Kongehuset igen på Heartland
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Sidste år gæstede Kronprins Frederik den første Heartland Festival, og også i år er der royalt besøg på den sydfynske festival.
I år er det kronprins Frederiks bror, prins Joachim, der sammen med prinsesse Marie og børnene blander sig med de 12.000 gæster på Heartland Festival på Egeskov Slot.
I følgeskab med Michael Ahlefeldt blev prins Joachim vist rundt på festivalen, og i området Tasteland bagte prinsen et snobrød.
Som det fremgår af billedet, blev resultatet dog ikke helt vellykket.
Storebror Frederik blev i 2016 personligt inviteret til at deltage i Heartland af greveparret på Egeskov, Caroline og Michael Ahlefeldt.