Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Manden der brændte inde mandag er nu blevet identificeret. Familien er underrettet.
Den mand, der mandag eftermiddag blev fundet livløs i et nedbrændt rækkehus i Kerteminde, er nu blevet identificeret. Manden der brændte inde var 49 år og kom fra England.
Det bekræfter Claus Andkjær fra Fyns Politi, som er efterforskningsleder på sagen.
- Vi har identificeret manden og hans familie er underrettet. Vi har været oppe på brandstedet med teknikere og efterforskere for at finde ud af, hvad det var, der startede branden, siger Claus Andkjær til TV 2/Fyn.
Manden var engelsk statsborger, der i en årrække havde arbejdet i Danmark. Han havde kun familie i England, og de er alle blevet underrettet.
Det vides ikke, om manden selv ejede huset, eller om han havde familie i Danmark.
Brand i rækkehus: En person omkommet
Mandag sidst på eftermiddagen opstod der brand i den gamle hjemmeværnsgård i Kerteminde. En livløs person blev reddet ud, men er erklæret død.
Sidst på eftermiddagen fik Fyns Politi en melding om, at der var brand i et rækkehus i Vestergade i Kerteminde. Huset er kendt lokalt som den gamle hjemmeværnsgård. Ifølge Local Eyes' person på stedet var branden voldsom og eksplosionsagtig.
Fyns Politi fik alarmen om branden klokken 17.45.
- Da vi kort efter ankommer til stedet, kan vi konstatere, at der er en livløs person, der er blevet reddeet ud af huset, siger vagtchef Steen Nyland til TV 2/Fyn.
Manden blev erklæret død efterfølgende som følge af branden.
Der er fortsat ikke klarhed over, hvordan branden er opstået, eller hvem den død er.
- Vi har en formodning om, at det er en mand, men det er ikke ham, der boede i huset, fortæller vagtchefen.
Her kort før klokken 20 er branden ved at være slukket, og så skal politiet til at finde ud af, hvad der er sket.
- Det har vi ikke noget overblik over endnu. Vi kender ikke brandårsagen og heller ikke arnestedet for branden, siger Steen Nyland.
Det er væmmeligt
Gitte Napora bor også i Vestergade i Kerteminde. Hun gik ud af sit hus, da hun kunne lugte røgen fra branden. Hun kender ikke til beboeren i huset, men hun er mærket af, at der har fundet en voldsom brand sted tæt på hendes eget hjem.
- Jeg synes da, at det er væmmeligt, når det lige sker her i vores gade. Det synes jeg faktisk er rigtig væmmeligt. Jeg synes da, det er rigtig grimt, hvis der er gået én til derinde, siger hun.
Hør hele interviewet med Gitte Napora under artiklen.
Sammen med det retslægelige ligsyn arbejder efterforskningen på, hvad der forårsagede den eksplosionslignende brand i den gamle hjemmeværnsgård i Vestergade.
Claus Andkjær kommer ikke nærmere ind på, hvor langt de er, inden efterforskningen kan bekræfte, hvad der forårsagede branden.
Det er væmmeligt
Gitte Napora bor også i Vestergade i Kerteminde. Hun gik ud af sit hus, da hun kunne lugte røgen fra branden. Hun kender ikke til beboeren i huset, men hun er mærket af, at der har fundet en voldsom brand sted tæt på hendes eget hjem.
- Jeg synes da, at det er væmmeligt, når det lige sker her i vores gade. Det synes jeg faktisk er rigtig væmmeligt. Jeg synes da, det er rigtig grimt, hvis der er gået én til derinde, siger hun.