Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Fynske robotter hitter i USA, som er et marked med store vækstmuligheder. Eksperter mener især, væksten vil ske i de nye fynske robotvirksomheder.
Ordrer og kontaktinformationer bugner i bøgerne hos fire fynske robotproducenter, som netop er vendt hjem fra USA's største robotmesse for automation i Chicago.
OnRobot, Mobile Industrial Robots, Universal Robots og Roeq har været over Atlanten for at præsentere deres nye teknolgier på det amerikanske kontinent. Her har interessen for de danske robotter været stor.
Verdensnyhed fra Fyn: Intelligent mobil robot skaber nye arbejdspladser
Med den nye intelligente robot forventer MiR i Odense at ansætte op mod 50 nye medarbejdere indenfor montage, service og salg
MiR1000 hedder den og er verdens første mobile robot, som kan løfte 1000 kilo og samtidigt har optimeret navigation med kunstig intelligens.
“Vi undgår nu, at robotterne udfører lidt den samme dans, som vi mennesker kan komme til”
Robotten er produceret og udviklet i Odense af Mobile Industrial Robots, som har lanceret den på markedet mandag på den internationale robotmesse Automate 19 i Chicago.
Ligesom MiR500 er den i pallestørrelse, og det har vist sig at være en massiv sællert. Det betød at virksomheden tidlgere end planlagt har udvidet produktionsarealet i Odense. Den nye opfindelsen ventes at øge volumen i produktionen markant.
- Vi er 150 ansatte nu. Og ja, vi skal nok bestille mindst 200 flysæder til Italienturen for hele medarbejderstaben i maj, siger direktør Thomas Visti.
Da MiR1000 kan transportere et ton ad gangen, åbner det langt flere muligheder for at automatisere intern transport, der i dag foregår manuelt med trucks, stablere og transportbånd.
Bil - fly- og maskinindustrien foruden logistikbranchen bruger robotterne fra den fynske robotproducent.
Robot med kunstig intelligens
Den nye robot kan navigere smidigere med en kombination af eksterne kameraer og kunstig intelligens.
- Det er helt unikt. Vi er har som de første i verden optimeret navigation med en stærk kombination af eksterne kameraer og kunstig intelligens i softwaren, siger Thomas Visti
Det betyder, at de mobile robotter nu kan forudse forhindringer langt forude ved hjælp af kameraerne, der placeres strategisk og fungerer som et ekstra sæt sensorer på robotten.
De klogere og mere smidige nye robotter åbner flere muligheder for at industrierne kan automatisere deres interne transport. Det kan gøre leveringstiden kortere og produkterne friskere indenfor for eksempel fødevareproduktion eller medicinal- og andre industrier.
Markedet for palletransport og transport af andre store emner er ifølge Thomas Visti kolossalt stort, også på Fyn.
- Hver dag kører ansatte mange kilometer for at transportere varer og emner fra afdeling til afdeling i en produktionsvirksomhed eller et hospital. Der er et kæmpe potentiale i at frigøre tid og energi til andre og mere værdiskabende eller interessante opgaver, siger han til TV 2/Fyn.
Sygehus Sønderjylland har de seneste måneder afprøvet den optimerede navigation i kombination med andre typer køretøjer og robotter.
- Med AI-navigationen har MiR effektivt løst de udfordringer, vi tidligere havde, når mobile robotter af forskellige fabrikater mødte hinanden i en smal gang eller døråbning. Vi undgår nu, at robotterne udfører lidt den samme dans, som vi mennesker kan komme til, hvis begge parter høfligt holder tilbage for den anden, mener logistikchef Hans-Jacob Madsen fra Sygehus Sønderjylland.
Flere arbejdsplader breder sig
Når Mir1000 skaber flere arbejdspladser, breder det sig til andre fynske virksomheder. Det gælder blandt andet i Vissenbjerg, hvor virksomheden Roeq ligger.
Startup-virksomheden fremstiller tilbehør til MiR's robotter og har netop også lanceret et nyt rullebånd til montering på toppen af den nye robot. Det kan gøre læsning og aflæsning automatisk og
Roeq solgte de første produkter i starten af 2018 og på bare to år er de vokset fra en til nu ti fuldsansatte i Vissenbjerg. Alle underleverandører er lokale og virksomheden leder lige nu efter flere medarbejdere til produktionen.
- Så er vi ved at kunne trække vejret igen, det har været en helt igennem ubeskrivelig messe i Chicago, og vi var lagt ned, fortæller Peder Grejsen. Han er teknisk salgschef i startup-virksomheden Roeq i Vissenbjerg.
“De har mange startup-virksomheder, og de har meget kreative ideer til nye applikationer, som ikke har været anvendt til robotter før. Jeg tror, det vil være brændstof for hele denne industri”
Roeq udvikler produkter og applikationer til Mobile Industrial Robots. Virksomheden har været med på den amerikanske messe for første gang med deres nye produkt, som er et automatisk rullebånd til at sætte øverst på MiR's robotter.
USA mangler arbejdskraft
Og netop Roeq er et eksempel på en af de nye virksomheder, som vil opleve stor vækst. Det mener Patrick Schwarz, som er bestyrelsesmedlem i International Federation of Robotics.
- Danmark har mange startup-virksomheder, og de har meget kreative ideer til nye applikationer, som ikke har været anvendt til robotter før. Jeg tror, det vil antænde hele denne industri, siger han til TV 2/Fyn.
Fynboer står sammen i USA:
- Vi er kon-kolleger
Selvom de fire fynske robotproducenter går efter forhandlere og kunder på Automate i Chicago, hjælper de hinanden for at sætte Danmark på landkortet
Når fynske robotproducenter side om side ruller deres logoer ud på messestandene, er stemningen god. De står sammen og hjælper hinanden, selvom de kæmper om forhandlere og kunders opmærksomhed.
- Vi har alle en interesse i at bygge det brand, som Odense Robotics er og blive ved med at vedligeholde det. Det, som kommer ud af Odense og Fyn, kommer med kvalitet og er værdiskabende. Det er fælles opgaver og fælles interesser, og den del kan vi godt være sammen om, siger direktør i OnRobot, Enrico Krog Iversen.
“Jeg vil ikke sige vi hjælper hinanden med kunder, og vi bytter selvfølgelig ikke leads og den slags ting. Vi er konkurrenter, men mere kon-kollegaer.”
Han stod i spidsen for robotsuccesen Universal Robots frem til det svimlende salg i 2015 for 2,3 milliarder kroner til amerikanske Teradyne. Den historisk store exit indbragte ham en formue, hvor han har investeret nogle af pengene i OnRobot.
Står sammen i udlandet
Sidste uge stod han side om side med andre fynske robotproducenter i Hannover, denne uge er de i Chicago.
Med 500 stande of 20.000 besøgende er Automate den ubetinget største automationsproducerede messe i Nordamerika i år.
Derfor er den interessant for OnRobot, fordi den er indgangen til det store marked for industriel automation. Virksomheden producerer tilbehør til robotarme som for eksempel gribere og softwareløsninger.
Men som en del af robot-økosystemet på Fyn, holder robotproducenterne sammen i USA.
- Jeg vil ikke sige vi hjælper hinanden med kunder, og vi bytter selvfølgelig ikke leads og den slags ting. Vi er konkurrenter, men mere kon-kollegaer. Vi står sammen, ligesom vi lige har gjort det i Hannover, hvor nogle af de små virksomheder ikke havde nået at få standen op at stå. De brugte vores stand, så på den måde er vi ikke i krig, fortæller han.
Odensefirmaet har specialiseret sig i tilbehør til robotarme og i software. De er med i Chicago for at udbygge forhandlernetværket og vise, at de nu også integrerer med andre robotter end Universal Robots. Målet er også brandbuilding og at vise slutbrugerne mulighederne.
Opbygger relationer
På messen er kunderne spredte lige fra mum's and dads til de store internationale amerikanske industrivirkomheder.
Enrico Krog Iversens kalender i Chicago er på forhånd fuld. Enten af aftaler med pressen, forhandlere eller en række andre robotproducenter, han skal bygge relationer til.
- Det, vi begynder at se nu er, at folk holder stille og roligt op med at købe robotter. De begynder at købe applikationer og løsninger i stedet for. Det er noget af det, vi skal have forklaret folk. Det er ikke griberen eller robotten, der skaber værdien, det er hele løsningen, siger han til TV 2/Fyn.
OnRobots hovednyhed på Automate er deres nye converter kit, der gør det muligt at integrere med mange flere typer robotarme end den lyseblå fra Universal Robots.
Robotidentiteten vokser
Markedet for de små samarbejdende robotter, som man også kalder cobots, vil vokse enormt de nærmeste år. Tal fra IFR - International Federation og Robotics - viser, at man forventer at markedet for cobots på verdensplan bliver 18 gange så stort i løbet af de næste fem år.
For at de fynske robotvirksomheder kan sælge mange flere robotter, skal man udvikle værktøjer, der gør, at man kan installere robotterne meget hurtigere end i dag.
USA et vigtigt marked for OnRobot som virksomhedens næststørste. Totalt set er USA på en fjerdeplads i verden over flest installerede robotter med over 262.000 robotter.
- Vi skal sælge løsninger i stedet for hardware og det gælder ikke bare overordnet til industrien men helt ned på til afdelingen på fabrikken at løsningen skal være er skræddersyet. Antallet af solgte robotter i USA de sidste år er i kæmpe vækst og hele robotidentiteten i USA er kraftigt voksende, Mener Enrico Krog Iversen.
Markedet mangedobles
Ifølge tal fra IFR, så har amerikanerne de sidste 7 år konstant har øget brugen og køb af robotter. Det er især metal- og maskinindustrien, elektronik- og fødevarerindustrien, der trækker.
I USA er der 200 robotter pr. 10.000 industriarbejdere, hvor der til sammenligning er 230 i Danmark. USA er altså ikke et nær så automatiseret land som Danmark, så potentialet er stort.
For OnRobot er målet er at blive verdensførende på markedet for udstyr til robotarmene og indenfor softwareløsninger.
Virksomheden tæller nu cirka 130 medarbejdere på verdensplan og hver tredje arbejder i Danmark. OnRobot har ansat de første medarbejdere til kontorer i Tokyo og i Soul.
Den amerikanske industri mangler arbejdskraft, og USA har de sidste syv år konstant har øget brugen og køb af robotter. Det er især metal- og maskinindustrien, foruden elektronik- og fødevareindustrien, som vil købe de fynske robotter.
- Der har været en enorm modtagelse for de danske robotvirksomheder som Universal Robots, Mobile Industrial Robots og OnRobot. Masser af interesse for teknologien bag collaborative såvel som mobile robotter og naturligvis alle gribeværktøjerne, siger Jeff Burnstein, der er præsident i Association for Advancing Automation.
Beholder førertrøjen
Og tror man de internationale eksperter, så vil fynboerne kunne beholde førerpositionen, hvis de bliver ved med at fokusere på innovation.
- Vi ser noget udvikling ud af Kina naturligvis, såvel som i Europa og USA. Men jeg tror på nogle områder, at de danske virksomheder har en førerposition på markedet, som de forsat kan bygge videre på, mener Jeff Burnstein
Robotbaby indtager USA:
- De skal have en øjenåbner
Fynske Roeq er for første gang med på USA's største robotmesse og forventer at lande en større ordre til det amerikanske marked.
Når USA's største messe inden for automation og logistik åbner dørene mandag, er Odensevirksomheden Roeq med for første gang.
Robotproducenten fremstiller tilbehør til Mobile Industrial Robots' kørende robotter og mærker stor efterspørgsel på det amerikanske kontinent. Seks udaf ti af deres produkter eksporteres over Atlanten, så USA er Roeq's største marked.
Ordrer klar i bogen
Det sidste år er Roeq vokset fra en fuldtidsansat til i dag at være ti ansatte. Virksomheden er gået fra at have fire til fem forhandlere i august til nu godt 60 forhandlere ialt. Alle underleverandører er lokale og væksten ser ud til at fortsætte.
Allerede nu har teknisk salgschef Peder Grejsen op mod 20 aftaler under Automate, og et par handler står på vippen til at blive skrevet under i Chicago.
“Automate er enormt vigtig for os, for at vi kan komme igang og gøre opmærksom på os selv”
- Vi er kun to år gamle, så det er et stort skridt at tage til Chicago. Men med den vækst, vi har i USA, giver det mening at være synlige og være der, hvor den store efterspørgsel er. Det er ligesom hvis du skal købe en ny bil, som kan den se flot ud på billeder. Her kan du røre og prøve den, fortæller Peder Grejsen.
Fynboer ser potentiale
Startup-virksomheden Nordmodules er med som gæster på Automate for første gang. Virksomheden producerer moduler og applikationer til transportrobotter og samarbejder også med MiR.
Industrien har større fokus på, hvad man skal bruge robotterne til. Derfor bliver efterspørgslen efter tilbehør til dem i form af apps og udstyr stadigt større. På Automate kommer de helt store industrikunder fra både automobil- og luftfartsindustrien
Den nystartede virksomhed er i Chicago for at udbrede kendskabet til standardapplikationerne til de mobile robotter.
- Automate er enormt vigtig for os, for at vi kan komme igang og gøre opmærksom på os selv. Vi forventer at møde en masse nye men også eksisterende kunder og udbrede kendskabet til vores standardapps, fortæller salgsdirektør Kenneth Bruun Henriksen.
Hos Nordmodules har fynboerne pakket kufferten søndag og er rejst til Chicago med store forventninger til mødet med amerikanerne.
- Vi har lige fået en forespørgsel fra Toyota på vores seneste app, og vi har et par leads. Der er et kæmpe potentiale for os i USA, siger Kenneth Bruun Henriksen.
Fakta om Automate
- Fire fynske virksomheder deltager
- Det er Roeq, OnRobot, MiR og Universal Robots
- USA's største messe inden for automation og logistik
- 500 udstillere og 20.000 gæster kommer på messen
- Varer fra mandag den 8. april til torsdag den 11. april
Kørende værktøj
Roeq fremstiller tilbehør til MiR-robotter og kan ændre robotterne fra kørende enheder til kørende værktøj. Fynboerne har for nyligt lanceret et topmodul til MiR 500, som der er stor efterspørgsel efter.
Den kan køre med alle former for paller og kundespecifikke applikationer. Vognen kan med et låsemodul låses fast til MiR-robotterne.
Via dockingstationer kører robotten rundt med vogne og kan hente dem. Det sker for eksempel på Køge Sygehus, hvor sygeplejersker kan bruge robotter til at transportere udstyr fra sterilcentralen til de forskellige afdelinger og levere "on demand".
Den fynske teknologivirksomhed har ramt et hul i markedet med de fleksible mobile robotter, som giver en hurtig afslutning på arbejdsgangene med fokus især på sikkerhed.
Virksomhedens trumfkort
Mandag på messens første dag præsenterer Roeq et andet nyt produkt. Det er et intelligent topmodul med en automatisk rullebane, som monteres på toppen af de mobile robotter.
TR500 er navnet, og det passer til de store MiR500 robotter. Modulerne kan selv klare læsning og aflæsning og passer til både amerikanske og europæiske paller. Den skal reducere de fysisk belastende opgave og trucktrafikken foruden at sænke støjniveauet.
- Vi har meget store forventinger og vores amerikanske distributører bakker op om os. Vi forventer, at nogen får en øjenåbner, når de ser vores nye produkt, fortæller Peder Grejsen.
USA er et vigtigt marked på grund af den store afsætning derovre. Roeq har haft nemmere ved at få distributører i tale end forventet.
I Knotts Company ser Mark Howe et stort potentiale i at udstyre MiR500-robotter med automatiske rullebånd.
- Det åbner dørene til nye kundetyper. Vi kan nu også fokusere på kunder, som håndterer materialer, der skal transporteres fra lager til produktionsområde, siger han.
Lynhurtig vækst
Væksten over Atlanten er gået lynhurtigt, og de amerikanske distributør begyndte i september. I dag har Roeq 21 udsalgssteder i USA.
- Jeg tog en tur der over i november og besøgte otte-ti distributører. Den første ordre efter turen fik jeg i lufthavnen, da jeg skulle til at flyve hjem. Det siger lidt om, hvor godt vi har ramt, og vi har sat os rimelig hårdt på det amerikanske marked, mener Peder Grejsen.
Sammen med forsknings- og udviklingschef Benni S. Lund tager han søndag turen over Atlanten.
- De skal have en øjenåbner, og jeg glæder mig til at komme over og mærke atmosfæren. Det er helt specielt, og man bliver nærmest høj. Der er en kanon stemning, og det er sjældent, at man ikke har meget travlt, fortæller han før afrejsen.
Den fynske robotklynge voksede med 27 virksomheder i 2018, så der nu er 129 medlemmer i klyngen. Samtidig er antallet af medarbejdere steget til 3600, og man forventer, at det tal vil stige yderligere til 4900 medarbejdere i 2020.
I løbet af maj måned regner Mobile Industrial Robots med at være vokset fra 150 til 200 medarbejdere i Danmark. Desuden har virksomheden også fået flere fynske leverandører og samarbejdspartnere og underleverandører, som vil kunne mærke det, når forretningen vokser.
Ifølge Patrick Schwarz skyldes de danske robotproducenters succes ikke bare innovative teknologiske løsninger, men også deres gode forretningsmodeller.
- De har en meget klar ide om eksportmulighederne, så de ikke bare kommer op med gode robotløsninger. De tænker, om løsningen kan bruges mange steder over hele verden, siger han.
I Vissenbjerg udvider Roeq nu sit nordamerikanske netværk af distributører. Virksomheden er det sidste år vokset fra en fuldtidsansat til i dag at være ti ansatte. Alle underleverandører er lokale, og væksten ser ud til at fortsætte.
- Jeg har brug for at komme hjem og kramme min familie, siger indehaver af Barfoed Group og direktør, Frederik Barfoed.
Direktøren skulle fredag eftermiddag gennemgå otte nye lejemål. Da han befandt sig i lejlighed nummer tre, kollapsede den svalegang, som han blot få minutter forinden havde gået på.
- Vi går i chok. Vi fryser og går i panik. Vi har ingen ide om, hvad der sker. Det første, jeg tænker, er at åbne døren og springe ud, siger Frederik Barfoed, da TV 2 Fyn taler med ham blot få timer efter ulykken.
Påvirket og chokeret
Ifølge Frederik Barfoed befandt han sig blot to meter fra den kollapsede svalegang, da ulykken indtraf omkring klokken 13.30 fredag.
- Alle er bange. Vi har intet overblik, siger Frederik Barfoed, der stadig er “meget påvirket og chokeret”.
Sammen med en række medarbejdere fra både Barfoed Group og ingeniørfirmaet Rambøll skulle han inspicere de otte nye lejligheder, som det var planen skulle udlejes 1. februar.
Ude på svalegangen arbejdede håndværkere.
- De andre er i lejlighederne ved siden af og ude på svalegangen, da ulykken indtræffer. Jeg har aldrig stået i en arbejdsulykke af den størrelse, siger Frederik Barfoed og tilføjer, at de fik at vide, at de ikke måtte forlade lejligheden på fjerde sal.
Mand mistede livet
Fredag aften skrev Fyns Politi i en pressemeddelelse, at en mand mistede livet, da svalegangen kollapsede. Yderligere to blev lettere såret.
- Det er jo egentlig ikke mig, det her skal dreje sig om, siger Frederik Barfoed med henvisning til den nu afdøde mand, som var fra Fyn.
Alle tre mænd arbejdede for tømrervirksomheden Færch og Co., som stod for arbejdet på svalegangen, mens Rambøll både havde projekteret byggeriet og stod for byggeledelsen.
Det øvrige omstændigheder om ulykkens omfang er endnu uklare. Dem er Fyns Politi og Beredskab Fyn ved at klarlægge. Både politi og beredskab vil arbejde på ulykkesstedet “et stykke tid endnu”, oplyser Fyns Politi.
Fik krisehjælp
Efter kollapset opholdte Frederik Barfoed og en person fra Rambøll sig i lejligheden i et kvarter, oplyser direktøren og tilføjer, at de var usikre på, om det var sikkert at forlade stedet.
Pludselig fik de fik beskeden om, at de kunne forlade lejligheden fra den modsatte side.
- Mine ben ryster, siger Frederik Barfoed.
Hele etageejendommen blev evakueret fredag eftermiddag, og der blev oprettet et evakueringscenter på Niels Bohrs Allé - ikke langt fra ulykkesstedet - hvor beboere og pårørende fik tilbudt krisehjælp.
Frederik Barfoed oplyser, at han indgik i kriseprogrammet.
- En ubarmhjertig og ubærlig situation, siger borgmester om tragisk dødsulykke
En mand fra Fyn er afgået ved døden, og to personer er kommet lettere til skade, efter en svalegang styrtede sammen under et byggeri i det populære Munkebjerg Park i Odense M.
Det skriver Fyns Politi i en pressemeddelelse fredag aften.
Politi og Beredskab Fyn arbejder lige nu på stedet og er massivt til stede. Fyns Politi modtog anmeldelsen klokken 13.43 fredag.
- Jeg kan bekræfte, at vi har været ude ved en alvorlig hændelse. Vi skal danne os et overblik, siger kommunikationsrådgiver hos Fyns Politi Sunniva Pedersen-Reng til TV 2 Fyn.
De pårørende er underrettet.
TV 2 Fyn følger ulykken i vores liveblog nedenfor.
Svalegang styrtet sammen i boligblok
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Arbejdede som tømrer
Den nu afdøde mand arbejdede for tømrervirksomheden Færch og Co., ligesom de to lettere tilskadekomne gør det.
- Der er desværre sket en alvorlig ulykke på en af vores byggepladser i Odense her til eftermiddag, skrev direktør Martin Lampe til TV 2 fredag aften.
Øvrige oplysninger om manden, herunder hans alder, fremgår ikke af pressemeddelelsen. Fyns Politi vil ikke komme mandens alder nærmere. Det oplyser kommunikationsrådgiver hos Fyns Politi Sunniva Pedersen-Reng til TV 2 Fyn.
- Det vil jeg ikke komme ind på, siger hun.
I alt befandt syv af virksomhedens medarbejdere sig på byggepladsen under hændelsen.
Massivt til stede
Ifølge Sunniva Pedersen-Reng er Fyns Politi massivt til stede ved ulykkesstedet.
- Vi arbejder lige nu på stedet, og ellers har jeg ikke yderligere kommentarer, siger Sunniva Pedersen-Reng, der ikke kan komme ulykkens alvorsgrad nærmere.
Sammenstyrtningen er sket på en ejendom, hvor arbejdere har været i gang med at opføre en ekstra etage. Det er i formentlig i forbindelse med byggeprocessen, at ulykken indtraf.
Det drejer sig om svalegangen ved fjerde sal i bygning 13.
På X skriver Fyns Politi:
- Politi og redning er lige nu tilstede omkring Munkebjergvænget i forbindelse med en alvorlig hændelse. Vi melder mere ud snarest.
Et større område er afspærret, og Fyns Politi arbejder på at afhøre vidner ved og omkring ulykkesstedet.
- Ikke sikker
Ifølge øjenvidnet Asge Nørregaard Andersen, der bor i ejendommen over for ulykkesstedet, har politiet afspærret et større område omkring ulykkesstedet.
- Det myldrer med redningsfolk derude. Der er i hvert fald over 20 mennesker, der arbejder på stedet lige nu. Det er chokerende og uventet, at noget så stort sker. Jeg føler mig ikke sikker, siger han til TV 2 Fyn.
Han fortæller videre, at to håndværkere med sikkerhedsudstyr hang i luften efter sammenstyrtningen.
Det er Barfoed Group, der ejer Munkebjerg Park, hvor ejendommen ligger. TV 2 Fyn forsøger at få en kommentar fra koncerndirektør, Frederik Barfoed.
Beboere evakueret
I en pressemeddelelse skriver Fyns Politi, at myndighederne er ved at evakuere beboere i den ejendom, hvor ulykken skete.
Der er oprettet et evakueringscenter på Niels Bohrs Allé 210 i Odense M.
- Her kan beboere og pårørende opholde sig, indtil myndighederne har et overblik over ulykkens omfang, skriver Fyns Politi.
Evakueringscentret åbner klokken 17 fredag, og der vil blive tilbudt krisehjælp i form af det psykosociale team til både beboere og pårørende.
Ifølge TV 2 Fyns oplysninger arbejder Arbejdstilsynet ved ulykkesstedet. Et øjenvidne har desuden beskrevet, at en kran arbejder på stedet.
kopieret!
En mand fra Fyn er afgået ved døden, og to personer er kommet lettere til skade, efter en svalegang styrtede sammen under et byggeri i det populære Munkebjerg Park i Odense M.
Det skriver Fyns Politi i en pressemeddelelse fredag aften.
Politi og Beredskab Fyn arbejder lige nu på stedet og er massivt til stede. Fyns Politi modtog anmeldelsen klokken 13.43 fredag.
- Jeg kan bekræfte, at vi har været ude ved en alvorlig hændelse. Vi skal danne os et overblik, siger kommunikationsrådgiver hos Fyns Politi Sunniva Pedersen-Reng til TV 2 Fyn.
De pårørende er underrettet.
TV 2 Fyn følger ulykken i vores liveblog nedenfor.
Svalegang styrtet sammen i boligblok
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Arbejdede som tømrer
Den nu afdøde mand arbejdede for tømrervirksomheden Færch og Co., ligesom de to lettere tilskadekomne gør det.
- Der er desværre sket en alvorlig ulykke på en af vores byggepladser i Odense her til eftermiddag, skrev direktør Martin Lampe til TV 2 fredag aften.
Øvrige oplysninger om manden, herunder hans alder, fremgår ikke af pressemeddelelsen. Fyns Politi vil ikke komme mandens alder nærmere. Det oplyser kommunikationsrådgiver hos Fyns Politi Sunniva Pedersen-Reng til TV 2 Fyn.
- Det vil jeg ikke komme ind på, siger hun.
I alt befandt syv af virksomhedens medarbejdere sig på byggepladsen under hændelsen.
Massivt til stede
Ifølge Sunniva Pedersen-Reng er Fyns Politi massivt til stede ved ulykkesstedet.
- Vi arbejder lige nu på stedet, og ellers har jeg ikke yderligere kommentarer, siger Sunniva Pedersen-Reng, der ikke kan komme ulykkens alvorsgrad nærmere.
Sammenstyrtningen er sket på en ejendom, hvor arbejdere har været i gang med at opføre en ekstra etage. Det er i formentlig i forbindelse med byggeprocessen, at ulykken indtraf.
Det drejer sig om svalegangen ved fjerde sal i bygning 13.
På X skriver Fyns Politi:
- Politi og redning er lige nu tilstede omkring Munkebjergvænget i forbindelse med en alvorlig hændelse. Vi melder mere ud snarest.
Et større område er afspærret, og Fyns Politi arbejder på at afhøre vidner ved og omkring ulykkesstedet.
- Ikke sikker
Ifølge øjenvidnet Asge Nørregaard Andersen, der bor i ejendommen over for ulykkesstedet, har politiet afspærret et større område omkring ulykkesstedet.
- Det myldrer med redningsfolk derude. Der er i hvert fald over 20 mennesker, der arbejder på stedet lige nu. Det er chokerende og uventet, at noget så stort sker. Jeg føler mig ikke sikker, siger han til TV 2 Fyn.
Han fortæller videre, at to håndværkere med sikkerhedsudstyr hang i luften efter sammenstyrtningen.
Det er Barfoed Group, der ejer Munkebjerg Park, hvor ejendommen ligger. TV 2 Fyn forsøger at få en kommentar fra koncerndirektør, Frederik Barfoed.
Beboere evakueret
I en pressemeddelelse skriver Fyns Politi, at myndighederne er ved at evakuere beboere i den ejendom, hvor ulykken skete.
Der er oprettet et evakueringscenter på Niels Bohrs Allé 210 i Odense M.
- Her kan beboere og pårørende opholde sig, indtil myndighederne har et overblik over ulykkens omfang, skriver Fyns Politi.
Evakueringscentret åbner klokken 17 fredag, og der vil blive tilbudt krisehjælp i form af det psykosociale team til både beboere og pårørende.
Ifølge TV 2 Fyns oplysninger arbejder Arbejdstilsynet ved ulykkesstedet. Et øjenvidne har desuden beskrevet, at en kran arbejder på stedet.
kopieret!
442. Så mange gange blev godstransport håndteret forkert fra 2020 og frem til 2024. Det svarer til, at det er sket cirka hver tredje dag.
Det bekymrer Lasse Pedersen, der mistede sin forlovede til Storebæltsulykken i 2019, hvor et passagertog kørte ind i en godsvogn, der netop ikke havde været ordentligt fastspændt.
- Det er jo et cowboymarked ude på de jernbaner, siger han efter de nye tilfælde.
Efter ulykken i 2019 undersøgte Lasse Pedersen loven, og han fandt ud af, at der ikke er hjemmel til at straffe, hvis godstransportører taber gods fra toget.
Han mener, at Trafikstyrelsen er nødt til at lave grundigere tilsyn, så transportvirksomhederne kan stramme op.
Novo Nordisk-aktien steg fredag 7,1 procent på fondsbørsen i København.
Det skete i kølvandet på offentliggørelsen af lovende resultater for vægttabsmidlet amycretin.
Et studie har vist et vægttab på 22 procent efter 36 uger på den højeste dosis.
I de første timer efter offentliggørelse af studiet steg kursen med op til 14 procent, men ud på eftermiddagen faldt den til et lavere niveau.
Der er tale om et såkaldt fase 1b/2a-studie, og midlet er dermed et stykke fra at nå en eventuel godkendelse til at blive markedsført.
Stigningen på 7,1 procent svarer ifølge finansmediet Marketwire til en forøgelse af hele medicinalkoncernens børsværdi på 183 milliarder kroner.
Det er blevet kaldt "udemokratisk og forkert" og har efterladt nogle lokale politikere " chokerede ".
Et nyt lovforslag fra transportminister Thomas Danielsen (V) har i den seneste uge mødt skarp kritik fra lokale politikere her på Fyn - og rundt i landet.
For mens ministeren siger, at reglerne vil give kommunerne mere frihed til selv at bestemme over de lokale veje, så er opfattelsen helt omvendt rundt i kommunerne.
Nu svarer transportministeren på kritikken i et interview med TV 2 Fyn. Og han retter skytset tilbage på kommunerne.
- Jeg kan høre, at kritikken i høj grad går på misforståelser.
Flytter opgave fra politiet
I dag skal politiet indover, når kommuner vil søge om at lave trafikale ændringer på deres veje.
Men transportministeren vil fremover fjerne opgaven fra politiet for at mindske bureaukrati, lyder det.
I stedet indfører lovforslaget nogle faste regler på tværs af landet, som kommunerne får frit spil til at træffe beslutninger indenfor.
Kommuner har selv bedt om ændring
Selvom kommunerne nu retter kritik af lovforslaget, bunder udgangspunktet for ændringerne faktisk i et ønske fra kommunerne selv.
Ifølge KL ville kommunerne gerne undgå politiets indblanding, når de administrerer forholdene på lokale veje.
Men de nye faste regler, som lovforslaget stiller op i stedet for, er ifølge fynske kritikere for rigide og for snævre.
De nye regler skal være baseret på, hvor mange biler der i døgnet kører på en given strækning. Grundlæggende giver de nye regler mere frihed, jo færre biler der kører på en strækning.
- Så kan man se, hvad kan lade sig gøre, og hvad kan ikke lade sig gøre. Og hvis man sikrer mobilitet og fremkommelighed, så kan stort set alt lade sig gøre, siger transportministeren (V).
Frihed inden for snævre rammer
Men ministerens partifælle lokalt i Assens langt fra lige så begejstret.
- Det indskrænker vores bevægelsesfrihed i forhold til at disponere byen så klogt, som man kan komme afsted med. Vi ønsker frihedsgraden til at lægge kortene, som vi vil. Det er os, der har forstand på vores by, siger borgmester Søren Steen Andersen(V).
Og han er ikke alene.
På Fyn giver seks ud af de ti kommuner rødt lys til de nye regler for indretning af veje og trafik.
- Vi kommer til at skulle operere inden for meget snævre rammer, lyder det fra Søren Kristensen, formand for Teknik og Miljø i Faaborg-Midtfyn Kommune.
I Odense spænder lovforslaget ifølge et notat ben for den meget omtalte grønne mobilitetsplan.
- Jeg har svært ved at nævne nogle tiltag, som kan gennemføres, fordi loven vil lægge et loft på, hvilke veje vi som kommune har indflydelse på. Det gør, at der hvor 90 procent af vores trafik er, kan vi ikke gøre noget, har det lydt fra miljø- og klimarådmand i Odense Kommune, Tim Vermund (S).
S-borgmestre har sendt brev til Wammen
Odense-borgmester Peter Rahbæk Juel(S) har ifølge Altinget sammen med S-borgmestre fra København, Frederiksberg, Aarhus og Aalborg sendt et brev til finansminister Nicolai Wammen(S), hvor de advarer om lovforslaget.
Finansministeriet har bekræftet henvendelsen over for TV 2 Fyn.
I et interview med TV 2 Fyn siger den fynske MF'er og næstformand for Socialdemokratiets folketingsgruppe, Trine Bramsen(S), at kritikken fra blandt andet Odense er fair.
- Jeg håber, og det er det, jeg arbejder for, at lovforslaget bliver ændret som følge af de kommentarer, der er kommet fra kommunerne, siger hun til TV 2 Fyn.
Kritikken preller af
På Slotsholmen tager transportminister Thomas Danielsen (V) kritikken med ro.
- Nu er det i høring, og det er klart, når i høringssvarene kommer ind, så er jeg jo altid påvirkelig, hvis der er noget, som ikke giver mening.
Han peger også på eksempler fra kommuner, der har troet, at de nye regler spænder ben for anlægsprojekter på vej. Men som man ifølge ministeren godt kan lave.
- Der er nogle misforståelser. Der tror jeg, at lige så snart man får sat sig ned og læst loven, så tror jeg også, man kan se, at det er rimelig fornuftigt det meste af det.
En række kommuner har allerede været ude med konkret kritik og har sendt notater ind (til ministeriet, red.). Ud fra det du har hørt frem til nu, er der så noget, der giver anledning til tanker om at ændre i lovforslaget?
- Nej.
Fynskvalgte Trine Bramsen(S) har i et interview med TV 2 Fyn sagt, at man som minister ikke skal være for dumstædig til at lytte efter, når kommunerne kommer med kritik. Hvad tænker du om det?
- Lovforslaget her er godkendt i den socialdemokratiske folketingsgruppe, så det har været bredt rundt. Det har været i høringer i ministerie og så videre. Og jeg kan høre, at kritikken i høj grad går på misforståelser. Så i første omgang vil jeg gå i dialog med kommunerne, så vi undgår misforståelserne.
Ordfører undrer sig over manglende vejkort
SF's transportordfører, Mads Olsen, har spurgt dig og ministeriet efter et kort over de veje, som bliver påvirket af de nye regler. Han undrer sig over, at I ikke har disse data omkring årsdøgnstrafik, som de nye regler baserer sig på, men kun har lavet beregninger for nogle af de større kommuner (København, Odense, Hillerød og Århus, red.). Har I gjort jeres forarbejde godt nok?
- Ja, det har vi. Og vi fik også helt ret i, at de kommuner som nu vil udfordre det på, om det nu også kan passe, det er jo dem, vi har kort på. Og så de øvrige kommuner, de er jo sådan set meget begejstrede, så jeg tror egentlig, at vi har forberedt kortene på på de rigtige steder, siger transportminister Thomas Danielsen (V).
Men er det godt forarbejde at fastsætte nogle kriterier ud fra årsdøgnstrafik uden at have et overblik over, hvordan det rundt i landet kommer til at påvirke reelt?
- Det er jo derfor, at vi netop meget nøje har kigget på, hvilke kriterier politiet arbejder ud fra i dag, og hvad er det for nogle erfaringer Vejdirektoratet har, og så lavet det her snit. Så vi er helt åbne og ærlige om det. Det her afspejler i virkeligheden måske også i meget høj grad, at kommunerne har jo åbenbart i meget ringe grad været bevidste om, hvad er det for nogle kriterier, som politiet kan give tilladelser ud fra.
Transportministeren er kaldt i samråd af SF, Radikale Venstre, Enhedslisten og Alternativet om lovforslaget. Der er endnu ikke fastsat en dato.
Ida Holsts Skole i Svendborg er aktuel i ny dokumentar om Grønland.
Instruktør Ulla Søe har lavet dokumentaren “Min klasse i Grønland”, der følger en grønlandsk klasse og deres venskabsklasse på Ida Holsts Skole i Svendborg.
En rapport fra Dansk Ungdoms Fællesråd viser, at danske børn ved for lidt om Grønland. Det er også en del af den debat, der er opstået i kølvandet på præsident Trumps udtalelser.
Torsdag var venskabsklassen til børnegallapremiere på dokumentaren.
Jakob Vestergaard, der aktuelt er cheftræner i tyske HB Ludwigsburg, har skrevet under på en treårig aftale med Odense Håndbold.
Det oplyser den fynske klub på sin hjemmeside.
Kontrakten er gældende fra sommeren 2025, hvor Vestergaard afløser Ole Gustav Gjekstad som cheftræner.
Sportsdirektør Trine Nielsen fortæller, at det har været en lang proces at finde en træner.
- Det er ikke, fordi det tog lang tid at finde frem til, at Jakob var den rette, men vi har tilladt os at give begge parter god tid og tage en masse gode samtaler undervejs, fortæller Trine Nielsen.
En kvinde på Bjerggårdsløkken i det nordøstlige Odense vågnede torsdag ved, at det ringede på døren to gange.
Kort tid efter hørte hun, det rumsterede og gik nedenunder. I samme øjeblik hoppede en indbrudstyv ud af vinduet med en Playstation i favnen og forsvandt ud i haven.
Det skriver Fyns Politi i seneste døgnrapport.
Indbruddet skete om formiddagen omkring klokken 11.
Vandcenter Syd har modtaget penge af Miljø- og Ligestillingsministeriet til deres projekt Holmehave Kildeplads. I alt 2,3 millioner kroner.
Et projekt, hvor ny skov og vådområder både beskytter grundvandet mod forurening og Odense Fjord mod kvælstof.
- Det, der kommer til at ske, er, at vi har erhvervet arealet, og så får vi sikret i fremtiden, at der på det areal hverken vil blive sprøjtet eller gødet, siger han.
Derudover vil der blive rejst skov på arealet i løbet af de næste år, som også bidrager til at beskytte grundvandet, men også at binde en masse CO2.
Holmehave-projektet laves i tæt samarbejde med Assens Kommune, organisationen Hedeselskabet og lodsejerne i området.
- Det er et decideret helvede.
Ordene kommer fra Pia Pedersen, der lider af kroniske smerter. Smerter, som hærger hendes krop dag og nat.
- I nat har jeg fået tre timers søvn, men ikke sammenlagt - for kroppen gør ondt.
Den 59-årige vestjyde har udviklet lidelsen fibromyalgi, der betyder, at hun har kronisk generaliserede smerter i kroppen. De er en konsekvens af hendes slid- og leddegigt.
Et overfølsomt centralnervesystem
Ifølge Gigtforeningen findes der over 200 gigtsygdomme. Og har man fået stillet en gigtdiagnose, oplever omkring halvdelen en form for kroniske smerter inden for de efterfølgende fem år - og hver femte udvikler kronisk generaliserede smerter som Pia Pedersen.
Fibromyalgien betyder, at hendes smerter forværres gennem centralnervesystemet, fordi det er overfølsomt. Derfor bliver hendes smertesignaler i kroppen markant forstærket.
- Det er over hele kroppen. Nogle gange kan jeg ikke engang gå. Og når mine hænder er rigtig øv, har jeg plastiktallerkener, jeg spiser af, fordi de ikke går i stykker.
Dengang hverdagen fungerede upåklageligt, var Pia Pedersen en aktiv kvinde. Både på arbejdsmarkedet som blandt andet ufaglært smed, syerske og rengøringsassistent - og socialt med hendes venner og familie i og omkring Esbjerg.
I dag er hun blevet tilkendt førtidspension. Og kalder de sociale arrangementer, kræver det en nærmest perfekt søvn natten inden. Og en krop, der tillader hende at være aktiv.
- Da min kæreste fyldte år, ville han invitere mig ud. Han havde bestilt bord, og han skulle komme og hente mig. Men så måtte jeg ringe til ham og sige, at han skulle glemme det. Så det blev til pomfritter og kylling herhjemme, fordi jeg ikke kunne bruge kniv og gaffel.
Hjælp patienter som Pia Pedersen via Et Sundere Syddanmark
Nu har du mulighed for at være med til at bestemme, hvad skal der forskes i i Region Syddanmark.
Fem forskningsprojekter er med i Et Sundere Syddanmark, hvor borgerne via SMS bestemmer hvilke projekter, der skal vinde en forskningspulje på to millioner kroner fra Region Syddanmark.
Vinderen får tildelt én million kroner, mens der er 600.000 kroner og 400.000 kroner til anden- og tredjepladsen.
De fem deltagende sygehuse er Odense Universitetshospital, Sygehus Lillebælt, Esbjerg og Grindsted Sygehus, Sygehus Sønderjylland og Psykiatrien i Region Syddanmark.
Vinderen kåres tirsdag den 28. januar, hvor TV SYD og TV 2 Fyn tager ud og overrasker forskeren, som får tildelt én million kroner til sit projekt.
Se de fem forskningsprojekter på tv2fyn.dk/ess.
Et vigtigt signal
Pia Pedersen oplever, at fremmede folk på gaden eller i butikker kigger skævt til hende - nogle stikker hende endda direkte kommentarer.
- “Er hun fuld? Nu må hun sgu tage sig sammen”, har hun blandt andet fået at vide.
Derfor har hun et sæt handsker, der skal vise omverdenen, at hun har udfordringer, som gør, at hun tager tingene i sit eget tempo.
- Når folk ser, man har dem her på, så er de bedre forstående, hvis man taber tingene eller er langsom til at få tingene væk fra båndet, når de er kørt igennem.
Handskerne er en lille hjælpende hånd i en ellers udmattende hverdag. Men fibromyalgien bliver slemmere med årene, og i dag findes der ingen effektive behandlingsmetoder mod netop kroniske smerter.
- Altid bedre at forebygge end at behandle
Selv om man i dag ikke kan kurere patienter som Pia Pedersen, kan man forske i, hvorfor man som gigtpatient udvikler kroniske smerter som konsekvens af en gigtdiagnose. Det har læge på gigt- og bindevævsambulatoriet på Esbjerg og Grindsted Sygehus Philip Rask Lage-Hansen sat sig for.
- Hvad er det for nogle faktorer, der gør, at man ender, hvor det ikke er sjovt at være - og hvor lang tid går der i øvrigt også?
Igennem 617 spørgsmål vil han skabe en personlighedsprofil hos gigtpatienter, og ved at følge deres sygdomsforløb håber han at finde ud af hvilke faktorer, der er afgørende for at udvikle kroniske smerter. Han håber derved at kunne forebygge, at andre patienter får en hverdag som Pia Pedersen.
- I samarbejde med en psykiater har vi udarbejdet et spørgeskema. Er der destruktive tanker, er der katastrofetanker, hvad betyder kosten?
Det er spørgsmål som dem, han vil have svar på fra op mod 1.000 deltagende gigtpatienter.
- Vores håb er, at det har rigtig stor og gennemgribende betydning, for det er altid bedre at forebygge end at behandle.
Stem på din favorit
Du kan være med til at bestemme, hvilket af de fem forskningsprojekter, der skal vinde førstepræmien på en million kroner.
Skriv Sund1 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om kroniske smerter.
Skriv Sund2 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om nærsynethed blandt skolebørn.
Skriv Sund3 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om AI og antibiotikaresistens.
Skriv Sund4 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om selvskadende patienter.
Skriv Sund5 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om smertestillende næsespray.
Det koster almindelig SMS-takst at stemme på projekterne.
For Pia Pedersen i Esbjerg er de kroniske smerter blevet en del af hendes identitet. Hun kan ikke kureres for dem. Alligevel kan det være svært at dele virkeligheden med sine nærmeste.
Du har først lige fortalt dine veninder om, hvor syg du egentlig er. Hvorfor?
- Fordi jeg ikke vil have, at folk betragter en som hypokonder, for det er jeg ikke. Sygdommen skal ikke bestemme over mig. Det er mig, der skal bestemme over den.
Et lovforslag fra Transportministeriet har fået fynske politikere op af stolene. De vil ikke begrænses i retten til selv at bestemme, om lokale veje skal lukkes, ensrettes eller om hastigheden skal sænkes.
- Det er ikke sådan, at vi drysser ensretninger eller vejbump ud hvor som helst i kommunen. Vi går kritisk til værks, og der skal være saglige argumenter. Jeg synes, det er mærkeligt, hvis den slags fremover skal reguleres fra Christiansborg, siger Svendborgs borgmester Bo Hansen (S).
Udgangspunktet for lovændringen var ellers et ønske fremsat af kommunerne selv. Ifølge KL ville kommunerne gerne undgå politiets indblanding, når de administrerer forholdene på lokale veje.
I ministerens lovforslag er politiet netop taget ud af ligningen som myndighed. Til gengæld er der føjet en række - ifølge de fynske borgmestre rigide - restriktioner ind for, hvornår kommunerne så selv kan bestemme over for eksempel hastighed, vejlukninger og vejbump.
Og det har altså fået de fynske politikere til at råbe højt. Også i Nyborg, hvor borgmester Kenneth Muhs (V) også tommelfingeren nedad.
- Vi kommer til at miste den kommunale selvbestemmelse. Jeg mener, at vi som lokale er de bedste til at indrette byrummet og bestemme hastighedsbegrænsninger i tæt samarbejde med vores borgere, siger Kenneth Muhs.
Med lovforslaget får kommunerne mere selvbestemmelse. Men inden for en relativt snæver ramme.
Skulle en kommune ønske at sætte farten ned på en strækning, så må det for eksempel kun ske, hvis færre end 4000 årsdøgnsbilister benytter vejen.
I Odense har det bragt hele mobilitetsplanen, som blandt andet skal reducere udledningen af CO2 med 100.000 tons inden 2030, i fare. I København frygter politikerne, at de bliver nødt til at rulle en større hastighedsnedsættelse tilbage.
Mere sagsbehandling
Men lovforslaget er altså ikke kun et problem i de store byer. Søren Steen Andersen (V), borgmester i Assens, kritiserer også lovforslaget:
- Det indskrænker vores bevægelsesfrihed i forhold til at disponere byen så klogt, som man kan komme afsted med. Vi ønsker frihedsgraden til at lægge kortene, som vi vil. Det er os, der har forstand på vores by.
Søren Kristensen, der er formand for teknik og miljø i Faaborg-Midtfyn Kommune er heller ikke imponeret.
- Vi har noteret os, at vi på den ene side får noget mere selvbestemmelse, fordi vi ikke længere skal have fat i politiet, når vi foretager ændringer. Men på den anden side inddrager forsalget jo enormt meget selvbestemmelse, fordi vi kommer til at skulle operere inden for meget snævre rammer. Netto får vi endnu mindre selvbestemmelse, end vi havde i forvejen, og det er vi ikke tilfredse med siger Søren Kristensen.
Han peger desuden på, at kommunerne får et øget behov for sagsbehandling. Der bliver også behov for kompetenceudvikling.
- Og det bliver vi ikke kompenseret for, siger Søren Kristensen.
Til TV 2 Fyn skriver transportminister Thomas Danielsen (V):
- Det har altid været en statslig opgave at fastsætte hastighedsgrænserne. Det gælder også betingelserne for, hvornår kommunerne kan afvige de generelle hastighedsgrænser. Med det her forslag fjerner vi en masse bureaukrati, og kommunerne får lov til selv at bestemme på en meget stor del af vejnettet. Forslaget omfatter desuden ikke anlægsprojekter, hvor kommunerne ved anlæg for eksempel fjerner en vej, fritlægger en å eller lignende.
Lovforslaget fra Transportministeriet er i høring frem til 27. januar.
Opdatering
Det blæser fredag morgen, og over Storebæltsbroen er vinden så kraftig, at det ikke er tilladt at krydse bæltet med påhængskøretøjer under 750 kilo.
Det gælder i begge retninger.
Øvrige bilister kan køre over broen.
Det er ikke mere end godt to uger siden, at en faretruende løs godscontainer ved Ullerslev på Østfyn blev opdaget, inden godstoget nåede ud over Storebæltsbroen og bragte minder frem om den tragiske togulykke samme sted, der i 2019 kostede otte mennesker livet.
Nu viser en aktindsigt til TV 2 Fyn fra Trafikstyrelsen, at der er masser af godstransporter, der ikke er håndteret forsvarligt på danske skinner.
I årene 2020-2023 har der været indberettet i alt 442 episoder – svarende til en situation cirka hver tredje dag.
Det er situationer, som Trafikstyrelsen betegner som ”ikke korrekt transporteret gods”.
Åbne godsdøre
Alene i 2023 blev der registreret 108 episoder, som personale og virksomhederne selv havde indberettet.
Året før var tallet 138.
Tallene for 2024 er endnu ikke opgjort.
Tallene afslører, at der blandt andet er låseproblemer, problemer med forskubbet gods, åbentstående døre og løse presenninger.
I perioden 2020-2023 blev der indberettet i alt 2.072 godshændelser, og godt hver femte faldt under kategorien ”ikke korrekt transporteret gods”.
Godshændelserne med ikke fastgjort gods udgør kun en lille del af indberetningerne om hændelser på jernbanen.
Om det konkrete tal vurderes som højt eller lavt, vil Trafikstyrelsen ikke vurdere, men gør opmærksom på, at et højt antal indberetninger også er udtryk for en sund indberetningskultur, mens et lavt antal omvendt kan være udtryk for at ikke alt bliver indberettet
Baneformand rystet
Hos Dansk Jernbaneforbund udtalte forbundsformand Preben S. Pedersen umiddelbart efter situationen i Ullerslev, at det er helt afgørende, at der er styr på sikkerheden på jernbanen – både for passagererne og for de kollegaer, som han repræsenterer.
- Derfor er en hændelse som denne alvorlig, og den berører selvfølgelig alle ved jernbanen dybt, sagde Preben S. Pedersen.
Trafikstyrelsen oplyser, at styrelsen i perioden 2020-2024 gennemførte 60 tilsyn med godsvirksomheder, hvoraf 21 inspektioner har fokuseret på godstransport.
Transportør har ansvaret
Kontorchef Laura Meyer Harrison fra Trafikstyrelsen oplyser, at det altid er jernbanevirksomheden, der har ansvaret for, at sikkerheden er i orden, mens Trafikstyrelsens rolle er at føre tilsyn med, at virksomhederne løfter dette ansvar gennem deres egne sikkerhedsledelsessystemer.
- En stor del af Trafikstyrelsens tilsyn handler derfor om at gennemgå virksomhedernes sikkerhedsledelsessystemer og følge op på eventuelle tidligere hændelser med fokus på, hvordan virksomheden har sikret sig mod, at tilsvarende hændelser kan undgås i fremtiden. Trafikstyrelsen gennemfører desuden inspektioner hos jernbanevirksomhederne. Det sker blandt andet på baggrund af en bestemt type hændelser, der kan påvirke jernbanesikkerheden, siger hun til TV 2 Fyn.
TV 2 Fyn har forsøgt at få Dansk Jernbaneforbunds formand til at kommentere de nye tal fra Trafikstyrelsen, men han er ikke vendt tilbage.
Dagen starter skyet, men omkring middagstid vil der komme enkelte regnbyger.
Temperaturerne vil ligge på mellem tre og seks grader dagen igennem, og vinden vil være jævn til frisk fra syd, oplyser TV 2 Vejret.
I aften og i nat holder det tørt. Der er chancer for delvis klar himmel, og temperaturerne vil være milde for årstiden. De vil nemlig ligge på fem til seks grader natten igennem.
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her