16. feb. 2019 kl. 14:02
Fyn
Bent Sørensen / Energinet / Arkiv

Efter endeligt forslag: Gasledningens placering får blandet modtagelse på Fyn

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Reaktionerne var blandede, efter at Energinet fredag eftermiddag offentliggjorde det endelige forslag til, hvor gasledningen Baltic Pipe skal føres på Fyn.

Fredag eftermiddag blev der sat punktum i sagen om placeringen af gasledningen Baltic Pipe, da Energinet præsenterede det endelige forslag til placeringen henover Fyn - et forslag som har fået en meget blandet modtagelse af fynboerne.

I det endelige forslag er linjeføringen ændret to steder: ved Tommerup og Tommerup Stationsby og ved Odense Å ved Bellinge.

Læs også: Endeligt forslag: Så tæt på dig kan gasledning over Fyn komme til at ligge
Gå tilbage Del
15. feb. 2019 kl. 18:03
Fyn

Endeligt forslag: Så tæt på dig kan gasledning over Fyn komme til at ligge

Bent Sørensen / arkiv

Fredag blev det endelige forslag til, hvor gasledningen Baltic Pipe skal krydse Danmark, lagt frem af Energinet. Gasledningen kommer til at gå tværs over Fyn. Her kan du se, hvor gasledningen kan blive placeret.

Baltic Pipe er navnet på den 80 centimeter brede gasledning, der skal graves ned i jorden og gå tværs over Fyn.

Det endelige forslag til, hvor gasledningen skal placeres på Fyn, blev fredag eftermiddag offentliggjort af Energinet. Længere nede i artiklen kan du se, hvilken vej hen over Fyn den nye gasledning skal have, hvis det endelige forslag går igennem.

Baltic Pipe skal gå gennem Danmark for at transportere gas fra Norges gasfelter til Polen. Den nye gasledning er et samarbejde mellem det danske statslige selskab Energinet og det polske selskab Gaz-System.

Tidslinje for gasledningprojektet

November 2017:
Ansøgningen fra Energinet og polske Gaz-system til myndighederne om at starte miljøvurderingen

 

December 2017 til januar 2018:
Første offentlige høring. Herefter blev lavet en rapport over konsekvenserne for miljøet.

 

Februar 2019 til april 2019:

Anden offentlige høring.

 

Sommer 2019:

Myndighederne afgør på baggrund af miljøvurderingen, om der kan gives tilladelse.

 

2019-2022:

Forundersøgesler. Herefter nedgravning af rør og etablering af anlæg.

 

2022:

Gasledningen forventes at være i drift.

 

Kilde: Energinet

Fynske borgermøder

Her på Fyn kan du komme til borgermøde i forbindelse med den offentlige høring:

  • Odense: Tirsdag den 12. marts 2019 kl. 19:00 i Odense Congress Center
  • Middelfart: Torsdag den 14. marts 2019 kl. 19:00 på Comwell Middelfart

Endeligt forslag: Her skal gasledningen ligge

Det endelige forslag til, hvor gasledningen skal føres henover Fyn, kan du se på kortet her.

Du kan zoome ind på kortet og se, hvor tæt gasledningen kan komme til at gå på dig, hvis forslaget vedtages. Det endelige forslag skal nu i anden høring, før det endeligt besluttes, hvor ledningen skal føres hen over Fyn.

Høringen betyder, at lodsejere, naboer, kommuner med videre har otte uger til at komme med indsigelser og henvendelser til myndighederne. Høringsperioden løber fra den 15. februar til den 12. april 2019.

Energinet holder syv borgermøder hen over landet og inviterer alle berørte til at deltage. På Fyn er der mulighed for at møde op i Odense den 12. marts og i Middelfart den 14. marts.

Skærmbillede af interaktivt kort fra Energinet
Skærmbillede af forslaget fra Energinet til placeringen. Klik på linket ovenfor for at komme til det interaktivekort.

Har skabt vrede på Fyn

Planerne om at lade den nye gasledning går tværs over Fyn har tidligere skabt vrede blandt en lang række fynboer.

Blandt andet i landbruget. I marts 2018 samledes en række landmænd i Vissenbjerg i bekymring over de konsekvenser, gasledningen kan få for dem.

- Ude ved os har vi rigtig mange store hovedrør, som ligger i jorden. Den nye gasledning kommer til at krydse rigtig mange steder, hvor den kommer til at kappe i gennem, fortalte landmand Niels Hauge Mikkelsen dengang, da TV 2/ Fyn var med til mødet i Vissenbjerg.

Baltic Pipe i tal

  • 105 km sørør i Nordsøen
  • 210 km rør over dele af Jylland, Lillebælt, Fyn og Vest- og Sydsjælland
  • 1 kompressorstation på Sydsjælland
  • 275 km sørør i Østersøen til Polen.
  • 280 km udbygning af det polske gasnet

 

Projektet har en forventet pris på cirka 12 milliarder kroner. Heraf skal Danmark betale 6 milliarder kroner.
 

Kilde: Energinet

Borgmester i Assens Kommune, Søren Steen Andersen (V), føler, at Energinet er kommet frem til en udmærket løsning med ændringerne omkring Tommerup og Tommerup Stationsby.

- Vi havde helst set en anden linjeføring syd om byen. Men når det så er sagt, så fandt man jo en løsning i forhold til, at der lå en ledning i forvejen, der havde den beskyttelseszone til sig, som sådan en skal have.

- Og det udnytter man nu ved at lave den her ledning indenfor det samme, så vi spilder mindst muligt areal. Så vi faktisk kan bruge det som et grønt område en dag, vi vil lave en udstykning, der bevæger sig den vej ud af byen. Så vi får tænkt det nogenlunde sammen og lander på den næstbedste løsning, som ikke er så skidt endda, siger borgmester Søren Steen Andersen.

Føler sig overhørt

Mens linjeføringen altså er ændret ved Tommerup og Bellinge, så er der ikke ændret noget ved Middelfart. Her føler flere nu, at Energinet ikke har lyttet til dem.

Én af de borgere, som vil blive berørt af linjeføringen, er bundgarnsfisker Allan Buch fra Skrillinge Strand. Han frygter, at gasledningen, med den placering der er lagt op til i forslaget, vil tage livet af hans forretning.

Læs også: Hundredvis af berørte borgere inviteres til møde om gasledning
Gå tilbage Del
16. feb. 2019 kl. 11:02
Fyn

Hundredvis af berørte borgere inviteres til møde om gasledning

Ole Holbech

831 ejendomme risikerer at blive direkte berørt af Baltic Pipe-projektet, der går ind i ny høringsfase fredag.

Fredag lød startskuddet til en otte uger lang høring om gasprojektet Baltic Pipe, der skal gå fra Nordsøen gennem Danmark til Polen.

Det har fået Energinet til at invitere til syv borgermøder forskellige steder i landet for at imødekomme de flere hundrede danskere, der kan blive berørt af gasledningen. På Fyn afholdes der møde i Odense den 12. marts og i Middelfart den 14. marts.

Torben Bravo, der er administrerende direktør i Energinet TSO-gas, som står for projektet, håber på stort fremmøde. Ifølge ham er det i alles interesse, at de forskellige synspunkter bliver lagt frem.

 - Røret er en fysisk infrastruktur, som vi kommer til at grave ned i jorden. De, der bliver direkte berørt, vil opleve, at vi kommer og graver i deres jord. De fleste af de lodsejere, som vi skal i kontakt med, det er landmænd, siger direktøren.

Høringsbreve sendt til 831 ejendomme

Miljøstyrelsen, Energistyrelsen og Erhvervsstyrelsen har sendt høringsbreve til 831 ejendomme, der risikerer at blive direkte berørt af projektet.

Derudover har 1203 ejendomme, der ligger i nærheden af det område, hvor projektet foregår, også modtaget et brev.

I november sidste år fik naturgasledningen med navnet Baltic Pipe grønt lys fra regeringerne i Danmark og Polen. Men projektet mangler fortsat en miljøgodkendelse, før det kan blive igangsat. Den proces indebærer to høringsrunder, hvor den anden netop er begyndt.

Berørte borgere kan se frem til erstatning

Det er selve etableringen af gasrøret, der kan irritere borgerne. Det kan eksempelvis være en mark, hvor der dyrkes afgrøder, som påvirkes, påpeger Torben Bravo.

- Det er jo desværre sådan, at med store statslige infrastrukturer uanset om det er metro, jernbane, veje, broer eller i det her tilfælde energiinfrastrukturer, så kommer det til at berøre nogle borgere, siger han.

Borgere og forretningsfolk, der bliver berørt økonomisk kan også se frem til erstatning. Projektet kommer ikke til at bidrage til det danske energiforbrug. Derimod er der en gevinst i, at Danmark bliver betalt for at føre gas gennem landet.

Ledningen skal kobles på Europipe II i Nordsøen og herfra skal den flytte naturgas fra Norske felter i Nordsøen. Gasledningens 210 kilometer lange rør skal gå igennem dele af Jylland, Lillebælt, Fyn samt Vest- og Sydsjælland.

- Det har sådan set ikke nogen betydning, det man rykker rundt på her. Noget af det sidste, jeg har talt med dem om, det er, at det skader mig mere, at jeg måske slet ikke kan få lov at lave en bro. Det vil sige, at vi ikke kan drive vores fiskeri længere.

- For det første, hvis ikke vi kan komme til vandet og ud på broen, og har en bro hvor vi kan køre ud med vores redskaber, så kan vi ikke fiske. Så kan vi heller ikke holde gang i vores lille fiskeforretning, hvor vi sælger vores fisk til forbrugerne. Det er jo det, man har ønsket fra EU’s side af, at man skulle prøve at komme tættere på fiskerne og historien, og det her, det er et stykke kystkultur, man er ved at ødelægge, siger Allan Buch.

Løber tværs gennem golfbanen

Jørgen Jæger Pedersen er formand for Golfklubben Lillebælt i Middelfart, som er placeret lige op ad Allan Buchs grund ved Skrillinge Strand. Med den linjeføring, som blev præsenteret fredag, vil gasledningen komme til at løbe tværs gennem golfbanen.

Derfor ærgrer Jørgen Jæger Pedersen sig over, at der ikke er blevet lyttet til golfklubbens høringssvar.

Læs også: Bundgarnsfisker om planlagt gasledning: - Det splitter hele området
Gå tilbage Del
11. jan. 2018 kl. 22:10

Bundgarnsfisker om planlagt gasledning: - Det splitter hele området

Alex Syrik

En gasledning, der skal transportere gas fra de store norske gasfelter i Nordsøen og helt ned til Polen, vil ifølge den foreløbige linjeføring gå tværs over Fyn, og den skal gå i land ved Skrillinge Strand syd for Middelfart. Linjeføringen er nu i høring og der har de seneste dage været afholdt informationsmøder for de berørte borgere rundt om på Fyn.

Frustrationen over gasledningen er stor. Ikke mindst her på Skrillinge Strand, hvor bundgransfisker Allan Buch frygter for konsekvenserne, når gasledningen skal placeres lige oveni hans virksomhed.

- Det splitter hele området ad. Og bundforholdene i særdeleshed, siger Allan Buch.

Allan Buch lever af at være bundgarnsfisker på Skrillinge Strand.

- Herhenne i baggrunden har vi lige trukket pælene op. Der har vi bundgarn, vi fisker med det meste af året. Det vil vi heller ikke have mulighed for, når man begynder at grave og regere her, siger han.

Han frygter, at den kommende gasledning vil koste ham dyrt.

- Sådan som det umiddelbart ser ud på tegningerne, er det noget med at lave spunsvægge, så det splitter hele området ad, siger Allan Buch.

Frygt i golfklubben

Også naboen, Golfklubben Lillebælt, frygter for de store gravemaskiner.

- Det vi kan konstatere, er, at vi skal have en gasledning igennem vores golfbane, siger klubbens formand Jørgen Jæger Pedersen.

 

Gasledningen skal graves tværs gennem det store golfanlæg.

- Det har nogle konsekvenser for golfklubben som vi har nogle problemer med at overskue lige i øjeblikket, siger Jørgen Jæger Pedersen.

Ifølge formanden kan der gå år, før der igen kan spilles golf.

- Vi vi begynder at grave her, vælger spillerne et andet sted at spille, og det har vi altså ikke brug for, i den konkurrencesituation som vi også er i.

Hvad kan det betyde for klubben?

- Det kan betyde, at vi får problemer med at overleve økonomisk, siger Jørgen Jæger Pedersen.

Og flere tværs over Fyn vil blive ramt af den kommende gasledning og det polske behov for norsk gas.

Garn kan ikke flyttes

For Allan Buch er det ikke en mulighed at være bundganrsfisker et andet sted.

- Vi kan ikke flytte vores garn, fordi de jo er tilpasset de pladser og strømmen i forhold til, hvordan de fisker bedst. Det er jo noget, der er udviklet gennem generationer, hvordan vi finder pladserne.

Den danske stat får penge for at lade gassen flyde gennem landet til Polen, og samtidig vil driften af den nye gasledning kunne lægges sammen med driften af Danmarks eget gasnet, og det kan påvirke gasprisen positivt hos de danske forbrugere.

Det giver penge i statskassen, så må vi vel leve med, at du fanger lidt færre fisk?

- Ja, sådan kan man godt se på det, og jeg er udmærket klar over, at jeg er en lille spiller i det her. I det her spil mener jeg bare godt, man kunne have været mere fornuftig i forhold til naturen, hvor man vil lægge den her gasledning, siger Allan Buch.

I golfklubben håber man på, at der aldrig kommer til at flyde gas under deres greens.

- Jeg håber på, at den sunde fornuft tager over og man finder ud af, at hvis gassen skal igennem Danmark, så finder man sammen bliver lydhør over for de interesser, der er, siger Jørgen Jæger Pedersen.

- Nu er det jo lidt nyt, for vi havde forestillet os, at det høringssvar vi indsendte for et års tid siden, at det havde man lyttet til. Så havde vi en forhåbning om, at det gav det resultat, at man fandt en vej udenom. Det har det så ikke gjort, så nu skal vi forholde os til den placering, som vi faktisk fik nys om lige fra starten af for godt et år siden.

- Nu kommer der en høringsperiode, hvor vi i otte uger har mulighed for at klage, og der skal vi så vurdere, om det er noget, vi vil bruge energi på, eller om vi er nødt til at erkende, at vi er små i det her store spil, siger Jørgen Jæger Pedersen.

Bundgarnsfisker vil kæmpe videre

Mens Jørgen Jæger Pedersen og bestyrelsen i Golfklubben Lillebælt nu vil overveje, om de vil sende endnu et høringssvar, så er bundgarnsfisker Allan Buch klar til at fortsætte kampen for at få ændret linjeføringen af gasledningen Baltic Pipe.

- Jeg vil gå lige så langt, det overhovedet er muligt. Jeg vil ikke acceptere det, før end maskinerne står her, siger han.

Det endelige forslag til linjeføringen er nu sendt i høring i otte uger. Undervejs vil der være offentlige høringer i Odense og Middelfart.

 
Video: Alexander Aagaard

23. dec. 2024 kl. 9:22
Tophistorie
Frederik Kibsgaard

Arbejdsulykke: 20-årig omkom da loft styrtede ned

LYT
Del
Link
kopieret!

Der er tale om en 20-årig mand fra Østfyn, der fredag omkom i en arbejdsulykke på en ejendom nær Svendborg fredag. Det fortæller Fyns Politi til TV 2 Fyn.

-  I forbindelse med et nedrivningsarbejde styrter et loft sammen ned over den 20-årige mand. Det er sket i forbindelse med en indvendig renovering i en bygning, lyder det fra Fyns Politi.

Politiet oplyser samtidig, at det efterforsker sagen fortsat for at klarlægge, hvordan ulykken kunne ske.

Arbejdstilsynet oplyser, at det er på stedet og efterforsker ulykken mandag.

De pårørende er underrettet.

Arbejdsulykken sker knap en måned efter, at tre personer mistede livet i en arbejdsulykke ved Flemløse Biogas, hvor taget på en silo kollapsede.

23. dec. 2024 kl. 12:00
Tophistorie
Fyn

Sammenlignede fostre med kødpålæg: - Nu vil hun i Folketinget

LYT
Del
Link
kopieret!

Når hun åbner munden eller sætter sig til tasterne, kommer der ofte en reaktion. Tit mange.

- Jeg er rimelig svesken på disken.

23-årige Sofie Mosgaard har sammenlignet kødpålæg og fostre som en joke i debatten om abortgrænsen herhjemme.

Kaldt sit eget parti for et ’kujonparti’, når det gjaldt koranloven. Stået på en scene og sagt: "Staten skal ud af min tissekone".

Nu er hun ét af de mulige navne i spil til at tage over, når begge de to fynske Venstre-folketingsmedlemmer snart vinker farvel til Christiansborg.

- Jeg blev opstillet i oktober, og nu ser det realistisk ud, hvilket er fuldstændig vanvittigt.

”Jeg skulle have været SF’er“

Den 23-årige Venstre-kvinde bliver ikke den nye Erling Bonnesen(V), lyder det. Men de ‘står grundlæggende på de samme ting’.

- At gøre Danmark mere liberalt, at livet på landet skal være mindre bureaukratisk, og det skal kunne lade sig gøre at være landmand i Danmark, siger Sofie Mosgaard (V).

Men hun vil også gerne trække partiet i en ny retning.

- Jeg kunne godt tænke mig, at flere som mig kom til at stemme på Venstre.

Bonnesen og Lilleholt på vej ud

I november meddelte det mangeårige medlem Erling Bonnesen, at han ikke genopstiller ved næste valg.

Den 16. december meldte den tidligere fynske minister Lars Chr. Lilleholt så ud, at han går efter borgmesterposten i Odense til kommunalvalget i efteråret - og heller ikke genopstiller til Folketinget.

De to politikere fik ved seneste valg i alt til sammen 11.500 personlige stemmer fra fynboerne.

Med andre ord er der mange stemmer at fiske i for nye og mindre kendte ansigter hos Venstre, som stiller op ved det folketingsvalg, der skal afholdes senest i 2026.

Hun beskriver sig selv som et på mange måder ’statistisk mirakel’.

- For jeg er en ung kvinde, der bor i en storby og har en lang, udadgående uddannelse. Jeg skulle jo have været SF’er i det lys, men det er jeg ikke, siger Sofie Mosgaard.

For woke til at være blå?

Når man spørger Sofie Mosgaard, hvad andre ville sige om hende, hvis de skulle bagtale hende - så lyder første svar, at hun “snakker helt vildt meget”.

Men så fremhæver hun et punkt, hvor hun skiller sig ud politisk. At hun har været “lidt på klingen” med både Venstre og med højrefløjen generelt, når det gælder LGBT-politik og ligestilling.

- Så jeg tror, der ville være noget om “hende der progressive Sofie - woke et eller andet”.

Er du i virkeligheden for woke til at være blå?

- Nej. Hvis du tager et udsnit af danskerne, så tror jeg ikke, jeg har vilde holdninger hverken på ligestillingsfronten eller på LGBT-politik. Så det er et kæmpe selvmål fra højrefløjen, at jeg står og ligner sådan en mærkelig fugl, siger Sofie Mosgaard.

Hun mener, det er “dybt godnat”, hvis vælgere kan se sig selv i al den blå politik, men bliver skræmt væk, eksempelvis hvis man er ung kvinde eller tilhører en minoritet og “ikke føler sig omfavnet af højrefløjen”.

Står Venstre rigtigt på det her område i dag?

- Det synes jeg grundlæggende, vi gør. Der er klart nogle ting, der skal kigges på, og det er jo, fordi vi skal have flere med. Man kan jo ikke bare komme ind og smide en bombe ind i lokalet og sige: “Så var der bare “free nips” til hele landsorganisationen”. Det kommer jo ikke til at ske. Det skal heller ikke ske. Det er jo en langsom forandring.

Blå bog - Sofie Mosgaard

23 år gammel.

Vandt Danmarksmesterskaberne i debat i 2024.

Kommer fra Fanø. Bor i dag i Odense.

Opstillet som folketingskandidat for Venstre i Odense Syd-kredsen i Fyns Storkreds.

Har været aktiv i Venstres Ungdom siden 2021, blandt andet som ligestillingsordfører.

Uddannet i statskundskab og journalistik.

Ude med riven - og balancegang

Når Sofie Moesgaard skriver opslag på sociale medier, kan det dele vandene. For eksempel da hun flettede en joke om kødpålæg ind i et indlæg i abortdebatten.

- Jeg synes, jeg var morsom. Jeg synes stadig, det er morsomt.

Men hun erkender også, at det kan være en svær balancegang, når man gerne vil gøre politik mere “farverigt”.

- Min intention var at slå lidt på de konservative idealer, men jeg havde jo så gjort en kvinde, som havde mistet et barn, ked af det. Og den skal man jo så sidde med. Var det det værd for hende?

Tror du, du kan kommunikere lige så bramfrit, som du gør i dag, hvis du kommer i Folketinget?

- Jeg tror ikke, jeg kan sige, at: “Staten skal ud af min tissekone”. Det tror jeg ikke, man skal sige fra Folketingets talerstol.

Her finder du hele TV 2 Fyns interview med Sofie Mosgaard. Snup en kop kaffe eller en småkage - og se med:

23. dec. 2024 kl. 6:00
Tophistorie

Julen står for døren - her er den store ønskeseddel i OB

LYT
Del
Link
kopieret!

Et nyt år står for døren, og i OB er der udsigt til et spændende 2025. Klubben har kurs mod Superligaen, men for at blive klar til et liv i landets bedste række igen, er der mange ting, som klubben skal forbedre.

Konkurrenterne i Superligaen løber stærkt, og som Troels Bech tidligere har udtalt til TV 2 Fyn, er det dyrt på mange fronter at være i 1. division.

Derfor er der udsigt til et travlt 2025 for OB's ledelse i form af både bestyrelsesformand Niels Thorborg, sportsdirektør Troels Bech og træner Søren Krogh, der skal arbejde på flere fronter på at gøre klubben stærkere til fremtiden.

TV 2 Fyn bringer her en liste over de fem vigtigste opgaver i OB i 2025, og det handler både om gøremål på og uden for banen.

OB's dosmerseddel

Forstærkning af truppen

Størstedelen af den nuværende OB-trup var med til at rykke ud af Superligaen, og derfor kræver det forstærkninger, hvis klubben skal stå bedre rustet til livet i den bedste række.

Aktuelt har syv spillere kontraktudløb til sommer, og sportsdirektør Troels Bech skal vurdere, hvem af disse man kan og skal forlænge aftalen med. Hertil skal der sandsynligvis nye spillere til klubben udefra, og det er et godt bud, at OB er på udkig efter en central midtbanespillere, en kantspiller, en venstre back og en midtstopper.

En strategi for fremtiden

OB er godt i gang med et stort identitetsprojekt, der skal klarlægge klubbens identitet og kerne. Men sideløbende arbejder sportsdirektør Troels Bech på en strategi for klubbens fremtid.

Hvad skal kendetegne OB i fremtiden? Hvad er klubbens målsætning? Og hvordan vil OB være konkurrencedygtig om tre, fem og 10 år? Det er nogle af de spørgsmål, omverden venter svar på, og som bør blive besvaret i en ny klubstrategi.

Den aktuelle strategi har slutdato i 2026. Det er lige om lidt.

En tydelig spillestil

De sidste mange år har OB's hold været kendetegnet af fraværet af en tydelig spillestil.

Det har været svært for omverden at blive klog på OB's måde at spille på, og i 2025 bør OB bruge tiden i 1. division på at udvikle en mere klar og tydelig spillestil, der samtidig passer til akademiets måde at gøre tingene på. De mest succesfulde fodboldhold er kendetegnet af et tydeligt spilkoncept.

En plan for stadion

OB's hjemmebane er på mange måder forældet og slidt.

Javel, der er blevet gjort noget ved selve græstæppet og omklædningsrummet, men tilskuerfaciliteterne efterlader meget tilbage at ønske.

Senest i 2028 skal OB have et moderniseret stadion med overdækkede tribuner og lukkede hjørner, men selvom det har været et tema i mange år, har OB endnu ikke meldt en plan for fremtiden ud til offentligheden. Det bør komme i 2025.

Stærkere akademi og kvindeafdeling

Der er nok at gøre med at gøre klubbens førstehold i herreafdelingen stærkt nok, men der er også mange spørgsmålstegn, når det gælder akademi og kvindeafdeling.

OB's akademi har i årevis overpræsteret resultatmæssigt i forhold til budgetter, men skal man følge med tiden, kræver det et forbedret akademi og endnu flere dygtige unge spillere fra egen ungdomsafdeling.

Hertil er der også mange spørgsmålstegn ved OB's kvindehold, der går under navnet OBQ. Fremtiden er lige så usikker som økonomien, og lige nu ved ingen, hvad ambitionerne for fremtidens OBQ er.

I begyndelsen af december mødte TV 2 Fyn OB’s sportsdirektør Troels Bech til en snak om blandt andet sin turbulente første tid i OB. Se hele interviewet herunder.

23. dec. 2024 kl. 13:26

Novo-aktien gør comeback efter nedtur

LYT
Del
Link
kopieret!

Der er godt nyt til de Novo Nordisk-investorer, der holdt fast i aktien under fredagens voldsomme kursfald på 20,7 procent.

Aktien handles mandag morgen omkring kurs 648, hvilket er ti procent højere end fredag.

Dermed har Novo Nordisks børsværdi allerede indhentet omkring 200 af de 688 milliarder kroner, som forsvandt.

Fredagens kursfald blev udløst af forskningsresultater for Novos næste store håb inden for fedmebehandling, Cagrisema.

Et forsøg, hvor en række testpersoner modtog behandling med Cagrisema i 68 uger, viste et gennemsnit på 22,7 procents vægttab.

Markedet og Novo Nordisk selv havde håbet på mindst 25 procent, og investorerne reagerede på skuffelsen ved at sende kursen nedad.

23. dec. 2024 kl. 10:47
Niels Ahlmann Olesen/Berlingske/Ritzau Scanpix

Rekordfå juleindbrud de sidste 10 år - kun stigning ét sted

LYT
Del
Link
kopieret!

Det bliver tryggere at forlade sit hjem i juledagene år efter år.

Med andre ord blev der i 2023 begået 362 indbrud mellem den 23.-31. december.

Men sammenligner man med 2013, altså ti år tidligere, var antallet oppe på 1.776. Det svarer til et fald på 80 procent fra 2013-2023. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Zoomer man ind og udelukkende kigger på udviklingen fra 2022-2023, var Region Syddanmark dog den eneste region, der oplevede en stigning i antallet af indbrud. Her oplevede man 95 indbrud i 2023.

Historisk set er den 24. december dagen med flest indbrud, når man kigger på tværs af juledagene. Og sidste år var ingen undtagelse.

På landsplan anmeldte 107 hjem et indbrud denne dag.

23. dec. 2024 kl. 9:09
Henning Bagger / Ritzau Scanpix

DSB forventer 40.000 rejsende mandag

LYT
Del
Link
kopieret!

Hos DSB forventer man, at mandag bliver julens travleste rejsedag med omkring 40.000 rejser.

Den travleste strækning op til juleaften er mellem København og Aarhus efterfulgt af strækningen København–Odense og København–Fredericia.

Sidste år var fredag 22. december ifølge DSB den travleste rejsedag mellem landsdelene med mere end 35.000 rejsende. Juleaften lå i 2023 om søndagen.

Hvis man i år rejser med tog 23. december, vil man opleve, at DSB sammen med Banedanmark har sendt særlige juleguider til udvalgte stationer. De skal sørge for, at passagerne kommer godt frem og tilbage.

23. dec. 2024 kl. 9:00
Fyn

47-årig Nicki P skal igen køre på højeste niveau

LYT
Del
Link
kopieret!

Der er ikke mange sportsudøvere på højeste niveau, der kan prale af at kunne følge med i en alder af 47 år gammel.

Men det kan speedwaykøreren Nicki Pedersen.

Fynboen, som har udlevet sin drengedrøm i 36 år, hvoraf 25 som professionel, fortsætter på højeste niveau i 2025 efter at have sagt ja til et tilbud i den bedste række i Polen.

- Nu er der kommet en kontrakt i den store liga igen, og det er der ingen tvivl om, at det er det fedeste.

- Det er den største liga i hele verden, vi kører i, så jeg skal tilbage og levere på et dejligt, fornuftigt niveau, og jeg glæder mig helt vildt til at få succes med min nye klub, siger han til TV 2 Sport, der besøger ham værkstedet på Fyn.

Nicki Pedersen rykkede ellers ned i den forgangne sæson fra den bedste række i Polen.

Voldsomt styrt fik ham til at tænke

Hvis vi skuer tilbage til sommeren 2022, var Nicki Pedersen ude for en situation, hvor de fleste ville tænkte: ”Nok er nok”. Her var han involveret i et voldsomt styrt.

- Jeg lå på maven og havde brækket mit bækken, hvor min lårbensknogle sad inde i bækkenet. Det gjorde så ondt. Jeg har aldrig prøvet noget lignende, forklarer speedwaykøreren og smiler.

Altså Nicki Pedersen tænkte sig da også om, da han lå på det polske hospital. Dog en lidt anden form for tanker.

- Dér lå jeg allerede og tænkte, hvor længe der var fra juni til marts måned. Der kunne jeg godt nå at blive klar igen. Så man er lidt en tosset motorsportsmand en gang imellem, siger han.

Hvorfor ikke stoppe?

Man kan nok godt skrive under på, at Nicki Pedersen går ind under kategorien ’en tosset motorsportsmand’, men alligevel. 47 år gammel og ingen tanker om pension? Det virker ja, tosset.

- Jeg stopper den dag, kroppen ikke kan mere, og når jeg ikke brænder for det eller vil løbe de ture, der skal til. Jeg tror, at den kommer lige pludselig. Nu er den ikke kommet endnu, så jeg er allerede begyndt at komme i form igen til den nye sæson.

- En drengedrøm er gået i opfyldelse for mig, og man skal huske at nyde det så længe, at man kan, konstaterer han.

Nicki Pedersen forklarer videre, at han allerede nu er begyndt at komme i form, da det ikke skal være kiloene, der skal gøre, at han ikke kan følge med i 2025-sæsonen.

23. dec. 2024 kl. 8:30

DMI afliver den hvide jul - er 100 procent umuligt

LYT
Del
Link
kopieret!

Man skal ikke længere gøre sig forhåbninger om hvid jul, for det er "100 procent umuligt" i år, lyder det fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

Vagthavende meteorolog Jesper Eriksen forklarer, at kriteriet for hvid jul er, at mindst 90 procent af landet har mindst én centimeter sne.

- Det kommer absolut ikke til at ske. Det er 100 procent umuligt denne her jul, siger Jesper Eriksen.

Desuden er der kun udsigt til, at vejret bliver varmere.

- Der er varmere luft på vej. I løbet af juleaftensdag kommer der en varmefront ind. Så det bliver lidt varmere end i dag, og i dag er der jo heller ikke sne på vinduet, siger Jesper Eriksen.

23. dec. 2024 kl. 7:30
"Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix"

Minister vil have hygge og pølsevogne optaget på kulturarvsliste

LYT
Del
Link
kopieret!

Hvad er det danske bidrag til verdensarven udover Jelling-stenene, Roskilde Domkirke og Kronborg Slot?

Ifølge kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) er det også højskoler, cykelkultur, pølsevogne og hygge.

Derfor opfordrer nu danskerne til at indstille deres bedste bud på særlige danske traditioner, skikke eller håndværk.

Buddene vil Jakob Engel-Schmidt tage med til Unesco for at få de bedste optaget på listen over kulturarv.

- Italienerne har operaen, argentinerne har tangoen, og finnerne har fået saunakulturen på Unescos liste, siger han.

Rigsfællesskabet mellem Danmark, Færøerne og Grønland er i forvejen repræsenteret med 11 steder på listen over den materielle verdensarv.

23. dec. 2024 kl. 6:28
Local Eyes

Beboere måtte evakueres under brand i butik - årsag efterforskes

LYT
Del
Link
kopieret!

Natten til mandag har politi og brandvæsen været til stede ved en brand på Skibhusvej i Odense. Der er tale om en brand i en butik i en etageejendom. Røgudviklingen betød at beboerne i opgangen måtte evakueres, mens slukningen stod på.

Til TV 2 siger Fyns Politi, at branden efterforskes som mistænkelig og at man ikke ved, hvordan den startede. lyder det.

Fyns Politi siger til TV 2 Fyn, at beboerne allerede over midnat kunne vende tilbage til deres bolig og at branden nu er sendt videre til efterforskning. Her skal der foretages undersøgelser for at fastslå brandårsagen.

23. dec. 2024 kl. 5:00

Sådan bliver vejret lillejuleaftensdag

LYT
Del
Link
kopieret!

Lillejuleaftensdag byder mest på skyet himmel med regn eller byger til følge.

Temperaturen vil befinde sig omkring de fem grader med en jævn til hård vind fra nord og nordvest, der ved kysterne kan blæse op til stedvis kuling.

Solen kan finde på at kigge frem, men det er ikke et syn, man skal forvente holder ved.

I løbet af aftenen forventes det, at det igen klarer op, og at temperaturerne når ned mellem to og tre grader.

22. dec. 2024 kl. 19:36

GOG sejrer i de døende minutter

LYT
Del
Link
kopieret!

Det holdt hårdt for Herreligaens tophold GOG, der dog til sidst trak det længste strå og vandt 36-35 på udebane over TTH Holstebro søndag aften.

Værterne leverede ellers en god figur og spillede kampen igennem op med fynboerne.

Ved 35-35 var det TTH, der i det sidste halve minut havde bolden, men Thomas Damgaard brændte på et gennembrud, og i stedet gik det galt i den anden ende.

En velspillende Frederik Tilsted, der scorede ti mål i kampen, trak et straffekast til GOG, som holdkammerat Tobias Grøndahl efter tid scorede på og sikrede de to point.

Fulgtes ad hele kampen

Sejren betyder, at GOG med 29 point holder jul på duksepladsen i Herreligaen. Aalborg Håndbold har samme pointantal, men tabte det indbyrdes møde til fynboerne tidligere i efteråret.

TTH ligger på niendepladsen et enkelt point fra top-8, der giver adgang til slutspillet.

Kampen igennem havde de to hold søndag aften fulgtes ad, og afstanden var aldrig på mere end et par scoringer.

Dermed var der lagt op til en dramatisk afgørelse, og her skiftede momentum flere gange hænder.

Små fem minutter før tid gjorde værternes venstre fløj Magnus Bramming det til 34-32 med sin tiende scoring på ti forsøg i opgøret, men GOG fightede sig tilbage.

Fynboernes venstre back Frederik Tilsted var kampen igennem et vigtigt våben offensivt, og med under to minutter tilbage gjorde han det til 34-34.

Med 30 sekunder tilbage havde TTH bolden, men værterne kiksede, og i stedet viste topholdet kynisme i den anden ende.

Ida Klausen

Christina gør en stor forskel for udsatte familier i julen: - Det giver et kick

LYT
Del
Link
kopieret!

I Faaborg hjælper foreningen Faaborg Restvarer de mennesker, der har brug for en hjælpende hånd.

Søndag stod de klar med 60 julekurve, hvor der er alt til et godt julemåltid.

Faaborg Restvarer er en forening, stiftet med dét formål at hjælpe socialt udsatte og økonomisk dårligt stillede personer via donationer af madvarer, tøj med mere.

Stifteren af foreningen hedder Christina Kjølby, og i videoen ovenover fortæller hun, hvorfor det giver hende et “kick” at uddele julekurve.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her