Frygt for ulykke i forladt mejeri: - Vi venter bare på, at én kommer til skade
Artiklen er mere end 30 dage gammel
Man kan ikke stille en død mand til ansvar. Forladt mejeri står fortsat pivåbent. Naboerne frygter en ulykke, mens borgmesteren sender ansvaret videre.
Lofter, der er ved at falde ned, glasskår alle steder, blafrende asbest og blyholdige klinker i trappeopgangene.
Gamle faldefærdige huse, ejendomme og fabrikker skæmmer stadig mange små fynske landsbyer. De skærer i øjnene, og de er hundefarlige, hvis man går på opdagelse i dem.
Men det kan være svært at gøre noget ved ruinerne. Det er for eksempel tilfældet på det gamle Marslev Mejeri få kilometer øst for Odense.
“Efterskolens elever er også begyndt at rende herovre. Vi venter bare på, at en kommer til skade.”
TV 2 Fyn sætter med kampagnen "Fyn skal være fin" i denne uge fokus på områder på Fyn, der trænger til en kærlig hånd.
I 2017 konkluderede forskningscenteret Vive, at der dengang var op mod 22.000 nedrivningsparate huse i Danmark. Og jo længere ud på landet - desto flere af dem. Her på Fyn er der procentvis flest nedrivningsparate huse i Assens, Faaborg-Midtfyn, Langeland og Nordfyns kommuner. Historierne bag ruinerne spænder vidt.
Mejeriet ved Marslev er et af flere eksempler på forfaldne bygninger som TV 2 Fyns brugere har tippet om.
Her frygter to bekymrede naboer, at der sker en ulykke.
- Efterskolens elever er også begyndt at rende herovre. Vi venter bare på, at der er en, der skal falde ned og komme til skade, siger Jørgen Jacob Larsen, som bor lige over for mejeriet.
Ikonisk område på forladt ø forfalder - og nabo er bekymret
Overalt på Odense Havn er nye byggerier og indbydende oaser skudt frem de senere år. Men i midten af det hele står Siloøen og forfalder. Udviklingen omkring den gør bydelens naboer nervøse.
En slidt, gennembanket dør byder en skummel form for velkommen til en af Siloøens tre store bygninger.
Området er et af de mest ikoniske på Odense Havn, selvom det har været forladt i årtier. For mens det ene nybyggeri efter det andet er skudt op på havnen, så er der intet sket med de gamle industribygninger på Siloøen midt i inderhavnen. Tværtimod har bygningerne fået lov til at stå og forfalde.
TV 2 Fyn sætter med kampagnen "Fyn skal være fin" i denne uge fokus på områder på Fyn, der trænger til en kærlig hånd. Siloøen fylder noget i mange fynboers bevidsthed. Derfor er det også vores første stop.
For hvad skal der ske med Siloøen? Skal den bevares eller rives ned?
- Det kan vi ikke tillade os at gøre det forkert. Så hellere tage den tid, der skal til for at gøre tingene rigtigt end at stresse omkring det, siger Jonas Kirkeby.
Han er projektudviklingschef hos entreprenørselskabet A. Enggaard. Det er ham, der sammen med Odense Kommune og Odense Havn skal sørge for, at Siloøen finder sin renæssance. Han har inviteret TV 2 Fyn med ind i de forfaldne bygninger.
- Mulighederne er uendelige, siger han og kigger rundt inde i Muus' Pakhus. Det er den store røde bygning på øen.
- Der er lige sådan en svag duft af død fugl og fuglemøg, siger han med et lille smil, der mest af alt afslører hans eklatante underdrivelse.
Nabo vil bevare historien
Restauranter, cafeer, kulturaktiviteter og lejligheder er nogle af de muligheder, der kan blive fremtiden for Odenses Siloø.
Spørger man en af områdets naboer, Axel Lund Henriksen, er det altafgørende, at man ikke bare erstatter Siloøen med nybyggeri.
- Når man ser sådan en silo, tænker man "havnemiljø". Det synes jeg egentlig, er væsentligt i bevarelsen af historien hernede, siger han.
Emnet ligger ham meget på sinde, fordi han er formanden for Åløkkekvarterets Grundejerforening, som er en af havneområdets naboer.
Men han har også en bekymring. Og den vokser sig kun større, mens Siloøens omgivelser gør det samme.
Billeder af et ramponeret industriområde
De mest velkendte er de tre silobygninger, men der ligger også små administrationsbygninger samt en lagerhal, som knytter sig til to af siloerne.
Den ældste af bygningerne, Muus' Pakhus, er fra 1885 og står først for, når man træder igennem hegn og barrikader på Siloøen.
I 1950'erne og 1960'erne blev der behov for flere siloer og bygninger, og derfor er øen relativt tæt bebygget i dag. Men Jonas Kirkeby anslår, at de ikke har været i drift i mere end 20 år - og det kan ses.
- De har det ikke godt, bygningerne. Betonkvaliteten er dårlig. Det har den været formentlig fra starten af langt hen ad vejen. Og så resulterer det jo i, at armeringen også har taget skade, forklarer han.
Det er også særligt tydeligt inde i bygningerne, at tidens tand har bidt hårdt - og det har hele gebisset fra diverse hærværksmænd også for den sags skyld.
Overalt i bygningerne er der malet graffiti, stole og borde er blevet smidt rundt og ledninger er revet ud af væggene.
Men naturen har også meldt sin ankomst for længst med træer og græs, der skyder op overalt. På omtrent 18. etage af FAF-siloen havde en fugl også dristet sig til at placere to æg.
Men intet af det betyder noget for Axel Lund Henriksen, som gerne vil beholde de tre ikoniske siloer.
- Vi vil gerne bevare det her maritime miljø, det her industrielle miljø, sådan så vi husker, hvad vi kommer fra. Så vi ikke bare river det hele ned og bygger tomme glasfacader, siger han med henvisning til noget af det nybyggeri, der flankerer næsten hele Siloøen.
En reel bekymring
Udviklingen af Odense Indre Havn begyndte i 2003. Imens er der skudt lejligheder, kontorbygninger, padelbaner og meget andet op lige omkring den falmende Siloø.
Men der er en grund til, at Siloøen halter så meget efter i forhold til naboområderne, fortæller Jonas Kirkeby:
- Det skal gøres på en måde, så det her bliver en god, sammenhængende bydel.
Selvom Axel Lund Henriksen godt ved, at man skal passe på med smagsdommeri inden for arkitektur og byudvikling, mener han på ingen måde, at det er den rigtige beslutning, hvis der ender med at være flere firkantede kontor- og lejlighedsbyggerier på Siloøen.
- Det er jo en klar og reel bekymring, at det kan blive sådan. Jeg håber virkelig, man vil tænke mere langsigtet og lave noget, som giver større værdi for flere brugere, siger han.
Men inden noget som helst kan gå i gang, skal Odense Kommune have en plan på plads. Derefter sælger Odense Havn, som ejes af kommunen, Siloøen til A. Enggaard, som skal føre planerne ud i livet.
- Jeg drømmer om noget kultur dernede. En attraktion, der kan trække en masse mennesker til, ud over at der skal bo folk på havnen, og vi skal have en bydel, der fungerer, siger by- og kulturrådmand Søren Windell (K).
Rådmanden kan ikke komme noget entydigt svar på, hvornår planen eller Siloøen er færdigudviklet. Han skyder dog på, at planen for området er klar om maksimalt tre år.
Fyn skal være fin
I uge 24 sætter TV 2 Fyn fokus på de slidte, forladte og mindre kønne bygninger rundt om på Fyn. Hvad der er grimt, og hvad der er pænt, er en smagssag. Alligevel er det vores håb, at vi ved at sætte fokus på steder, der trænger til en kærlig hånd, kan være med til at gøre Fyn finere.
Mejeriets tidligere opsynsmand, Henrik Lüthje, stemmer i:
- Vi har kontaktet kommunen flere gange. Og hvis de ikke vil rive det ned, så kunne de i det mindste sætte et hegn op omkring, men der sker ingenting, siger Henrik Lüthje.
Og det har altså sin årsag.
For selvom der findes masser af gamle ruiner rundt om i de fynske landsbyer, så er resterne af Marslev Mejeri en historie for sig.
En historie, som får selv borgmesteren til at rive sig i håret.
Død mands ansvar
Marslev Mejeri ligger slet ikke i Marslev, men i den lille samling huse kaldet Møllelavet, lidt nord for Marslev.
Det blev opført i 1875 og blev hurtigt egnens stolthed. Igennem årene er der både blevet produceret mælkepulver og den kendte ost danablu på mejeriet.
Da det gik bedst, beskæftigede mejeriet 60 ansatte om sommeren, som var årets travleste tid, når de lokale landmænds køer gav allermest mælk.
De gamle mejeribygninger har ikke været i brug siden 1988. Og nu er det næsten umuligt at rive ejendommen ned. Den er nemlig ejet af en død mand.
Da stedets sidste ejer, Tommy Aage Hansen, døde i 2019, skete der en fejl ved boskiftet. Det betyder, at han trods sin død stadig ejer de gamle bygninger.
Og man kan altså ikke stille en død mand til ansvar.
- Det er en kæmpe frustration, fordi vi ikke kan gøre noget. I mange andre tilfælde kan du jo stille ejeren til ansvar, det kan vi ikke. Der er ikke nogen, der står som ejer af det, siger Kerteminde Kommunes borgmester, Kasper Ejsing Olesen (S).
Og for at gøre ondt værre, er mejeriet endda ejet af afdøde Tommy Aage Hansens selskab på den engelske Ø Isle of Man.
Ifølge Kasper Ejsing Olesen, vil det kræve en retssag i England at få lov til at gennemføre en tvangsauktion, hvilket altså er afgørende for, at kommunen kan gå ind i sagen og løse problemerne.
- Vi har været i kontakt med en engelsk jurist, og han siger til os, at det vil koste os i omegnen af 100.000 kroner, men der er stadig ingen garanti for, at det vil lykkes. Er det virkelig den bedste måde at bruge fællesskabets penge?, siger Kasper Ejsing Olesen.
Før et eventuelt ejerskifte er gået igennem, er der altså ingenting, kommunen kan gøre. Den kan hverken rive stedet ned eller sågar sætte hegn op omkring, forklarer borgmesteren.
- Vi fandt en håndgranat
Borgmesterens forklaring dæmper imidlertid ikke gemytterne hos mejeriets to naboer.
- Det var herinde, vi fandt en håndgranat, råber Jørgen Jacob Larsen ud gennem resterne af et knust vindue.
Han roder rundt inde i et tidligere kontor. De pastelgrønne betonvægge er plettede af snavs, og svalerne flyver irriterede rundt under det ramponerede loft.
- Og så kom de fra... Er det ikke Skive, ammunitionsrydderne kommer fra?
I døråbningen supplerer Henrik Lüthje med en svada:
- Det er jo en skændsel at have sådan nogle bygninger stående. Vi går så meget op i sikkerhed i det her land. Alt skal være sikret, og så kan man vade lige herind, hvor skole-elever gudhjælpemig om ikke de valfarter hertil for at se ruinen. Det er jo ikke en gammel borgruin det her. Det er noget nyt, der er ved at falde sammen!
Der findes en såkaldt nedrivningspulje, hvor man som ejer kan søge om økonomisk hjælp til nedrivning af udtjente bygninger. Tilskuddet skal søges i den enkelte kommune.
For at puljen kan komme i spil kræver det dog som minimum, at der rent faktisk er en levende ejer - og at vedkommende selv har lyst til at bidrage til at rive sin ejendom ned.
Borgmester sender sagen videre
Håndgranaten viste sig heldigvis at være en attrap. Alligevel kæmper de to naboer for i det mindste et hegn rundt om mejeriet.
- Vi har sendt breve til bormesteren og udvalgsformanden. De sidste fem år har vi prøvet at gøre, hvad vi kan, siger Jørgen Jacob Larsen.
Men borgmesteren fastholder, at han ikke kan gøre noget.
- Vi har brugt flere år på det her. Det er også derfor, vi to gange har været i fogedretten, og en gang i landsretten. Jeg håber virkelig, at justitsministeren ser med, når I sender det her og tænker: "Lige præcis her bør jeg gå ind og bruge den magt, jeg har," siger Kasper Ejsing Olesen, som håber, at ministeren vil tvinge en tvangsauktion igennem, så Kerteminde Kommune kan overtage ansvaret for det.
Men det er altså ikke en løsning, der hjælper mejeriets naboer lige nu. De kommer fortsat til at sove med det ene øje på klem.
- Vi har en fast aftale med politiet, som vi er meget glade for. Så snart, vi ser eller hører nogen herovre, ringer vi bare. Så kommer de med det samme, fortæller Jørgen Jacob Larsen.
TV 2 Fyn arbejder på en kommentar fra justitsminister Peter Hummelgaard (S).
Krudtsælgere frygter kunder kvæler nytårsaften: - Synd for de små
kopieret!
I år er nye regler for fyrværkeri trådt i kraft, som betyder, at det nu kun er lovligt at fyre af i to dage - fra den 31. december til 1. januar.
Men den nye lovgivning får flere fynske fyrværkerisælgere til at se på fremtiden med bekymring. To fyrværkeriforhandlere, som TV 2 Fyn har talt med, tvivler nemlig på, at alle kan overholde reglerne.
Og hvis ikke folk kan holde i raketterne i ro, så frygter forhandlerne, at det kan føre til yderligere stramninger, som i sidste ende vil betyde, at man ikke må sælge eller købe nytårsfyrværkeri.
- Så siger politikerne, at nu er der ikke noget, der hedder nytårskrudt, og det vil være synd for de små, siger Claus Oldenbjerg, der driver Krudttossen.
Støjbergs Syrien-forslag frister ikke - Jafar vil hellere være fattig i Danmark end rig i Syrien
kopieret!
31.000 syriske flygtninge skal vende tilbage til hjemlandet.
Det fortæller partiformand for Danmarksdemokraterne, Inger Støjberg, i Jyllands-Posten torsdag. Og hun har sågar en klar plan for, hvordan hun skal få hovedparten af de 45.000 syrere i Danmark til at rejse tilbage.
Jafar Hassan, der kom til Danmark i 2015, har dog ingen planer om at takke ja til dette tilbud.
Tak for tilbuddet, men nej tak
Som det ser ud nu, giver den danske stat en repatrieringsydelse på lidt over 150.000 kroner til syrere, der vender hjem.
Dette beløb vil Inger Støjberg fordoble, så ydelsen kommer til at hedde 310.834 kroner per voksen syrer.
Hun forklarer til Jyllands-Posten, at man for de penge vil have mulighed for at skabe sig en indtægt og et hjem dernede.
Men hvis Inger Støjberg bankede på Jafar Hassans dør med en check på 300.000 kroner, så ville svaret være kort og klart.
- Jeg ville sige tak for tilbuddet, men pænt nej tak, fortæller han til TV 2 Fyn.
Han forklarer dog videre, at han tror, mange vil takke ja til tilbuddet.
- Du kommer langt i Syrien for 300.000 kroner, men jeg vil hellere være fattig i Danmark end rig i Syrien, siger Jafar Hassan.
Han uddyber, at mange syrere blot har ventet på, at Bashar al-Assad blev væltet, og at flygtninge nu vil vende tilbage i større grad.
Jeg rejser tilbage, hvis …
Jafar Hassan har siden 2015 bygget et liv op i Danmark, og bor i Ullerslev. Han ser det ikke som en mulighed at rejse permanent tilbage til Syrien.
- Jeg har afsluttet 9. klasse, 10. klasse og er i gang med en pædagoguddannelse, så jeg har næsten alt her, fortæller han.
Dog findes der også noget, der trækker ham tilbage til hjemlandet.
- Min mor, far og tre søskende bor stadig i Syrien, og dem vil jeg meget gerne se noget mere, siger han.
Derfor ser han, at der kun findes ét tilbud, der kunne få ham til at rejse tilbage til Syrien.
- Jeg skulle have mulighed for at bo begge steder og kunne rejse frit mellem landende, forklarer han afrundende.
Jafar Hassan er bevidst om, at han kan bidrage i Syrien, men står det til ham, kan han også bidrage i Danmark med sin uddannelse.
Et land han hellere vil være i.
Kan du forudse, hvad der sker i 2025? Tip en 13'er og vind kæmpe gavekurv
kopieret!
Vinder Viktor Axelsen Denmark Open, bliver det nye supersygehus udskudt endnu en gang, og vender forsiden tilbage på tv2fyn.dk?
Hvis du kan spå om året 2025, kan du vinde en gavekurv til en værdi af 500 kroner.
Du skal have kigget i spåkuglen og indtastet dine svar, inden kongens første nytårstale begynder den 31. december.
Vinderen findes, når året 2025 går på hæld.
Regler og betingelser:
Husk at udfyld både mail og telefonnummer, så vi kan komme i kontakt med vinderen. Ved deltagelse accepterer du samtidig, at vi må kontakte dig. Vinderen vil blive kontaktet direkte og skal være indstillet på, at præmieoverrækkelsen filmes til web og tv. Flest korrekte svar vinder. Er der lige mange korrekte svar, findes vinderen ved lodtrækning. Seneste besvarelse gælder.
Vej kortvarigt spærret på grund af politiarbejde
kopieret!
Torsdag eftermiddag var det ikke muligt at passere Lillebæltsbroen.
Af Vejdirektoratets trafikinfo fremgik det, at broen var spærret i begge retninger på grund af politiarbejde.
TV 2 Fyn har været i kontakt med Fyns Politi, der oplyser, at Sydøstjyllands Politi kortvarigt var til stede på broen, men derudover ikke har yderligere at tilføje.
Selv Christian Eriksen har deltaget - Traditionsrigt fodboldstævne sparket i gang
kopieret!
2. juledag blev et af Danmarks største indefodboldstævner sparket i gang i Odense idrætshal.
Stævnet, Fyens Stiftstidendes indefodboldstævne, er en tilbagevendende tradition og har været afholdt næsten hvert år siden 1961.
Over fem dage spilles mere end 1.000 kampe.
Gennem årene har fodboldtalenter som Christian Eriksen og Rasmus Falk slået deres folder til stævnet.
Og hos både stævneleder og forældre glæder man sig til at bruge de kommende dage rundt om det brune trægulv.
Vejret skifter frem mod nytårsaften
kopieret!
Vejret over Danmark styres i øjeblikket af et højtryk over Centraleuropa, der giver os det milde og grå vintervejr. Til gengæld sørger det også for mest tørt vejr.
Det bliver der dog lavet om på i den kommende weekend, hvor et vejrskifte ventes at finde sted.
Året ser således ud til at slutte af med markant mere ustadigt vejr, når der bliver åbnet for, at lavtrykkene kan sende regnvejr ind over landet.
I starten af det nye år viser prognoserne så lidt køligere, som måske kan være med til at give sne til Danmark.
Rekordmange dage med strømpris under nul kroner i 2024
kopieret!
Danske elkunder har kunnet glæde sig over et rekordhøjt antal dage, hvor strømprisen har været under nul kroner.
Det viser en opgørelse lavet af energiselskabet NRGi og forsikringsselskabet Gjensidige. I Østdanmark har der været 275 timer, hvilket er 19 procent flere end de 231 timer i 2023.
- Der har været et stort fokus på de tidligere års meget svingende elpriser, særligt når prisen er høj. Men vi ser nu også flere perioder med lave eller negative elpriser, siger Bo Halm Andersen, der er byggesagkyndig og energikonsulent hos NRGi, i en pressemeddelelse.
Det er særligt kunder med en variabel elaftale, der har fordel af de negative elpriser.
Flere er blevet julemillionærer - her er den fynske vinderkupon købt
kopieret!
1. juledag blev 29 danskere en million kroner rigere, da Danske Spils nye “juletradition” Det Store Jule Lotto løb af stablen.
Vinderne kommer fra alle egne af det ganske land, og på Fyn udløste en enkelt kupon en milliongevinst. Danske Spil oplyser, at kuponen er købt i Føtex på Møntergade i Svendborg, og at gevinsten var på en million kroner.
Det Store Jule Lotto fungerer præcis som alle andre trækninger i Lotto, men trækkes ekstraordinært den 25. december. Den helt store forskel er, at der trækkes 25 ekstra julemillionærer – og at trækningen ikke finder sted på en lørdag.
Her er forældrene mest tilfredse med folkeskolen
kopieret!
Umiddelbart kan det være svært at forestille sig, hvad Langeland-, Lemvig- og Thisted Kommune har til fælles. Men det er de tre kommuner i Danmark, hvor forældrene er mest tilfredse med folkeskolen.
Ifølge CEPOS, som står bag analysen, er der dog sket en ændring i den måde, hvorpå forældre vurderer folkeskolen. For i år lægger forældrene i højere grad vægt på børnenes trivsel og ikke længere kun på faglige resultater.
- Forældrenes øgede fokus på trivsel i forhold til for få år siden viser, at vi som samfund har taget en kraftig og hurtig drejning mod en mere helhedsorienteret tilgang til uddannelse, siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.
Negativt pres på folkeskolen
Ifølge Andreas Rasch-Christensen, forskningschef ved VIA UC, er det øgede fokus på trivsel ikke kun en positiv ting for folkeskolen. Det kan nemlig være med til at skabe et uretfærdigt pres, som folkeskolen ikke kan løse alene.
- Trivsel er ikke stationær, og det påvirkes af mange andre forhold end skolen. Som barn indgår man i mange typer fællesskaber, så det er ikke en opgave, skolen kan løse alene.
Trivselsmålinger blandt elever viser ifølge Andreas Rasch-Christensen, at over 86 procent af alle elever i folkeskolen er glade for at gå i skole. Det er positivt, men der er en skæv tendens, hvor det primært er børn fra socialt velfungerende familier, som scorer højt.
Tilbage til Langeland, Lemvig og Thisted – for her er forældrene, målt på en skala fra et til fem, i gennemsnit 4,1 tilfredse med folkeskolen. Otte kommuner ligger med en tilfredshed over 4,0, mens tre kommuner ligger under 3,5.
Antallet af juleindbrud er næsten fordoblet
kopieret!
Indbrudstyvene har haft travl på Fyn, der er hårdere ramt af juleindbrud end i andre regioner.
Juleaften noterede Fyns Politi 24 anmeldelser om indbrud, og bare et døgn senere er det tal oppe på 40. Det fortæller vagtchef hos Fyns Politi, Bjarne Tykgaard, til TV 2 Fyn.
2. juledag forventes at være dagen med mest juletrafik, og derfor er der også mange, som vender snuden hjemad. Det kan få antallet af anmeldelser til at stige yderligere, fortæller vagtchefen:
- Det er desværre nok realistisk, at der er folk, som vender hjem til et hus, der har været indbrud i, fortæller han.
Onsdag lød det fra vicepolitiinspektør ved Fyns Politi Anders Therkelsen, at intet er for småt til, at man ringer 114.
Politiet giver opdatering efter bil kørte i havnen
kopieret!
Tidlig torsdag morgen endte en bil i vandet i Svendborg Havn. Politiet blev tilkaldt og fik sendt dykkere ned til bilen for at undersøge sagen nærmere.
- Der var ikke nogen i bilen, fortæller vagtchef ved Fyns Politi Bjarne Tykgaard til TV 2 Fyn.
Vagtchefen kan ikke fortælle, hvordan bilen er havnet i havnen, og at man stadig efterforsker sagen.
Politiet har været i kontakt med bilens ejermand, men vagtchefen ønsker ikke at fortælle, hvorvidt bilejeren selv har været involveret i episoden.
Bilens ejer har dog fået til opgave at få bilen hevet op af havnen, fortæller Bjarne Tykgaard.
Læs eller genlæs liveblog - sådan forløb julens travleste trafikdag
kopieret!
Mange rejser torsdag hjem fra julebesøg og -frokoster, og derfor ventes der tæt trafik og kødannelser flere steder.
Særligt fra Kolding mod København ventes der 2. juledag mange trafikanter på vejene. Det siger Lasse Andersen, der er vagthavende i Vejdirektoratet.
- Vi forventer at se et juletrafikpres ude på vejene, og det er mellem klokken 11 og 15, at der vil være det største pres.
- Det er hovedsageligt på den fynske motorvej E20 og så hen over Vestmotorvejen, altså fra Koldingområdet mod København, at vi forventer flest trafikanter, siger han.
Du kan følge den trafikale situation direkte herunder.
Juletrafikken topper 2. juledag
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Bil er kørt i havnen - dykkere på vej til stedet
kopieret!
Dykkere skal torsdag på arbejde i Svendborg Havn, hvor en bil endte i vandet torsdag morgen.
Det oplyser Henrik Strauss, som er vagtchef ved Fyns Politi til Ritzau.
- Vi er lige ved at undersøge sagen, siger Strauss.
Han fortæller, at anmeldelsen indløb hos politiet klokken 05.07 torsdag morgen.
- En bil er kørt i havnen. Det ligger fast. Da den første patrulje lander, kan de se, at lyset på bilen slukker, mens de står der.
- Lige nu er vi ved at undersøge, hvad forholdet indebærer - herunder at få nogle dykkere til at undersøge, om der er nogen i bilen.
- Og så er der en del vidner, som vi lige skal have talt med, siger Henrik Strauss.