17. maj. 2018 kl. 16:59
Pernille Gram

Bedst til at sortere affald: - Vi har vænnet os til det

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Fynboerne skal forberede sig på at sortere deres organiske affald i fremtiden. Nordfyns og Svendborg kommuner har travlt med at skulle nå mål.

Der står to skraldespande i Dorte Kempfs indkørsel i Kerteminde.

Den ene er sort. Den anden er grøn.

“Det næste store for os bliver organisk affald.”

— Hans Rasmussen, leder, Genbrug og Renovation, Nordfyns Kommune

Hun og resten af Kerteminde har god grund til at være særligt glad for den grønne. Den har været med til at bringe kommunen i front, når det kommer til at genanvende affald på Fyn.

- Jo mere vi kan genvende, jo bedre er det for miljøet i stedet for, at vi bare brænder tingene af, mener Dorte Kempf.

- Alle i husstanden har efterhånden vænnet sig til, at alt, der er grønt, ryger ned i den.

Den grønne skraldespand har stået i hendes indkørsel, siden før hun selv flyttede ind på adressen. Men faktisk er det ikke alle fynske kommuner, der er nået lige så langt som Kerteminde, når det kommer til at genanvende vores grønne affald.

Læs også: Ægtepar splittet af affald: Det er vores pligt, siger manden
Gå tilbage Del
15. maj. 2018 kl. 19:32

Ægtepar splittet af affald: Det er vores pligt, siger manden

By- og kulturudvalget i Odense Kommune valgte tirsdag at forfølge de nationale mål om affaldssortering og vedtog, at alle husstande skal sortere deres affald i seks typer.

Alle odenseanske husstande skal fra næste forår sortere deres affald i seks bunker. Det besluttede et enigt by- og kulturudvalg i Odense Kommune på et møde tirsdag.

Det gælder således også ægteparret Oda og Ib Kortermann Larsen i Korup. Men på den stille villavej foregår der en godmodig krig bag de gule mursten.

- Det er for besværligt. Vi skal have spand inde i køkkenet og hvad ved jeg. Nej - og så ud i sådan nogle store beholdere. Dem kan jeg jo slet ikke magte, siger Oda Kortermann Larsen, og lader manden om det.

Og manden ser det kun som en glædelig og nødvendig udfordring:

- Jeg er begejstret. Jeg er meget glad for det. Jeg mener simpelthen, at det er vores pligt, at sortere vores affald, siger Ib Kortermann Larsen, og tilføjer, at det ikke er omstændigt at sortere:

- Det er mig der er "chef" for det område. Jeg er stadigvæk vildt begejstret for, at vi kan være med til at gøre noget for vores miljø, siger han.

Oda og Ib Kortermann Larsen har været med i den et-årige forsøgsperiode, som der har været forud for dagens beslutning i by- og kulturudvalget.

- Det handler om, at vi skal blive bedre til at kunne genbruge det affald, som vi allesammen er med til at producere, så vi passer bedre på vores miljø, siger by- og kulturrådmand Jane Jegind (V).

Affaldet presset af nationale mål

Helt konkret betyder det, at Odenses borgere skal blive bedre til at sortere affald. I dag sorteres 40 procent af affaldet, men i 2022 - senest - har regeringen vedtaget, at halvdelen af affaldet skal være sorteret.

Det betyder at den enkelte husstand i Odense skal sortere sit affald i seks affaldstyper: madaffald, restaffald, papir, småt pap, metalaffald og glasaffald.

Affaldet skal sorteres i fire forskellige rum ved husstanden, hvor småt pap og papir blandes sammen med metal og glas. En maskine kan efterfølgende sortere de sammenblandede affaldstyper.

Som det er i dag, sorterer odenseanerne kun affald i to beholdere - én til pap og papir og én til restaffald.

Den nye ordning vil samlet set få udgifterne i Odense Renovation til at stige med fire procent, og den regning ender hos kunderne i form af højere betaling.

Dorte Kempf er glad for, Kerteminde klarer sig godt hvad angår genbrug.
Video: Pernille Gram

Hele Fyn er godt med

Kerteminde og Assens kommuner genanvendte begge 46 procent af deres affald i 2016. De to kommuner er således tæt på regeringens nationale plan om, at alle kommuner genanvende 50 procent i 2022.

Nogle af de fynske kommuner har stadig et stykke vej, men generelt ser det godt ud for hele øen, mener Henrik Wenzel, der er leder af Syddansk Universitets Livscykluscenter.

- Det står så godt til, som det overhovedet kan på Fyn. Man har arbejdet med det i mange år, og jeg synes, man er landet det helt rigtige sted, forklarer Henrik Wenzel.

Forsker: - Fyn er landet et godt sted
Video: Pernille Gram

Han råder de andre fynske kommuner til også at fokusere på det grønne affald, når de skal lægge planer for at forbedre deres genanvendelsesprocenter.

- Bioaffaldet spiller godt sammen med vores energiplaner. Når vi brænder affald, bliver det til el og varme. Fremover bliver det mindre interessant, fordi vi bruger mere og mere vindkraft. Men hvis man kan lave bioaffaldet om til biogas, så kan den ligge og vente, til vinden ikke blæser, uddyber han.

Andre kommuner er på vej

Nordfyns Kommune genanvendte 36,4 procent af sit affald i 2016. Dermed er den næstsidst på listen over fynske kommuner - kun slået af Svendborg, der genanvendte 36 procent.

Læs også: 87-årig kvinde låst inde i container: Nu ændrer genbrugsplads procedure
Gå tilbage Del
17. maj. 2018 kl. 15:02

87-årig kvinde låst inde i container: Nu ændrer genbrugsplads procedure

Google Street View

Nordfyns Kommune vil holde containerne på genbrugspladserne åbne, efter en ældre kvinde lørdag blev låst inde i en bælgravende mørk container.

Birthe Sørensen blev i weekenden låst inde i en container på genbrugspladsen i Bogense kort før lukketid. I bælgravende mørke var den 87-årige kvinde fanget.

Efter uheldet ændrer Nordfyns Kommune procedurer på genbrugspladserne i både Bogense og Otterup. Indtil der er fundet en permanent løsning, vil containerne fremadrettet stå åbne - også efter lukketid.

- Vi er ulykkelige over, at en borger har været ude for den her oplevelse, hvor hun har været rigtig bange. Det skal være en god og tryg oplevelse at komme på vores genbrugspladser, siger leder af Genbrug og Renovation Hans Rasmussen i en pressemeddelelse.

Fanget i flere minutter

Ifølge fyens.dk gik Birthe Sørensen ind i en container, hvorfra genbrugspladsen sælger genbrugsfund, et kvarter før lukketid klokken 15.45 lørdag eftermiddag. Pludselig forsvandt dagslyset langsomt ud af containeren, inden Birthe Sørensen hørte metaldørene lukke og låse.

- Jeg gik hen mod udgangen, men jeg når ikke helt derhen, og så bliver den sidste dør også smækket i. Så stod jeg der som en lille pige i bælgravende mørke og turde næsten ikke bevæge mig, fordi der stod så mange ting i containeren, fortæller hun til fyens.dk.

I mere end fem minutter bankede den 87-årige kvinde på dørene, indtil et ægtepar lukkede Birthe Sørensen ud af containeren.

Gennemgår sikkerheden

Containerne er førhen blevet låst af uden for genbrugspladsernes åbningstid for at undgå tyverier. Nu ændres dén praksis.

Derudover giver episoden anledning til at revurdere sikkerheden på kommunens genbrugspladser.

- Det er i det hele taget en god anledning til at gennemgå sikkerheden på pladserne og se nærmere på procedurerne på områder, hvor der er grund til at være ekstra opmærksom. Det vil vi bruge ekstra kræfter på de nærmeste dage, siger Hans Rasmussen.

- Det er aldrig sjovt at ligge sidst. Også på det område er der konkurrence, siger Hans Rasmussen, der er leder af Genbrug og Rennovation i Nordfyns Kommune.

Han fortæller, at Nordfyns Kommune også har øje på det grønne affald.

- I de seneste år har vi fået glas- og metaldelen med, og nu bliver organisk affald det næste store. Det er det, der skal til, hvis vi skal nå op på de 50 procent. Der er vi nødt til at gøre noget yderligere, forklarer Hans Rasmussen.

Det er op til de enkelte byråd i de fynske kommuner at beslutte, hvordan målet om 50 procents genanvendelse skal nås.

Ifølge en beslutning fra EU bliver målet om 50 procent erstattet af 65 procent frem mod 2030.

Læs også: Hit på lossepladsen: Skraldekunst gør os bedre til sortering
Gå tilbage Del
23. jul. 2017 kl. 6:00

Hit på lossepladsen: Skraldekunst gør os bedre til sortering

På Snapind Genbrugsplads i Odense forvandler de det indleverede skrot til kunst på pladsen. Det har ikke kun gjort pladsen kønnere, men også hjulpet på affaldssorteringen.

Når gamle krukker, brugte bildæk og andet skrot lander på en genbrugsplads, så ryger det normalt direkte videre til genanvendelse eller afbrænding. Men ikke på Snapind Genbrugsplads i Odense. Her får skrottet nemlig nyt liv som kunst.

Det hele begyndte med, at en kunde kom forbi med en gammel skulptur, som skulle skrottes. Men i stedet for at smide skulpturen direkte i containeren, blev den placeret som pynt på en træstub. Og derfra tog det fart.

- Det startede ved en tilfældighed, men så så vi folks reaktioner og hvor meget, de satte pris på, at der blev ryddet op og pyntet, fortæller Lars Hermansen, som er genbrugsvejleder på Snapind Genbrugsplads.

Og selvom skrotkunsten egentlig bare var ment som en oppyntning af pladsen, så har genbrugsvejlederen oplevet, at det har haft en positiv afsmitning på kunderne, at de nu kommer til en pyntet genbrugsplads.

- De er blevet meget, meget bedre til at rydde op efter sig selv, hvis de taber noget eller har grisset til, når de har læsset haveaffald af, så gør de rent efter dem selv og så videre, forklarer Lars Hermansen.

Mere fokus på affaldssortering

Ifølge Lars Hermansen har skrotkunsten også medvirket til, at kunderne på genbrugspladsen er blevet bedre til at tænke over, om deres skrottede sager nu også ender i den rigtige container. Og netop det, at der kommer fokus på korrekt affaldssortering er vigtigt, lyder det fra Dansk Affaldsforening.

- Vi kommer til at have mere affald i fremtiden, og det stiller to udfordringer. Dels så skal du og jeg blive bedre til at sortere affald, og dels så skal vi i kommunerne og affaldsselskaberne være bedre til at motivere til affaldssortering, lyder det fra kommunikationskonsulent ved Dansk Affaldssortering, Niels Toftegaard.

Og netop et initiativ som Snapind Genbrugsplads' skraldekunst kan være med til at gøre en forskel.

- Det er helt sikkert med til at øge motivationen og med til at øge fokus på affaldssortering. Det her med at gøre genbrugspladsen til et rart sted at være, hvor man har lyst til at komme ned med sit affald, det er helt klart et fantastisk initiativ, mener Niels Toftegaard.

Mere skrotkunst fremover

Også kunderne hos Snapind Genbrugsplads er glade, at der nu bliver lavet kunst ud af deres gamle affald.

- Jeg synes, her er rigtigt flot. Jeg hører faktisk slet ikke til her, men jeg kan godt lide at komme her, fortæller Anni Kragh, og hun bakkes op af en af de andre besøgende på pladsen:

- Der er meget af det lort, som vi smider ud, der egentlig godt kan bruges på nogle sjove og kreative måder jo, lyder det fra en af pladsens kunder, lyder det fra Henning Pedersen.

Og kunderne på Snapind Genbrugsplads kan sagtens regne med, at de i fremtiden kan se nye kunstværker, lavet ud af deres eget skrot, når de kommer forbi pladsen. Lars Hermansen har nemlig ikke tænkt sig at stoppe med at pynte op foreløbig.

- Til næste år bliver det måske endda endnu bedre. Den succes, som det her har haft, det kan da kun give os blod på tanden. Det ligger da helt fast, siger genbrugsvejlederen.

Se hele indslaget fra genbrugspladsen her:

Genanvendelsesprocenten for de fynske kommuner i 2016

Assens - 46 procent
Kerteminde - 46 procent
Nyborg - 44 procent
Middelfart - 41 procent
Odense - 40 procent
Langeland - 38 procent
Nordfyns - 36,4 procent
Svendborg - 36 procent
Ærø - Ikke tilgængelig
Faaborg-Midtfyn - Ikke tilgængelig

Kommunernes genanvendelsesprocent er udregnet efter retningslinjerne for de såkaldte 'bilag 5-procenter'. Disse udregninger medtager genanvendelsen af kommunens affald fordelt på syv forskellige typer. Procentandelen af kommunens samlede mængde affald, der genanvendes, vil typisk være en del højere.

Kilde: De fynske kommuner.

 
22. dec. 2024 kl. 12:19
Natacha Djervad

En person omkommet i arbejdsulykke

LYT
Del
Link
kopieret!

Fredag formiddag klokken 11 er en mand omkommet i en arbejdsulykke på Heldagergårdsvej 1 i Svendborg.

Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn.

Vagtchef Christoffer Jacobsen fortæller, at politiet stadig er ved at efterforske sagen, og at ordensmagten har været på adressen ad flere omgange siden ulykken.

Det er endnu småt med oplysninger om, hvad der er sket. TV 2 Fyn har været i kontakt med Kim Kromann Jørgensen, som ejer gården, men han ønsker ikke at udtale sig om sagen.

Arbejdsulykken sker knap en måned efter, at tre personer mistede livet i forbindelse med en arbejdsulykke ved Flemløse Biogas, hvor taget på en silo kollapsede.

22. dec. 2024 kl. 11:14
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Drama i Rema - kunder kom købmand til undsætning under klammeri med tyv

LYT
Del
Link
kopieret!

Det udviklede sig lidt mere dramatisk end håbet, da købmanden i Rema 1000 på Frisengårdsvej i Nyborg, Jakob Rehfeldt, lørdag rettede henvendelse til en kunde, der ifølge købmanden "ikke lige havde fået betalt for sine varer".

Jakob Rehfeldt fortæller til TV 2 Fyn, at han genkendte en mand, der tidligere var taget i at stjæle fra butikken, og da købmanden rettede henvendelse til manden, begyndte han at skubbe til Jakob.

Købmanden understreger, at skubberiet ikke udviklede sig til en decideret slåskamp, mens det skyldes til dels også, at der var to årvågne kunder, som hjalp til med at holde den formodede tyv tilbage.

Efterfølgende valgte Jakob Rehfeldt at lave et opslag på butikkens Facebookprofil, hvor han oplyste eventuelle kunder, der måtte have været i butikken, om “den ubehagelige oplevelse”, ligesom han efterlyste de to kunder, der trådte til for at hjælpe ham.

Vil ikke opfordrer andre til at hjælpe

Og efterlysningen bar frugt. Der gik nemlig ikke mange timer, før de to personer gav sig til kende, og søndag formiddag kunne Jakob Rehfeldt sige dem tak for hjælpen i butikken.

- Jeg nåede ikke at tale med dem efter episoden, så jeg ville sikre mig, at de havde det godt og sige tak for hjælpen, siger han og uddyber:

- Jeg sætter stor pris på det, de gjorde, men det er ikke noget, jeg forventer eller opfordrer andre kunder til at gøre, hvis de står i en lignende situation.

Jakob Rehfeldt roser i samme ombæring politiet for hurtigt at komme til butikken, efter han havde trykket på overfaldsalarmen.

Købmanden understreger samtidig, at der ikke var andet personale involveret i episoden, og at de medarbejdere, der var på arbejde, er blevet vejledt i, hvordan de kan få hjælp, hvis de har behov for det.

22. dec. 2024 kl. 10:12
Nyborg Kommune

Kunstværker for skattekroner vækker debat - er det lavet i børnehaven?

LYT
Del
Link
kopieret!

Kunst har altid skabt debat, og udsmykningen i Nyborg Sundhedshus, der netop er offentliggjort, er ingen undtagelse.

Når man træder ind i det nye sundhedshus, så mødes man af kunst, der tager udgangspunkt i, at Nyborg Kommune er en kystkommune, fremgår det af et facebookopslag på kommunens hjemmeside.

Der er tale om et såkaldt integreret kunstprojekt, hvor kunsten er integreret i selve bygningen. Det er derfor ikke kun de kunstværker eller lamper, der hænger rundt omkring, men også udsmykning i form af maling, paneler, møbler og andet inventar.

Men tager man et kig på reaktionerne under opslaget, så lader det ikke til, at nyborgenserne falder på halen over den kunstneriske udsmykning.

Nyborg Kommune

Nogle er forargede over, at kommunen har brugt 700.000 kroner af skatteborgernes penge på udsmykningen, mens andre tilsyneladende mener, at kunsten kunne være lavet i en børnehave.

Hilser debatten velkommen

Blandt de 60 kommentarer, der er kommet, siden opslaget blev lagt op fredag aften, finder man også nogle, der kan lide, hvad de ser.

Formanden for Sundheds- og forebyggelsesudvalget i Nyborg Kommune, Jan Reimer Christiansen (V), hilser debatten velkommen, men håber, at kunsten vil vokse på folk.

- Jeg tænker, at det er lige meget, hvad man laver, så vil der væren nogen, der kan lide stilen, og andre der ikke kan. Der er ytringsfrihed i Danmark, så folk må have den holdning, de har, men jeg håber, de ændrer holdning, når de ser det med egne øjne, siger han til TV 2 Fyn.

Nyborg Kommune

Finansieringen af værkerne er - udover penge fra kommunen - kommet på plads via et tilskud på 500.000 kroner fra Statens Kunstfond.

Og selvom der er nogen, der give udtryk for, at de penge kunne være brugt bedre andre steder - eller at børnehaven kunne have gjort det billigere - så er Jan Reimer Christiansen meget tilfreds med det, han ser:

- Jeg synes, det er bundet godt sammen. Jeg ved godt, det kan dele vandene, og det er også okay. Men da jeg så det første gang, tænkte jeg “wow”. Jeg synes, det er flot og passer godt ind i sundhedshuset.

Nyborg Kommune

Jan Reimer Christiansen understreger, at ingen politikere har været involveret i processen med at udvikle kunstværkerne, og at kunstnerne bag har fået frie hænder.

22. dec. 2024 kl. 9:18

Vejdirektoratet forventer jævn juletrafik søndag

LYT
Del
Link
kopieret!

Vejdirektoratet forventer, at søndag bliver en rejsedag med jævn trafik på de danske veje.

Det oplyser Mark Sigvardt, vagthavende i Vejdirektoratets trafikcenter.

Mandag ventes til gengæld at blive den helt store rejsedag på vejene med mest trafik fra klokken 11 til 14.

- Vi regner ikke med, at i dag bliver den helt store juletrafikdag. Det bliver først i morgen.

- I dag kalder vi en "grøn dag", men lillejuleaften forventer vi, at der kan være stærk trafik særligt fra øst mod vest og omvendt mellem klokken 11 og 14, oplyser Mark Sigvardt.

Han tilføjer, at de største hjemrejsedage bliver juledag og særligt 2. juledag fra vest mod øst.

22. dec. 2024 kl. 8:42

DSB forventer julens travleste dag

LYT
Del
Link
kopieret!

Søndag bliver julens travleste dag for DSB. Det fortæller DSB's informationschef, Tony Bispeskov, til TV 2.

Men selvom rekordmange julerejsende skal med toget i år, er der stadig afgange at få i dag såvel som de næste dage, lyder det.

- Togene kører, som de skal. Og sammen med Banedanmark vil vi selvfølgelig gøre, hvad vi kan for, at det også er tilfældet i morgen, siger Tony Biskeskov.

Han tilføjer, at DSB løbende holder øje med, om togafgange bliver fyldt op, og i de tilfælde kan tilføje ekstra togvogne.

22. dec. 2024 kl. 8:26

Gymnasie indfører kortere skoledage

LYT
Del
Link
kopieret!

Der skal være bedre balance mellem skole og fritid. Det mener eleverne på Mulernes Legatskole i Odense, og det har ledelsen på gymnasiet valgt at lytte til.

Derfor er mødetiden efter sommerferien ændret fra klokken 8 til klokken 9, mens skoledagen slutter klokken 14.30. Det fremgår af gymnasiets hjemmeside, hvor de også skriver, at det gerne skulle mindre pres på eleverne, uden at det sker på bekostning af pensum.

Eleverne har dog mulighed for at møde ind tidligere og blive længere, da der er indført såkaldt flexundervisning. Her kan man få hjælp og rådgivning af lærerne, hvis man har burg for hjælp eller ekstra faglige udfordringer.

22. dec. 2024 kl. 6:00

Dødsfald og misbrug af skattekroner: - Vi er ligeglade, så længe det ikke koster for meget

LYT
Del
Link
kopieret!

Så længe, de ikke koster for meget, så accepterer vi som samfund, at udsatte mennesker ikke får det bedre på de bosteder, vi placerer dem på.

Sådan lyder den dystre analyse fra en af dem, der selv har været med til at lave den lovgivning, der skal sikre tilsynet med landets bosteder.

Knud Aarup er tidligere mangeårig kommunal leder og direktør i socialstyrelsen, og han har fulgt med i TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidendes afdækning af omsorgssvigt og kritisabelt forbrug af skattekroner på tre fynske bosteder.

- Det er virkelig skræmmende læsning. Det handler mere om ansvarsforflygtigelse end om de unge og voksne, som er udsat for de her vilkår på anbringelsessteder eller krisecentre. Så det får mig til at tænke: "Åh nej. Igen igen."

Camilla Feldt Andersen
I juni stod 19-årige Ida Kruse frem og fortalte om alvorlig omsorgssvigt på bostedet Den Lille Gård. Få uger senere døde et af stedets beboere i et stærkt kritiseret forløb.

Ikke værdigt

Knud Aarup var selv med til at lave loven om sociale tilsyn i 2014. Ambitionen dengang var, at tilsynene skulle opdage og sætte en stopper for landets værste bosteder.

Men den ambition er fejlet. Stort. Det erkender Knud Aarup selv.
Det er der mange grunde til, mener han. Den primære er, at vi som samfund kort og godt har givet op på tanken om, at udsatte mennesker borgerne kan få det bedre på landets bosteder.

- Der er lidt en samfundsmæssig kynisme der går ud på, at vi accepterer det, hvis bare de her mennesker ikke ødelægger for meget for den store, brede middelklasse, siger han.

For det virker, i følge Knud Aarup, som om man politisk har besluttet, at udgifterne på det specialiserede område må koste 50 milliarder kroner om året - og ikke en krone mere.

Til gengæld har politikerne og samfundet givet op på ideen om, at de penge og den indsats rent faktisk skal hjælpe de børn og voksne med handicap og socialt udsathed, der bor på landets bosteder.

- Man har ligesom accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af. At det er et acceptabelt spild i samfundet. Et menneskeligt spild, siger Knud Aarup, og tilføjer:

- Det er ikke et velfærdssamfund værdigt.

Serien om de fynske bostedsbosser:

TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har siden sommer afdækket kritisable forhold på tre fynske bosteder.

Opholdsstedet Den Lille Gård døde en 18-årig kvindelig beboer i juli af en overdosis. Da socialtilsynet 10 dage senere kom på besøg, var det en pedel, som havde opsyn med selvmordstruede unge. Bostedet havde forinden fået fem påbud af socialtilsynet og var under skærpet tilsyn. Blandt andet kritiserede tilsynet stedet for manglende faglighed og direktørens høje løn på 1,1 millioner kroner i 2022. Direktør Peter Stausgaard valgte at lukke stedet efter beboerens død.

bostedet Mellemstoppet kunne en af de tidligere beboere til TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan hun ikke fik den rette hjælp. Mellemstoppet havde samtidig et meget højt overskud i 2023 på over seks millioner kroner, som ekspert kaldte "rigtig, rigtig usædvanligt".

Krisecentret TimeOut Fyn blev lukket i slutningen af 2023, efter direktøren indgik en kontrakt med sin søns vagtfirma, der kunne beløbe sig til op mod 162 millioner kroner. Efterfølgende kunne TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan kvinder oplevede at blive udsat for social kontrol. Direktør Morten Lohmann Lauritzen og hans søn tjente samtidig millionlønninger og kørte i dyre luksusbiler. Efter lukningen af krisecentret startede de pornokonceptet Mansion Voyeur, hvor de ansatte aldrig fik løn. Selskabet er i dag gået konkurs.

I september kunne det nye Top Safe Krisecenter slå dørene op på TimeOut Fyns tidligere adresse - dog med samme bestyrelsesformand, samme daglige leder og flere at de samme ansatte. Beslutningen har mødt stor politisk modvind. Det er ejendomsinvestor Kurt Vindeløv, der er direktør i selskabet.

19 bosteder lukket på fire år

Siden august har TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende beskrevet kritisable forhold på de tre fynske bosteder Den Lille Gård, TimeOut Fyn og Mellemstoppet.

Alle tre steder er tidligere beboere stået frem og fortalt om omsorgssvigt og manglede hjælp – mens bostederne har haft store overskud og udbetalt høje lønninger til ledelsen.

Nye tal peger på, at de tre fynske bosteder langt fra er de eneste steder, hvor der er problemer. I forrige uge kunne Fagbladet FOA afsløre, at 19 private botilbud på godt fire år er blevet tvunget til at lukke, fordi de har fået inddraget deres godkendelse.

Begrundelsen er typisk 'alvorlige bekymringer' for borgernes trivsel og udvikling, viser Fagbladet FOAs gennemgang af sagerne. Samtidig har flere af ejerne tjent styrtende med penge, skriver fagbladet.

Facebook
Fornylig gik direktør i krisecentret TimeOut Fyn Morten Lohmann Lauritzen og hans søn Nikki Lohmann Lauritzen (billedet) konkurs med deres virksomheder, efter TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidendes afsløring af deres brug af luksusbiler og millionlønninger, mens de voldsramte kvinder på centret led.

Statsministeren skal gribe ind

Sagerne og tallene fra FOA overrasker ikke Knud Aarup. For det ville kræve politisk slagkraft at ændre grundlæggende på området. En slagkraft, som Socialministeriet ifølge ham slet ikke har.

- Socialministeriet er i bund og grund et svagt ministerium. En god socialminister er historisk set en minister, der ikke vil for meget, og som får lukket problemerne ned.

TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har i flere måneder forgæves forsøgt at få et interview med socialminister Sophie Hæstorp Andersen i forbindelse med afdækningen for at få svar på, hvad ministeren vil gøre for at forhindre lignende sager i fremtiden.

Den seneste besked fra ministeriet er, at vi muligvis kan få et interview i det nye år.

Men i følge Knud Aarup skal en helt anden minister træde i karakter, hvis der effektivt skal sættes ind overfor de omstridte bosteder.

- Hvis området skulle ændres, ville det kræve, at det var statsminister Mette Frederiksen, der selv sætter sig for at få ændret på det her og selv sætter sig for enden af forhandlingsbordet.

Knud Aarup: Derfor ser vi skandalesagerne om bosteder

  • Kommunerne har ikke den nødvendige faglighed til at vurdere, hvilken hjælp og hvilket bosted, udsatte borgere har brug for.
    Knud Aarup: Da vi lavede loven om de sociale tilsyn, troede vi stadig på, at der var en vis grundfaglighed tilbage i kommunerne. Den mangler alvorligt.

  • KL og kommunerne modarbejder et stærkt social tilsyn
    Knud Aarup: KL og kommunerne har forsøgt at at modarbejde at de sociale tilsyn blev tilstrækkeligt stærke, fordi de enkelte kommuner vil ikke ses over skulderen. Det er en misforstået opfattelse af, hvad kommunalt selvsyre er. At der skal ikke komme nogen udefra og bestemme.

  • Politikerne og samfundet har givet op på at den hjælp, udsatte borgere får, gør en forskel

    Knud Aarup: - Det er som om vi som samfund har accepteret, at mennesker med særlige behov, uanset om de har en funktionsnedsættelse, er psykisk syge eller har sociale problemer, så må det koste 50 milliarder. Man har accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af.

  • Om sit eget ansvar som tidligere direktør i socialstyrelsen og medvirkende til at udforme lovgivningen om de sociale tilsyn siger Knud Aarup:

    - Vi troede dengang, at når vi så 10 år frem, så ville vi se tilbage og sige at denne her lov var der, vi for alvor forbedrede indsatsen og løftede bunden (af de dårligste bosteder, red.). Det er vi ikke lykkedes med. Det er jeg ret træt af.

TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har foreholdt kritikken for KL. I et skriftligt svar skriver formand for Socialudvalget, Ulrik Wilbek:

"Det billede, Knud Aarup tegner, genkender vi simpelthen ikke – så den kritik må stå for hans egen regning.

Vi og kommunerne er dybt bekymrede over de sager, der kommer frem. Og det understreger først og fremmest, at der er behov for både at styrke fagligheden og ledelsen på de tilbud, vi visiterer til, og sikre de rette kompetencer i sagsbehandlingen. Samtidig kalder det også på, at lovgiverne skaber rammer, som gør det sværere at etablere tilbud for egen vindings skyld"

Han tilføjer, at 98 procent af tilsyn på landets bosteder ikke giver anledning til bemærkninger, og at KL ønsker et mere "fokuseret" tilsyn.

TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har desuden foreholdt kritikken for Social- og Boligministeriet.

Socialminister Sophie Hæstorp Andersen har ikke haft mulighed for at stille op.

22. dec. 2024 kl. 5:00

Søndag byder på mulighed for både sne og sol

LYT
Del
Link
kopieret!

Det ustadige vejr fortsætter frem mod jul med en blanding af byger og flere fronter.

Søndag er ingen undtagelse, og det bliver en dag med lidt sol og spredte byger.

Temperaturen lander et sted mellem fire og seks graders varme med en let til frisk sydvestlig vind. Ved kysterne kan man vinden blæse op til hård vind.

De lave temperaturer gør, at det ikke kan udelukkes, at der kommer en byge forbi med noget hvidt i form af sne eller slud.

Den mulighed bliver ikke mindre som aftenen skrider frem og temperaturerne daler.

21. dec. 2024 kl. 19:46

Aryan skabte fodboldfest for flere hundrede piger

LYT
Del
Link
kopieret!

Hundredevis af unge piger får lørdag rørt benene i Odense idrætshal.

Her har et stort fodboldpigestævne været i gang hele dagen. Stævnet er kun for pigehold, og over 500 piger har valgt at bruge de sidste dage inden jul på at få rørt bentøjet.

Bag stævnet står Aryan Abdel Rahman fra B1909's ungdomsafdeling. Han mener, der mangler flere stævner til piger.

Derfor har han sammen med sin søster søsat Domina Cup, som gerne skulle inspirere endnu flere piger til at spille fodbold.

21. dec. 2024 kl. 19:10

Trafikken er delvist spærret på Lillebæltsbroen

LYT
Del
Link
kopieret!

Opdateret klokken 19.25: Lillebæltsbroen er genåbnet efter uheldet.

Lillebæltsbroen er lørdag aften spærret i vestgående retning, fordi et køretøj med anhænger er væltet.

Det skriver Vejdirektoratet på det sociale medie X uden at konkretisere hændelsen.

Vejdirektoratet kan kort før klokken 19 ikke sige noget om, hvornår trafikken kan genoptages.

- Trafik i retning mod Jylland kan med fordel benytte den gamle Lillebæltsbro, opfordres det.

Fyns Politi oplyser på samme medie, at der ikke er kommet nogen til skade i forbindelse med uheldet, og at der er tale om en væltet trailer.

- Vi arbejder sammen med øvrige beredskaber på at få åbnet motorvejen så hurtigt som muligt, skriver politikredsen.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her