En halv million kroner for en lappeløsning: - Vi kan ikke vente
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
I 2018 stemte borgere i Kerteminde nej til et sluseprojekt, der skulle sikre byen mod højvande. Nu bygger Gitte Klindt Pedersen og beboere på Feden en barriere for egen regning.
En halv million kroner for en 400 meter lang barriere.
Det er, hvad beboerne på Feden i Kerteminde skal hive op af egen lomme, hvis de vil sikre deres huse mod oversvømmelser.
- Det er en lappeløsning, men vi kan ikke vente på kommunen, siger Gitte Klindt Pedersen.
Op imod 3.000 borgere vil blive midlertidigt hjemløse og byen stå i vand, hvis der ikke findes en løsning på at klimasikre Kerteminde, viser en rapport fra den 21. oktober.
Fynsk havneby står til at drukne: 3.000 mennesker kan miste deres hjem
Halvdelen af borgerne i Kerteminde by risikerer at blive midlertidigt hjemløse som følge af fremtidens stormfloder, viser en ny rapport.
3.000 borgere i Kerteminde står til at miste deres hjem, hvis der ikke i tide findes en løsning. Det viser en ny rapport, som Syddansk Universitet står i spidsen for.
I værste tilfælde vil omkring 40 procent af byens boliger oversvømmes, mens mere end hver anden erhvervsbygning rammes.
- Jeg synes, det er skræmmende. Der er jo ikke nogen mennesker, der ville bo her eller flytte hertil, hvis det skete, siger Vibeke Iversen, der bor ud til vandet i Kerteminde.
Men hun bevarer håbet for Kerteminde, og det samme gør Charlotte Larsen, der bor i første række til vandet.
- Så længe vi kan blive boende, bliver vi boende. Alt det unikke, der er her i Kerteminde, det tror jeg ikke, forsvinder. Men det er bestemt et samfundsproblem, som vores politikkere bør kigge på, siger Charlotte Larsen.
Det kommer til at ske i Kerteminde i 2071-2100
Ved en 100-års hændelse vil vandstanden stige med 130 centimeter.
40 procent af boligerne oversvømmes og gør op imod 3.000 borgere midlertidigt hjemløse.
55 procent af erhvervsbygninger oversvømmes.
De samlede skader vurderes til at koste 1,4 millarder kroner.
Ved en tiårshændelse vil vandstanden stige med 60 centimeter.
23 procent af boligerne oversvømmes.
De samlede skader vurderes til at blive 750 millioner kroner.
Alle scenarier vil medføre, at 43-50 procent af sommerhusene oversvømmes.
Kilde: Rapport "Når stormfloderne rammer bliver Danmark mindre og tusinde af danskere klimaflygtninge"
Har råbt vagt i gevær siden 2017
Det kommer ikke bag på borgmester Kasper Ejsing Olesen (S), at Kerteminde står til at blive oversvømmet.
- Jeg står tilbage med en følelse af afmagt, for det er ikke ny viden for os, siger han.
Han har råbt op om det siden 2017, hvor de i kommunen forsøgte at løse problemet, fortæller han.
- Vi ser med dybeste alvor på det her problem. Tilbage i 2017 havde vi et projekt liggende klar med sluser og diger, så der netop ikke ville komme de her udfordringer for husejerne, når vandet stiger. Men det kom vi ikke igennem med, og en af årsagerne var, at vi er styret af en anlægsramme, siger han.
Det er ikke kommunen selv, der bestemmer, hvor mange penge de må bruge på anlæg om året. Og som det ser ud lige nu, er rammen ikke stor nok, mener borgmesteren.
- Når vi ser, hvad projektet koster, så svarer det til, at vi i to år ikke må bruge penge på andet. Og det er simpelthen ikke en mulighed. Vi kan ikke drive en kommune, hvor vi ikke kan lave nogle af de andre ting, siger han og nævner blandt andet reparation af veje, cykelstier og daginstitutioner som eksempler.
Han håber, at kommunen får mulighed for at bruge flere penge på anlæg, så de kan komme i gang med klimatilpasningsprojekterne.
- Jeg håber jo rigtig meget, at rapporten gør, at Christiansborg-politikerne nu endelig må tage sig sammen til at gøre noget ved det her. Jeg har råbt op om det her hver eneste gang, jeg har talt med et folketingsmedlem siden 2017, siger Kasper Ejsing Olesen.
Se her, om din adresse vil blive oversvømmet
Følgende adresser ser ud til at blive oversvømmet ved en 100-årshændelse inden for det 21. århundrede:
Solsikkevej
Syrenvej
Skovmærkevej
Hindsholmvej langs kysten
Møllevej
Nørrevænget
Nørregade
Møllevænget
Asylgade
Askvej
Fiskergade
Lillestranden
Reberbanen
Langegade
Kattestræde
Vaffelhuset
Langegade
Strandgade
Strandvejen
Longsvej
Enghaverne
Dosseringen
I. A. Larsensvej
Havnegade
Skyttegade
Fåredammen
Fribertsvej
Pal. Müllersvej
Kystvej
Østergade
Jollehavnen
Iskajen
Skovvej
Hinkesvej
Enggade
Tyveleddet
Delvist oversvømmet:
Vejlevangen, inkl. PadelHouse
Strandvangen
Kohaven
Damsgårds Alle
Tårup Strandpark
Røllikevej
Ærenprisvej
Hans Schackvej
Skolegade
Præstegade
Egevej
Borgmester Hansensvej
Vestergade
Elmevej
Klintevej
Skrækkenborg-kvarteret
Lundsgårdsvej
- Det kunne ske i overmorgen
Det er svært at sige, hvornår en 100-års hændelse forekommer, lyder det fra Sebastian Mernild, der er klimaforsker og står i spidsen for den nye analyse.
- I teorien kommer den statistisk en gang hvert 100 år, men det er ikke sikkert, der går 100 år. Det kunne ske i overmorgen, om fem år eller 28 år, siger han.
Han forklarer, at naturkatastrofer vil ske hyppigere og være mere intense. Frem mod slutningen af det 21. århundrede vil 100-års hændelser blive til tiårshændelser, og tiårshændelser vil komme til at forekomme en gang om året.
- Hvis man bare gør, som tingene er i dag, så kan man forvente, at konsekvenserne beskrevet i rapporten kommer til at ske. Men hvis man begynder at planlægge sig ud af det på forskellig vis, for eksempel ved at bygge nogle diger, så vil skadesvurderingerne falde i værdi, siger Sebastian Mernild.
- Selvfølgelig koster det at investere i klimasikring, men hvis man skulle være uheldig at blive ramt af gentagne oversvømmelser, som videnskaben lægger op til, så vil jeg mene, at omkostningerne er lavere ved etablering end de potentielle skader, siger Sebastian Mernild.
Se her, hvordan fritid, skole og erhverv rammes
Great Northern Golfbanen
Parkeringspladserne ved Great Nothern
Vandreområderne Sybergland og Kløverstien i Kerteminde
Kerteminde Camping
Koldkrigsbunker Kerteminde
Kerteminde Byskole
Lægehuset Kerteminde
Fjordly Plejehjem
Fjord&Bælt
Tornøes Hotel
Jordemorcenter
Kerteminde Håndboldklub
Restaurant Rudolf Mathis
Albanigades Fisk Og Vildt
Kerteminde Roklub
Kerteminde Boldklub
Kerteminde Vandrerhjem
Lundsgaard Gods
Amanda-statuen
Ovenstående er blot et udpluk af, hvad der oversvømmes i tilfælde af en 100-årshændelse i 2071-2100.
I alt vil 26 offentlige bygninger blive oversvømmet, herunder fem skoler og tre daginstitutioner.
Løsningen findes, men det har endnu ikke kunnet lade sig gøre at føre projektet ud i livet. Ved en afstemning i 2018 stemte 71 procent af borgerne imod dige- og sluseprojektet.
- Det gik ud på, at borgerne selv skulle administrere 50 millioner kroner. Det kunne vi ikke klare. Det skal man have en kommunal myndighed til at gøre. Men de kunne ikke være med, for det ville tage hele deres anlægsramme, siger Gitte Flindt Pedersen, der bor i første række til vandet.
Derfor har hun stået i spidsen for at indsamle en arbejdsgruppe, hvor hun bor.
- Vi har ikke kunnet få alle med, men vi har taget dem, der ville, og det har været nok til, at vi har råd til at købe en barriere, siger hun.
Barrieren kommer ikke til at beskytte hele byen, men kan sikre Feden, der består af cirka 200 ejendomme. Det er en lappeløsning i forhold til sluseprojektet, siger de.
- Slusen kunne være fantastisk. Den dækker stort set os alle i den indre by og ind gennem fjorden også, siger Merete Horn Reeckmann, der også er en del af arbejdsgruppen.
Men de forventer ikke, at den kommer inden for nærmeste fremtid, og efter 100-års-hændelsen i oktober 2023 tør de ikke vente længere, forklarer Gitte Flindt Pedersen, der har oplevet flere oversvømmelser med vand i kælderen i de 31 år, hun har boet på Feden.
Et sluseprojekt i skuffen
Borgmester Kasper Ejsing Olesen (S) forstår godt, hvorfor borgerne sætter projektet i gang.
- Det havde jeg nok også gjort, hvis jeg boede i det område. Men hvis jeg skal se det fra hele byens side, så er det jo en lappeløsning, siger han.
Han har haft et sluseprojekt liggende i skuffen siden 2018, men han er ikke klar til at tage det op, før der bliver åbnet for, at de i kommunen må bruge flere penge på anlæg.
- Grunden til, at vi ikke selv kan gøre noget ved det i kommunen, er, at vi er styret af, hvor mange penge vi må bruge på anlæg om året. Når vi ser, hvad projektet koster, så svarer det til, at vi i halvandet år ikke må bruge penge på andre steder. Det er simpelthen ikke en mulighed, siger han.
Hans appel til Christiansborg-politikerne lyder derfor:
- I det år, hvor vi skal lave projektet, der skal vi have en udvidet anlægsramme.
Brug for faglig ekspertise
Ifølge Nina Baron, forsker i miljøtilpasning og ph.d. i miljøsociologi, skal vi udvide måden, vi tænker klimasikring.
- Vi har levet i en verden i rigtig mange år, hvor vi overordnet har troet, at vi kunne styre naturen. Klimaforandringer har vist os, at det kan vi ikke. Vi har måske brug for at tænke lidt anderledes i stedet for at tro, at vi kan bo hvor som helst, og vi kan fikse alting, siger hun.
Fra statslig side kunne man godt gøre mere – både i form af økonomisk støtte og faglig ekspertise, mener Nina Baron.
- Men jeg tror ikke, man kan lave en ”onesize fits all”. Jeg tror, dialogerne skal tages ude i lokalområderne.
Ved en generalforsamling den 6. november skal Gitte Klindt Pedersen og arbejdsgruppen vælge formand, regent og bestyrelse. Herefter vælger bestyrelsen, hvilken slags barriere, der skal købes.
Efter dødsulykke: Ulovligt fyrværkeri er ikke til at forudsige, siger fyrværker
kopieret!
Røgen havde knap nok lagt sig efter nytårsaften, da debatten om fyrværkeri skal gøres ulovligt, genantændte på de sociale medier.
Kommentarsporene delte sig i to, mens tømmermændene dampede af.
Anledningen til diskussionen var den nyhed, mange danskere var stået op til. 2025 var nemlig kun seks minutter gammelt, da fyrværkeri eksploderede i hovedet på en 24-årig mand. Han døde kort efter ankomsten til OUH.
Ulykken skete på Nyborgvej i Odense og noterede sig som endnu én i en ellers generelt faldende tendens. Hen over årene er færre efterhånden kommet galt af sted med fyrværkeri.
I 2019 kom 228 til skade, i år kom 210 til skade, viser opgørelser fra Ulykkesanalysegruppen på OUH.
- Det er et lavt tal, men det skal være endnu bedre. Det skal helst være nul, siger fyrværker Claus Oldenbjerg - eller Krudttossen, som hans fyrværkeriforretning hedder.
Erik Blodøkse
Her et par dage inde i januar snurrer diskokuglen stadig i hans butik på landevejen mellem Bellinge og Verninge sydvest for Odense. Mellem sjove hatte, bordbomber og serpentiner står attrapper af små, store og kæmpestore raketter, bomberør og batterier.
Claus Oldenbjerg er ved at lukke ned for denne gang, men han har indvilliget i at gå en runde for at vise, hvad for noget fyrværkeri der kan være farligt.
- Men der er ikke noget lovligt og godkendt fyrværkeri, der er farligt, hvis man håndterer det rigtigt, siger han.
- Jeg går selv på jagt, og hvis jeg render rundt med mit jagtgevær hen over skulderen med bønder i, pissefuld og skyder lidt til højre og venstre, vil der nok også ske ulykker.
Derfor mener Claus Oldenbjerg, at man skal læse den medfølgende beskrivelse af fyrværkeriet, man skal stå i god afstand, man skal have en ædru person til at tænde det, og så skal man altid have sikkerhedsbriller på udenfor.
- Også selvom du bare skal ud at tisse i hækken. Der kan komme en raket farende, og så har du mistet synet, som han siger.
24-årig død i fyrværkeriulykke i Odense
En ung mand fra Odense er død efter en fyrværkeriulykke på Nyborgvej i Odense. Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn.
- Vi formoder, at han har antændt noget hjemmelavet fyrværkeri. Fyrværkeriet er så eksploderet lige op i hovedet på ham. Han fik meget alvorlige skader i hovedet. Det var virkelig voldsomt, siger overlæge Morten Schultz Larsen fra Odense Universitetshospital, til TV 2.
Torben Jakobsen, der er vagtchef ved Fyns Politi, fortæller til Ritzau, at den unge mand blev 24 år.
Politiet har tidligere oplyst, at episoden skete kort efter midnat – nærmere bestemt klokken 00.06.
En anden person kom også til skade
Manden afgik ved døden, kort efter han ankom til OUH, skriver TV 2.
De pårørende er underrettet.
De foreløbige undersøgelser tyder ifølge vagtchef Torben Jakobsen på, at manden har antændt noget fyrværkeri, som er eksploderet tæt på hans ansigt.
- Hvad der er blevet affyret - om det er lovligt eller ulovligt - kan vi ikke udtale os om på nuværende tidspunkt, siger Torben Jakobsen til Ritzau.
Han fortæller, at der var flere mennesker i området, og at en anden person kom lettere til skade ved ulykken.
Politiet vil nu undersøge ulykken nærmere.
- Det er jo en tragisk ulykke, men derfor forsøger vi stadig at få afklaret de nærmere omstændigheder i løbet af formiddagen, siger vagtchefen.
Nede i hjørnet af forretningen hænger raketterne. Claus Oldenbjerg viser pinden på den ene af dem. Den er tyk, og holder han fat i enden, buer pinden ikke.
- Sådan her skal det være. Den er stabil, siger han og viser nogle andre raketter med en tyndere pind.
- Den her er lige til den tynde side, hvis du spørger mig.
Claus Oldenbjerg går videre over til batterierne. En stor, sort kasse til lige knap 1000 kroner står på en hylde. Det er en ”Erik Blodøkse” og den har 74 skud i sig. Han tager fat i den, trykker på den og viser, at den her ikke vælter så nemt.
- Men når man går ned i pris, går man ned i kvalitet. Stod det til mig, skulle vi ikke sælge billige batterier. Så skulle folk købe få enheder af kvalitetsfyrværkeri. Men folk vil ikke betale for kvaliteten, siger Claus Oldenbjerg.
Nemt at skaffe ulovligt fyrværkeri
Hvad der præcist skete på Nyborgvej i Odense klokken 00.06 nytårsnat – og hvorfor det skete -, er Fyns Politi stadig i gang med at undersøge.
Overlæge på OUH Morten Schultz Larsen sagde onsdag morgen til TV 2, at man formodede, at den 24-årige mand havde antændt noget hjemmelavet fyrværkeri. Men politiet er stadig sparsomme med oplysninger og kan endnu ikke fortælle, om det var lovligt eller ulovligt, der eksploderede.
Beboere rystede efter voldsom fyrværkeriulykke
Beboerne i området omkring Nyborgvej, hvor en 24-årig mand nytårsnat mistede livet i en fyrværkeriulykke, er rystede.
- Det er skræmmende tæt på. Jeg er selv 23 år. Det er en forfærdelig skæbne, at en 24-årig mand er død. Det er fuldstændig forfærdeligt, siger Louise Ejlsborg, der bor i den opgang, hvor den pågældende nytårsfest blev afholdt.
Louise Ejlsborg var ikke hjemme, da ulykken foran hendes opgang skete, men hun har brugt nytårsdag på at tørre blod væk i opgangen.
Ulykken skete, da noget fyrværkeri eksploderede i hovedet på den 24-årige.
TV 2 Fyn har talt med flere beboere, der var til stede på Nyborgvej ved midnatstid. I timevis var der ambulance og politi til stede.
Claus Oldenbjerg er dog klar over, hvor nemt det er at skaffe sig ulovligt fyrværkeri. Han har ikke selv prøvet, men han hører, hvordan det sælges på sociale medier, og hvordan man bare skal ringe til de rigtige, og så kan det blive leveret kort tid efter.
Hvis man kunne lukke mere effektivt ned for det, ville det have en effekt på de alvorlige ulykker der trods alt stadig sker. Han foreslår også, at forældre skal holde bedre øje med deres børn i december, og at fyrværkere som ham i højere grad kommer ud på skolerne og underviser i håndteringen af fyrværkeri.
- Står du først med noget ulovligt fyrværkeri, aner du ikke, hvad der sker, når du sætter ild til det, siger Claus Oldenbjerg.
I over 100 år har familien båret den, men nu er unikt arvestykke forsvundet
Mere end 100 år af Malene Nichola Grods' familiehistorie er forsvundet.
Der er tale om en dåbskjole, der gennem tiden er båret af seks generationer.
- Vi flyttede for et år siden, og jeg er bange for, dåbskjolen har gemt sig blandt noget andet tøj, som er røget til genbrug, forklarer Malene Nichola Grods til TV 2 Fyn.
Nu håber hun på, at nogen kan hjælpe hende på vej til at få den tilbage i familiens besiddelse, så fremtidige generationer kan bære den.
Landsdækkende eftersøgning
Malene Nichola Grods skrev en efterlysning på Facebook den 29. december 2024, og siden da er hendes opslag blevet delt mere end 1.200 gange.
- Det betyder meget, at så mange har hjulpet til i eftersøgningen, men desværre har ingen set kjolen, forklarer hun.
Samtidig har Røde Kors-butikker på tværs af Danmark ledt i deres butikker, men indtil videre uden held.
Dåb og bryllup til februar
Der krydses fingre for, at dåbskjolen vender hjem snart. For om få uger skal Malene Nichola Grods’ yngste søn døbes.
Den 1. februar for at være nøjagtig.
Og ikke nok med det, så skal hun også selv giftes den samme dag.
- Det ville jo være den perfekte bryllupsgave, hvis kjolen dukkede op til den dag, der betyder så meget for min familie, afslutter hun.
Har du set kjolen, er du velkommen til at kontakte Malene Nichola Grods via telefonnummeret: 42 30 47 06
Fynsk transportvirksomhed lander millionoverskud
kopieret!
Schou-Danielsen Logistik A/S fra Odense er på seks år gået fra et overskud på 81.000 kroner til i det seneste regnskabsår at tjene 7,9 millioner kroner. Det skriver virksomheden i en pressemeddelelse.
For ti år siden fusionerede transport- og logistikvirksomhederne Peter Danielsen Transport og stykgodsafdelingen i Poul Schou, og blev til SDL.
Virksomheden peger på, at transportbranchen kræver omstillingsparathed for at skabe overskud.
- Det er ikke nok for os at være dygtigst til at levere varer, vi skal også kunne tilpasse os, så vi altid er på forkant med udviklingen, udtaler Direktør Martin Danielsen, der allerede nu har en forventning om vækst i samme størrelsesorden i næste regnskabsår.
Raser efter nytårsknald: - Hent jeres affald
kopieret!
De fleste tilbragte nok den 1. januar på sofaen.
Men ikke Maria Heidi Dahl.
I regn og blæst bevægede hun sig uden for - for at samle andres nytårsaffald sammen.
- Som jeg skrev inde på Facebook, så synes jeg jo, det er genialt tænkt, at man kan køre et sted hen og fyre alt sin krudt af og lade affaldet stå, til at nogle andre måske rydder det op, siger hun.
Batterier, der før stod efterladt på vejen, er nu rykket ind til siden. Og så har hun i et Facebook-opslag opfordret de ansvarlige for affyringen til at komme tilbage og få det fjernet.
Jule-oprydning kan samle store beløb ind
kopieret!
Igen i år har fodbolddrengene fra boldklubben Marienlysts U-13 hold samlet juletræer ind.
Og det er blevet til hele 9.500 kroner på fem dage.
Pengene går til stævner, tøj og fodboldture - og det er altså sidstnævnte, der vækker størst motivation.
- Det er vigtigt at kunne komme på udlandsture, så vi kan se, hvordan det er dér og få inspiration, siger Jivara Suleiman.
For hvert juletræ, de henter og afleverer på genbrugspladsen, tjener holdet 50 kroner. Og trods små udfordringer undervejs - en saks, der driller, og grene, der er frosne, er arbejdet det hele værd, mener Sebastian Miticpuljiet.
- Jeg synes, det er rigtig hyggeligt, og det betyder meget at kunne komme på udlandsture, siger han.
Fynske sygehuse har behandlet flere alvorlige fyrværkeriskader
kopieret!
Odense Universitetshospital har i Odense og Svendborg behandlet omkring 20 fyrværkeriskader dette nytår, hvoraf syv til otte har været alvorlige, oplyser overlæge og professor Jens Lauritsen på Ortopædkirurgisk, OUH.
I hele Region Syddanmark er 57 personer blevet behandlet for fyrværkeriskader. Det er det højeste antal i hele landet, og en stigning i forhold til sidste år, hvor 51 blev behandlet.
Også på landsplan er der sket en lille stigning.
- Den mest alvorlige ulykke vi har haft, er den tragiske ulykke hvor en 24-årig mand mistede livet, siger Jens Lauritsen.
I regionen var der flest ulykker med batterier, raketter og indendørsfyrværkeri. Primært mænd er kommet til skade.
Politiet opgiver eftersøgning af 70-årige Poul
kopieret!
Siden 27. december har politiet ledt efter 70-årige Poul Frank Andersen, efter han den 26. december forlod sin bopæl i Årslev.
Eftersøgningen indstilles nu, efter politihunde, helikopter og droner har ledt i et større område omkring den 70-åriges bopæl.
Fyns Politi har løbende fået henvendelser fra befolkningen, som alle er blevet fulgt op. Men disse har heller ikke givet noget resultat, oplyser politikredsen.
- Der har været tale om en grundig eftersøgning, men vi må indse, at vores muligheder er ved at være udtømte. Hundene har ikke fået fært og dronerne har ikke kunnet se noget. Vi er nu på syvende døgn, siden Poul Frank Andersen forlod sin bopæl, og uden nye konkrete tips eller spor har vi udtømt vores muligheder, siger politikommissær Lars Sønderskov Kristensen fra Fyns Politi.
Hvis man har oplysninger om Poul Frank Andersens opholdssted – eller hvis man har set ham - bedes man ringe til Fyns Politi på telefon 114.
Poul Frank Andersen beskrives som en mand på 70 år med hvidt hår og gråt fuldskæg, iført sort eller grå kedeldragt.
Knivdrama i supermarked - kan du genkende denne mand?
kopieret!
- Det er et røveri, hænderne op. Giv mig pengene, råbte en ung mand under et væbnet røveri i Rema 1000 på Jernbanevej i Nørre Aaby.
Røveriet fandt sted den 29. december 2024 klokken 20.23, hvor den maskerede gerningsmand henvendte sig ved kassen.
Fyns Politi har tidligere udsendt et signalement, og nu deler politikredsen også billeder af manden, som står bag røveriet. Kender du manden, eller kender du til oplysninger der kan bringe politiet nærmere en opklaring, kan du ringe 114.
Gerningsmanden beskrives som en mand på 18-25 år, 180-185 centimeter høj og med spinket kropsbygning. Mandens hudfarve er lys og han talte dansk. Manden var iført en sort jakke med et hvidt mærke på venstre skulder og et mindre hvidt logo på venstre bryst.
Desuden var han iklædt en mørk hættetrøje under jakken, mellemblå jeans og mørke kondisko.
Han var maskeret med tørklæde eller halsedisse til op over næsen og havde hætten trukket over hovedet, samt iført mørke handsker. Gerningsmanden var bevæbnet med kniv og undløbet med de stjålne kontanter i en blå Rema 1000-pose.
Fyns Politi oplyser i øvrigt, at der er sikret DNA-spor på gerningsstedet, som politiet venter analysesvar på.
Leder efter flere spor
På overvågning fra gerningsstedet ses manden løbe alene i vestlig retning ad Svinget efter røveriet.
Vidner har kontaktet politiet og forklaret, at de har set en mand svarende til gerningsmanden løbe ad Østergade i vestlig retning og på Kongsgaardsvej i sydlig retning mod rundkørslen ved Idrætsvej, skriver politiet i en pressemeddelelse.
Politiet er interesseret i at høre fra borgere der enten har set eller hørt noget i relation til røveriet.
Politiet vil høre fra dig hvis:
Du har set noget ved butikken eller på den beskrevne strækning den 29. december omkring gerningstidspunktet klokken 20.20-20.40.
Du bor langs den nævnte strækning og har videoovervågning i din indkørsel eller i din bil som måske har optagelser fra gerningstidspunktet
Du kan genkende – eller mener at kunne genkende - gerningspersonen ud fra overvågningsbillederne og signalement
Du har hørt nogle tale om nogen eller noget, som kunne have relation til røveriet
Nu bliver det dyrere at tanke din bil
kopieret!
Når ejerne af Fyns 223.631 benzin- og dieselbiler i de private husholdninger næste gang skal have fyldt tanken, bliver det til en væsentlig højere pris end før årsskiftet.
For ved årsskiftet er afgifterne på både benzin og diesel steget, hvilket har medvirket til, at en liter diesel onsdag formiddag er steget til sit højeste niveau i 10 måneder.
Ifølge energiselskabet OK er listeprisen for diesel dermed oppe på 14,62 kroner per liter.
Listepriserne ligger generelt 1,2 kroner over den pris, som står på pumpen ved de ubemandede tankstationer, hvilket i praksis betyder, at diesel onsdag kan købes fra 13,42 kroner per liter.
Det er den højeste pris siden midten af februar måned sidste år, og cirka en krone mere end gennemsnitsprisen for diesel i 2024.
For benzin er afgiftsstigningen mindre.
Her er prisen onsdag steget til lige over 14 kroner ude på tankstationerne, hvilket bringer prisen lige op over gennemsnitsprisen for benzin i 2024.
Benzin- og dieselbiler hitter
Ifølge FDM er det blandt andet en skatteaftale fra 2009, som igen i 2025 gør det dyrere at tanke bilen.
Alt imens benzin- og dieselpriserne stiger, forbliver det såkaldte befordringsfradrag uændret. Det har Skatterådet besluttet.
Befordringsfradraget er en skatterabat til pendlere, der har mere end 24 kilometer til og fra arbejde.
DSB har tidligere oplyst, at priserne for pendlere, der rejser mere end tre zoner, ikke vil opleve prisstigninger, når taksterne ændres den 19. januar 2025.
Flere postkasser sprængt i luften nytårsaften
kopieret!
Flere postkasser blev nytårsaften sprængt i luften. Alene i nytårsdøgnet har Fyns Politi modtaget otte anmeldelser.
Det fremgår af politiets døgnrapport.
Allerede mens rådhusklokkerne ringede, fik politiet den første anmeldelse fra Bøgevej i Haarby. Dernæst fulgte de på stribe rundt om på Fyn.
På Dalby Bygade i Dalby ved Kerteminde, på Gislev Lærkevej i Gislev, på Rønningevej i Langeskov, på Assensvej i Ørbæk, på Ådalsvej i Odense, på Humblevej på Langeland og Tulipanvej på Ærø.
Fyrværkeri forventes at være årsagen til alle sprængninger.
Stort millionunderskud til fynsk frugtvirksomhed
kopieret!
Det går skidt for den fynske frugtvirksomhed Orskov Foods.
For tredje år i træk er der underskud - denne gang på 37,2 millioner kroner. Sidste år lød underskuddet på 22,6 millioner kroner. Det skriver Fødevare Watch.
Ifølge Orskov Foods, der har 400.000 frugttræer på Fyn, skyldes underskuddet et skuffende salg i udlandet, eksempelvis i Polen og Chile.
Snevejr på vej til Fyn - kan give problemer i trafikken
kopieret!
Der er snevejr på vej til Fyn og store dele af landet. Det skriver TV 2 Vejret.
Allerede torsdag aften falder det første sne, men det er særligt natten til fredag og fredag morgen, at der falder sne, og det vil give problemer i trafikken.
Der kommer dog ifølge TV 2 Vejret ikke de store mængder, men det vil påvirke trafikken i hele landet.
Der ventes generelt mellem 1 og 5 centimeter nysne. Lokalt kan der komme endnu mere sne. Der vil dog ifølge prognoserne også være dele af Fyn, som intet sne får.
Henter vejret...
°
Lige nu
Rain: mm
mm
m/s
Baseret på data fra MET Norway. Licenseret under CC 4.0.
| Tid | Temperatur | Regn | Vind |
|---|---|---|---|
|
|
|
|
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her