29. apr. 2020 kl. 16:51
Morten Albek / Redigering: Mads Ingemann

Klara savner skolen, men:
  • Jeg kan bedre koncentrere mig hjemme

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Klara Nielsen fra Danehofskolen i Nyborg glæder sig til at komme tilbage i skole, men på nogle områder har hun været glad for hjemmeundervisningen.

Elever i de små klasser vendte for to uger siden tilbage til klasselokalerne, men hvornår det samme sker for eleverne i 6. til 10. klasse er stadig uvist.

Derfor må Klara Nielsen, der går i 7. klasse på Danehofskolen i Nyborg, fortsat slå sig til tåls med fjernundervisning ligesom mere end 300.000 andre danske skoleelever.

- Jeg har vænnet mig til det nu. Jeg snakker med dem, jeg behøver at snakke med, og resten snakker jeg jo med, når vi er i klassen igen, siger hun.

Læs også: Minister slår fast: Lærere må på ingen måde samle ældre elever
Gå tilbage Del
29. apr. 2020 kl. 10:34
Fyn

Minister slår fast: Lærere må på ingen måde samle ældre elever

Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Tobias fra Næsby og andre fynske elever skal ikke se frem til at kunne komme i skole lige med det samme. Selv om ældre elever må samles i fritiden, må en lærer ikke sætte dem sammen i skoletiden, siger minister.

Børne- og undervisningsministeriet har i et nyligt svar til kommunerne slået fast, at lærere under ingen omstændigheder må samle elever fra 6.-10.-klasse.

Heller ikke, hvis de overholder alle reglerne om afstand, hygiejne og det maksimale antal på ti personer, der ellers er gældende i samfundet.

Slut med gåture

Enkelte skoler var ellers begyndt at samle store elever til eksempelvis en gåtur i mindre grupper.

Blandt andet havde Holluf Pile Skole i Odense arrangeret gåtur rundt om en sø med en 8. klasse, hvor eleverne gik i mindre grupper. Men det går altså ikke.

- Det er på grund af det samlede smittetryk i Danmark. Der er ikke plads til - heller ikke under særlige forhold - at åbne for de største elever i den første runde af genåbningen.

“Jeg ved godt, at det er rigtig hårdt for dem, men det er altså det, der skal til, for at undgå at virusset spreder sig.”

— Pernille Rosenkrantz-Theil, undervisningsminister

- Så lærerne må ikke organisere, at der foregår undervisning af de ældste elever. Heller ikke uden for skolens matrikel i mindre grupper, siger Pernille Rosenkrantz-Theil (S).

Den restriktive udlægning forstår 12-årige Tobias Bøje Brøchner fra 6. klasse på Lumby Skole ikke.

- Jeg synes, det er lidt unfair på en måde. For vi har pladsen til det ude på vores skole. Og hvis det ikke skal være på skolen på grund af det her med afstand, så kunne vi jo tage ned i sognegården eller forsamlingshuset eller sådan noget, sagde Tobias Bøje Brøchner til TV 2/Fyn mandag.

Lærerne må ikke organisere

Spørgsmål: Men fem elever og en voksen må jo gerne mødes efter skole, så hvordan kan det øge smitterisikoen, at de mødes med en lærer i skoletiden?

- I fritiden gælder de samme regler, der hele tiden har gjaldt, men lærerne må heller ikke organisere noget for dem i fritiden.

- Det ligger jo i det, at hvis lærerne organiserer det, så vil flere ses med hinanden, og det er jo præcis det, vi skal undgå.

Spørgsmål: Men hvordan kan det øge smitterisikoen, hvis elever, der godt må mødes klokken 16 ikke må mødes klokken 12?

- Det er fordi - og det ligger jo i virkeligheden i spørgsmålet - at hvis vi sætter lærerne til at organisere det, så vil der være flere unge, som ser hinanden, og dermed er der større risiko for, at smitten spreder sig hurtigere, end vi kan holde til.

Spørgsmål: Hvad hvis lærerne sender eleverne ud i små grupper uden en lærer?

- Det må de heller ikke.

Fortsæt med fjernundervisning

Spørgsmål: Har du så et andet bud på, hvad man kan gøre for at komme elevernes store sociale behov i møde?

- Fjernundervisningen er også nået ind i en fase 2, og de afrapporteringer, som jeg får ind, siger, at flere og flere af lærerne får styr på at se hinanden virtuelt frem for bare at sende opgaver ud til eleverne. Så det hjælper lidt.

- Jeg ved godt, at det er rigtig hårdt for dem, men det er altså det, der skal til, for at undgå at virusset spreder sig.

Spørgsmål: Hvis det ender med, at de ældste elever først kan komme i skole igen efter sommerferien, vil du så åbne op for en eller anden form for fysisk samvær?

- Jeg vil ikke begynde at spekulere i, hvad der sker på den anden side af 10. maj.

Spørgsmål: Men kan du forstå, hvis de unge er møre og har behov for en afklaring?

- Ja, jeg har selv en 12-årig herhjemme, så det bevidner jeg hver eneste dag. Der er jo ikke nogen, der er i tvivl om, at det er hårdt, og at de har behov for at se deres venner, men det er altså en balance i forhold til den pandemi, som vi står midt i, siger Rosenkrantz-Theil.

Skoler landet over blev lukket ned 16. marts som et af regeringens tiltag imod spredningen af det ny coronavirus. 15. april kunne mange skoler så indlede en gradvis åbning for eleverne i 0. til 5. klasse. Dog med en række nye retningslinjer om blandt andet afstand og håndhygiejne.

Ro i klassen

Der er endnu ikke kommet en melding på, hvornår der bliver åbnet for de store klasser.

Det betyder, at Klara Nielsen stadig ikke ved, hvornår hun kan komme tilbage i klasselokalet. Men selvom hun savner klassekammeraterne, har hun også formået at få noget godt ud af den specielle situationen, coronavirusset har ført med sig.

- I vores klasse havde vi lidt problemer med uro, så her føler jeg, at jeg kan koncentrere mig mere. Der er ikke så meget larm, og så kan man lige tage en pause, når man vil, siger hun.

Gør du så det?

- Ja og nej. Jeg vil jo gerne have lektierne overstået med det samme og have så normal en hverdag som muligt, men jeg kommer til at gøre det en gang imellem.

Læs også: 12-årige Tobias vil i skole igen:
  • Det er kedeligt ikke at snakke med nogen som helst
Gå tilbage Del
27. apr. 2020 kl. 21:59

12-årige Tobias vil i skole igen:
  • Det er kedeligt ikke at snakke med nogen som helst

Lasse Beck Frost. Redigering: Jonas Mattsson

Elever fra 6. klasse og op skal stadig blive hjemme, selvom de mindre klasser er startet i skolen igen. Det frustrerer elever, og en af dem er 12-årige
Tobias fra Lumby Skole

12-årige Tobias Bøje Brøchner har ikke været i skole siden 11. marts. Han går nemlig i sjette klasse, og derfor må han ikke få undervisning i sin skole og i fællesskab med sine klassekamerater.

Han skal sidde derhjemme og modtage undervisning via sin computer, og det er ikke altid lige sjovt for en 12-årig dreng.

“Jeg laver mest lektier, men jeg spiller også en del på computeren, for jeg synes, at det kan være ret kedeligt ikke at snakke med nogen som helst”

— Tobias Bøje Brøchner, 12 år

- Nogle gange bliver jeg trist, men jeg har det fint med det lige nu. Bare det ikke bliver ved i lang tid, som nogen siger, forklarer Tobias Bøje Brøchner.

Dagene virker meget ens for tiden, og når man ikke kan komme ud og se sine klassekammerater, er der ikke meget at lave.

- Jeg laver mest lektier, men jeg spiller også en del på computeren, for jeg synes, at det kan være ret kedeligt ikke at snakke med nogen som helst.

Tobias' lillebror går derimod i skole hver dag, da klassetrinene under sjette klasse startede i skole igen den 15. april. Derfor er det også dejligt, når lillebror eller hans mor kommer hjem.

- Jeg bliver glad, når der kommer nogen, og vi kan snakke om noget sammen.

Og den reaktion mærker hans mor tydeligt, når hun om eftermiddagen kommer hjem fra arbejde.

- Når jeg kommer ind ad døren, så kan jeg mærke, at han har virkelig, virkelig behov for at snakke med nogen. Han mangler det sociale samvær med hans klassekammerater. Han hungrer lidt efter det der - også fordi fritidsaktiviteterne er jo også aflyst, siger Mia Bøje.

Vil gerne afslutte skolen rigtigt

Tobias Bøje Brøchner går på Lumby Skole. En lille skole med kun seks klassetrin, hvilket betyder at han efter sommerferien skal starte på en ny skole i syvende klasse.

Derfor vil den 12-årige skoleelev gerne kunne komme i skole, inden han forlader Lumby Skole.

“Nu var der endelig en mulighed - og så siger ministeriet nej. Det synes jeg er ret træls”

— Tobias Bøje Brøchner

- Jeg håber, at vi så snart som muligt kan få åbnet for 6. klasse igen. For vi er en afgangsklasse. Næste år skal vi til en ny og større skole. Derfor vil det være irriterende, hvis vi ikke kunne afslutte det her år.

- Jeg synes, det er lidt unfair på en måde. For vi har pladsen til det ude på vores skole. Og hvis det ikke skal være på skolen på grund af det her med afstand, så kunne vi jo tage ned i sognegården eller forsamlingshuset eller sådan noget, forklarer Tobias Bøje Brøchner.

I sidste uge blev 8. b ved Holluf Pile Skole i Odense inviteret på en gåtur. En gåtur rundt om den største sø i Holluf Pile, som foregik i mindre grupper og med god afstand. Det gjorde man, fordi eleverne har brug for social kontakt.

Selvom man på turen overholdte retningslinjerne for at mødes, gjorde Børne- og Undervisningsministeriet det efterfølgende klart, i opdaterede rammer for genåbning af landets skoler, at sådanne møder ikke er tilladt.

- Jeg synes, at en lærer godt kan arrangere, at eleverne kan mødes, med et socialt formål. Lige for at høre hvordan man har det og se hinanden. De har jo ikke set hinanden i ugevis, fortæller Odense Kommunes børn- og ungerådmand Susanne Crawley (S).

Træls

Men det gik altså ikke. Og det forstår Tobias Bøje Brøchner ikke.

- Jeg synes, det er irriterende, for nu var der endelig en mulighed - og så siger ministeriet nej. Det synes jeg er ret træls.

Susanne Crawley håber også, at eleverne snart får vished om, hvornår de kan vende tilbage til skolen og se deres klassekammerater. Eller blot at blive nævnt i en tid, hvor snakken går meget på genåbning af samfundet.

- Det er meget vigtigt, at børnenes trivsel betyder noget, for eleverne føler sig lidt glemte i denne genåbning. De føler, at deres skolegang og trivsel er glemt, siger Susanne Crawley.

Dagens undervisning foregår på YouTube i Sofaskolen, som tilbyder gratis virtuel undervisning til elever i 6. og 7. klasse. Hun skal sammen med en klassekammerat lave en opgave, der går ud på at udvikle en app. Kommunikationen foregår via Facebook.

- Her er der altid ro, så her kan jeg meget nemmere begynde lige med det samme og begynde på det næste fag, før jeg ellers ville begynde på det, siger hun.

Og effektiviteten gør, at hun hurtigt får overstået skolearbejdet.

- Jeg sover, til jeg vågner. Heldigivis er jeg vant til at vågne tidligt, så det er mellem otte og ni. Og så går jeg i gang med det samme og kan blive færdig ved middagstid, siger hun.

Lært at være alene

Nedlukningen af Danmark har også haft konsekvenser for fritiden. Klara Nielsen dyrker både styrketræning, linedance og badminton, men for tiden er det sat på pause.

- Jeg har i hvert fald lært at være med mig selv. Før havde jeg rigtig svært ved det, fordi jeg aldrig kunne finde på, hvad jeg skulle lave selv. Det kan jeg nu. Jeg kedede mig så meget. Jeg sad bare på mit værelse og så Netflix. Nu er jeg mere udenfor, og jeg snakker mere med mine venner, end jeg gjorde før.

Hvis hun ses med en ven, foregår det udenfor og med afstand.

-  Det er mærkeligt, men man bliver helt glad indeni, når man ser dem rigtigt. Så mærker man virkelig, hvor lang tid man ikke har set hinanden, når man begynder at se hinanden igen, siger hun.

Partier vil have ældre elever tilbage i skole

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) afviste i weekenden, at lærere må samle elever i de ældre klasser - heller ikke hvis de lever op til retningslinjerne om afstand og hygiejne.

Den udmelding er blevet kritiseret af Konservative og DF, der ønsker, at man ser på muligheder på, at de store elever kan ses under forhold, der er sundhedsmæssigt forsvarlige.

SF og Venstre meldte for en uge siden også ud, at man gerne så nogle af de ældre elever tilbage i skolen, hvis det kan ske inden for sundhedsmyndighedernes anbefalinger.

Og selvom Klara Nielsen har fået vendt den specielle situation til noget positivt, så håber hun snart at få klassekammeraterne at se igen.

-  At være sammen med personer og se dem rigtigt er jo noget helt andet end det her. Normalt, når man er i klassen, så snakker man med alle. Her snakker man med få - dem man laver opgaver med.

- Det er så fedt, at de kæmper for, at vi kan komme i skole igen. Man finder ud af, hvor meget man savner skole, når man ikke er i skole, siger hun.

25. dec. 2024 kl. 6:00
Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Mildt vejr giver gode forhold til en gåtur

LYT
Del
Link
kopieret!

Ligger julemaden tungt i maven i dag, og har du lyst til en tur på gåben? Så er vejret heldigvis ikke imod dig i dag.

Juledag byder på tørvejr men et gråt skydække dagen igennem. Temperaturerne vil ligge mellem fem og ti grader på hele øen.

I morgentimerne vil der flere steder være tåget, men allerede tidligt på formiddagen vil den være lettet.

Ifølge DMI tyder det på, at vi kommer til at gå gennem december måned uden en eneste dag med snedække.

24. dec. 2024 kl. 17:47
Vibeke Toft/Ritzau Scanpix

Julens alkoholvaner frygtes af hver fjerde

LYT
Del
Link
kopieret!

Snaps, øl, vin er fast inventar på manges juleborde til sæsonens festligheder. Men alkoholen kommer med en bagside for mange. Faktisk frygter mere end hver fjerde at alkoholen kommer til at ødelægge stemningen.

Samtidig svarer seks procent, at de har oplevet at sige nej til at holde juleaften med et familiemedlem eller ven på grund af vedkommendes alkoholforbrug. Tre procent af de adspurgte har været nervøse for, at deres eget forbrug kunne ødelægge stemningen, skriver TV 2 på baggrund af Alkohol & Samfund.

Hos Alkolinjen modtager rådgivere opkald alle årets dage fra personer, der selv har problemer med alkohol, eller deres pårørende. Juleaften er ingen undtagelse.

24. dec. 2024 kl. 16:37
Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Vilde tal for konsultationer - Læge forklarer det med psykisk ustabile unge

LYT
Del
Link
kopieret!

I ni måneder har Region Syddanmark undersøgt 107 lægeklinikker for et unormalt højt antal konsultationer.

På baggrund af en aktindsigt til TV 2 Fyn afslører regionen nu de første resultater.

Regionen er nået til bunds i seks navngivne lægeklinikker af de 107 sager, og afvigelserne er til at tage og føle på. En af klinikkerne er beliggende i Odense.

Tre af klinikkerne har på nogle diagnoser foretaget så mange konsultationer, at de ligger på et niveau, der er henholdsvis 1357 procent, 1538 procent og 1985 procent højere end gennemsnittet af deres kollegaer.

I den lave ende er forskellen 116 procent, 144 procent og 402 procent.

Odense-læger får unge med mistrivsel

De seks sager er færdigbehandlet, fordi lægeklinikkerne har afgivet høringssvar, der overbeviser regionen om, at der er en god forklaring på afvigelserne.

En klinik i Odense havde sidste år 402 procent flere patienter til til udredning, behandling og opfølgning på psykiske lidelser end gennemsnittet af deres kollegaer. Klinikken har behandlet 1340 patienter. Honoraret pr. 1. oktober 2023 var på 233 kroner pr. psykometrisk test.

I høringssvaret forklarede lægerne, at de har mange patienter på 20-29 år, der i udpræget grad rammes af mistrivsel. Desuden er de plejehjemslæger, hvor ydelsen kædes sammen med udredning for demens og medicinudskrivning.

Regionen lægger dog ikke skjul på, at der er en forventning om, at klinikken nærmer sig en tilstand, der ligner gennemsnittet.

Mange sygebesøg på bosteder

En læge i Sydjylland har i 2023 haft 1985 procent flere sundhedstjek på et botilbud end regionsgennemsnittet.

Det drejer sig om 20 patienter - halvdelen af bostedets beboere. Ydelsestaksten var på 1500 kroner pr. patient pr. 1. oktober 2023, men dertil kommer tidsforbrugstillæg og evt. kørselsgodtgørelse.

Bostedets beboere er autister, og det er personalet, der har bedt lægen om at komme.

Regionen mener, at antallet af konsultationer er for højt, men har accepteret forklaringen.

En lægeklinik i Trekantområdet i har 120 udviklingshæmmede på to bosteder som patienter. Konsultationsraten 1538 procent over regionsgennemsnittet. Taksten er den samme som i sagen fra Trekantområdet.

Også i den sag forventer regionen, at antallet af konsultationer nedbringes.

For langt til skadestuen

En lægeklinik i det sønderjydske har haft mange konsultationer, der handler om mindre førstegangsbrud og ledskred. I alt drejer det sig om 50 patienter sidste år.

Det er 1357 procent mere end gennemsnittet i regionen. Taksten var sidste år på 214 kroner

Lægerne forklaring er, at der er 62 kilometer til nærmeste skadestue, og mange borgere derfor vælger at køre til lægen.

Den forklaring har regionen accepteret, men også bedt lægerne om at gøre noget ved det.

Vandladning og prostata

En klinik i det sydllige Jylland udfylder lægehuset 144 procent flere skemaer end gennemsnittet for prostata og vandladning til brug hos sygehusets urologer.

Foklaringen er, at lægerne har mange mandlige patienter over 50 år, men også her forventer regionen at se et fald i ydelsen.

Det samme gør sig gældende i en klinik i Vestjylland, hvor et stigende antal ældre patienter har fået brugen af kliniske skemaer til urologiske lidelser til at stige med 116 procent

Regionen forventer først at være færdig med undersøgelsen af de resterende lægeklinikker i det nye år.

Ydelsestaksten var på 156 kroner.

Læs også: 107 læger skal forklare unormale ydelser efter tv-afsløring
Gå tilbage Del
29. jun. 2024 kl. 6:00

107 læger skal forklare unormale ydelser efter tv-afsløring

William Lorentzen

40 borgere reagerede på indhold om uregelmæssig afregning i Alles Lægehus. Nu skal 107 lægeklinikker i Region Syddanmark redegøre for deres ydelsesmønster.

107 lægeklinikker i Region Syddanmark skal redegøre for et unormalt ydelsesmønster.

Det sker som led i en undersøgelse, som Region Syddanmark har sat i søen efter DR-programmet Kontant om Alles Lægehus i februar måned. Her reagerede 40 borgere med tip og spørgsmål om uregelmæssigheder.

På den baggrund iværksatte Region Syddanmark en undersøgelse af alle lægeklinikker i regionen.

107 af disse klinikker er blevet bedt om at redegøre for et ydelsesforbrug i 2023, der blandt andet adskiller sig fra gennemsnittet i regionen. Klinikkerne skal redegøre for en eller flere ydelser, der er faldet regionen i øjnene.

Undersøgelsen er endnu ikke afsluttet, og det er derfor for tidligt at spå om, hvor mange sager, der vil gå videre til behandling i det samarbejdsudvalg, som lægerne i almen praksis har nedsat sammen med regionen og ankeinstansen Landssamarbejdsudvalget.

Tre sager om efterbetaling

Af de 40 sager, som borgerne henvendte sig med, har kun tre sager ført til efterbetaling hos de pågældende læger, og beløbet er så beskedent som 564 kroner.

Sagerne drejer sig om afregning for konsultation, telefonkonsultation og psykometrisk test.

Af de 40 sager var 12 sager vedrørende klinikker, der samarbejder med Alles Lægehus, viser en aktindsigt, som TV 2 Fyn har fået hos Region Syddanmark.

Regionen har lukket 14 af de 40 sager, fordi borgerne ikke vendte tilbage med yderligere oplysninger til regionens undersøgelse.

I 10 sager konkluderede regionen, at der var afregnet retmæssigt, i ni sager drejede henvendelserne sig om generelle spørgsmål. To sager fra unavngivne borgere er ikke afsluttet, og to andre sager er fortsat verserende.

TV 2 Fyn kunne for nyligt afsløre, at læge Jette Aaen til september skal i retten i en tilståelsessag omkring svindel for 4,2 millioner kroner i sit eget lægehus i Svendborg, der lukkede i 2022. 

Hun er i dag ansat i Alles Lægehus. 

24. dec. 2024 kl. 15:36

Teenager fragtede bombe for rockersøn

LYT
Del
Link
kopieret!

En 16-årig dreng blev tidligere på måneden anholdt, da han var ved at fragte en rørbombe fra Køge til Slagelse.

Ifølge Ekstrabladet, som har set sigtelserne, kom bomben fra Odense.

Den skiftede hænder flere gange undervejs, og var blandt andet omkring en 20-årig søn til en tidligere Hells Angels-rocker. Han arrangerede overdragelsen til teenageren.

Bomben skulle angiveligt have været bragt til sprængning ved en unavngiven butik i København.

24. dec. 2024 kl. 14:13
Fyn

Social dumping - det er farligt at hedde Piotr eller Jarosław på fynske byggepladser

LYT
Del
Link
kopieret!

For tredje år i træk kan Arbejdstilsynet konstatere, at danske arbejdsgivere får flere påtaler, advarsler og påbud end firmaer fra Polen, Rumænien og andre østlande, der hjælper til på danske byggepladser.

Det viser en aktindsigt, som TV 2 Fyn har fået. Aktindsigten omfatter 357 danske og udenlandske firmaer. 72 procent inden for bygge- og anlægsbranchen.

Flest danske dumper

Selv om det samlede antal af advarsler, påbud og henstillinger er faldet de seneste år, bliver der grebet ind mod 33 procent af de danske firmaer for social dumping, mens det kun sker i 18 procent af de udenlandske firmaer, der kontrolleres.

De kontrollerede danske firmaer har ansat udenlandsk arbejdskraft i større eller mindre omfang.

Arbejdstilsynet kontrollerer, om firmaerne overholder arbejdsmiljøloven og sikkerheden for de ansatte.

Aktindsigten indeholder også en oversigt over de razziaer, der er udført på fynske byggearbejdspladser mod social dumping i årets løb i et fælles samarbejde mellem Arbejdstilsynet, politi og skat.

Banko hver anden gang på Fyn

På Fyn har der været noget at komme efter i halvdelen af aktionerne i år, oplyser Arbejdstilsynet.

Alle tilfælde inden for byggebranchen.

I langt de fleste tilfælde er der tale om manglende sikkerhed på stilladser, der ikke er skærmet ordentligt af med gelænder eller står på usikker grund.

Strakspåbud på tidligere politistation

Det har bl.a. været årsag til strakspåbud i forbindelse med ombygningen af den tidligere politistation i Assens.

Det danske firma med polske ansatte, der stod for ombygningen, er nu under konkurs.

Andre steder, hvor Arbejdstilsynet har grebet ind med strakspåbud, var mod et lettisk firma under byggeriet af et privatejet dansk luksussommerhus i Hasmark ved Bogense, et dansk ejet firmas etablering af loft-ventilationsrør i et forenings-mødested i Odense med blandt andet polske ansatte og et stort udlejningsbyggeri Agedrup med lettiske ansatte.

Bag byggeriet stod et københavnsk projektfirma.

Af de 500 firmaer, der er kontrolleret i år, er der 20 firmaer, der ikke er registreret med arbejdstilladelse i RUT-registret.

24. dec. 2024 kl. 13:07
Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Hver fjerde bryder med gammel juletradition

LYT
Del
Link
kopieret!

Mere end hver fjerde regner ikke med at tage en dans om juletræet juleaften, viser en rundspørge foretaget af Epinion for DR. Kun to procent af de adspurgte fejrer slet ikke jul.

- Vores juletraditioner har forandret sig. Det er blevet meget mere fleksibelt. Familier er anderledes – det er dine og mine – og nogle gange er det kun voksenjul, og nogle gange tager vi på skiferie, og skulle vi ikke også prøve at holde jul i New York, siger Kirstine Helboe Johansen, forsker i ritualer ved Aarhus Universitet, til DR.

Dansen om juletræet er ellers, ifølge DR, næsten lige så gammel som selve traditionen med at tage et grantræ indendørs juleaften.

24. dec. 2024 kl. 11:58
GOG

Skaderamt klub skifter gammel kending ind

LYT
Del
Link
kopieret!

Emil La Cour måtte i oktober 2023 indstille karrieren efter to års kamp mod en kronisk og livstruende betændelsestilstand i tyktarmen, som han blev ramt af i efteråret 2021. Men fra januar vil han igen være at finde i truppen hos GOG.

Det meddeler klubben, da man har valgt at tage ham ind, for at hjælpe klubben, som på det seneste har været skaderamt.

- Vi er blevet ramt af skader, og for at være på den sikre side, har vi valgt at styrke os på positionen. Vi er utroligt glade for at byde Emil La Cour velkommen tilbage i GOG. Han er en ægte GOG-dreng, der kender kulturen og klubben indefra, og vi er rigtig glade for, at vi kunne få kabalen til at gå op, siger GOG's direktør Kasper Jørgensen.

- Føles fantastisk

Det er ikke kun GOG-direktøren der glæder sig til et samarbejde. Også hovedpersonen, der har spillet hele sin ungdom i klubben, ser frem til at trække i den gule trøje.

- Det føles fantastisk at skulle tilbage. Jeg har spillet i Faaborg det sidste halve år, jeg er i fin fysisk form, og alt føles godt. Jeg glæder mig virkelig meget til alt det, der venter – både på og udenfor banen. Jeg er jo en rigtig GOG-dreng, siger Emil La Cour.

Forrige år dedikerede Mathias Gidsel DM-triumfen til netop Emil La Cour, og sidste år kom han selv med på podiet. Han har altså været en stor del af klubben, trods sit alvorlige sygdomsforløb, som midlertidigt satte et punktum for elitesporten.

- Julen kom tidligt i år for mig, og det er jeg dybt taknemmelig for. Jeg har savnet det hele helt vildt – på alle leder og kanter. Jeg har været nede for at se et par kampe som tilskuer, men det er bare ikke det samme som at være en del af holdet, siger han.

24. dec. 2024 kl. 10:18
Daniel Glad

Udlovede dusør - nu er Caspers rottweiler fundet død

LYT
Del
Link
kopieret!

Mandag den 16. december forsvandt rottweileren Luna, efter den havde været lukket ud i Caspers have på Kilenvej mellem Lakkendrup og Oure.

Casper og familien har siden ledt efter hunden, og sågar udlovet en dusør på 10.000 kroner til den, som kunne bringe familien sammen med den savnede hund.

Luna er nu fundet, men desværre ikke levende. En jæger havde set den i kanten af en mark.

Det er efter alt at dømme ikke et vådeskud som tog livet fra hunden. Nu skal det undersøges ved obduktion ved dyrelægen, hvad dødsårsagen var.

24. dec. 2024 kl. 8:36

Kriminelle har fundet nye veje til at snyde dig i julen

LYT
Del
Link
kopieret!

På ti år er antallet af indbrud i julen faldet med 80 procent, viser tal fra Danmarks Statistik. Mens antallet af anmeldte indbrud i juledagene lå på 1.776 i 2013, blev der sidste år blot anmeldt 362 indbrud.

Ifølge Rigspolitiet ligger niveauet i år på samme lave niveau om end en smule højere. Politiet har indtil videre fået omkring 20 anmeldelser mere end i 2023 på samme tidspunkt, siger Christian Berthelsen, kommunikationsmedarbejder i Rigspolitiet, til TV 2.

Under corona-pandemien faldt antallet af indbrud drastisk, og det er samme lave niveau vi endnu oplever. Det skylds blandt andet at de kriminelle i højere grad begår digitale forbrydelser.

24. dec. 2024 kl. 7:00
Fyn
Ole Holbech

Efter massive overtrædelser af kontrakter for Nyt OUH - fagboss vil bruge den store hammer

LYT
Del
Link
kopieret!

De fynske bygningsarbejdere er godt og grundigt trætte af løndumping og dårlige arbejdsforhold på Nyt OUH.

Formanden for 3F's bygningsarbejdere i Odense, Torben Knudsen, vil have meget mere konsekvens. Og han er dybt frustreret.

Opsangen fra formanden kommer efter TV 2 Fyns oplysninger om massive overtrædelser af de kontrakter, som underleverandører selv har skrevet under på, at ville overholde.

Men som TV 2 Fyn har oplyst, viser en aktindsigt, at BDO har fundet både kritiske og yderst kritiske forhold i flere firmaer.

Det drejer sig blandt andet om underbetaling, skatteforhold og rod i lønsedler og timeafregning.

3F-formand Torben Knudsen mener, at firmaerne slipper for let.

- Jeg hæfter mig ved, at der ikke er givet nogle bøder, selv om firmaerne overtræder regler og overenskomster. Det er ikke godt nok, siger han.

Torben Knudsen er også dybt frustreret over, at fagforeningen skal kæmpe med Region Syddanmark for at få lov til at udføre kontrol på arbejdspladsen.

- Vi må ikke mere få adgang til de login- og logud-filer, der findes ved hovedporten. Det er et redskab, vi bruger til at tjekke om arbejdssedler stemmer med den tid, de ansatte reelt har været på byggepladsen. Nu mener regionen, at GDPR-reglerne bliver overtrådt, siger Torben Knudsen.

Striden har betydet, at både 3F og regionen har hyret advokater, der er kommet frem til forskellige konklussioner.

Sagen har været forbi 3Fs forbundssæde, der har hyret juraprofessor Jens Kristiansen, der lige som 3F mener, at Nyt OUH roligt kan fortsætte med at udlevere oplysningerne uden at komme i konflikt med GDPR-reglerne.

Torben Knudsen mener, at regionspolitikerne er alt for fraværende i debatten om problemerne på Nyt OUH.

Socialdemokraten Karsten Uno Petersen er formand for Udvalget for byggeri, indkøb og grøn omstilling, og han mener, at regionen har svært ved at agere anderledes.

Region Syddanmark
Karsten Uno Petersen, formand for Udvalget for byggeri, indkøb og grøn omstilling.

- Vi har vedtaget nogle spilleregler, som firmaerne skal rette sig efter. Hvis ikke, de gør det, bliver sagerne taget op af byggeledelsen, siger Karsten Uno Petersen.

Han understreger, at politikerne og byggeledelsen allerede har besluttet at følge byggeriet endnu tættere.

- Vi har desuden bedt om, at kontrollen skærpes. Det sker blandt andet på baggrund af sagen med Tekno Fire. Og så har vi jo jævntligt møder med 3F. Og her taler vi da sammen i en rimelig fri tone, siger Karsten Uno Petersen.


Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her