Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Sophia Østerby Breinholdt og ti andre unge er startet som 'sundhedsspirer' i Kertemindes plejecentre. For kommunen mangler varme hænder - og måske kan et nyt projekt hjælpe.
Der er 76 års aldersforskel på Sophia Østerby Breinholdt og Mouritz Pedersen, og de kender ikke rigtig hinanden. Men en stille stund, en hånd på skulderen og nogle billeder på væggen bringer dem sammen.
For 90-årige Mouritz har mistet sin søn, og billederne bringer et par tårer frem, mens Sophia på 14 står ved siden af og lytter til ham.
“Indtil videre synes jeg, det er megafedt”
- Det kan jeg godt forstå, du bliver ked af. Det kan jeg, svarer hun.
Og det er netop det, Sophia Østerby Breinholdt og de andre 'sundhedsspirer' i Kerteminde Kommune skal; Give nærvær og glæde til ældre på plejehjem - samtidig med, at de unge finder ud af, hvad plejefaget kan.
20 minutter fra problem til løsning
Kerteminde Kommune har ligesom mange andre kommuner udfordringer med at finde varme hænder nok til at passe de ældre.
Så op til kommunalvalget gav TV 2 Fyn fire kommunalpolitikere en udfordring. Kunne de - på kun 20 minutter - finde en løsning på problemet? Det testede vi på TV 2 Fyn i valgspillet 'Løst eller KVast'.
Uenige politikere presses af særligt eksperiment
I Kerteminde Kommune har hjemmeplejen mødt kritik, og samtidig vil man i de kommende år mangle sosu'ere, men kan uenige politikere bogstaveligt talt presses til at blive enige gennem særligt eksperiment?
Hvordan man passer på de ældste i samfundet, er et kernespørgsmål, hver gang der er kommunalvalg.
Det er også tilfældet i Kerteminde Kommune, hvor plejen af ældre har mødt kritik i løbet af de seneste år. Ældreplejen var derfor et centralt punkt, da politikerne i september forhandlede det 1,74 milliarder kroner store budget på plads.
Men selvom politikerne kunne blive enige om et budget, var der også områder, hvor de ikke fandt sammen om en løsning. Blandt andet hvordan man skal bruge de 50.000 kroner, der er sat af til hvert plejehjem i kommunen.
Løst eller KVast
Ifølge en undersøgelse fra Constructive Institute har 54 procent af borgerne i Syddanmark en oplevelse af, at lokalpolitikerne er for dårlige til at komme med reelle løsninger på problemer, og hele 73 procent mener, at der tales for meget udenom.
På baggrund af den undersøgelse har TV 2 Fyn sat en række kandidater til det kommende kommunalvalg i stævne i valgspillet ”Løst eller KVast”. I eksperimentet undersøger vi, om man kan presse politikere til at løse et problem på kun 20 minutter. Formålet er at åbne det politiske forhandlingsrum, for er politik kun skænderier, udenomssnak og et fokus på problemer, som fynboerne tror?
Forhandlingen foregår i en specialdesignet boks, hvor væggene hvert femte minut rykkes og gør rummet mindre for at visualisere tidspresset. Finder de fire lokalpolitikere ikke frem til en fælles løsning inden for de 20 minutter, taber de spillet. Gør de det, har borgmesteren i den respektive kommune fundet på en konsekvens, de fire kommunalpolitikere skal udføre.
Lykkes det derimod for de fire deltagere at nedfælde konkrete løsningsforslag, som de kan stå inde for, vinder de spillet.
TV 2 Fyn har inviteret fire byrådskandidater fra Kerteminde til at være med i eksperimentet Løst eller KVast for netop at diskutere ældrepleje.
- Vi har 20 minutter til at komme ud med et forslag, vi kan bruge efterfølgende og gå ud at sige: "Det er sådan, vi gør". Det er udfordrende, fordi det har vist sig ved budgetforhandlingerne, at vi ikke kunne blive enige, siger Britt Pedersen, der genopstiller til byrådet for Socialdemokratiet.
De 20 minutter brugte hun sammen med Ken Jespersen fra Venstre og Lone Kiilerich fra Dansk Folkeparti, som begge sidder i byrådet, og med Michael Nielsen, der er kandidat for Konservative.
Presset til løsning
Eksperimentet Løst eller KVast går ud på, at de fire kandidater lukkes ind i en specialdesignet boks, hvori de har 20 minutter til at blive enige om et forslag til at løse et aktuelt problem.
For hver fem minutter, der går, rykker væggene tættere på, og hvis de ikke når frem til et konkret løsningsforslag, taber de spillet.
- Setuppet er jo anderledes end den måde, man normalt forhandler på. Det er jo forhandling på speeddateniveau, siger Michael Nielsen om valgspillet.
- Det var lidt surrealistisk. Vi vidste jo, det ville ske, men når det så sker, bliver man alligevel sådan lidt: "Uha".
Selvom valgspillet ikke helt ligner den normale forhandlingsproces, mener flere af kandidaterne, at opsætningen hjælper dem i retningen af en løsning.
- Når man kommer tættere sammen, og man kan se, at uret tikker ned, lægger det et pres på, at man skal nå et resultat, siger Ken Jespersen.
Kandidaterne fra Kerteminde nåede frem til en løsning, de kunne blive enige om. For at få flere sosu’ere vil man konkret arbejde med at indføre skolepraktikker for de ældste folkeskoleelever, ligesom man vil gøre det til et muligt studiejob for de 15-18 årige.
For at højne kvaliteten vil man arbejde for, at der oprettes mindre teams med mere selvbestemmelse i hjemmeplejen.
- Jeg er glad på fagets vegne. Vi er i den spæde start, men vi er startet på at kunne slippe personalet fri, siger Britt Pedersen.
- Det kunne vi blive bedre til
Der er nok ikke udsigt til, at væggene i byrådssalene rundtomkring begynder at presse politikerne til hurtigere og mere konkrete løsninger, men deltagerne mener alligevel, de har lært noget af den lidt særegne forhandling.
Hvis de her løsningsforslag ikke er en særlig økonomisk udfordring, og I godt kunne blive enige om dem nu, hvorfor er det så ikke blevet gjort noget før?
- Måske fordi vi ikke er blevet så konkrete, som vi blev her. Når vi snakker om det i udvalget, er det meget på det plan, hvor vi kigger på rekrutteringen, og hvordan optaget er på sosu-uddannelsen og så videre. Der kunne vi måske blive bedre til at sige, hvad betyder det så helt konkret for personalet ude på gulvet, siger Britt Pedersen.
Michael Nielsen mener også, der er noget at lære.
- Du kan ikke lave et budget for en kommune på den her måde, for der er man nødt til at have noget mere faglighed indover fra embedsfolkene, for ellers risikerer man at beslutte noget, som ikke kan lade sig gøre. Men det her med at man sætter sig i et rum, og alle er enige om, at man har et problem, der skal løses, så kan man sige: ”Skal vi ikke aftale, at vi har en retning når vi går ud.” Så at man giver sig selv en bunden opgave, siger han.
Hele afsnittet med kandidaterne fra Kerteminde kan ses i toppen af artiklen. Afsnit fra de andre fynske kommuner kan ses på tv2fyn.dk/kvast.
Hele forhandlingen mellem de fire politikere kan ses herunder.
I programmet fandt politikerne blandt andet frem til, at sosu-assistenter skal arbejde i mindre enheder og dermed have tættere kontakt til og ansvaret for færre borgere.
Derudover skulle Kerteminde Kommune ansætte unge mellem 15 og 18 år på plejecentrene – dels for at hygge om de ældre, men også for at vise de unge, hvad et job på et plejecenter går ud på.
Giver glæde til både unge og ældre
Et halvt år efter valgspillet er Josefine Mach Vorret, Jannick Sørensen og Sophia Østerby Breinholdt nu ude ved de ældre i deres nye job som 'sundhedsspire'. Noget, som både de unge og de ældre sætter pris på.
- Det er en stor glæde. Det er det for os, og det bliver det også for dem. Det tror jeg helt sikkert, siger Mouritz Pedersen. Og Sophia er enig:
- Indtil videre synes jeg, det er megafedt. Det har været rigtig hyggeligt, fortæller hun.
Men en ting er, at de hygger sig. Noget andet er, om jobbet rent faktisk får Sophia, Jannick og Josefine til at uddanne sig til at blive de varme hænder, som kommunen mangler.
Tror du, det her arbejde kan få dig til at overveje at søge ind i pleje senere i livet?
- Helt sikkert. Det giver en meget stor hjælp og indblik i, hvad man skal kunne gøre og være god til for at arbejde i et plejecenter, siger Jannick Sørensen, som tror, han ender med at arbejde i et plejecenter.
Sophia Østerby Breinholdt regner også med at få et lignende arbejde.
- Ja, helt bestemt. Eller i hvert fald i sundhedsvæsenet. Jeg har altid villet arbejde med mennesker, fortæller hun.
Her er 17 gode råd: Flere danskere vil gerne spare på energien
Langt over halvdelen af danskerne går nu mere op i prisen på energi end tidligere.
Mange har formentlig ikke skænket el- og varmeregningen de helt store tanker tidligere. Det var bare noget, der skulle betales.
Men med energipriser, der den seneste tid har været på himmelflugt, er situationen nu en helt anden.
Seks ud af ti borgere i Region Syddanmark går nu mere op i prisen på el og varme end for et år siden.
Det viser en ny undersøgelse fra Energistyrelsen.
- I en tid med meget høje priser på især naturgas, olie og strøm risikerer mange husstande at få en ekstra stor el- og varmeregning. Derfor er det godt, at rigtig mange danskere har fået øjnene op for priserne på energi, siger Matilde Grøn Bjørneboe, der er ansvarlig for Energistyrelsens SparEnergi.dk, i en pressemeddelelse.
Undersøgelsen viser også, at seks ud af ti danskere nu er mere motiverede for at spare på energien, end de var for et halv år siden.
- Det er godt for deres økonomi og vores alles energiforsyning. Og de sidste danskere kan nemt hoppe med på vognen. Det er godt at skrue ned for varmen, når vi kan, og bruge strømmen med omtanke og når den er billigst, fortæller Matilde Grøn Bjørneboe.
TV 2 Fyn har her samlet en liste med gode råd, der guider dig til at spare på strømmen.
17 GODE RÅDE TIL AT SPARE PÅ ELREGNINGEN
Brug strøm om natten
Hvis du kan vente med at sætte opvaskemaskinen i gang eller vaske tøj til sent om aftenen, om natten eller tidligt om morgenen, så er det billigere. Vent gerne til efter klokken 21, og hvis du står tidligt op, så lad maskinerne køre før klokken 7.
Undgå højt strømforbrug i primetime
Det er i vinterhalvåret dyrest at bruge elektricitet mellem klokken 17 og 20, så undgå disse tidspunkter til ting, der kan vente. Det er her, at hr. og fru Danmark laver mad og ser TV 2 Fyn og andre gode tv-udsendelser.
Brug forvarmen i ovnen
I opskriften står der, at du skal vente med at sætte det ildfaste fad i ovnen, til ovnen er forvarmet til 200 grader. Det er dog ikke nødvendigt, hvis din ret skal have mere end 15 minutter, og derfor kan du spare på elforbruget ved at varme din mad i ovnen, allerede fra når du tænder den.
Træk gardiner for - og fra igen
Sørg for at lade solen varme dine rum op i løbet af dagtimerne, så træk gardinerne fra om dagen. Om aftenen kan du omvendt trække gardinerne for, så holder du bedre på varmen og sparer mere på elforbruget.
Spar på det varme vand
En kubikmeter koldt vand koster cirka 70 kroner. Prisen for varmt vand er dog cirka 70 procent højere, for det koster mellem 40 og 60 kroner at varme vandet op.
Fyld mere tøj i vaskemaskinen
De fleste vaskemaskiner kan klare mellem fem og otte kilo, men alligevel fylder danskerne i gennemsnit kun 3,2 kilo tøj i maskinen ad gangen. Mere tøj og dermed færre vaske kan mærkes på elforbruget.
Vask ved lave temperaturer
Hvis du vasker ved 20 eller 30 grader i stedet for 40 grader, kan du spare en del på elforbruget - op mod 55 procent.
Sænk temperaturen
Hvis du sænker temperaturen én grad i dit hus eller din lejlighed, sparer du fem procent på varmeregningen. Hold dog temperaturen på minimum 18 grader af hensyn til fugt.
Indstil termostaterne ens
Dine radiatorer er mest effektive, hvis termostaterne er indstillet ens. Det gælder især, hvis du har rum med åbne døre imellem.
Luk døren mellem varme og kolde rum
Hvis du ønsker en lavere temperaturer i eksempelvis soveværelset eller et bryggers, så luk døren ind til stuen eller køkkenet.
Tø mad op i køleskabet
Står den på spaghetti bolognese eller lasagne i aften, så tag oksekødet op allerede dagen før eller om morgenen, og sæt det i køleskabet. På den måde udnytter du kulden fra den frosne mad og sparer på strømmen.
Smid ikke varm mad i fryseren
Når lasagnen skal gemmes til en travl hverdag, så vent med at sætte den direkte i fryseren. Lad den køle af inden, for ellers kommer din fryser på overarbejde og bruger mere strøm.
Hold rette temperatur i dit køleskab
Dit køleskab skal selvfølgelig være koldt, men ikke alt for koldt. For hver grad temperaturen sænkes under fem grader, stiger elforbruget med cirka to-tre procent. Det samme gælder din fryser. Temperaturen bør ligge på -18 grader. For hver grad temperaturen sænkes under -18 grader, stiger dit elforbrug med cirka to-tre procent.
Brug stikdåser med afbrydere til elektronik
Når fjernsynet, telefonopladeren eller andet elektronik kører på standby, bruger de fortsat strøm. Køb nogle stikdåser med afbrydere, og sluk så vidt muligt for apparaterne, når du ikke bruger dem.
Læg låg på gryden
Når du laver mad, så læg låg på gryden. På den måde sparer du strøm, næste gang du koger kartofler eller pasta.
Drop tørretumbleren
Hvis vejret tillader det, kan du hænge tøjet op udenfor i stedet for at tørre det i tumbleren.
Skift til LED-pærer
LED-pærer er ganske vist dyrere at købe, men der kan hurtigt blive tale om en investering, for de bruger langt mindre strøm end traditionelle pærer.
Kilde: Energi Fyn og Energistyrelsen. Fotos: Ritzau/Scanpix, HBO Nordic, Sune Jørgensen
Grunden til, at en svalegang i Munkebjerg Park 24. januar kollapsede og tog et liv med sig i faldet, vurderes ifølge Arbejdstilsynet af være en boltesamling der var underdimensioneret i forhold til gældende normer.
Det bekræfter ingeniørfirmaet Rambøll, som har lavet beregningerne for svalegangen, og erklærer sig enige i vurderingen.
Virksomheden mener dog ikke, at boltesamlingen entydigt kan forklare hvorfor svalegangen styrtede sammen.
- Svalegangen var på ulykkestidspunktet ikke udsat for en belastning, der burde kunne udløse et brud i konstruktionen. Det er vores vurdering at man for eksempel også skal have undersøgt stålkvaliteter i de anvendte bolte. Det er vigtigt at få det fuldt belyst for at sikre at en lignende ulykke ikke kan gentage sig, skriver virksomheden til TV 2 Fyn.
Rambøll oplyser at der nu er sat gang i en uvildig undersøgelse, hvor ingeniørfirmaet har bedt om at boltenes kvalitet også bliver afdækket. Rambøll vil afvente konklusionen fra den, før de vil udtale sig yderligere.
TV 2 Fyn har været i kontakt med indehaveren af Barfoed Group, Frederik Barfoed, om Arbejdstilsynets vurdering i dag, men har har ikke ønsket at knytte flere kommentarer til den. Fredag sagde han:
- Afgørelsen er meget tydelig, og det er jeg lettet over. Det var underdimensionerede bolte, som var årsag til ulykken.
Må jeg se et ID? Det spørgsmål glemte eller undlod de ansatte at stille mindreårige, der ville købe cigaretter eller alkohol rigtig mange steder på Fyn.
Faktisk var det knap halvdelen af de steder, hvor Sikkerhedsstyrelsen sendte deres kontrolkøbere ud, at de kunne få lov at købe varerne - selvom de er under den tilladte aldersgrænse.
Det viser en aktindsigt, TV 2 Fyn har fået.
- Det siger os, at der er god grund til at fortsætte vores kontrol - også på Fyn. Formålet er jo, at det skal være sværere for børn at få fat i alkohol og cigaretter. Det siger Stine Pedersen, der er kontorchef i Sikkerhedsstyrelsen.
I alt har Sikkerhedsstyrelsen kontrolleret 91 forretninger for salg til mindreårige. 41 af dem overtrådte loven og solgte enten alkohol eller cigaretter til mindreårige. På landsplan viser tallene fra Sikkerhedsstyrelsen, at 36 procent af de kontrollerede butikker overtræder loven. På Fyn er det tal 44,5 procent - altså noget over landsgennemsnittet.
- Når vi finder så mange tilfælde som her, så viser det vigtigheden af kontrollen, for reglerne bliver ikke overholdt af sig selv, siger Stine Pedersen.
Kontrollerne er foregået i perioden 1. juli 2024 til og med 31. december 2024. Og de butikker, som har overtrådt loven, risikerer en politianmeldelse.
- Vi lægger så rapporten videre til vores jurister, der vurderer, om der er tale om så klar en sag, at den kan bære en politianmeldelse. Hvis det er tilfældet, så er det politiet, der udsteder en bøde til butikken, siger Stine Pedersen.
Kontrollerne foretages i hele landet og udføres af mindreårige kontrolkøbere i selskab med en tilsynsførende fra Sikkerhedsstyrelsen.
Forstanderen for Reden Odense og Redernes Krisecenter Fyn, Mette Guul, har lørdag modtaget Fyens Stiftstidendes hæderspris “Årets Fynbo”.
Prisen gives til en person der har gjort en ekstraordinær indsats for fællesskabet, og er blevet uddelt siden år 1976.
For Mette Guuls vedkommende modtager hun prisen for sin indsats for voldsramte kvinder gennem mange år.
Hun skriver sig ind i en prominent række af modtagere af prisen, som har fået tilføjet navne som Trine Dyrholm, Finn Lund Henriksen og Jens Galschiøt de seneste år.
- Jeg er utrolig stolt og beæret over at få denne anerkendelse som Årets Fynbo - faktisk bliver jeg også lidt rørt, skriver hun på Facebook.
Ærøfærgernes elfærge Ellen har indtil nu sejlet fire daglige rundture mellem Søby og Fynshav på Als. Men fra 1. februar bliver det til fem rundture alle dage undtagen søndag.
Den ekstra afgang indsættes om morgenen, så man kan rejse ekstra tidligt mellem Ærø og Als. Turen starter 06.10 i Søby og går retur fra Fynshav klokken 07.20.
Elfærgen var på tidspunktet den blev bygget den eneste 100 procent eldrevne færge i verden, som erstattede en dieselfærge på en regional færgerute. Det var det lokale værft Søby Værft, som byggede den.
Fyns Politi, og landets øvrige politikredse, får fra i dag mulighed for at tjekke og registrere stelnumre på cykler. Det foreskriver en ny lov, som træder i kraft i dag.
Det skriver DR, som har talt med Københavns Politi om den nye mulighed, som kredsen glæder sig til at tage i brug.
- Fordi cykeltyverier er en af de kriminalitetsformer, der skaber en del frustration blandt borgere. Nu har vi en ekstra mulighed for at identificere de her stjålne cykler og dermed gøre det nemmere at få sin cykel retur, siger politiinspektør Trine Møller til DR.
Hirad vandt prisen som Fyns bedste kammerat
Der findes rigtig gode kammerater, og så findes der Hirad Salour. Den 15 årige fodboldspiller fra Sanderum Boldklub har nemlig været så god en kammerat, at han har vundet Kammeratskabsprisen på 25.000 kroner.
Der findes rigtig gode kammerater, og så findes der Hirad Salour. Den 15 årige fodboldspiller fra Sanderum Boldklub har nemlig været så god en kammerat, at han har vundet Kammeratskabsprisen på 25.000 kroner.
Hirad vandt prisen som Fyns bedste kammerat
Der findes rigtig gode kammerater, og så findes der Hirad Salour. Den 15 årige fodboldspiller fra Sanderum Boldklub har nemlig været så god en kammerat, at han har vundet Kammeratskabsprisen på 25.000 kroner.
LYD
DEL
LYD
DEL
På Langeland vil man spare nødkaldet væk hos de borgere som ikke kan klare sig selv, og som får besøg af hjemmeplejen i det daglige. Det skriver Fyns Amts Avis.
Besparelsen skal effektueres ved udgangen af dette kvartal, og hjælpe kommunen med at spare 117.000 kroner. Besparelsen falder ikke i god jord ved Ældresagens lokalafdeling på øen.
- Det er en hån mod dem, der har det dårligst, konstaterer lokalformand i Ældresagen Bo Carstens Nissen.
- Det skal laves om
Kommunen peger i stedet på private nødkaldsløsninger, som borgerne selv kan investere i. Disse nødkald går dog ikke til kommunens hjemmeplejere, som kan rykke ud, men derimod til pårørende. Den løsning er ikke gangbar mener lokalformanden.
- Den pårørende kan jo bo flere timers kørsel væk, og nødkaldet beretter ikke om hvad der er sket, så man ved som pårørende ikke om man skal dreje nøglen i bilen eller tilkalde en ambulance. Det er altså ikke holdbart.
Derfor er Bo Carstens Nissen klar i retorikken om hvordan de lokale politikere skal forholde sig:
- Det skal simpelthen laves om. Det duer ikke. Besparelsen står på ingen måde på mål med de konsekvenser det får borgerne, som bliver utrygge ved at være i deres eget hjem.
Presset økonomi
Langelands kommunalbestyrelse godkendte den 18. november sidste år at afskaffe nødkaldet, og indfører i stedet en serviceordning til borgere uden et netværk, hvor de med deres telefon kan ringe til hjemmeplejen, hvis de får brug for hjælp.
- Jeg tænker kommunen har løst en opgave, som andre skulle have løst. Derfor har udvalget kigget på nødkaldet, hvor hjemmeplejen har været nødt til at køre ud til nogle rimelig uhensigtsmæssige situationer. Det har vi reageret på i forhold til kommunens økonomi, siger Ulrik Kølle (V), formand for Ældre- og Sundhedsudvalget.
Han uddyber at nødkaldet ikke altid har været brugt i nødsituationer, men at hjemmeplejen eksempelvis har oplevet, at der var tale om en fjernbetjening der var faldet på jorden, som borgeren ikke selv kunne få op igen.
Den forklaring køber ældresagens lokalformand dog ikke.
- Herre gud, om man skulle køre forgæves et par gange. Det må være det, som definerer et velfærdssamfund, at man kan få hjælp, når man er utryg. Folk går da også til lægen, selvom de ikke med sikkerhed har brug for lægehjælp, siger han.
Ulrik Kølle erkender at bortskaffelsen af nødkaldet er en serviceforringelse, men understreger at økonomien er så presset, så besparelsen er nødvendig.
- Vi har været nødt til at vende hver en sten. Udligningsreformerne tilgodeser ikke den store mængde ældre, som vi, ligesom andre kommuner, skal tage os af, siger lokalpolitikeren.
Fyns Politi måtte fredag aften anholde to personer efter en ishockeykamp i Odense, Odense Bulldogs vandt 5-1 over Herlev.
- Vi var massivt til stede med syv patruljer i en kort periode, hvor vi valgte at anholde to personer for at skabe ro og orden. De to er løsladt igen, oplyser vagtchef Torben Jakobsen.
Billeder fra stedet viser at der blev brugt romerlys foran isstadion, ligesom der er meldinger om, at der blev affyret kanonslag.
- Jeg sammenligner det lidt med et diskotek, hvor der også til tider opstår ballade. Men det er klart at jo flere mennesker der er samlet, og når folk får noget at drikke, så vokser risikoen for den slags ballade, siger vagtchefen.
En farlig larve, som senere bliver til en harmløs natsværmer, er at finde i stort antal i egetræer i Odense. Det kom frem tidligere på ugen.
Siden flød kommentarspor på sociale medier over med kommentarer om at fælde og brænde træer med de tvivlsomme beboere i. Netop den form for handling kalder eksperter fra rådgivningsvirksomheden Træenighed for en panikhandling.
- Vi har i forvejen mangel på træer i vores byer, siger Moses Løvstad.
I stedet kan svaret på at holde den ækle larve fra døren findes i naturen selv.
- En af de mest spændende metoder (til bekæmpelse red.), som man bruger i Holland, er at arbejde med biodiversitet, så den får nogle naturlige fjender, siger Fanny Møller.
kopieret!
På kunstgræsbanerne ved Sanderum Boldklub løber en helt speciel fyr rundt hver tirsdag og torsdag aften.
Men det er ikke hans evner på bolden, der gør ham speciel.
15 årige Hirad Salour har nemlig udmærket sig i en helt særlig grad blandt sine holdkammerater og trænere.
Så særlig, at han tidligere på måneden vandt en pris.
Fyns bedste kammerat
Hvert år uddeles Fynske Banks Kammeratskabsprisen ved Sports Lørdag i Odense til en ung sportsudøver i alderen 13 til 18 år, der gør noget særligt for kammeratskabet og sammenholdet i deres forening.
Trænerne var ikke i tvivl - Hirad skulle indstilles.
- Han er altid positiv og glad. Der er aldrig noget brok over ham, hvor de andre godt kan hakke lidt på hinanden, hvis modstanderen scorer et mål. Uanset om vi er bagud med fem mål, siger han “kom igen”, hvis en medspiller har lavet noget lort på banen. Modsat andre teenagedrenge, så går han aldrig i sort, siger Ivan Vølund, træner ved BBB/SB.
Indstillingen gav pote.
Blandt syv kandidater løb Hirad Salour med prisen 18. januar og en præmie på 25.000 kroner til holdet.
En overdådig makker
- Der sad fem spillere i udskiftningsboksen, men det var naturligvis Hirad Salour, der straks rejste sig og hentede en ispose i klubhuset, da en af holdkammeraterne under en kamp på Tåsinge måtte forlade banen med et brækket kraveben, lød starten på Hirad Salours indstilling til prisen.
Holdkammeraterne er heller ikke i tvivl om, at prisen er havnet det rigtige sted.
- Uanset, hvem der spiller, så dukker han op og hepper til alle kampe. Han er klasse, siger holdkammerat Hjalte Trusell.
Hos hovedpersonen selv fylder prisen ikke det store.
- Det er da fedt, men det er holdet og fælleskabet, der er vigtigst, siger en beskeden Hirad Salour.
Når man scorer mål nummer 40 på det danske landshold, skylder man en kasse øl.
Det ved svendborgenseren Emil Madsen udmærket godt, men fredag aften røg han alligevel i fælden og sendte bolden i mål til stillingen 40-27 i semifinalen mod Portugal.
- Jeg kunne ikke helt forstå, hvorfor der var så meget jubel ude fra bænken. Så det var først, da jeg kom hjem i forsvaret og kiggede op, at jeg fandt ud af det, siger Emil Madsen med et smil til TV 2 Sport.
Hele den danske bænk – inklusiv landstræner Nikolaj Jacobsen – havde det sjovt over Emil Madsens scoring, der blev sat ind med et minut tilbage af kampen.
Blev ramt af karma
Emil Madsen var selv "helt oppe at køre", da Mathias Gidsel scorede mål nummer 40 mod Tyskland i mellemrunden. Og derfor synes han også, det var fortjent, at han nu selv får lov til at punge ud.
- Der er måske lidt karma, der ramte mig der, siger Emil Madsen.
Samtidig fortæller han, at omstændighederne ved turneringen betyder, at det ikke er det helt store problem at skylde en kasse øl.
- Når man spiller sig i en VM-finale, betaler jeg den gerne, og jeg betaler også gerne to, hvis det er det.
- Jeg er utroligt stolt af det her hold, og en kasse øl skal vi nok klare.
Hvornår skal I drikke de her øl?
- Jeg tror nok først, vi får lov til at drikke dem søndag, hvis jeg kender Nikolaj (Jacobsen, red.) ret. Men det er også fint. Vi håber selvfølgelig på, at vi skal fejre det der, siger Emil Madsen.
Danmark slog Portugal med 40-27 i fredagens semifinale.
I VM-finalen, der sendes på TV 2 søndag, venter Kroatien, der sendte Frankrig ud af turneringen torsdag aften.