Fynsk havneby står til at drukne: 3000 mennesker kan miste deres hjem

Halvdelen af borgerne i Kerteminde by risikerer at blive midlertidigt hjemløse som følge af fremtidens stormfloder, viser en ny rapport.

3.000 borgere i Kerteminde står til at miste deres hjem, hvis der ikke i tide findes en løsning. Det viser en ny rapport, som Syddansk Universitet står i spidsen for.

I værste tilfælde vil omkring 40 procent af byens boliger oversvømmes, mens mere end hver anden erhvervsbygning rammes. 

- Jeg synes, det er skræmmende. Der er jo ikke nogen mennesker, der ville bo her eller flytte hertil, hvis det skete, siger Vibeke Iversen, der bor ud til vandet i Kerteminde.

Men hun bevarer håbet for Kerteminde, og det samme gør Charlotte Larsen, der bor i første række til vandet.

- Så længe vi kan blive boende, bliver vi boende. Alt det unikke, der er her i Kerteminde, det tror jeg ikke, forsvinder. Men det er bestemt et samfundsproblem, som vores politikkere bør kigge på, siger Charlotte Larsen.

Det kommer til at ske i Kerteminde i 2071-2100

Har råbt vagt i gevær siden 2017

Det kommer ikke bag på borgmester Kasper Ejsing Olesen (S), at Kerteminde står til at blive oversvømmet.  

- Jeg står tilbage med en følelse af afmagt, for det er ikke ny viden for os, siger han.

Han har råbt op om det siden 2017, hvor de i kommunen forsøgte at løse problemet, fortæller han.

- Vi ser med dybeste alvor på det her problem. Tilbage i 2017 havde vi et projekt liggende klar med sluser og diger, så der netop ikke ville komme de her udfordringer for husejerne, når vandet stiger. Men det kom vi ikke igennem med, og en af årsagerne var, at vi er styret af en anlægsramme, siger han.

Det er ikke kommunen selv, der bestemmer, hvor mange penge de må bruge på anlæg om året. Og som det ser ud lige nu, er rammen ikke stor nok, mener borgmesteren.

- Når vi ser, hvad projektet koster, så svarer det til, at vi i to år ikke må bruge penge på andet. Og det er simpelthen ikke en mulighed. Vi kan ikke drive en kommune, hvor vi ikke kan lave nogle af de andre ting, siger han og nævner blandt andet reparation af veje, cykelstier og daginstitutioner som eksempler.

Han håber, at kommunen får mulighed for at bruge flere penge på anlæg, så de kan komme i gang med klimatilpasningsprojekterne.

- Jeg håber jo rigtig meget, at rapporten gør, at Christiansborg-politikerne nu endelig må tage sig sammen til at gøre noget ved det her. Jeg har råbt op om det her hver eneste gang, jeg har talt med et folketingsmedlem siden 2017, siger Kasper Ejsing Olesen.

Se her, om din adresse vil blive oversvømmet

Her ser du de områder i Kerteminde, der ville blive oversvømmet inden udgangen af det 21. århundrede i tilfælde af en 100-års hændelse. Kilde: Rapport "Når stormfloden rammer"
Her ser du de områder i Kerteminde, der ville blive oversvømmet inden udgangen af det 21. århundrede i tilfælde af en 100-års hændelse. Kilde: Rapport "Når stormfloden rammer"
Foto: Grafik: Andreas Bogh

- Det kunne ske i overmorgen

Det er svært at sige, hvornår en 100-års hændelse forekommer, lyder det fra Sebastian Mernild, der er klimaforsker og står i spidsen for den nye analyse. 

- I teorien kommer den statistisk en gang hvert 100 år, men det er ikke sikkert, der går 100 år. Det kunne ske i overmorgen, om fem år eller 28 år, siger han.

Han forklarer, at naturkatastrofer vil ske hyppigere og være mere intense. Frem mod slutningen af det 21. århundrede vil 100-års hændelser blive til tiårshændelser, og tiårshændelser vil komme til at forekomme en gang om året.

- Hvis man bare gør, som tingene er i dag, så kan man forvente, at konsekvenserne beskrevet i rapporten kommer til at ske. Men hvis man begynder at planlægge sig ud af det på forskellig vis, for eksempel ved at bygge nogle diger, så vil skadesvurderingerne falde i værdi, siger Sebastian Mernild.

Stormflod og andre naturfænomener forekommer oftere på grund af stigende udledning af drivhusgasser, forklarer Sebastian Mernild. Polerne smelter, og havniveauet stiger.
Stormflod og andre naturfænomener forekommer oftere på grund af stigende udledning af drivhusgasser, forklarer Sebastian Mernild. Polerne smelter, og havniveauet stiger.
Foto: Ida Alstrup Klausen


- Selvfølgelig koster det at investere i klimasikring, men hvis man skulle være uheldig at blive ramt af gentagne oversvømmelser, som videnskaben lægger op til, så vil jeg mene, at omkostningerne er lavere ved etablering end de potentielle skader, siger Sebastian Mernild. 

Se her, hvordan fritid, skole og erhverv rammes

Oversigt

    Oversigt