Far undrer sig: Kerteminde udskyder skolestart for ældste klasser
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
De ældste elever i Kerteminde Kommune kommer alligevel ikke i skole på mandag. Kommunen har udskudt skolestarten til 25. maj, da kommunen ikke kan nå at blive klar. I Svendborg er de helt klar til at modtage alle elever mandag morgen.
I snart en måned har Marslev skole haft undervisning for de 122 elever i 0.-5. klasse. Mandag må også skolens 14 elever i 6A vende tilbage som led i anden fase af genåbningen af Danmark. Dermed kan skolen være fuldtalllig for første gang siden 13. marts.
Men det er kommunen ikke klar til, lyder beskeden i et brev sendt til forældre.
- Jeg synes, at det er under al kritik, og det virker som om, at Kerteminde forsøger at finde en undskyldning for ikke at åbne på mandag, siger Peter Knudsen, der har en datter i 6. klasse på Marslev Skole.
Udsigt til kortere skoledag: Nye afstandskrav gør livet lettere på fynske skoler
Nye anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen betyder, at man kun behøver at holde én og ikke to meters afstand. Det gør det lettere at få de store elever tilbage på skolebænken, mener man på flere fynske skoler.
Mandag i næste uge kan de danske skoleelever i 6. til 10. klasse igen vende tilbage til skolebænken, efter de har været sendt hjem i lidt over to måneder.
Det sker som et led i fase 2 af genåbningen af Danmark, hvor også efterskoler, restauranter og caféer får lov at åbne igen.
Samtidig har Sundhedsstyrelsen revideret i anbefalingerne om at holde afstand i det offentlige rum. Hidtil har det heddet, at man skal holde to meters afstand, men søndag blev det meldt ud, at det i de fleste tilfælde er nok med én meter.
Skolelederen på Birkhovedskolen i Nyborg, Carsten Højgaard, er glad for, at der er slækket på anbefalingerne om afstand.
- Det har hjulpet, for vi kan bruge vores lokaler på en anderledes måde, end vi gør nu, så vi øger jo vores kapacitet, siger han.
Kortere skoledage
Selvom kapaciteten øges, har skolen stadig brug for at benytte eksterne lokaler for at leve op til kravene. Dermed er der altså stadig logistiske udfordringer, omend de er blevet lidt mindre, lyder det fra lederen.
- Jeg tror, vi er nødt til at slække lidt på skoledagens længde for de store elever for at kunne få hele logistikken til at gå op, fordi vi jo også bruger relativt meget personale ved de små elever, siger Carsten Højgaard.
Birkhovedskolen har i alt 500 elever. På Kroggårdsskolen i Odense er der i alt 650 elever, og også her er nyheden om et mindre afstandskrav kærkommen.
Her betyder det, at man ikke er afhængig af at finde andre lokaler.
- Forskellen vil helt klart være, at det faktisk er muligt at rumme alle elever på én gang i de eksisterende lokaler, vi har her på matriklen. Vi slipper for at skulle ud at låne lokaler ude i byen, og vi slipper for at skulle forlade matriklen, siger Stefan Kelstrup, skoleleder på Kroggårdsskolen.
Toiletter skaber problemer
Det er mandag den 18. maj, at skolerne får lov at tage imod de mere end 300.000 store elever, der siden 13. marts har været sendt hjem.
Dermed har skolerne en uge til at forberede sig på at få eleverne tilbage. På Kroggårdsskolen er man i færd med at måle op, så man kan indrette klasselokalerne på en måde, hvor anbefalingen om afstand bliver afholdt.
Men det er ikke alting, der er faldet på plads endnu, for selvom skolen har plads til alle 650 elever, er der stadig udfordringer.
- Det handler blandt andet om toiletfaciliteter. Vi har simpelthen ikke nok toiletter til, at vi kan leve op til de standarder, der er fra Statens Serum Institut, og det tror jeg ikke udelukkende er et problem på Kroggårdsskolen. Jeg tror faktisk, det er et bydækkende problem, siger Stefan Kelstrup.
Peter Knudsen undrer sig over, at man har kan blive klar til at tage imod de sidste 14 elever på Marslev Skole.
- Jeg kan ikke forstå, hvorfor kommunen ikke gør sit yderste for at hjælpe vores børn i stedet for blot at lave en generel udsættelse og skære alle skoler over en kam, siger Peter Knudsen.
Fakta: Myndigheder har givet grønt lys til genåbning af skoler
- 13. marts stoppede al fysisk undervisning på danske skoler på grund af coronakrise
- 15. april kunne 0.-5. klasses elever gradvist vende tilbage
- 18. maj må 6.-10. klasse komme på skolerne igen
Udliciteret rengøring stopper åbning
Kertemindes borgmester er ked af, at kommunen ikke bliver klar til at modtage eleverne fra mandag.
- Der var ikke noget vi hellere ville end åbne skolerne for de ældste klasser på mandag, men vi mangler retningslinjer for hvordan det skal foregå, siger borgmester Kasper Ejsing Olesen (S).
Forventningen er, at skolerne ikke vil være klar før den 25. maj, skriver Kertemindes skolechef til forældrene i kommunen. Dermed misser eleverne tre fysiske skoledage i Kristi himmelfartsugen.
Ifølge borgmesteren skyldes udsættelsen, at kommunen ikke selv står for rengøringen på skolerne.
- Vi har udliciteret vores rengøring, og vi kan ikke stille ekstra krav til dem om rengøringen, når vi ikke kender retningslinjerne. Derfor kan vi ikke åbne mandag, siger Kasper Ejsing Olsen.
Unge- og skolechef i Kerteminde Kommune Annemette Winther har tidligere over for Kjerteminde Avis forklaret, at man forventede en genåbning for de ældste elever i kommunens skoler 18. maj. Men mandag valgte man at udskyde genåbningen.
- Før vi har fået retningslinjer og bekendtgørelse, kan vi ikke planlægge, hvordan vi skal tage imod eleverne og følge lovgivningen, forklarer hun.
Skolechefen fremhæver blandt andet, at man ikke ved, hvor mange lokaler man har brug samt hvilke krav, der bliver stillet til rengøring.
- Men vi har regnet på forskellige scenarier, understreger hun.
Forud for genåbningen 0.-5. klasse udarbejdede Sundhedsstyrelsen en vejledning til skoler. Onsdag eller torsdag ventes der nye retningslinjer i forbindelse med, at 6.-10. klasse kan vende tilbage.
- Opgaven er ikke bare, at vi skal have de store elever ind, men også, at vi skal omorganisere for de små, fremhæver Annemette Winther.
Svendborg er klar trods manglende retningslinjer
I Svendborg Kommune afventer man også nye retningslinjer. Det afholder dog ikke skolechef Nanna Lohmann fra at garantere, at de ældste elever kan vende tilbage til skolerne mandag 18. maj.
- Alle elever starter i skole mandag, og vi har set frem til at få muligheden, og nu skal vi bare i gang hurtigst muligt, understreger hun.
Klara savner skolen, men:
- Jeg kan bedre koncentrere mig hjemme
Klara Nielsen fra Danehofskolen i Nyborg glæder sig til at komme tilbage i skole, men på nogle områder har hun været glad for hjemmeundervisningen.
Elever i de små klasser vendte for to uger siden tilbage til klasselokalerne, men hvornår det samme sker for eleverne i 6. til 10. klasse er stadig uvist.
Derfor må Klara Nielsen, der går i 7. klasse på Danehofskolen i Nyborg, fortsat slå sig til tåls med fjernundervisning ligesom mere end 300.000 andre danske skoleelever.
- Jeg har vænnet mig til det nu. Jeg snakker med dem, jeg behøver at snakke med, og resten snakker jeg jo med, når vi er i klassen igen, siger hun.
Skoler landet over blev lukket ned 16. marts som et af regeringens tiltag imod spredningen af det ny coronavirus. 15. april kunne mange skoler så indlede en gradvis åbning for eleverne i 0. til 5. klasse. Dog med en række nye retningslinjer om blandt andet afstand og håndhygiejne.
Ro i klassen
Der er endnu ikke kommet en melding på, hvornår der bliver åbnet for de store klasser.
Det betyder, at Klara Nielsen stadig ikke ved, hvornår hun kan komme tilbage i klasselokalet. Men selvom hun savner klassekammeraterne, har hun også formået at få noget godt ud af den specielle situationen, coronavirusset har ført med sig.
- I vores klasse havde vi lidt problemer med uro, så her føler jeg, at jeg kan koncentrere mig mere. Der er ikke så meget larm, og så kan man lige tage en pause, når man vil, siger hun.
Gør du så det?
- Ja og nej. Jeg vil jo gerne have lektierne overstået med det samme og have så normal en hverdag som muligt, men jeg kommer til at gøre det en gang imellem.
Dagens undervisning foregår på YouTube i Sofaskolen, som tilbyder gratis virtuel undervisning til elever i 6. og 7. klasse. Hun skal sammen med en klassekammerat lave en opgave, der går ud på at udvikle en app. Kommunikationen foregår via Facebook.
- Her er der altid ro, så her kan jeg meget nemmere begynde lige med det samme og begynde på det næste fag, før jeg ellers ville begynde på det, siger hun.
Og effektiviteten gør, at hun hurtigt får overstået skolearbejdet.
- Jeg sover, til jeg vågner. Heldigivis er jeg vant til at vågne tidligt, så det er mellem otte og ni. Og så går jeg i gang med det samme og kan blive færdig ved middagstid, siger hun.
Lært at være alene
Nedlukningen af Danmark har også haft konsekvenser for fritiden. Klara Nielsen dyrker både styrketræning, linedance og badminton, men for tiden er det sat på pause.
- Jeg har i hvert fald lært at være med mig selv. Før havde jeg rigtig svært ved det, fordi jeg aldrig kunne finde på, hvad jeg skulle lave selv. Det kan jeg nu. Jeg kedede mig så meget. Jeg sad bare på mit værelse og så Netflix. Nu er jeg mere udenfor, og jeg snakker mere med mine venner, end jeg gjorde før.
Hvis hun ses med en ven, foregår det udenfor og med afstand.
- Det er mærkeligt, men man bliver helt glad indeni, når man ser dem rigtigt. Så mærker man virkelig, hvor lang tid man ikke har set hinanden, når man begynder at se hinanden igen, siger hun.
Partier vil have ældre elever tilbage i skole
Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) afviste i weekenden, at lærere må samle elever i de ældre klasser - heller ikke hvis de lever op til retningslinjerne om afstand og hygiejne.
Den udmelding er blevet kritiseret af Konservative og DF, der ønsker, at man ser på muligheder på, at de store elever kan ses under forhold, der er sundhedsmæssigt forsvarlige.
SF og Venstre meldte for en uge siden også ud, at man gerne så nogle af de ældre elever tilbage i skolen, hvis det kan ske inden for sundhedsmyndighedernes anbefalinger.
Og selvom Klara Nielsen har fået vendt den specielle situation til noget positivt, så håber hun snart at få klassekammeraterne at se igen.
- At være sammen med personer og se dem rigtigt er jo noget helt andet end det her. Normalt, når man er i klassen, så snakker man med alle. Her snakker man med få - dem man laver opgaver med.
- Det er så fedt, at de kæmper for, at vi kan komme i skole igen. Man finder ud af, hvor meget man savner skole, når man ikke er i skole, siger hun.
Den sydfynske skolechef mener ikke, at manglen på nye retningslinjer har gjort det umuligt at forberede genåbningen.
- Vi mener, at vi kan tage udgangspunkt i de generelle retningslinjer om at holde afstand, være ude og have fokus på håndhygiejne og rengøring, siger hun.
I praksis betyder det, at skolerne i Svendborg har skaffet sig ekstra plads ved at låne lokale. Derudover opererer man med særlig coronaundervisning.
- Vi kører stadig undervisning efter et coronaskema i moduler. De ældste elever møder ind fra 8.00 til 13.30, og der vil være færre voksne end normalt. Men det vigtigste er, at eleverne kan komme i skole, siger Nanna Lohmann.
Vil arrangere møder mellem elever
Eleverne i Kerteminde kommer dog ikke helt til at undvære hinanden indtil 25. maj.
- Vi satser på at samle eleverne mindst én gang i løbet af næste uge, så de kan mødes. Men der bliver ikke tale om undervisning før 25. maj, som det ser ud nu, siger borgmesteren.
Det er uvist, hvilken type arrangmenter der kan lade sige sig gøre. Det afhænger af de retningslinjer, som myndighederne udsender.
- Vi vil enormt gerne have eleverne tilbage og vi ved, at de har godt at se hinanden igen, siger skolechef Annemette Winther.
Mildt vejr giver gode forhold til en gåtur
kopieret!
Ligger julemaden tungt i maven i dag, og har du lyst til en tur på gåben? Så er vejret heldigvis ikke imod dig i dag.
Juledag byder på tørvejr men et gråt skydække dagen igennem. Temperaturerne vil ligge mellem fem og ti grader på hele øen.
I morgentimerne vil der flere steder være tåget, men allerede tidligt på formiddagen vil den være lettet.
Ifølge DMI tyder det på, at vi kommer til at gå gennem december måned uden en eneste dag med snedække.
Julens alkoholvaner frygtes af hver fjerde
kopieret!
Snaps, øl, vin er fast inventar på manges juleborde til sæsonens festligheder. Men alkoholen kommer med en bagside for mange. Faktisk frygter mere end hver fjerde at alkoholen kommer til at ødelægge stemningen.
Samtidig svarer seks procent, at de har oplevet at sige nej til at holde juleaften med et familiemedlem eller ven på grund af vedkommendes alkoholforbrug. Tre procent af de adspurgte har været nervøse for, at deres eget forbrug kunne ødelægge stemningen, skriver TV 2 på baggrund af Alkohol & Samfund.
Hos Alkolinjen modtager rådgivere opkald alle årets dage fra personer, der selv har problemer med alkohol, eller deres pårørende. Juleaften er ingen undtagelse.
Vilde tal for konsultationer - Læge forklarer det med psykisk ustabile unge
kopieret!
I ni måneder har Region Syddanmark undersøgt 107 lægeklinikker for et unormalt højt antal konsultationer.
På baggrund af en aktindsigt til TV 2 Fyn afslører regionen nu de første resultater.
Regionen er nået til bunds i seks navngivne lægeklinikker af de 107 sager, og afvigelserne er til at tage og føle på. En af klinikkerne er beliggende i Odense.
Tre af klinikkerne har på nogle diagnoser foretaget så mange konsultationer, at de ligger på et niveau, der er henholdsvis 1357 procent, 1538 procent og 1985 procent højere end gennemsnittet af deres kollegaer.
I den lave ende er forskellen 116 procent, 144 procent og 402 procent.
Odense-læger får unge med mistrivsel
De seks sager er færdigbehandlet, fordi lægeklinikkerne har afgivet høringssvar, der overbeviser regionen om, at der er en god forklaring på afvigelserne.
En klinik i Odense havde sidste år 402 procent flere patienter til til udredning, behandling og opfølgning på psykiske lidelser end gennemsnittet af deres kollegaer. Klinikken har behandlet 1340 patienter. Honoraret pr. 1. oktober 2023 var på 233 kroner pr. psykometrisk test.
I høringssvaret forklarede lægerne, at de har mange patienter på 20-29 år, der i udpræget grad rammes af mistrivsel. Desuden er de plejehjemslæger, hvor ydelsen kædes sammen med udredning for demens og medicinudskrivning.
Regionen lægger dog ikke skjul på, at der er en forventning om, at klinikken nærmer sig en tilstand, der ligner gennemsnittet.
Mange sygebesøg på bosteder
En læge i Sydjylland har i 2023 haft 1985 procent flere sundhedstjek på et botilbud end regionsgennemsnittet.
Det drejer sig om 20 patienter - halvdelen af bostedets beboere. Ydelsestaksten var på 1500 kroner pr. patient pr. 1. oktober 2023, men dertil kommer tidsforbrugstillæg og evt. kørselsgodtgørelse.
Bostedets beboere er autister, og det er personalet, der har bedt lægen om at komme.
Regionen mener, at antallet af konsultationer er for højt, men har accepteret forklaringen.
En lægeklinik i Trekantområdet i har 120 udviklingshæmmede på to bosteder som patienter. Konsultationsraten 1538 procent over regionsgennemsnittet. Taksten er den samme som i sagen fra Trekantområdet.
Også i den sag forventer regionen, at antallet af konsultationer nedbringes.
For langt til skadestuen
En lægeklinik i det sønderjydske har haft mange konsultationer, der handler om mindre førstegangsbrud og ledskred. I alt drejer det sig om 50 patienter sidste år.
Det er 1357 procent mere end gennemsnittet i regionen. Taksten var sidste år på 214 kroner
Lægerne forklaring er, at der er 62 kilometer til nærmeste skadestue, og mange borgere derfor vælger at køre til lægen.
Den forklaring har regionen accepteret, men også bedt lægerne om at gøre noget ved det.
Vandladning og prostata
En klinik i det sydllige Jylland udfylder lægehuset 144 procent flere skemaer end gennemsnittet for prostata og vandladning til brug hos sygehusets urologer.
Foklaringen er, at lægerne har mange mandlige patienter over 50 år, men også her forventer regionen at se et fald i ydelsen.
Det samme gør sig gældende i en klinik i Vestjylland, hvor et stigende antal ældre patienter har fået brugen af kliniske skemaer til urologiske lidelser til at stige med 116 procent
Regionen forventer først at være færdig med undersøgelsen af de resterende lægeklinikker i det nye år.
Ydelsestaksten var på 156 kroner.
107 læger skal forklare unormale ydelser efter tv-afsløring
40 borgere reagerede på indhold om uregelmæssig afregning i Alles Lægehus. Nu skal 107 lægeklinikker i Region Syddanmark redegøre for deres ydelsesmønster.
107 lægeklinikker i Region Syddanmark skal redegøre for et unormalt ydelsesmønster.
Det sker som led i en undersøgelse, som Region Syddanmark har sat i søen efter DR-programmet Kontant om Alles Lægehus i februar måned. Her reagerede 40 borgere med tip og spørgsmål om uregelmæssigheder.
På den baggrund iværksatte Region Syddanmark en undersøgelse af alle lægeklinikker i regionen.
107 af disse klinikker er blevet bedt om at redegøre for et ydelsesforbrug i 2023, der blandt andet adskiller sig fra gennemsnittet i regionen. Klinikkerne skal redegøre for en eller flere ydelser, der er faldet regionen i øjnene.
Undersøgelsen er endnu ikke afsluttet, og det er derfor for tidligt at spå om, hvor mange sager, der vil gå videre til behandling i det samarbejdsudvalg, som lægerne i almen praksis har nedsat sammen med regionen og ankeinstansen Landssamarbejdsudvalget.
Tre sager om efterbetaling
Af de 40 sager, som borgerne henvendte sig med, har kun tre sager ført til efterbetaling hos de pågældende læger, og beløbet er så beskedent som 564 kroner.
Sagerne drejer sig om afregning for konsultation, telefonkonsultation og psykometrisk test.
Af de 40 sager var 12 sager vedrørende klinikker, der samarbejder med Alles Lægehus, viser en aktindsigt, som TV 2 Fyn har fået hos Region Syddanmark.
Regionen har lukket 14 af de 40 sager, fordi borgerne ikke vendte tilbage med yderligere oplysninger til regionens undersøgelse.
I 10 sager konkluderede regionen, at der var afregnet retmæssigt, i ni sager drejede henvendelserne sig om generelle spørgsmål. To sager fra unavngivne borgere er ikke afsluttet, og to andre sager er fortsat verserende.
TV 2 Fyn kunne for nyligt afsløre, at læge Jette Aaen til september skal i retten i en tilståelsessag omkring svindel for 4,2 millioner kroner i sit eget lægehus i Svendborg, der lukkede i 2022.
Hun er i dag ansat i Alles Lægehus.
Teenager fragtede bombe for rockersøn
kopieret!
En 16-årig dreng blev tidligere på måneden anholdt, da han var ved at fragte en rørbombe fra Køge til Slagelse.
Ifølge Ekstrabladet, som har set sigtelserne, kom bomben fra Odense.
Den skiftede hænder flere gange undervejs, og var blandt andet omkring en 20-årig søn til en tidligere Hells Angels-rocker. Han arrangerede overdragelsen til teenageren.
Bomben skulle angiveligt have været bragt til sprængning ved en unavngiven butik i København.
Social dumping - det er farligt at hedde Piotr eller Jarosław på fynske byggepladser
For tredje år i træk kan Arbejdstilsynet konstatere, at danske arbejdsgivere får flere påtaler, advarsler og påbud end firmaer fra Polen, Rumænien og andre østlande, der hjælper til på danske byggepladser.
Det viser en aktindsigt, som TV 2 Fyn har fået. Aktindsigten omfatter 357 danske og udenlandske firmaer. 72 procent inden for bygge- og anlægsbranchen.
Flest danske dumper
Selv om det samlede antal af advarsler, påbud og henstillinger er faldet de seneste år, bliver der grebet ind mod 33 procent af de danske firmaer for social dumping, mens det kun sker i 18 procent af de udenlandske firmaer, der kontrolleres.
De kontrollerede danske firmaer har ansat udenlandsk arbejdskraft i større eller mindre omfang.
Arbejdstilsynet kontrollerer, om firmaerne overholder arbejdsmiljøloven og sikkerheden for de ansatte.
Aktindsigten indeholder også en oversigt over de razziaer, der er udført på fynske byggearbejdspladser mod social dumping i årets løb i et fælles samarbejde mellem Arbejdstilsynet, politi og skat.
Banko hver anden gang på Fyn
På Fyn har der været noget at komme efter i halvdelen af aktionerne i år, oplyser Arbejdstilsynet.
Alle tilfælde inden for byggebranchen.
I langt de fleste tilfælde er der tale om manglende sikkerhed på stilladser, der ikke er skærmet ordentligt af med gelænder eller står på usikker grund.
Strakspåbud på tidligere politistation
Det har bl.a. været årsag til strakspåbud i forbindelse med ombygningen af den tidligere politistation i Assens.
Det danske firma med polske ansatte, der stod for ombygningen, er nu under konkurs.
Andre steder, hvor Arbejdstilsynet har grebet ind med strakspåbud, var mod et lettisk firma under byggeriet af et privatejet dansk luksussommerhus i Hasmark ved Bogense, et dansk ejet firmas etablering af loft-ventilationsrør i et forenings-mødested i Odense med blandt andet polske ansatte og et stort udlejningsbyggeri Agedrup med lettiske ansatte.
Bag byggeriet stod et københavnsk projektfirma.
Af de 500 firmaer, der er kontrolleret i år, er der 20 firmaer, der ikke er registreret med arbejdstilladelse i RUT-registret.
Hver fjerde bryder med gammel juletradition
kopieret!
Mere end hver fjerde regner ikke med at tage en dans om juletræet juleaften, viser en rundspørge foretaget af Epinion for DR. Kun to procent af de adspurgte fejrer slet ikke jul.
- Vores juletraditioner har forandret sig. Det er blevet meget mere fleksibelt. Familier er anderledes – det er dine og mine – og nogle gange er det kun voksenjul, og nogle gange tager vi på skiferie, og skulle vi ikke også prøve at holde jul i New York, siger Kirstine Helboe Johansen, forsker i ritualer ved Aarhus Universitet, til DR.
Dansen om juletræet er ellers, ifølge DR, næsten lige så gammel som selve traditionen med at tage et grantræ indendørs juleaften.
Skaderamt klub skifter gammel kending ind
kopieret!
Emil La Cour måtte i oktober 2023 indstille karrieren efter to års kamp mod en kronisk og livstruende betændelsestilstand i tyktarmen, som han blev ramt af i efteråret 2021. Men fra januar vil han igen være at finde i truppen hos GOG.
Det meddeler klubben, da man har valgt at tage ham ind, for at hjælpe klubben, som på det seneste har været skaderamt.
- Vi er blevet ramt af skader, og for at være på den sikre side, har vi valgt at styrke os på positionen. Vi er utroligt glade for at byde Emil La Cour velkommen tilbage i GOG. Han er en ægte GOG-dreng, der kender kulturen og klubben indefra, og vi er rigtig glade for, at vi kunne få kabalen til at gå op, siger GOG's direktør Kasper Jørgensen.
- Føles fantastisk
Det er ikke kun GOG-direktøren der glæder sig til et samarbejde. Også hovedpersonen, der har spillet hele sin ungdom i klubben, ser frem til at trække i den gule trøje.
- Det føles fantastisk at skulle tilbage. Jeg har spillet i Faaborg det sidste halve år, jeg er i fin fysisk form, og alt føles godt. Jeg glæder mig virkelig meget til alt det, der venter – både på og udenfor banen. Jeg er jo en rigtig GOG-dreng, siger Emil La Cour.
Forrige år dedikerede Mathias Gidsel DM-triumfen til netop Emil La Cour, og sidste år kom han selv med på podiet. Han har altså været en stor del af klubben, trods sit alvorlige sygdomsforløb, som midlertidigt satte et punktum for elitesporten.
- Julen kom tidligt i år for mig, og det er jeg dybt taknemmelig for. Jeg har savnet det hele helt vildt – på alle leder og kanter. Jeg har været nede for at se et par kampe som tilskuer, men det er bare ikke det samme som at være en del af holdet, siger han.
Udlovede dusør - nu er Caspers rottweiler fundet død
kopieret!
Mandag den 16. december forsvandt rottweileren Luna, efter den havde været lukket ud i Caspers have på Kilenvej mellem Lakkendrup og Oure.
Casper og familien har siden ledt efter hunden, og sågar udlovet en dusør på 10.000 kroner til den, som kunne bringe familien sammen med den savnede hund.
Luna er nu fundet, men desværre ikke levende. En jæger havde set den i kanten af en mark.
Det er efter alt at dømme ikke et vådeskud som tog livet fra hunden. Nu skal det undersøges ved obduktion ved dyrelægen, hvad dødsårsagen var.
Kriminelle har fundet nye veje til at snyde dig i julen
kopieret!
På ti år er antallet af indbrud i julen faldet med 80 procent, viser tal fra Danmarks Statistik. Mens antallet af anmeldte indbrud i juledagene lå på 1.776 i 2013, blev der sidste år blot anmeldt 362 indbrud.
Ifølge Rigspolitiet ligger niveauet i år på samme lave niveau om end en smule højere. Politiet har indtil videre fået omkring 20 anmeldelser mere end i 2023 på samme tidspunkt, siger Christian Berthelsen, kommunikationsmedarbejder i Rigspolitiet, til TV 2.
Under corona-pandemien faldt antallet af indbrud drastisk, og det er samme lave niveau vi endnu oplever. Det skylds blandt andet at de kriminelle i højere grad begår digitale forbrydelser.
Efter massive overtrædelser af kontrakter for Nyt OUH - fagboss vil bruge den store hammer
kopieret!
De fynske bygningsarbejdere er godt og grundigt trætte af løndumping og dårlige arbejdsforhold på Nyt OUH.
Formanden for 3F's bygningsarbejdere i Odense, Torben Knudsen, vil have meget mere konsekvens. Og han er dybt frustreret.
Opsangen fra formanden kommer efter TV 2 Fyns oplysninger om massive overtrædelser af de kontrakter, som underleverandører selv har skrevet under på, at ville overholde.
Men som TV 2 Fyn har oplyst, viser en aktindsigt, at BDO har fundet både kritiske og yderst kritiske forhold i flere firmaer.
Det drejer sig blandt andet om underbetaling, skatteforhold og rod i lønsedler og timeafregning.
3F-formand Torben Knudsen mener, at firmaerne slipper for let.
- Jeg hæfter mig ved, at der ikke er givet nogle bøder, selv om firmaerne overtræder regler og overenskomster. Det er ikke godt nok, siger han.
Torben Knudsen er også dybt frustreret over, at fagforeningen skal kæmpe med Region Syddanmark for at få lov til at udføre kontrol på arbejdspladsen.
- Vi må ikke mere få adgang til de login- og logud-filer, der findes ved hovedporten. Det er et redskab, vi bruger til at tjekke om arbejdssedler stemmer med den tid, de ansatte reelt har været på byggepladsen. Nu mener regionen, at GDPR-reglerne bliver overtrådt, siger Torben Knudsen.
Striden har betydet, at både 3F og regionen har hyret advokater, der er kommet frem til forskellige konklussioner.
Sagen har været forbi 3Fs forbundssæde, der har hyret juraprofessor Jens Kristiansen, der lige som 3F mener, at Nyt OUH roligt kan fortsætte med at udlevere oplysningerne uden at komme i konflikt med GDPR-reglerne.
Torben Knudsen mener, at regionspolitikerne er alt for fraværende i debatten om problemerne på Nyt OUH.
Socialdemokraten Karsten Uno Petersen er formand for Udvalget for byggeri, indkøb og grøn omstilling, og han mener, at regionen har svært ved at agere anderledes.
- Vi har vedtaget nogle spilleregler, som firmaerne skal rette sig efter. Hvis ikke, de gør det, bliver sagerne taget op af byggeledelsen, siger Karsten Uno Petersen.
Han understreger, at politikerne og byggeledelsen allerede har besluttet at følge byggeriet endnu tættere.
- Vi har desuden bedt om, at kontrollen skærpes. Det sker blandt andet på baggrund af sagen med Tekno Fire. Og så har vi jo jævntligt møder med 3F. Og her taler vi da sammen i en rimelig fri tone, siger Karsten Uno Petersen.