Eksborgmester i nyt stormvejr: Folkevalgt revser advokatfirma og tager sagen i egen hånd
Artiklen er mere end 30 dage gammel
Det er ikke nok, at Kerteminde Kommune har politianmeldt Kerteminde Biogas ApS for en række kritisable forhold. Også indehaveren, eksborgmester Hans Luunbjerg bør drages til ansvar, mener byrådsmedlem.
Hans Luunbjerg bør stilles personligt til ansvar for lovovertrædelser i forbindelse med driften af Kerteminde Biogas, som han er direktør for og ejer af.
Det mener det socialdemokratiske byrådsmedlem i Kerteminde Kommune, Kristian Hald, der nu har valgt at politianmelde eksborgmesteren personligt.
- Jeg kender ikke Hans Luunbjerg. Jeg har aldrig udvekslet et ord med ham, men jeg har siddet i byrådet i 2,5 år, hvor kommunen har brugt ufatteligt meget tid og mange ressourcer på at rydde op i det makværk, han har lavet som borgmester og nu som erhvervsdrivende. Jeg mener derfor, at det er fuldt ud rimeligt, at vi bruger lovens fulde potentiale til at retsforfølge ham, siger Kristian Hald.
Eksborgmesterens virksomhed Kerteminde Biogas ApS har gennem længere tid været i vælten, og blev for få måneder siden politianmeldt to gange af Kerteminde Kommune for forhold, som ikke er blevet uddybet offentligt.
Sagen helt kort
Hans Luunbjerg har gennem flere år været i vælten, blandt andet i forbindelse med etableringen af virksomheden Kerteminde Biogas.
En væsentlig del af tilladelserne til byggeriet blev nemlig givet mens han var borgmester i kommunen - og altså chef for de medarbejdere, der skulle udstede tilladelserne til den virksomhed, han selv er direktør for. Det fik i efteråret 2023 kammeradvokaten til at fastslå, at eksborgmesteren var inhabil, og at tilladelserne derfor måtte anses som ugyldige.
Siden er det blandt andet kommet frem, at man allerede fra anlæggets første dage har brugt væsentligt mere biomasse end de 100 ton om dagen, som det er godkendt til. En godkendelse, der ellers lige nøjagtig sørgede for, at anlægget ikke skulle gennemgå en omfattende miljøundersøgelse før det blev opført.
Kerteminde Kommune har selv politianmeldt eksborgmesterens virksomhed to gange. Hvad de politianmeldelser konkret indeholder, vides ikke på nuværende tidspunkt.
Kristian Hald oplyser til TV 2 Fyn, at han stort set siden første politianmeldelse har været i dialog med en advokat med henblik på at undersøge, hvorvidt Hans Luunbjerg kunne stilles til ansvar personligt.
- Udgangspunktet i miljøbeskyttelsesloven er, at man politianmelder virksomheden, som Kerteminde kommune har gjort. Men der er også en klar paragraf i loven, hvor der står, at hvis det, der er sket, er gjort bevidst, så skal ejeren også politianmeldes, forklarer han til TV 2 Fyn.
TV 2 Fyn har taget kontakt til Hans Luunbjerg. Han oplyser, at han endnu ikke har modtaget politianmeldelsen, og derfor ikke ønsker at kommentere på sagen.
Ingen kritik af kommunen
Allerede da den første politianmeldelse blev sendt af sted af Kerteminde Kommune, undrede det Kristian Hald, at man ikke stillede eksborgmesteren til ansvar personligt, så derfor søgte han rådgivning ved en advokat.
- Jeg har stillet direktionen (i Kerteminde Kommune, red.) samme spørgsmål, og de henviser videre til advokatfirmaet Horten, og før sommerferien stillede jeg dem spørgsmålet, og fik et vagt svar, og derfor er jeg gået videre med det selv, forklarer han.
Men selvom byrådsmedlemmet vælger at gå skridtet længere end Kerteminde Kommune, mener han ikke, at det er berettiget at rejse kritik af Kerteminde Kommune, for deres måde at håndtere sagen på.
- Det er svært at kritisere Kerteminde Kommune i den her sag, for de har søgt rådgivning ved advokatfirmaet Horten. Jeg synes ikke, at advokatfirmaet har levet op til det ansvar, de har haft, forklarer han.
TV 2 Fyn har uden held forsøgt at få en kommentar fra advokatfirmaet fredag formiddag.
Skal skifte hænder
Den personlige politianmeldelse kommer altså få måneder efter Kerteminde Biogas blev politianmeldt to gange af Kerteminde Kommune. En anmeldelse, der ifølge miljøtilsynsloven oftest ender i bødestraf.
Siden er Kerteminde Biogas ApS blevet taget under rekonstruktion for at undgå en konkurs.
- Rekonstruktionen følger sin plan, som vi fik vedtaget af stort set samtlige kreditorer. En del af den plan er, at anlægget skal sælges, forhåbentligt inden årsskiftet, oplyser rekonstruktør Preben Jakobsen, der er partner i advokatvirksomheden Gorrissen og Federspiel.
Følger politianmeldelserne den nye ejer?
- Både ja og nej. Anmeldelserne er af selskabet, så hvis der kommer en bøde, vil det figurere som et krav mod selskabet, på lige fod med andre kreditorkrav. Det skal dækkes af købesummen.
Tidligere borgmester økonomisk presset - underskud på 41 millioner
Hans Luunbjerg moderselskab Luunbjerg Invest er netop kommet ud af året med et underskud på 41 millioner kroner. Der er bankgæld på 47 millioner i biogasselskabet.
Tidligere borgmester i Kerteminde, Hans Luunbjerg, er økonomisk presset.
Bankgælden i hans biogasselskab er på 47 millioner kroner, og kapitalandelen er derfor nedskrevet til 0 i Kejrup Gods, det Luunbjerg-selskab, der ejer biogasselskabet i Hans Luunbjerg-koncernen.
Det fremgår af det netop offentliggjorte 2023-regnskab for Luunbjerg Invest, moderselskabet for Luunbjergs-selskaber og Kejrup Gods.
Luunbjerg Invest hæfter sammen med Kejrup Agro ApS, Kejrup Gods A/S og Hans Jacob Luunbjerg Hovgaard solidarisk for bankgælden i Kerteminde Biogas ApS.
"Det er usikkert hvor stor resthæftelsen for bankgæld efter sikkerheder vil blive, og det er tillige usikkert, hvordan fordelingen mellem kautionisterne vil blive," hedder det i regnskabet for Luunbjerg Invest.
Den 21. juni i år blev der vedtaget en rekonstruktion af Luunbjergs biogasselskab, og på torsdag i næste uge skal et forslag til rekonstruktion drøftes i skifteretten i Odense.
Rekonstruktør Preben Jakobsen fra Gorrissen Federspiel har tidligere sagt til TV 2 Fyn, at - biogasanlægget med den kapacitet, der er angivet i tilladelserne, ikke kan skabe tilstrækkelig omsætning til at løbe rundt, og at anlæggets tilladelser er under genbehandling og afhængigt af en udvidelse for at kunne blive rentabelt.
I det netop offentliggjorte regnskab for moderselskabet Luunbjerg Invest er der et underskud før skat på knap 41 millioner kroner.
Selskabet kautionerer for mellemværender mellem bankforbindelsen og Kejrup Agro A/S, Kejrup Gods ApS og Kerteminde Biogas ApS. Den samlede gæld var ved udgangen af regnskabsåret på og gæld på 71,7 millioner kroner
Selskabets ledelse forventer dog på baggrund af indgåede aftaler med pengeinstitutter, at likviditeten vil være tilstrækkelig til at kunne fortsætte driften i det kommende regnskabsår, hedder det.
I øvrigt har Luunbjergs biogasselskab ændret revisionsfirma efter, at selskabets tidligere revisor Jens Faurholt sidste gav regnskabet en såkaldt "afkræftende konklusion".
I revisorsprog betyder det ifølge Danske Revisorer, at regnskabet ikke er retvisende eller er mangelfuldt.
Den kraftige revisor-reaktion skyldes, at Hans Luunbjerg havde ændret regnskabspraksis i datterselskabet Kerteminde Biogas, så de bygninger, der bruges til biogasproduktion, blev betragtet som investeringsejendomme og forbedrede regnskabet med 23,2 millioner før skat.
Så et underskud blev et overskud.
Den nye revisor Stefan Dracea fra PriceWaterhouseCoopers bemærker blot under usædvanlige forhold, at selskabet har ændret regnskabspraksis for sine anlægsaktiver - ikke hvordan eller hvorfor.
Den ændrede regnskabspraksis forringer 2023-regnskabet i Kerteminde Biogas med 18 millioner kroner, men påvirker ikke egenkapitalen.
Egenkapitalen i Luunbjerg Invest var i årets regnskab 35 mod 76 millioner kroner i 2022.
Hvordan fungerer det, hvis en eventuel straf først bliver udmålt efter salget af anlægget?
- Helt lavpraktisk beder vi alle om at opgøre deres krav per given dato, og det er dem, vi betaler. Hvis vi har kreditorer, vi har kendskab til, som ikke har indgivet krav, så kunne en model være at reservere penge indtil deres krav kan opgøres. Det får altså ikke direkte konsekvenser for en ny ejer, forklarer Preben Jakobsen.
Rekonstruktøren oplyser, at flere mulige købere og investorer har meldt sig på banen - også selvom man stadig mangler klarhed over tilladelserne til biogasanlægget.
TV 2 Fyn spurgte Hans Luunbjerg, hvordan han forholder sig til politianmeldelserne af hans virksomhed.
- Det må vi tage, som det kommer, svarer han og tilføjer, at han ikke ønsker at kommentere yderligere.
Fik behandlet 32 egne sager i sin borgmestertid - men erklærede sig ikke inhabil en eneste gang
Tidligere borgmester Hans Luunbjerg erklærede sig ikke på noget tidspunkt inhabil i behandlingen af sine sager mens han var borgmester.
Mens Hans Luunbjerg var borgmester i Kerteminde Kommune fra 2014 til 2017 fik han behandlet intet mindre end 15 byggesager, syv sager om landzone og husdyrbrug og ti sager inden for miljølovgivning og tilsyn.
Alle indsendt som privatperson, som landmand eller ejer af Kerteminde Biogas, mens han var borgmester. Det skriver Kjerteminde Avis.
Tidligere har Kammeradvokaten erklæret Hans Luunbjerg inhabil, men det gjorde eksborgmesteren tilsyneladende ikke en eneste gang selv. Det viser den gennemgang af sagerne, som Kerteminde Kommune netop har afsluttet.
Ifølge Kjerteminde Avis, og bilag til dagsordenen for byrådsmødet, henvendte Hans Luunbjerg sig 13 gange via sin borgmestermail til kommunens medarbejdere angående sine sager som privatperson. Medarbejdere, som Hans Luunbjerg var øverste chef for.
Undgik omfattende undersøgelse
Én af de sager, eksborgmesteren fik behandlet, mens han havde borgmesterkæden om halsen, var godkendelsen til udvidelse af Kerteminde Biogas.
Her var kommunens sagsbehandlere længe i tvivl, om udvidelsen skulle kræve en grundig miljøvurderingsundersøgelse - en såkaldt VVM-redegørelse.
Ifølge Kammeradvokat-undersøgelsen fra 2023 og dokumenter, som TV 2 Fyn og Kjerteminde Avis har fået aktindsigt i, havde kommunens sagsbehandlere faktisk besluttet sig for at dømme VVM-pligt, ligesom et uvildigt rådgivningsfirma havde gjort det samme.
Den VVM-pligt blev dog ikke til noget alligevel. Sagen endte med at blive behandlet administrativt og ikke politisk. Der blev ikke høringsperiode for offentligheden, ligesom de særligt sårbare naturområder tæt på biogasanlægget ikke blev grundigt miljøvurderet. Hvorfor vides ikke.
Gennemgangen af sagerne er foretaget, efter 21 ud af 25 lokalpolitikere i kommunen stemte for forslaget tilbage i marts.
Hans Luunbjerg ønsker ikke at udtale sig.
Hemmeligt Novo-byggeri i fuld gang: Her er, hvad de bygger
Novo Nordisk er i fuld gang med at forme sin nye odenseanske produktionsvirksomhed i Odense.
38.000 kvadratmeter i alt viser oplysninger, som Novo selv har videregivet til Odense Kommune.
Og lige om lidt lukker medicinalgiganten op for detaljer om byggeprojekt og produktionen i Odense.
Dag for dag vokser Novo Nordisks gigantiske byggeri i Tietgenbyen i Odense.
Entreprenørmaskiner, støbesjak og kraner er ved at forme den store arbejdsplads i den østlige del af Odense, og ud over fundamenter er byggeriet nu også ved at skyde i højden.
Men endnu har Novo Nordisk ikke officielt meldt ud i offentligheden, om man har besluttet sig for at bygge i Odense, hvor mange medarbejdere, man har ansat, eller hvad man helt præcist skal producere.
Men det sker meget snart, erfarer TV 2 Fyn.
38.000 kvadratmeter
Ifølge Novo Nordisks oplysninger før byggestart til Odense Kommune er det igangværende byggeprojekt det første store projekt på grunden.
- Der etableres omtrent 38.000 kvadratmeter på den sydlige del af grunden bestående af otte produktionshaller kaldet “Suiter” samt kontorfaciliteter med kantine og teknik. Bygningen bliver i to etager, hedder det i en korrespondance fra kommunens byggearkiv.
Det fremgår, at Novo op til byggestart har ansøgt om dispensation for bygningsreglementet for det energitab, der fremkommer af, at ledningsnettet skal fremføres gennem tykt beton, og at løsningen kan være at skrue op for brugen af solceller på byggeriet.
Fabrikken har nemlig store krav til holdbart beton på både terræn- og etagedæk, da der skal være tunge maskiner, håndteres og oplagres store mængder produktionsmateriale på underlaget.
Det fremgår dog også af korrespondancen med Odense Kommune, at kommunen ikke mener, der skal en dispensation til.
Dagslys i produktionen
Der ansøges i korrespondancen før byggestarten også om dispensation for kravene til dagslys i produktionslokalerne. Dagslyset er ikke på niveau med krav i byggereglementet, men ifølge TV 2 Fyns oplysninger har også den udfordring fundet en løsning.
Der er fra alle produktionslokaler udsyn til det fri igennem to glasvægge samt store ovenlysvinduer.
Novo Nordisk har igennem en længere periode søgt medarbejdere til fabrikken i Odense, der formodes at skulle producere emballage til Novos produkter.
Novo flytter jordbunker og søger folk i bundter: Men vil stadig ikke bekræfte start i Odense
Hvad laver Novo Nordisk egentlig i Tietgenbyen?
Siden juli måned har masser af entreprenørmaskiner planeret og skubbet rundt med jord på Novos grund ud mod Niels Bohrs Allè, men Novo selv ønsker ikke at oplyse, hvad der arbejdes med, eller hvornår man træffer beslutning om at bygge sin nye fabrik i Tietgenbyen.
- Vi afventer stadig resultatet af vores interne godkendelsesproces, før vi kan kommunikere den endelige beslutning om at igangsætte byggeriet sidst på året.
- Vi kan derfor endnu ikke give informationer om vores rekrutteringer, hedder det blandt andet i svaret fra Anne Margrethe Hauge, der er Global Media Senior Manager.
Masser af ubesvarede spørgsmål
Hun har ikke svaret på TV2 Fyns spørgsmål om, hvornår processen for endelig beslutning af byggeriet er afsluttet og meldes offentligt ud.
Heller ikke hvornår arbejdet på første etape af byggeriet sendes i udbud, eller hvor mange medarbejdere, NOVO indtil dato har ansat.
Alt er ellers snart på plads. Odense Kommune har sørget for lokalplan og miljøgodkendelse, Og Novo har i mere end et halvt år søgt masser af medarbejdere til sitet i Odense.
Lang jobliste
I foråret ansatte Novo Nordisk Kim Ottosen som Director Site and Facility, uden at hverken Kim Ottesen eller Novo Nordisk dog ville bekræfte hans tilknytning til Odense-projektet.
TV2 Fyn kunne ved samme lejlighed konstatere, at Novo Nordisk har søgt efter procesoperatører, kommunikations-og HR-medarbejdere, test-chef til produktionslinjerne, en projektdirektør til fill and finish - det vil sige påfyldning af præparater - og en Senior Engineering Project Manager til Odense-området.
Og listen af jobopslag i Odense-området er lang. Siden maj er der blandt andet søgt efter følgende:
Jobopslag fra Novo Nordisk i Odense
Communications and Public Affairs Lead
Senior HR Business Partner
Test Material Coordinator
Senior Manager
Project Manager
Pas-X Professional
Validation Responsible
Senior Project Manager Site Development
Associate Manager to Production Support Team
Senior Maintenance Engineer
Operational Responsible
Senior Quality Engineer
Experienced Automation Engineer
Assembly Specialist Medical Devices
Senior Project Manager - Construction Coordination
Site Construction Manager
Cost Controller
Senior Finance Controller
Operation Responsible
Proces Supporter Pipeline
Enginering Responsible
Senior Automation Engineer
Senior IT Responsible
Head of PMO (projektstyring)
Senior Validation IT QA.
Tusindvis af danskere tvinges til lån fra Skat, hvis de ikke handler snart
Mere end 700.000 danskere får snart et nyt lån hos myndighederne, hvis ikke de gør noget aktivt for at vælge det fra.
De fleste berørte boligejere har allerede fået et brev om lånet i deres e-Boks om det såkaldte tillægslån til Vurderingsstyrelsen, og langt størstedelen af dem, der endnu ikke har fået det, får det i løbet af onsdagen, oplyser styrelsen til TV 2.
Her har de også fået besked på at handle inden 31. december i år, hvis de ikke vil have lånet, fremgår det af brevet.
- Der er potentielt rigtig mange, der kommer til at få et lån, som de først kender til nu, og som de nok gerne ville være fri for, da der for mange er tale om små beløb, siger Henning Boye, der er chefkonsulent og skatteekspert i revisionsfirmaet BDO.
Kort fortalt skyldes lånet, at myndighederne ikke vil risikere, at boligejerne bliver for hårdt ramt af nye boligskatteregler, men det kan altså ende som en irriterende og unødvendig sten i skoen – og den kommer ovenikøbet med en rente, der ikke er fradragsberettiget, lyder det fra Henning Boye.
Han forklarer, hvorfor man overhovedet bliver tilmeldt lånet, og hvorfor det i langt de fleste tilfælde giver mening at framelde sig det.
Skyldes systemfejl
I forvejen er mange boligejere en del af den såkaldte indefrysningsordning, som de er blevet tilmeldt automatisk, i forbindelse med at det nye boligskattesystem trådte i kraft.
Det indebar i første omgang indefrysning af stigende grundskyld, men fra 1. januar 2024 blev det udvidet til også at omfatte stigninger i ejendomsværdiskatten.
Det betyder, at boligejere, hvis ejendomsskat og grundskyld stiger, har fået en rabat. Rabatten udgør forskellen mellem det, de skal betale i 2024, og det, de skulle have betalt, hvis ikke deres ejendomsskat og grundskyld var steget som følge af de nye regler.
Dog har det vist sig, at Vurderingsstyrelsens it-system ikke kan finde ud af at udregne rabatten for 2024 og 2025, hvis enten ejendomsskatten eller grundskylden er steget meget, mens den anden er faldet.
Det har resulteret i, at der altså nu er omkring 720.000 boligejere, som har fået en for stor skatterabat – og omkring 660.000 af dem forventes at blive berørt med under 5000 kroner, skriver dr.dk.
- Ulempen er den samme som ved kviklån
Dermed står de boligejere nu til skattesmæk i det nye år, og det er derfor, de nu bliver tilmeldt det nye tillægslån, så de undgår at blive tvunget til at bøde for det mulige skattesmæk, forklarer Henning Boye.
- Det bliver et stort mismask, og ulempen er den samme som ved kviklån – det er ikke nødvendigvis store beløb, men over tid vokser det sig større og større på grund af renter. Renter, som mange ikke er klar over, at de betaler, før hammeren falder, siger han.
Vælger man ikke tillægslånet fra, vil lånet blive oprettet, når årsopgørelsen for 2024 er gjort op i marts 2025. Det er først her, Vurderingsstyrelsen kan regne ud, hvad man mangler at betale.
I 2025 vil der igen blive oprettet et lån, hvor beløbet også først vil fremgå, når årsopgørelsen for 2025 ligger klar i 2026, forklarer Henning Boye.
Herfra fortsætter lånene som udgangspunkt, indtil den dag man sælger sin bolig, hvis ikke man vælger at betale det tilbage inden.
I mellemtiden bliver der tilskrevet renter, som i 2025 er på 2,66 procent per år, fremgår det af brevet fra Vurderingsstyrelsen. Ifølge DR kan den ændre sig fra skatteår til skatteår og dermed både stige og falde.
Vil oftest give mening at sige nej tak
Spørger man Henning Boye, vil det i langt de fleste tilmelde give bedst mening at fravælge tillægslånet.
Det skyldes, at det slet ikke er sikkert, at man får et skattesmæk, eftersom årsopgørelsen opgøres ud fra mange forskellige poster i ens økonomi, siger han.
Samtidig har langt fleste af de berørte boligejere fået maksimalt 5000 kroner for meget i rabat, og den gennemsnitlige dansker får omkring 6000 kroner tilbage i Skat, lyder det.
- Så man siger nej tak til tillægslånet, vil mange blot få mindre tilbage i Skat, end de ellers havde fået. De ville ikke opdage det eller undre sig over det – men myndighederne tør ikke løbe den risiko, og derfor står vi nu med de her mulige lån, siger han.
Sådan kan du tjekke og afmelde
Hvis du gerne vil framelde dig tillægslånet, skal det ske via en blanket hos Vurderingsstyrelsen. Her kan du både framelde dig lånet for 2024 og 2025.
Men hvis du først vil tjekke, om du er i risikozonen for restskat og tillægslån, har styrelsen også lavet en guide til dette.
Han vurderer, at dem, der står til skattesmæk, vil få "overskuelige regninger", dog uden at ville sætte beløb på.
Selv hvis man er en af dem, der står til at skulle betale restskat, giver det bedst mening at fravælge lånet, hvis man ikke har brug for det, siger han.
- Hvis man har en anstrengt økonomi, kan det være fornuftigt at bruge muligheden. Men man skal være bevidst om, at beløbet vil være vokset, hvis man først betaler det tilbage, når man sælger sin bolig om 15 eller 30 år, siger han.
I teorien kan du også lave en frivillig skatteindbetaling allerede nu for at undgå både restskat og tillægslån – men heller ikke dét vil give mening, vurderer Henning Boye, fordi der netop er mange, som slet ikke vil få et skattesmæk.
Våben og julegaver stjålet under indbrud
Julen er højsæson for indbrud, og allerede her i begyndelsen af december kan det ses i politiets døgnrapport.
På Vædderen i Svendborg fik en eller flere ubudne gæster tvunget sig adgang til et hjem ved at opbryde et vindue. Der blev stjålet et luftgevær og vildtkamera. Indbruddet fandt sted mellem 1. og 3. december.
I samme periode havde indbrudstyve også været på spil på Ølstedvej i Broby. Flere poser med julegaver og en flyttekasse med brugskunst var efterfølgende forsvundet. Der var skaffet sig adgang til boligen via en ulåst hoveddør.
Fyns Politi har det seneste døgn modtaget syv anmeldelser om indbrud.
Varmen slukkes onsdag for flere odenseanere i den sydlige del af byen. For nogen i helt op til syv timer.
For beboere i Odense SØ skal der findes tykke sokker og varme trøjer frem i tidsrummet fra klokken 7 til 16.
I Odense SV lukkes for varmen på Holkebjergvej, Smallemålet og Virkensbjerget mellem klokken 7.30 og cirka 15. På Tybrindvænget i Odense M skal der ekstrasokker på mellem klokken 8 og 12.
Fjernvarme Fyn skriver på sin hjemmeside, at lukningen skyldes arbejde på varmeledningerne. Den rammer i alt 123 husstande.
Orkan væltede kæmpekran - sådan har Lindøværftet ændret sig
Det er nøjagtig 25 år siden, Lindøværftets store portalkran blev lagt ned af en af danmarkhistoriens værste orkaner. “Decemberorkanen”, der ramte Danmark 3. december 1999, væltede Lindøværftets 3.500 ton tunge og 114 meter høje portalkran med et vindstød på op mod 56 meter i sekundet. I dag stikker en ny kran op på Lindøværftet.
Det er nøjagtig 25 år siden, Lindøværftets store portalkran blev lagt ned af en af danmarkhistoriens værste orkaner. “Decemberorkanen”, der ramte Danmark 3. december 1999, væltede Lindøværftets 3.500 ton tunge og 114 meter høje portalkran med et vindstød på op mod 56 meter i sekundet. I dag stikker en ny kran op på Lindøværftet.
Orkan væltede kæmpekran - sådan har Lindøværftet ændret sig
Det er nøjagtig 25 år siden, Lindøværftets store portalkran blev lagt ned af en af danmarkhistoriens værste orkaner. “Decemberorkanen”, der ramte Danmark 3. december 1999, væltede Lindøværftets 3.500 ton tunge og 114 meter høje portalkran med et vindstød på op mod 56 meter i sekundet. I dag stikker en ny kran op på Lindøværftet.
LYD
DEL
LYD
DEL
Risiko for regn i løbet af dagen - men vejrskifte lurer
Dagen starter med regnbyer over det meste af Fyn.
Temperaturen vil ligge på mellem to og tre grader, og vinden vil være svag til let fra østlig retning, oplyser TV 2 Vejret.
Henad onsdag aften ophører regnen helt, og vinden aftager en anelse. Temperaturen vil være uændret natten til torsdag.
Snehvide var i livsfare - nu skal forbud drøftes i Folketinget
Et borgerforslag om at forbyde salg, køb og distribution af nikotinposer med snus har fået over 50.000 støtter, meddeler Folketinget tirsdag på sin hjemmeside.
Det betyder, at forslaget vil blive debatteret i Folketinget som et beslutningsforslag.
Borgerforslaget blev offentliggjort 23. september, og her knap to en halv måned senere har det altså passeret grænsen til at komme på dagsordenen i Folketingssalen.
Borgerforslaget er blandt andet kommet i stand på baggrund af en rapport fra maj i år.
Rapporten, som DTU Sustain har udarbejdet for Miljøstyrelsen, anslår, at 5,3 millioner brugte nikotinposer hvert år ender i naturen.
Livsfarligt for firbenede
Rapporten viser også, at poserne bliver fremstillet af en form for semisyntetisk cellulose. Et materiale, som har en lighed med cigaretfiltre, og som antages at blive nedbrudt forholdsvist langsomt i naturen.
Ifølge DTU Sustain kræver det dog yderligere studier for bedre at kunne vurdere nikotinposernes nedbrydelighed i miljøet.
I sidste uge kom Dyrenes Beskyttelse, Dansk Kennel Klub, Den Danske Dyrlægeforening og Dyreværnsorganisationernes Samarbejdsorganisation med en opfordring til politikerne om at gribe ind.
- Vi skal have nikotinposerne væk fra gader og stræder, hvor de ligger kastet over alt. Det er selvfølgelig op til politikerne at finde ud af, hvordan det kan lade sig gøre, sagde Jens Jokumsen, familiedyrschef i Dyrenes Beskyttelse.
De mange smagsvarianter af nikotinposer medvirker til, at hundene får lyst til at spise dem.
Niårige Snehvide endte i livsfare, efter hun slikkede på en nikotinpose i naturen.
- Det lignede, hun var fuld. Hun gik ind i væggen, hendes hjerte bankede meget kraftigt, og hun savlede, siger ejer Flemming Malmkvist.
Bulldogs sejrer og bejler til topplacering
Der var dømt drama for alle pengene, da Odense Bulldogs gæstede Herlev Eagles tirsdag aften i den bedste danske ishockeyrække, Metal Ligaen.
Fynboerne trak sig sejrrigt ud af opgøret, der endte 1-2, og som var præget af intensitet fra start til slut.
I anden periode gjorde svenske Joakim Thelin det til 0-1 i powerplay, og mindre end syv minutter senere gjorde Jonathan Brinkman det til 0-2.
Eagles formåede at bringe spænding ind i opgøret med en reducering blot få minutter før kampens afslutning.
Bulldogs er med 39 point nu placeret alene på tredjepladsen i Metal Ligaen. Holdet har dog spillet to kampe mindre end Aalborg Pirates med 44 point på andenpladsen.
Stjerne overrasket over at se sig som hund i ikonisk blad
Mie Højlund, der til dagligt spiller i Odense Håndbold, er dukket op i Andeby.
I det nyeste Anders And-blad er hun nemlig med - dog ikke som and, men som hund.
- Jeg blev spurgt, om jeg ville være en and eller en hund, og så sagde jeg en and, og så blev jeg en hund, så det er helt perfekt, siger Mie Højlund med et grin.
Det er en stor ære at optræde i bladet, mener hun.
Hun er ikke det eneste fynske sportsnavn, der har fået sin helt egen karakter. Det har også badmintonspiller Viktor Axelsen.
Får vi hvid jul i år? Nu kommer DMI med sit bedste bud
Månedsprognosen fra DMI er landet, og her kommer instituttet med sit bedste bud på, om vi kan forvente dalende sne i juledagene.
Det bliver overvejende skyet med lidt regn af og til i den sidste uge af december.
Temperaturerne vil ligge på mellem en og syv grader i dagtimerne og mellem minus tre og fem grader i nattetimerne.
Går du og drømmer om en hvid jul, er der nedslående nyt. DMI varsler nemlig, at der kun “måske kommer enkelte snebyger”.
- Svage lavtryk og fronter forventes at nå frem til landet fra vest. Det giver mildt vejr og kun en lille chance for hvid jul, lyder det.
Statistisk set er der syv procent chance for hvid jul, og det tal er ikke blevet højere i prognosen, fastslår DMI.
Hotel-mastodont giver anderledes julegave til trængte familier
Den fynske hotelkæde Milling Hotels giver en ekstra julegave til trængte familier.
De uddeler med andre ord gratis hotelovernatninger, som kan bruges hele næste år på et af kædens hoteller.
Ejeren af hotellerne, Dorte Milling, ved endnu ikke, hvor mange ansøgninger, de får. Men hun regner med, at minimum 25 familier får gavn af tilbuddet.
Kommune er "kommet i tvivl" - kryber til korset efter heftig Tinderbox-debat
Et af de helt store spørgsmål, der har floreret siden weekenden, har været, om den ultrapopulære festival Tinderbox har været afholdt ulovligt, og om den kan fortsætte i fremtiden.
Tirsdag var lektor på Juridisk Institut på Syddansk Universitet Jøren Ullits ude henvise til en manglende lovhjemmel, og nu tager Odense Kommune bladet fra munden.
I et skriftligt svar til TV 2 Fyn skriver By- og Kulturforvaltningen, at der gennem en årrække har været afholdt koncerter og andre arrangementer i Tusindårsskoven, og at forvaltningen vurderede, at “det var muligt at afholde Tinderbox uden at være i konflikt med gældende plangrundlag”.
Lægger sig fladt ned
Den eksisterende lokalplan er fra 1992, og i den står, at der “kun opføres mindre bebyggelse, som er nødvendig for områdets drift som friareal og græsningsareal for kreaturer”.
Men selvom koncerter ikke er nævnt i planen, er kommunen kommet i tvivl, erkender den:
- Selvom Planklagenævnets afgørelse om Dyrskuepladsen ikke kan overføres direkte på plangrundlaget for Tusindårsskoven og Tinderbox, er forvaltningen dog kommet i tvivl om, hvorvidt det eksisterende plangrundlag er et tilstrækkeligt sikkert grundlag for fortsat afholdelse af arrangementer i Tusindårsskoven, skriver forvaltningen.
By- og Kulturudvalget går nu i gang med at udarbejde en ny lokalplan, der skal “modernisere og dermed fremtidssikre området i forhold til afholdelse af arrangementer”.
- Denne lokalplan forventes at kunne fremlægges til endelig politisk behandling for byrådet i foråret 2025.
Borgmester Peter Rahbæk Juel og rådmand Søren Windell har inviteret foreningen Dyrskuepladsens Naboer til et såkaldt dialogmøde om emnet torsdag eftermiddag.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her