Eks-borgmester har brugt kæmpe kyllingestalde uden tilladelse i ni år
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
I begyndelsen af 2015 stod to store kyllingestalde færdige i Ladby ved Kerteminde, og produktionen af kyllinger har været i gang lige siden, men bygningerne har aldrig fået grønt lys fra kommunen til at blive taget i brug.
I mere end ni år har Kertemindes tidligere borgmester Hans Luunbjerg (V) som privat erhvervsdrivende haft produktion af op mod én million kyllinger om året på sin kyllingefarm.
Kyllingerne er i årevis blevet opdrættet i bygningerne for at blive solgt til Danpo, landets største virksomhed indenfor forarbejdning af kyllinger.
Men der er aldrig givet grønt lys fra kommunen til at han kunne tage de i alt 5.600 kvadratmeter bygninger i brug. De to kyllingestalde har nemlig aldrig fået udstedt en ibrugtagningstilladelse af Kerteminde Kommune.
Det kan TV 2 Fyn afsløre, efter at have gennemgået sagens akter i samarbejde med Kjerteminde Avis.
En ibrugtagningstilladelse skal give sikkerhed for, at alt er opført efter gældende lovgivning. Men en sådan ligger kommunen altså ikke inde med. Det bekræfter kommunaldirektør i Kerteminde Kommune, Inger Marie Vynne Nielsen overfor TV 2 Fyn.
- For så vidt angår ibrugtagningstilladelsen til de to kyllingestalde, så eksisterer en sådan ikke, skriver hun i et skriftligt svar.
Hans Luunbjerg er i forvejen hovedperson i en meget omtalt sag om opførelsen af sit biogasanlæg. Kammeradvokaten fastslog i efteråret 2023, at borgmesteren var inhabil, da kommunen behandlede sagen om en udvidelse af Kerteminde Biogasanlæg. Anlægget kan i sidste ende risikere nedrivning, eftersom afgørelser om landzonetilladelse, miljøgodkendelse, VVM-screening og byggetilladelse ikke var gyldige. I marts besluttede byrådet i Kerteminde, at afgørelserne om tilladelser til udvidelsen af anlægget skal vurderes på ny.
Eks-borgmesters biogasanlæg til millioner risikerer nedrivning
Er Kerteminde Biogas Aps' anlæg opført uden gyldige tilladelser, og hvad skal der i så fald ske med anlægget, der producerer gas for millioner? Det tager politikerne i Økonomiudvalget i Kerteminde Kommunes stilling til i aften.
Kerteminde Biogas er på dagsordenen, når Økonomiudvalget i Kerteminde Kommune i eftermiddag mødes. Her skal politikerne for alvor tage hul på spørgsmålet om, hvad der skal ske med det spritnye og milliondyre biogasanlæg.
I efteråret 2023 slog Kammeradvokaten fast, at afgørelserne om landzonetilladelse, miljøgodkendelse, VVM-screening og byggetilladelse, ikke var gyldige.
Hans Luunbjerg, der ejer Kerteminde Biogas, og er tidligere borgmester i Kerteminde, var sammen med sin administration nemlig inhabile, da sagsbehandlingen af en udvidelse af Kerteminde Biogas fandt sted i perioden fra 2014 til 2020.
Det fastslog kammeradvokaten i sin rapport.
Men hvad er det egentlig, sagen handler om?
Fuld af potentiale
Tilbage i 2012 købte Hans Luunbjerg Pilegården på Odensevej 252 ved Ladby tæt på Kerteminde. Dengang var gården kendt for sit kvægbrug – men med i handlen var også et mindre biogasanlæg, der tidligere har forsynet landsbyen Revninge med biogas.
På det her tidspunkt var Hans Luunbjerg viceborgmester, og biogasanlægget så han et stort potentiale i. I en artikel fra Fyens Stiftstidende i 2011 udtalte han, at det kunne gå hen og blive en rigtig god forretning.
Kort efter at have overtaget ejendommen, solgte han køerne fra. Han væltede en stor del af de eksisterende staldbygninger, for at opføre to moderne kyllingestalde, der ifølge et regnskab fra 2015 stod klar netop det år, og var i drift, med plads til 112.000 kyllinger ad gangen.
Kyllingerne skulle, sammen med gylle udefra, føde biogasanlægget i fremtiden – og planerne var store.
I 2013 begyndte Hans Luunbjerg at undersøge muligheden for at udvide biogasanlægget med to store lagertanke, men i 2014 ombestemte han sig efter at have været i dialog med flere gasselskaber.
Nu ville han udvide anlægget, så det fremover kunne opgradere biogassen til naturgaskvalitet og blive sendt ud på naturgasnettet.
Der var bare én udfordring: 1. januar 2014 havde Hans Luunbjerg sin første arbejdsdag som borgmester for Venstre i Kerteminde Kommune.
Sagsbehandlingen
Egentlig var det ikke et problem for sagsbehandlingen i sig selv, at Hans Luunbjerg var blevet borgmester. Det fastslog Kammeradvokaten i rapporten sidste efterår.
Derimod var det et problem, at han ikke i tilstrækkelig grad gjorde sin administration eller kommunaldirektør opmærksom på habilitetsproblemerne, lød det.
I rapporten slår Kammeradvokaten fast, at den daværende borgmester burde have undgået, at der kunne opstå forvirring om hans rolle - blandt andet ved at undgå, at han sammenblandede sin gang i kommunen som borgmester med sin ansøgningssag. Eksempelvis ved afholdelse af møder om sagen på borgmesterkontoret og med mails sendt fra borgmester-mailen.
Ligeledes bliver det slået fast, at afgørelser om landzonetilladelse, miljøgodkendelse, byggetilladelse og VVM-screening til Kerteminde Biogas ApS, kan have væsentlige retlige mangler og derfor være ugyldige, da Kammeradvokaten i sin undersøgelse ikke kan konkludere at sagsbehandlingen ikke har været påvirket af udefrakommende hensyn.
Når Økonomiudvalget i Kerteminde Kommune har behandlet beslutningssagen om, hvad man politisk vil gøre ved biogas-anlægget, skal sagen på næste byrådsmøde den 14. marts.
Risikerer nedrivning
Det politikerne skal ende med at beslutte, er altså, hvad de skal gøre med de principielt ulovligt opførte bygninger og anlæg på Odensevej 252.
Og det er ikke en beslutning, der er helt gratis.
Ifølge Kerteminde Biogas ApS regnskaber fra 2019 og 2020, steg virksomhedens anlægsaktiver med mere end 50 millioner fra 2019 til 2020, hvor det 26. november blev tilsluttet gasnettet.
Ifølge Kammeradvokaten har politikerne følgende valgmuligheder:
De kan enten vælge at se gennem fingre med Kammeradvokatens konklusion og lade anlægget drifte videre som hidtil.
De kan også vælge den mulighed, der hedder en retslig lovliggørelse, hvor man behandler sagen på ny, denne gang med forbehold for habilitetsudfordringerne. Det betyder altså, at nogle af de tilladelser, der nu er givet, kan risikere ikke at kunne gå igennem igen.
Sidst, men ikke mindst, kan politikerne også beslutte, at hele eller dele af biogasanlægget skal rives ned - en såkaldt fysisk lovliggørelse.
Direktionen anbefaler ifølge dagsordenpunktet, at byrådet vælger at genoptage afgørelserne.
I forbindelse med biogasanlægget begyndte Hans Luunbjerg allerede i 2012 at planlægge etablering af de to store kyllingestalde lige ved siden af.
Men da staldene blev indviet i foråret 2015, var de altså ikke færdigmeldt. Det blev de først officielt 27. April 2020 - altså fem år efter de første kyllinger flyttede ind. Men selv efter færdigmeldingen er der altså aldrig udstedt en tilladelse til at tage bygningerne i brug.
Og det kritiseres nu af flere eksperter, der peger på, at Kerteminde Kommune burde have undersøgt, hvordan tingene forholdt sig.
Ibrugtagningstilladelse nødvendig
Ifølge Carsten Munk-Hansen, der er professor ved Aalborg Universitet og har speciale i ejendomsret, så er en færdigmelding og en ibrugtagningstilladelse helt essentielle punkter, når der opføres store byggerier til brug for produktion.
Færdigmeldingen er et krav til byggeriet, der giver kommunen mulighed for at tjekke, hvorvidt byggeriet er i orden og overholder byggetilladelsen. Efter den er afleveret til kommunen, skal kommunen så udstede ibrugtagningstilladelsen.
Ifølge Kerteminde Kommune var opførelsen af de to kyllingestalde dog undtaget en ibrugtagningstilladelse, oplyser den i et skriftligt svar til TV 2 Fyn. Her forklarer kommunen, at man har vurderet staldene som undtaget af en ibrugtagningstilladelse ifølge det daværende bygningsreglement 2010.
I den bestemmelse er avls- og driftsbygninger, såsom de to kyllingestalde, dog ikke undtaget.
Og derfor undrer Carsten Munk-Hansen sig.
- I tilfældet med de to store kyllingestalde kan man ikke undsige sig en ibrugtagningstilladelse, sådan som kommunen svarer, det er sagen, siger Carsten Munk-Hansen og tilføjer:
- Der er nogle undtagelsesbestemmelser for perifere bygninger, men et byggeri af to kyllingestalde på samlet 5.600 kvadratmeter kan efter mit skøn ikke omfattes af den dagældende undtagelsesregel. Det kan man ikke være i tvivl om.
Ifølge Carstens Munk-Hansen er formålet med en ibrugtagningstilladelse, at kommunen i dette tilfælde kan sikre sig, at vilkårene for en byggetilladelse er overholdt, samt give bygherren mulighed for at tage bygningen lovligt i brug.
Samme synspunkt har Kristian Baatrup, der er landinspektør og partner i virksomheden Skel. Han har set dokumentationen som Kjerteminde Avis og TV 2 Fyn er i besiddelse af og undrer sig over Kerteminde Kommunes svar.
- Det oplyses, at kommunen vurderer, at de to kyllingestalde er omfattet af en undtagelsesbestemmelse i BR10, hvorefter der ikke skal meddeles ibrugtagningstilladelse. Min vurdering er dog, at der skal meddeles ibrugtagningstilladelse, idet der i samme bestemmelse anføres, at bestemmelsen ikke omfatter avls- og driftsbygninger, hvor der ved svigt vil være stor fare for tab af dyreliv, siger han og tilføjer:
- Jeg undrer mig således over, at kommunen tilsyneladende er villige til at tage en risiko for tab af dyreliv ved at undlade at afslutte byggesagen ”rigtigt” – ved kontrol af dokumentation og udstedelse af ibrugtagningstilladelse.
Ingen kommentarer
TV 2 Fyn har over flere uger sendt flere forespørgsler om interview til Kerteminde Kommune for at få svar på, hvorfor den ikke undervejs undersøgte om tilladelserne til de to kyllingestalde var i orden. Kommunen vil grundet en kommende undersøgelse af Kerteminde Biogas, som også ejes af Hans Luunbjerg, ikke svare på spørgsmål på nuværende tidspunkt.
Den tidligere borgmester har den seneste tid været i vælten i forbindelse med at kammeradvokaten i efteråret 2023 konkluderede, at han og hans administration var inhabile, da han modtog en lang række tilladelser til udvidelsen af sit biogasanlæg, mens han selv var borgmester fra 2014 til 2017.
Hans Luunbjerg har ikke ønsket at stille op til interview hos TV 2 Fyn om sagen. Han har oplyst, at kyllingeproduktionen i januar 2021 fik forlænget miljøgodkendelsen til produktion af én million kyllinger årligt af Kerteminde Kommune.
