2. jun. 2018 kl. 20:08

18.000 festede på Heartland: Greven vil have endnu flere

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Vært og medarrangør greve Michael Ahlefeldt er begejstret over årets Heartland Festival og ser frem til at endnu flere får mulighed for at komme på Heartland.

Iført stråhat og med et glas isvand i hånden er greve Michael Ahlefeldt på vej rundt på Heartland. Som han er det flere gange om dagen.

- Jeg er vildt glad for det, jeg ser. Her er smilende, kyssende, glade mennesker. Og prøv at se, hvor rent her er. For lidt siden så jeg en mand, der stod og røg. Da han var færdig kiggede han efter et sted at smide skoddet. Så gik han 15 meter hen til en skraldespand og kom af med det, siger ejeren af Egeskov Slot, og dermed vært og medarrangør, greve Michael Ahlefeldt.

Læs også: Festival tredobler deltagerantallet på tre år
Gå tilbage Del
31. maj. 2018 kl. 15:49
Fyn

Festival tredobler deltagerantallet på tre år

Morten Rygaard

Det startede som en havefest for 6.000 mennesker for tre år siden. Torsdag slår Heartland Festival dørene op for 18.000 festivalgæster.

På tre år har Heartland Festival på Egeskov i Kværndrup tredoblet antallet af billetter.

I 2016 nød 6.000 gæster de smukke omgivelser på slottet, og året efter ville 12.000 være med.

Dengang kunne festivaldirektør Ulrik Ørum-Petersen melde alt udsolgt inden festivalen gik i gang - næsten. Kun få søndagsbilletter var stadig til salg, da portene blev åbnet til Egeskov Slot.

I år ser det ud til, at Ulrik Ørum-Petersen og det øvrige Heartland-hold igen kan melde udsolgt. Endda på trods af, at der i år er sat endnu flere billetter tilsalg. Ifølge TV 2/Fyns oplysninger besøger 18.000 inklusiv 4.000 frivillige festivalen - tre gange så mange som i festivalens første år.

Billetter til fredagen, hvor blandt andre fynske Mø, Van Morrison og C.V. Jørgensen optræder er allerede udsolgt. Det samme er festivalens partoutbilletter.

Hovedstaden er vild med Heartland

En stor del af gæsterne har adresse i København og tager Storebæltsbroen over for at lytte til musik og samtaler, mens kølig rosé eller fadøl skvulper i glasset, det viser statistik fra festivalens to første år.

- Det er vidensbegærlige mennesker, der har et aktivt forbrug af kunst og kultur, og de kan både lide fællesskab og fest, sagde Ulrik Ørum-Petersen sidste år.

Dengang viste undersøgelsen, at mellem 40 og 45 procent af gæsterne til den sydfynske festival kom fra Storkøbenhavn. Næsten lige så mange af gæsterne var fra Fyn, mens jyderne udgjorde 15 til 17 procent.

Den sidste procentdel kommer fra udlandet.

Han var glad, da Heartland begyndte med 6.000 gæster. Det samme var han, da 12.000 lagde vejen forbi sidste år. Men hvad med nu? Hvor 14.000 betalende gæster og 4.000 frivillige har brugt og slidt på hans haver og marker.

Plads til 25.000

- Vi laver Heartland i respekt for historien og naturen. Og det er gået rigtig godt. Her er plads til flere. Jeg tror, at vi ender på 25.000 gæster, når vi finder den endelig form, vurderer Michael Ahlefeldt.

Han har da også adskillige hundrede hektar jord lige i nærheden, som Heartland kan vokse på. Med et nik med hovedet peger han mod nord.

- Jeg har også jorden den vej. Så vi har plads nok, smiler han.

Læs også: Videoquiz: Kender du telttypen?
Gå tilbage Del
2. jun. 2018 kl. 13:30
Fyn

Videoquiz: Kender du telttypen?

Jonas Bertelsen

Hvilken festivalgæst bor i et telt med walk-in closet? Og hvem har købt deres topersoners telt i Harald Nyborg. Gæt med i festivalquizzen: Kender du telttypen?

TV 2/Fyn har allieret sig med de to festivaltelt-eksperter Signe og Michael. Deres opgave er at gætte, hvem der bor i tre meget forskellige telte i campingområdet på Heartland Festival.

Se quizprogrammet øverst i denne artikel og se, om du er lige så skrap til at gætte en telttype, som vores to eksperter.

Udover at lægge jord til, åbner han også sit private hjem, slottet, for en række af årets kunstnere.

Slottet er frirum

- Den anden aften kom jeg hjem ved totiden om natten. Der sad gæsterne i min dagligstue og nød noget rødvin. Der måtte jeg da lige blive hængende end halvanden time, røber Michael Ahlefeldt.

Slottet agerer dermed frirum for kunstnerne. Ingen andre får adgang til det i de dage festivalen varer. Sådan har det været de to første år, og sådan bliver det også fremadrettet.

- Selv store verdenskunstnere bliver benovede, når det går op for dem, at det er vores private hjem, vi åbner. Så sker der et eller andet, og så bliver det pludselig meget hyggeligt, slår greven fast, inden rundturen mellem boder, telte, scener og 18.000 festivalgæster fortsætter.

Heartland Festival meldte onsdag inden festivalen udsolgt for partout- og fredadgsbilletter.

Læs også: Festivalchef: Fra næste år begynder vi at tjene penge
Gå tilbage Del
2. jun. 2018 kl. 14:06

Festivalchef: Fra næste år begynder vi at tjene penge

Morten Albek

Festivaldirektør Ulrik Ørum er positiv overrasket over økonomien ved årets festival, men har selv været irriteret over lyden til visse koncerter.

Skyggepladserne er optaget i området ved Heatlands største scene. Her, midt på dagen, plejer gæsterne enten kroppen efter gårsdagens udskejelser eller lader op til festivalens sidste dag. En mand står midt i solen og gør en foreløbig status over Heatland 2018. Det er festivalens direktør.

- Vi er godt tilfredse. Med hensyn til mad og drikke ligger vi 30 procent over det forventede i salg. Det er rigtig godt og giver forhåbning om, at vi fra festivalen næste år kan begynde at tjene penge, siger Ulrik Ørum-Petersen.

Festivalplads fungerer

Ulrik Ørum-Petersen er også godt tilfreds på en andet område, nemlig hvordan hele området har fungeret efter vokseværket fra 12.000 gæster i 2017 til 18.000 i år.

“Vi er godt tilfredse. Med hensyn til mad og drikke ligger vi 30 procent over det forventede i salg. Det er rigtig godt og giver forhåbning om, at vi fra festivalen næste år kan begynde at tjene penge.”

— Ulrik Ørum-Petersen

- Pladsen har fungeret rigtigt godt. Der er ikke for lange køer ved madboder og bartelte. Jeg ved godt, at der i campinområdet har været lange køer til badene, men det vil der altid være, selv om vi sætter, 200, 300 eller 500 bade op. Det har folk taget positivt, mener Ulrik Ørum.

Til gengæld har festivalen måttet lytte til massiv kritik omkring parkeringsforholdene. Ligesom både anmeldere og publikum har raset over lydforholdene til koncerterne.

Styr på parkeringsforholdene

- Parkeringsforholdene kan vi planlægge os ud af næste år. Det skal nok blive bedre, siger han, og tager en dyb indånding, mens han står i solen tæt på den store scene.

- Det med lyden er lidt vanskeligt. Kunstnerne har deres egne lydfolk med. Jeg var selv overrasket over, hvor lavt det begyndte til både Van Morrisson og TheThe. Vi fik dem overtalt til at skrue op i slutningen af koncerterne, men jeg tror, de er vant til at spille lavere i deres respektive hjemlande England og USA.

Gennem alle tre festivaldage har Faaborg-Midtfyn kommune været til stede med 60 frivillige, der har ageret ambassadører for festivalens hjemkommune. Udover det bidrager kommunen hvert år med et økonomisk tilskud på en million kroner. Noget folkene bag Heartland håber fortsætter.

- Det er jo en politisk beslutning, der skal ligge bag. Men jeg håber og tror, at vi kan fortsætte samarbejdet, siger festivaldirektøren.

 
23. dec. 2024 kl. 16:57
Tophistorie

Vanvittig biljagt: Narkohandler bragede gennem vejarbejde i høj fart

LYT
Del
Link
kopieret!

En biljagt på omtrent en halv time pressede betjente til det yderste i kørekundskaber, mens flere personer blev udsat for alvorlig fare natten til den 12. august i år.

Et anklageskrift fra Fyns Politi indeholder 19 punkter, hvor den 21-årige flugtbilist har tilsidesat færdselssikkerheden og i grov kådhed har sat andres liv og førlighed på spil.

Meget af biljagten blev optaget fra en drone. Videoen kan du se øverst i artiklen.

Desuden afslører anklageskriftet, at den 21-årige var påvirket af amfetamin, ketamin og THC, uden at have recept på de bevidsthedspåvirkende stoffer. Desuden lå han inde med et flere euforiserende stoffer og kontanter, så det formodes han har handlet med narkoen.

Farlig jagt

Mindst ti gange overtrådte narkohandleren sin ubetingede vigepligt, mens han to gange kørte modsat ensretningen i små gader i Rudkøbing.

To politibiler havde han efter sig i den farlige færd, og nær biljagtens afslutning forulykkede den ene politibil nær Ørstedsparkens legeplads, hvorved en betjent kom til skade.

Men flere måtte redde sig selv fra den farlige bilist i Rudkøbings gader. Eksempelvis beskriver anklageskriftet en episode, hvor den 21-årige kørte med 90 kilometer i timen frem mod arbejdere på vejen, mens han kørte mod færdselsretningen.

Her var han tæt på at påkøre en af arbejderne, men nåede at undvige i sidste øjeblik.

I et andet tilfælde måtte en bilist kaste sit køretøj ind på fortovet, for at undgå en kollision, da flugtbilisten igen kom kørende med høj fart mod færdselsretningen.

Slutteligt beskriver anklagerne, at manden udsatte en passager i sin egen bil for livsfare, da han tog passageren med ud i sine farefulde handlinger.

Dronevideo er bevis

Fyns Politi har den private dronefotografs optagelser med i bevis-mappen, bekræfter politiet.

Overfor TV 2 Fyn beskrev dronefotograf Lasse Rømhild, hvordan både flugtbilist og politibiler kørte forbi ham i byhuset i Rudkøbing natten til den 12. august.

- Jeg synes, det var voldsomt, fordi det foregik jo ned gennem alle de små gader og stræder, sagde han dagen efter biljagten.

Anklageskriftet afslører ikke om politiet vil kræve fængsel eller bødestraf. Anklageren vil dog have den 21-årige frataget sin førerret ubetinget, mens politiet vil konfiskere 8,24 gram kokain, 0,54 gram methamfetamin, 8,83 gram hash og 0,94 gram MDMA.

Også 4.650 kroner i kontanter kræves konfiskeret, da politiet mener de stammer fra handel med hash.

Sagen skal afgøres af en dommer og to domsmænd ved Retten i Svendborg i sommeren 2025.

23. dec. 2024 kl. 22:20
Tim Kyhn

Asylcenter sat i bero: Syriske Shiyar så sin far dø

LYT
Del
Link
kopieret!

Syriens diktator Bashar al-Assad er ude - og den omvæltning har sat alle asylsager på asylcentret Holmegaard på Langeland i bero.

Lige nu befinder cirka 100 syriske flygtninge sig på det fynske center. En af dem er 31-årige Shiyar Mohamad Hesso. Han flygtede til Europa i 2015 efter nogle voldsomme oplevelser i Syrien, hvor han blandt andet så sin egen far blive dræbt.

Men selvom den syriske præsident er blevet væltet, vil Shiyar ikke tilbage til Syrien. I stedet håber han på en fremtid i Danmark.

- De dårlige mennesker er væk, men nu kommer der nogle andre til magten, som jeg kan se er islamistiske og det bryder jeg mig ikke om, fortæller han.

23. dec. 2024 kl. 21:35

Politiet deler tips til at holde tyven væk i julen

LYT
Del
Link
kopieret!

Det er godt gammeldags træls, at komme hjem til en husstand, som er gennemrodet af indbrudstyve. Det ved Fyns Politi, som hvert år modtager anmeldelser om indbrud i julen.

Derfor deler politikredsen nu en række tips til at holde tyven på afstand - også selvom man ikke er hjemme.

Trickene er blevet delt i et opslag på Facebook, og lyder sådan:

Hold tyven væk

  • Sørg for, at det ser ud som om der er nogen hjemme i dit hus fx ved timerstyret indendørslys og sensorstyret udendørslys.

  • Luk og lås døre og vinduer. Sørg for at have ordentlige låse på skurer, garager, værksteder m.m.

  • Sørg for at hæk, hegn og buskads ikke kan være et skjul for en tyv.

  • Opbevar/gem smykker og kontanter mindre synlige steder.

  • Tal jævnligt med din nabo. Hold øje med hinandens ejendomme og hold dig orienteret om, hvad der sker i dit lokalområde.

  • Tilmeld dig nabohjælp

23. dec. 2024 kl. 20:38

DSB melder om god stemning og mange tog til tiden

LYT
Del
Link
kopieret!

Den 23. december er ifølge DSB selv forløbet rigtig godt, selvom det er en af årets helt store jule-rejsedage.

Togene er kørt til tiden - i hvert fald mange af dem. 85 procent af passagerer er kommet frem indenfor 3 minutter af planlagt ankomsttid.

DSB fortæller også at de rejsende har sørget for god stemning i togvognene hele dagen igennem.

23. dec. 2024 kl. 19:45
Erik Jepsen/NF/Ritzau Scanpix

Det koster 8,25 kroner i strøm at stege juleanden

LYT
Del
Link
kopieret!

Det kommer til at koste cirka 8,25 kroner i strøm at stege juleanden, viser en beregning fra energisektorens brancheorganisation, Green Power Denmark.

Sidst på eftermiddagen juleaftensdag ligger elpriserne på cirka 3,30 kroner for en kilowatt-time inklusive moms, afgifter og tariffer.

Hvis anden steger i cirka tre timer i en A-mærket ovn, der kræver cirka 2,5 kilowatt-timer, vil prisen lande på cirka 8,25 kroner.

- Det er nok det, jeg vil kalde en blød mellemvare rent elprismæssigt, siger energianalytiker Kristian Rune Poulsen til Ritzau.

Sidste år kostede det ifølge brancheorganisationens såkaldte andestegsindeks 7 kroner at stege juleanden.

Men i 2021 var prisen helt oppe på 13 kroner.

23. dec. 2024 kl. 18:48
Ida Alstrup

Over en million julelys pryder lige nu Odense ZOO

LYT
Del
Link
kopieret!

I morgen aften er det juleaften, der er længe, længe til.

Og hvis du kender nogen, som synes, der er lidt for længe til, så er det heldigvis ikke alle, der er gået på ferie endnu.

For Odense ZOO har fyldt haven op med mere end en million julelys, juleboder og selveste julemanden.

Og også i morgen holder de åbent, hvor børn som voksne kan hilse på Rudolf og hans venner, inden de skal ud med gaver til verdens børn om aftenen.

Haven holder åbent fra kl. 9-14.

23. dec. 2024 kl. 17:55
Daniel Glad

DSB klarer rejsedagen med pebernødder og julestemning

LYT
Del
Link
kopieret!

DSB har været godt forberedt på de rekordmange rejsende danskere denne jul.

Så godt, at personalet har kunne bruge deres tid på at sprede julestemning i togvognene.

- Folk taler mere med hinanden og med os. Det er skønt, siger perronmanager Irene Boesen fra DSB.

Hun fortæller, at DSB hidtil har kørt efter planen - og vil man stadig med toget i dag eller i morgen d. 24 december, så er der stadig billetter tilgængelige.

23. dec. 2024 kl. 15:58
Fyn

Krige, kriser og klassikere - hvad fylder i årets juleprædikener?

Flere af landets præster lægger lige nu sidste hånd på deres prædikener til, hvad der på mange måder kan beskrives som den største dag for folkekirken. Spørgsmålet er dog, hvad der bliver årets store temaer. TV 2 Fyn har fået en gruppe fynboer til at gætte på dette, og for dem var den helt store fællesnævner krige og kriser. Enkelte andre pegede på, at prædikerne ville holde sig til klassikere.

Flere af landets præster lægger lige nu sidste hånd på deres prædikener til, hvad der på mange måder kan beskrives som den største dag for folkekirken. Spørgsmålet er dog, hvad der bliver årets store temaer. TV 2 Fyn har fået en gruppe fynboer til at gætte på dette, og for dem var den helt store fællesnævner krige og kriser. Enkelte andre pegede på, at prædikerne ville holde sig til klassikere.

23. dec. 2024 kl. 15:15
Daniel Glad

Flere julegaver købes i genbrugsbutikker

LYT
Del
Link
kopieret!

Hos Røde Kors Odense oplever man, at flere fynboer køber deres julegaver i genbrugsbutikker.

Det glæder formand for Røde Kors Odense, Lone Hedemand.

- Vi kan tydeligt mærke, at der er en øget omsætning i november og december, så det er vi glade for, fortæller hun til TV 2 Fyn.

Og selvom det kan være alt muligt forskelligt, der sælges i juletiden, så fremhæver hun, at det især er julepakkekalendergaver, der købes hos dem.

Røde Kors omsatte i 2023 for omkring 300 millioner kroner. Omsætningen går blandt andet til katastrofehjælp og lokale aktiviteter.

23. dec. 2024 kl. 14:26
Arkivfoto

Millionbøde til Region Syddanmark efter data-sjusk

LYT
Del
Link
kopieret!

Retten i Kolding har 23. december 2024 idømt Region Syddanmark to bøder på hver 500.000 kr. for brud på GDPR-reglerne. Det er ifølge Ritzau den hidtil højeste straf til en offentlig institution for denne type forseelser.

Uvedkommende kunne få adgang til tusindvis af borgeres personfølsomme data. Retssagen drejede sig om to brud, som fandt sted på forskellige tidspunkter mellem 2011 og 2020.

Begge sager kalder regionen selv for menneskelige fejl.

- Jeg ærgrer mig over, at vi taber de to sager. Der eksisterer en lignende sag, hvor 20 gange så meget data har været eksponeret, som blev lukket med en kritik, siger Morten Lundgaard som er IT-direktør i Region Syddanmark.

Han mener der mangler en rød tråd, i forhold til hvordan denne type sager afgøres.

To sager

Den første sag omhandler en database med spørgeskemasvar, der blev brugt af Børne- og Ungdomspsykiatrien Odense. Der indgik ikke CPR-numre i databasen, men blandt andet navn og fødselsdato.

Region Syddanmarks undersøgelser viste efterfølgende, at sårbarheden kun er blevet anvendt af den borger, der anmeldte sårbarheden, skriver regionen i en pressemeddelelse.

Den anden sag omhandler en PowerPoint-præsentation udarbejdet af en af regionens læger til undervisningsformål. Præsentationen, der lå på regionens hjemmeside, indeholdt fortrolige og følsomme personoplysninger.

15 gange er præsentationen blevet åbnet på hjemmesiden. Det krævede angiveligt stor teknisk snilde at komme helt ind til de fleste af personnumrene i præsentationen.

- Vi tager dommen til efterretning, og vi har siden hændelserne iværksat mange initiativer, der skal medvirke til, at lignende datasikkerhedsbrud ikke sker igen, siger IT-direktøren.

Han understreger, at der i sagen ikke er sket et egentligt data-læk, hvilket vil sige at informationerne ikke er blevet misbrugt.

Regionen har ikke besluttet sig for, om de vil anke sagen til landsretten endnu.

23. dec. 2024 kl. 13:26

Novo-aktien gør comeback efter nedtur

LYT
Del
Link
kopieret!

Der er godt nyt til de Novo Nordisk-investorer, der holdt fast i aktien under fredagens voldsomme kursfald på 20,7 procent.

Aktien handles mandag morgen omkring kurs 648, hvilket er ti procent højere end fredag.

Dermed har Novo Nordisks børsværdi allerede indhentet omkring 200 af de 688 milliarder kroner, som forsvandt.

Fredagens kursfald blev udløst af forskningsresultater for Novos næste store håb inden for fedmebehandling, Cagrisema.

Et forsøg, hvor en række testpersoner modtog behandling med Cagrisema i 68 uger, viste et gennemsnit på 22,7 procents vægttab.

Markedet og Novo Nordisk selv havde håbet på mindst 25 procent, og investorerne reagerede på skuffelsen ved at sende kursen nedad.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her