for lidt over 1,2 millioner kroner. Hun har tidligere erkendt sig skyldig og forklaret sig med, at hun stjal pengene, fordi hun var presset af en rockergæld.

  8. Hun er tiltalt for tyveri af tre biblioteksbøger til en værdi af 2400 kroner. Hun nægter sig skyldig og har tidligere forklaret, at det ikke var hendes hensigt at beholde bøgerne, og at hun ikke ved, hvor de er blevet af.

  9. Hun er tiltalt for dokumentfalsk i forbindelse med en lejekontrakt. Hun har tidligere nægtet sig skyldig og hævdet, at hun ikke har lavet en falsk underskrift.

  10. Hun er tiltalt for brugstyveri af en Audi A5. Hun har tidligere nægtet sig skyldig og fortalt, at hun havde lejet bilen lovligt.

Summen af det hele får anklageren til at kræve en straf på ikke under et år og seks måneders, lyder det i hendes procedure.

Med andre ord, så går anklageren efter, at Amira Smajic skal i fængsel i halvandet år, hvis dommeren er enig i anklagerens udlægning.

Anklageren mener, at det samlede bedrageribeløbs størrelse på 1,8 millioner kroner - og den kendsgerning, at Amira har misbrugt andres tillid ved at kalde sig advokat - er skærpende.

Derudover mener anklageren også, at Amira Smajic bør frakendes retten til virke som erhvervsjurist, da der ifølge anklageren er stor risiko for, at hun vil fortsætte med at begå kriminalitet.

Odense Håndbold henter den norske fløjspiller Tina Abdulla til Danmark.

Den 27-årige spiller kommer til Odense til sommer på en treårig aftale, skriver Odense i en pressemeddelelse.

Tina Abdulla spiller i dag i den norske klub Storhamar Håndbal, hvor hun har været siden 2022.

Den danske klub fremhæver, at fløjspilleren har været med til at bringe Storhamar frem til gruppespillet i Champions League to gange.

For det norske hold har hun også været med til at vinde klubbens første pokaltitel. Forinden var hun i tyske Borussia Dortmund.

Naboerne til en 52-årig kvinde på Sandkæret i Odense S havde fået nok af hendes høje musik og vidtåbne døre. To gange samme dag blev der ringet til politiet.

Da politiet ankom, kunne betjentene med egne ører konstatere problemet, der i døgnrapporten er beskrevet som at være “af væsentlig ulempe for de omkringboende eller forbipasserende”.

Politiet konfiskerede derfor to forstærkere fra kvinden. I samme omgang blev der fundet euforiserende stoffer i lejligheden.

Kim Bech

En patruljebil fra Fyns Politi er kørt sammen med letbanen. Det bekræfter vagtchef Christoffer Jacobsen over for TV 2 Fyn.

- Der er sket et sammenstød. Jeg kan ikke sige, hvordan det er sket. Der er sendt kolleger fra en anden afdeling ud for at undersøge det, fortæller han.

Der er ikke sket personskade, dog har politibilen fået mindre skader.

Letbanen kører ikke mellem Odense Banegård og Odense Idrætspark på grund af uheldet.

Der indsættes ikke erstatningsbusser, da letbanen forventes at køre igen inden for en time. Odense Letbane skriver, at der vil være forsinkelser i flere timer herefter.

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her