To mænd varetægtsfængslet for salg af større mængde heroin
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Søndag aften blev fem personer sigtet for besiddelse og salg af narkotika i Munkebo - to af dem blev mandag stillet for retten, hvor de fik fire ugers varetægtsfængsling.
Mandag blev to mænd på henholdsvis 30 og 45 år varetægtsfængslet i fire uger, efter de søndag aften blev anholdt for salg af narkotika. Der blev i alt anholdt fem personer, men de resterende tre personer blev mandag løsladt.
Det drejer sig om besiddelse af cirka 175 gram heroin, 225 gram kokain og 400 gram hash.
- Det er meget sjældent, vi finder heroin i de mængder, siger Per Sterobo, der er politikommissær ved Fyns Politi.
Største fund af skunk på Fyn nogensinde: 31-årig idømt to et halvt års fængsel
En 31-årig mand er blevet dømt for at have dyrket skunk svarende til 159 kilo hash.
En 31-årig mand er onsdag blevet idømt to år og seks måneders fængsel ved Retten i Odense for at have dyrket skunk svarende til cirka 159 kilo hash i skunkhuse i Bred og Middelfart.
Det oplyser anklagemyndigheden hos Fyns Politi. Manden modtog dommen.
Sagen går tilbage til 3. marts, hvor Fyns Politi ryddede et skunklaboratorium i en gammel fabriksbygning i Bred ved Vissenbjerg. Her blev ti personer anholdt og sigtet for fremstillingen af narkotika.
Også dyrket skunk i Middelfart
To dage efter anholdelserne i Bred fandt Fyns Politi endnu et laboratorium i en lagerbygning i Middelfart, hvor der ligeledes blev dyrket skunk.
Tidligere på ugen blev en 29-årig mand idømt to års fængsel for at have deltaget i opførsel af et skunkhus i Bred.
De to sager er det største fund af skunk på Fyn nogensinde.
Nu går efterforskningen i gang
Der var kun begrundet mistanke og beviser mod to af de anholdte. Derfor er de andre tre blevet løsladt, indtil efterforskningen viser, om de også er en del af det.
Mandag besluttede Retten i Odense at de to mænd skulle varetægtsfænglset i fire uger.
- Det betyder, at vi har en del arbejde de næste fire uger. Dommen betyder, at der måske lægger mere bag, som vi skal efterforske grundigt det næste stykke tid, siger politikommissær ved Fyns Politi, Per Sterobo.
- Vi har i længere tid haft en mistanke om, at de var involveret i noget salg. Jeg kan af hensyn til efterforskningen ikke komme nærmere ind på detaljerne omkring sagen.
Efter stor politiaktion på Fyn: Otte personer varetægtsfængslet i sag om besiddelse af våben og narkotika
I alt otte personer har siden stor politiaktion på Fyn siddet varetægtsfængslet i sag om våbenbesiddelse og narkotika. Deres varetægtsfængsling er blevet forlænget til 11. november.
Opdatering:
-
De to personer er ved Retten i Odense blevet varetægtsfængslet til den 11. oktober for våben- og narkohandel. De seks øvrige anholdte i sagen blev ved grundlovsforhøret lørdag ved Retten i Odense også varetægtsfængslet i fire uger.
-
De otte personer, der sidder varetægtsfængslet i sagen, har fået forlænget deres varetægtsfængsling til 11. november, hvor næste retsmøde finder sted, oplyser Lasse Biehl.
Efter en storstilet politiaktion fredag morgen er to mænd blevet fremstillet i grundlovsforhør i Odense, hvor de er blevet sigtet for henholdsvis våbenbesiddelse og narkotika.
Det fremgår af sigtelsen, som blev læst op inden grundlovsforhøret, hvor TV 2/Fyns reporter var til stede. Resten af grundlovsforhøret foregår for lukkede døre.
Der er nedlagt navneforbud i sagen, men der er tale to mænd - den ene fra 1984 og den anden fra 1997. De to mænd blev anholdt klokken 06.25 og 07.42 fredag morgen.
Sigtes for våbenbesiddelse og narkotika
Den ældste af de to mænd er sigtet for at have et våbenlager i en industribygning i Årslev i fællesskab med medgerningsmænd. På adressen er der fundet 40 pistoler og ammunition - heriblandt 13 pistoler af modellen Glock 25 med ti kilo ammunition. Derudover er han sigtet for at have været i besiddelse af 100 gram kokain og 400 gram amfetamin med henblik på videresalg.
Den yngste mand er sigtet for, at der fundet to pistoler i hans bil med tilhørende lyddæmpere ved fredagens ransagninger på Fyn.
Derudover er begge mændene sigtet for at have været i besiddelse af i alt 20 kilo amfetamin.
Begge mænd nægter sig skyldige i sigtelserne.
14 personer anholdt på Fyn
De to mænd blev anholdt i forbindelse med flere ransagninger på Fyn natten til fredag og tidligt fredag morgen. I alt blev 14 personer anholdt under aktionen.
Tidligere fredag talte TV 2/Fyn med senioranklager Lasse Biehl fra Særlig Efterforskning Øst, SEØ, som er anklager i sagen.
Inden grundlovsforhøret kunne han ikke udtale sig i detaljer om sagen, men bekræftede at det drejer sig om skydevåben og narkotika.
- Det handler om to mænd, der er blevet anholdt på Fyn i morges - og meget mere kan jeg ikke sige lige nu, sagde Lasse Biehl fredag formiddag.
De første to personer er her i eftermiddag fremstillet i Retten i Odense og er nu varetægtsfængslet til den 11. oktober for våben- og narkohandel. Yderligere seks personer vil blive fremstillet i morgen – også i Retten i Odense #politidk #anklager https://t.co/jF86jPaiju
— Københavns Politi (@KobenhavnPoliti) September 20, 2019
De to mænd er sigtet for overtrædelse af loven om euforiserende stoffer og straffelovens paragraf 191, som omfatter salg af narkotika. Deres endelige dom skal afgøres på baggrund af de næste ugers efterforskning.