En halv million kroner for en 400 meter lang barriere.
Det er, hvad beboerne på Feden i Kerteminde skal hive op af egen lomme, hvis de vil sikre deres huse mod oversvømmelser.
- Det er en lappeløsning, men vi kan ikke vente på kommunen, siger Gitte Klindt Pedersen.
Op imod 3.000 borgere vil blive midlertidigt hjemløse og byen stå i vand, hvis der ikke findes en løsning på at klimasikre Kerteminde, viser en rapport fra den 21. oktober.
Løsningen findes, men det har endnu ikke kunnet lade sig gøre at føre projektet ud i livet. Ved en afstemning i 2018 stemte 71 procent af borgerne imod dige- og sluseprojektet.
- Det gik ud på, at borgerne selv skulle administrere 50 millioner kroner. Det kunne vi ikke klare. Det skal man have en kommunal myndighed til at gøre. Men de kunne ikke være med, for det ville tage hele deres anlægsramme, siger Gitte Flindt Pedersen, der bor i første række til vandet.
Derfor har hun stået i spidsen for at indsamle en arbejdsgruppe, hvor hun bor.
- Vi har ikke kunnet få alle med, men vi har taget dem, der ville, og det har været nok til, at vi har råd til at købe en barriere, siger hun.
Barrieren kommer ikke til at beskytte hele byen, men kan sikre Feden, der består af cirka 200 ejendomme. Det er en lappeløsning i forhold til sluseprojektet, siger de.
- Slusen kunne være fantastisk. Den dækker stort set os alle i den indre by og ind gennem fjorden også, siger Merete Horn Reeckmann, der også er en del af arbejdsgruppen.
Men de forventer ikke, at den kommer inden for nærmeste fremtid, og efter 100-års-hændelsen i oktober 2023 tør de ikke vente længere, forklarer Gitte Flindt Pedersen, der har oplevet flere oversvømmelser med vand i kælderen i de 31 år, hun har boet på Feden.
Et sluseprojekt i skuffen
Borgmester Kasper Ejsing Olesen (S) forstår godt, hvorfor borgerne sætter projektet i gang.
- Det havde jeg nok også gjort, hvis jeg boede i det område. Men hvis jeg skal se det fra hele byens side, så er det jo en lappeløsning, siger han.
Han har haft et sluseprojekt liggende i skuffen siden 2018, men han er ikke klar til at tage det op, før der bliver åbnet for, at de i kommunen må bruge flere penge på anlæg.
- Grunden til, at vi ikke selv kan gøre noget ved det i kommunen, er, at vi er styret af, hvor mange penge vi må bruge på anlæg om året. Når vi ser, hvad projektet koster, så svarer det til, at vi i halvandet år ikke må bruge penge på andre steder. Det er simpelthen ikke en mulighed, siger han.
Hans appel til Christiansborg-politikerne lyder derfor:
- I det år, hvor vi skal lave projektet, der skal vi have en udvidet anlægsramme.
Brug for faglig ekspertise
Ifølge Nina Baron, forsker i miljøtilpasning og ph.d. i miljøsociologi, skal vi udvide måden, vi tænker klimasikring.
- Vi har levet i en verden i rigtig mange år, hvor vi overordnet har troet, at vi kunne styre naturen. Klimaforandringer har vist os, at det kan vi ikke. Vi har måske brug for at tænke lidt anderledes i stedet for at tro, at vi kan bo hvor som helst, og vi kan fikse alting, siger hun.
Fra statslig side kunne man godt gøre mere – både i form af økonomisk støtte og faglig ekspertise, mener Nina Baron.
- Men jeg tror ikke, man kan lave en ”onesize fits all”. Jeg tror, dialogerne skal tages ude i lokalområderne.
Ved en generalforsamling den 6. november skal Gitte Klindt Pedersen og arbejdsgruppen vælge formand, regent og bestyrelse. Herefter vælger bestyrelsen, hvilken slags barriere, der skal købes.