4. okt. 2021 kl. 20:24
Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

I Kerteminde Kommune er man "bekymret" eller "stærkt bekymret" for 176 nul- til seksårige. En tredjedel af børnene er bosat i Munkebo.


Et nyligt offentliggjort notat fra Kerteminde Kommune viser, at en stor del af de børn, kommunen har bekymringer for, er bosat i Munkebo. 

Ifølge notatet er der grund til "stærk bekymring" for 15 af kommunens mindste borgere med adresse i Munkebo. I Kerteminde Kommunes øvrige fire skoledistrikter er der tilsammen syv børn, der fået denne vurdering. 

Læs også: 130 år gammel hængebøg fældet:
  • Vi har altid gået og beundret træet med vores børnebørn
Gå tilbage Del
28. sep. 2021 kl. 19:14

130 år gammel hængebøg fældet:
  • Vi har altid gået og beundret træet med vores børnebørn

Fotograf: Ole Holbech Redigering: Julie Lapp

Tirsdag morgen startede arbejdet med at fælde den 130 år gamle hængebøg, der står på Assistens Kirkegården i Odense. Der er nemlig fare for, at grenene falder ned og rammer gravstederne under træet.


- Det er sørgmodigt, at det er nået så vidt, at det skal fældes, siger Svend Erik Sørensen, der er mødt op på Assistens Kirkegården i Odense med sin hund Karla tirsdag morgen.

Han taler om den kæmpestore hængebøg, der står lige bag Ansgars Kirke på Assistens Kirkegården. Den har stået der i 130 til 140 år og har vokset sig til omtrent 16 meters højde gennem de mange år. Og for Svend Erik Sørensen har hængebøgen altid haft en betydning for hele familien.

“Jeg ved, at en del af dem, der vælger gravsteder her, vælger det på grund af den her hængebøg. Så det er smerteligt, at det her markante træ skal væk”

— Casper Vett, landskabsarkitekt

Men træet står der kun kort tid endnu, for tirsdag morgen gik fældningen af træet i gang. Der er nemlig fare for, at grenene falder ned og rammer de gravsteder, der ligger lige under træet.

- Vi er gået forbi herovre mange gange med vores fire børnebørn og har beundret træet, fortæller han.

Attraktiv gravplads

Forud for beslutningen om at fælde træet har der været flere episoder med grene af forskellig størrelse, der har ramt jorden under bøgen.

- Der er faldet fem rigtig store grene ned i løbet af de seneste fem år. Der er ikke sket noget, heller ikke med gravstederne, og det er vi taknemmelige for, men vi når jo en grænse for, hvor længe vi kan lade det stå, forklarer Casper Vett, der er landskabsarkitekt hos Kirkekontoret i Odense Kommune.

Julie Lapp
Der er mange gravsteder under hængebøgen.

For under træet har flere valgt at stede deres kære til hvile, det har nemlig været et attraktivt sted at vælge til gravsted.

- Jeg ved, at en del af dem, der vælger gravsteder her, vælger det på grund af den her hængebøg. Så det er smerteligt, at det markante træ skal væk, for det har haft en kæmpe betydning for kirkegården, understreget Casper Vett.

Får nyt liv

Af hensyn til sikkerheden for både Skovgaard Træpleje, der står for fældningen, og for gravestenene, bliver kronen skåret i små stykker. 

Kronen måler 26 meter i diameter, og derfor kommer det til at tage lang tid, før alle grene og kviste er fjernet helt. Men når den øverste del af bøgen rammer jorden, er det ikke genbrugsstationen, der er endemålet.

Julie Lapp
Beslutningen om at fælde det høje træ blev allerede taget for to år siden.

- Vi giver en del af træet nyt liv ved at genanvende det. Kvas (de små grene, red.) bliver til skjul for pindsvin og andre smådyr, og så udstiller vi de større grene som brændestakker, der kan forfalde, så der er noget til svampe og mindre dyreliv, siger Casper Vett og forklarer, at det skal fremme biodiversiteten i den vestlige del af kirkegården.

Det er primært kronen og den øverste del af bøgen, der bliver fjernet. Otte til ti meter kommer stadig til at have plads midt på kirkegården.

“Det er er jo det flotteste træ i byen. Eller det har det været”

— Svend Erik Sørensen, Odense

Det flotteste træ i byen

Flere odenseanere er stimlet sammen for at se hængebøgen falde.

- Det er er jo det flotteste træ i byen. Eller det har det været. Men vi forstår godt, at sikkerheden skal være i orden, siger Svend Erik Sørensen.

Ole Holbech
Svend Erik Sørensen kommer til at savne den store hængebøg, som han særligt har besøgt meget med børnebørnene.

Også Casper Vett synes, at det er svært at se træet forsvinde gren for gren, for han mener, at hængegrenene skaber en særlig eventyrstemning.

- Det er med blandede følelser, for på den ene side går det lige i hjertet, men jeg vil heller ikke lægge skjul på, at det er rart, at vi har taget den beslutning.

For Svend Erik Sørensen er der dog ingen tvivl om, at gåturene på Assistens Kirkegården ikke bliver de samme fremover.

- Vores barnebarn er ikke klar over, at det bliver fældet i dag, så jeg tror, vi skal herovre i eftermiddag eller i morgen. Men det bliver ikke det samme, siger Svend Erik Sørensen.

Julie Lapp
Der er arbejdet på træfældningen hele dagen.

- Man kan sige, at det også kommer bag på os, at det forholder sig sådan, for vi har ikke oplevet, at Munkebo ellers skiller sig bemærkelsesværdigt ud, når vi ser på for eksempel SSP-området og kriminalitet, siger Kent Valsøe (K), der er næstformand i Børn-, Unge- og Uddannelsesudvalget i Kerteminde Kommune.

Der bor i alt 434 børn i alderen nul til seks år i Munkebo, mens 525 børn i samme alder har bopæl i Langeskov distrikt. Her har man til sammenligning bare ét enkelt tilfælde af "stærk bekymring".

To gange om året vurderer kommunens pædagoger de små i både vuggestuer og børnehaver. Hvert barn bliver vurderet ud fra en række kriterier for trivsel, og et barn havner i kategorien, hvor der er grund til "stærk bekymring", hvis pædagogerne mener, at flere at kriterierne passer på barnet.

Det kan eksempelvis være, fordi barnet isolerer sig, er udadreagerende og ikke udvikler sig alderssvarende.

Stikker ud flere steder i statistikken

Foruden "stærk bekymring" for 15 af Munkebos mindste, skiller distriktet sig også ud fra de øvrige ved, at 11 af de i alt 23 skoleudsatte børn i kommunen er bosat i Munkebo. Samtidig omhandler næsten halvdelen af indstillingerne til Børn og Unge-rådgivningen børn fra Munkebo.

Derudover er antallet af småbørnsfamilier i distriktet, der har brug for ekstra besøg af sundhedsplejen, på 76 procent. I de øvrige fire distrikter ligger tallet på omkring 20 procent.

- Når vi kan se, at der er udslag på barometret i Munkebo, betyder det, at vi skal finde ud, hvorfor det forholder sig, som det gør, siger Kent Valsøe.

Til trods for, at størstedelen af de alvorlige bekymringssager findes i Munkebo, mener hverken Børn-, Unge- og Uddannelsesudvalgets næstformand eller formand Alex Haurand (SF), at der er behov for store ændringer på området. 

- Det er ikke sådan, at tallene ikke kalder på opmærksomhed - det gør de i høj grad. Men vi skal ikke hen og lave en revolution. Vi skal huske, at på hver enkelt skole er der børn, som har brug for ekstra indsats. Vi må ikke glemme andre børn, fordi der er tal, der ser foruroligende ud et sted, siger Alex Haurand.

Hvert barn vurderes

Det er første gang, at kommunen har samlet så mange parametre i en oversigt over trivslen i de enkelte dagtilbudsdistrikter. Udover at skabe overblik over, hvordan sagerne fordeler sig geografisk, skal notatet bruges til at kunne følge udviklingen på området i fremtiden.

Læs også: Nye øl på hylderne: Fynsk bryggeri indgår aftale med amerikansk ølgigant
Gå tilbage Del
29. sep. 2021 kl. 17:15

Nye øl på hylderne: Fynsk bryggeri indgår aftale med amerikansk ølgigant

Jonathan Malat

Fem verdenskendte ølmærker vil fremover blive importeret af Bryggeriet Vestfyen, efter man har indgået en aftale med et af verdens største bryggerier.


Normalt er det velkendte danske produkter som Jolly Cola og Willemoes øl, der har plads på produktionsbåndet hos Bryggeriet Vestfyen i Assens, men snart går man over til også at importere øl med et mere internationalt islæt. 

Det sker, efter bryggeriet har indgået en partnerskabsaftale med det amerikanske bryggeri Molson Coors Beverage Company.

Målt på volumen er bryggeriet det femtestørste i verden. Det er det på baggrund af at have solgt 89 millioner hektoliter drikkevarer på verdensplan.

- Det er en stor international partner, og det vil komme til at betyde, at vi kan styrke vores position på det danske marked, siger Thomas Lindegaard, der er Brand Manager hos Bryggeriet Vestfyen. 

Bryggeriet Vestfyen blev for nyligt solgt til den finske bryggerikoncern Olvi Group, da finnerne opkøbte aktiemajoriteten hos det fynske bryggeri, og det er blandt andet det nye ejerskab, der har gjort det muligt at udvide på den måde, man nu gør. 

Stor ølnation

Aftalen med det amerikanske bryggeri giver Vestfyen eksklusive rettigheder til at sælge fem forskellige, verdenskendte øl.

Det gælder blandt den amerikanske Miller Genuine Draft og tjekkiske Staropramen, der er den mest solgte øl fra Prag i verden. 

- Danmark er jo en stor ølnation, og vi ved, at danskerne godt kan lide at eksperimentere med nye øl. Det er nogle letdrikkelige øl, så vi er sikre på, at de bliver taget godt imod, siger Thomas Lindegaard.

Aftalen træder i kraft 1. november. 

Her er de fem nye øl

Miller Genuine Draft er en amerikansk øl, der bliver solgt i over 50 lande og især er kendt for, at den bliver koldfiltreret fire gange i brygningsprocessen.


Staropramen er det største ølbrand fra Prag i verden, målt på volumen og værdi.


Cobra er en indisk, der er brygget på ølbygmalt, gær, majs, humle og ris og er den mest populære indiske øl i Storbritannien. 


Blue Moon er det største specialølbrand i USA og er kendetegnet ved, at den er brygget med appelsinskal. 


Coors er en amerikansk pilsnerøl. 


- Hvis de næste rapporter, vi ser, tegner samme billede, vil vi kigge ind i, hvad der foregår og ikke foregår. Det er jo aldrig sjovt at have et område, der er udsat - det er vel ligeså meget Munkebos gode ry og rygte, der er på spil. Men der hvor det er lige nu, så er det håndterbart, siger Kent Valsøe.

Der bor i alt 1.789 børn i alderen nul til seks år i Kerteminde Kommune.

For 10 minutter siden
Tophistorie
Anton Kranf

Journalist Peter Vesterlund arbejdede sammen med Amira Smajic til dokumentaren Den sorte svane. Onsdag er han til stede i retten, hvor hun forventes at blive dømt for bedrageri.

Hun er tiltalt for ti sager i perioden 2016-2021.

- Det er ting, der er foregået, før jeg har kendt Amira Smajic og samarbejdet med hende. Det, der skal ske i dag, er muligvis, at Amira Smajic bliver indhentet af sin fortid, hvis hun bliver kendt skyldig. Det er forventningen, at hun vil blive det, eftersom hun allerede har erkendt i hvert fald tre ud af de ti forhold, hun er anklaget i, siger Peter Vesterlund til TV 2 Fyn.

For 45 minutter siden
Tophistorie

Retssagen mod Amira Smajic fortsætter.

Det forventes, at der både bliver afsagt skyldskendelse og eventuel dom onsdag eftermiddag. I så fald vil retssagen have varet i alt to dage, hvor der er afhørt vidner og taget stilling til i alt ti tiltaleforhold.

Amira Smajic er tiltalt efter flere paragraffer, der kan give op til otte års fængsel.

TV 2 Fyn liveblogger fra retssagen.

Læs også: Erkendte alvorlige forhold: Få alt fra første dag i sagen mod Amira Smajic
Gå tilbage Del
15. jan. 2025 kl. 9:17
Fyn

Erkendte alvorlige forhold: Få alt fra første dag i sagen mod Amira Smajic

Alex Syrik

Onsdag var TV 2's muldvarp fra tv-dokumentaren ’Den sorte svane’, Amira Smajic, på anklagebænken i Retten i Odense. Sagen kan sende hende flere år i fængsel.


Amira Smajic er tiltalt for ti forskellige lovovertrædelser fra 2016 til 2021, blandt andet underslæb, dokumentfalsk og bedrageri af særlig grov beskaffenhed.


TV 2 Fyn var til stede og livedækkede retsmødet. Du kan nu læse alt der skete i kronologisk rækkefølge.


Amira Smajic i retten

Følg opdateringerne herunder

Derfor nævner vi navn

TV 2 Fyn bringer normalt ikke navn på en tiltalt, før en dom er afsagt, og dommen mindst lyder på mindst to års ubetinget fængsel.

Når TV 2 Fyn gør en undtagelse i denne sag, så skyldes det flere forhold. Amira Smajic har været en af landets mest omtalte personer og selv offentligt i TV 2-dokumentaren 'Den sorte svane' erkendt at have medvirket til at begå økonomisk kriminalitet.

Desuden har hun tidligere har erkendt sig skyldig i flere af forholdene i forbindelse med den verserende sag.

Amira Smajic i retten - dag 2

Følg opdateringerne herunder

For 2 timer siden
Tophistorie
Malthe Noes

Camilla Lykke Møller er på vej ned i kælderen i hendes forældres hus i Jelling. I dag er det lavet om til et hjemmekontor, men i mange år var det hendes ungdomsværelse.


- Hvad tror du, væggene ville sige, hvis de kunne tale?


- Jeg tror faktisk, at væggene ville græde lidt, fordi det har været nogle svære år. Især at være teenager.


Malthe Noes
På Camilla Lykke Møllers arm er flere personlige referencer tatoveret, som skal minde hende om, at hun er god nok.

For 25 år siden begyndte Camilla Lykke Møller at skade sig selv. Det var sådan, hun kunne vise, at hun havde det dårligt.

- De værste episoder i mit liv foregik faktisk - jeg dirrer helt i stemmen - de foregik faktisk her, hvor jeg sad i min seng og prøvede at tage mit eget liv, fortæller hun og peger over mod den væg, hvor hendes gamle seng stod.

- Jeg var i fuld kaos. Jeg kunne ikke mestre mine følelser, jeg kunne ikke mestre mine tanker, fordi jeg ikke vidste, hvordan man gjorde. Og så blev selvskaden en måde at håndtere smerten indeni på.

Har du tanker om selvmord?

Så kan du alle årets dage ringe til Livslinien på 70 20 12 01 og få hjælp.

Den tidligere selvskadende datter er - og var dengang - perfektionist. Alt skal gøres ordentligt. Derfor var hendes far, Frits Lykke Pedersen, også overbevist om, at selvskaden en dag ville slutte hans datters liv.

- Når jeg har kørt på landevejen i forbindelse med mit arbejde, så har jeg holdt begravelsestaler i bilen. Og jeg har faktisk tre begravelsestaler, jeg kunne tage frem, hvis nu, fortæller han.

Den tidligere selvskadende datter er - og var dengang - perfektionist. Alt skal gøres ordentligt. Derfor var hendes far, Frits Lykke Pedersen, også overbevist om, at selvskaden en dag ville slutte hans datters liv.

- Når jeg har kørt på landevejen i forbindelse med mit arbejde, har jeg holdt begravelsestaler i bilen. Og jeg har faktisk tre begravelsestaler, jeg kunne tage frem, hvis nu, fortæller han.

Malthe Noes
Frits Lykke Pedersen var sin datters nærmeste, da selvskaden stod på.

- Du kan jo godt lide smerte

Da Camilla Lykke Møller for mere end 15 år siden havde det sværest og derfor skar i sig selv, kørte familien til sygehuset for at få behandling.

- Da jeg skulle syes, sagde de: ''Du kan jo godt lide smerte, så vi lader lige være med at bedøve dig''. Selvfølgelig kan jeg ikke lide smerte. Det var jo ikke derfor, jeg gjorde det - det var et udtryk for en indre smerte.

Hjælp patienter som Camilla Lykke Møller via Et Sundere Syddanmark

Nu har du mulighed for at være med til at bestemme, hvad skal der forskes i i Region Syddanmark.

Fem forskningsprojekter er med i Et Sundere Syddanmark, hvor borgerne via SMS bestemmer hvilke projekter, der skal vinde en forskningspulje på to millioner kroner fra Region Syddanmark.

Vinderen får tildelt én million kroner, mens der er 600.000 kroner og 400.000 kroner til anden- og tredjepladsen.

De fem deltagende sygehuse er Odense Universitetshospital, Sygehus Lillebælt, Esbjerg og Grindsted Sygehus, Sygehus Sønderjylland og Psykiatrien i Region Syddanmark.

Vinderen kåres tirsdag den 28. januar, hvor TV SYD og TV 2 Fyn tager ud og overrasker forskeren, som får tildelt én million kroner til sit projekt.

Se de fem forskningsprojekter på tv2fyn.dk/ess.

En episode, som har sat sig dybt i hende - og som dengang havde den stik modsatte effekt af at reparere.

Derfor savner hun, at der kommer større fokus på den psykiske behandling, når man kommer som selvskadende patient i akutmodtagelsen. For det vil ifølge hende gøre en kæmpe forskel for patienternes helbred.

- Jeg ville ønske, jeg blev mødt med noget mere anerkendelse, for jeg ved, de kan. Jeg ville ønske, jeg blev mødt med noget mere kærlighed og noget mere ro, selvom det er et sted, hvor der er svært at skabe ro.

Samarbejde er nøglen

Christina Østervang, der er læge på Fælles Akutmodtagelse, er helt bevidst om den manglende indsats, der målretter psykisk behandling hos selvskadende patienter.

- Det er ofte den psykiske mistrivsel, der gør, at du fysisk gør skade. Det gør også, at personalet føler sig magtesløse, fordi de kan se, at patienter har brug for hjælp til deres psykiske del, siger hun.

Malthe Noes
Christina Østervang (tv) og Mette Valdersdorf Jensen (th) har i samarbejde med patienter, pårørende og personale udarbejdet to løsningsforslag til bedre psykiatri i akutmodtagelserne.

Sammen med Mette Valdersdorf Jensen fra Center for Selvmordsforskning har de udarbejdet to løsningsforslag til en fremtid på de danske akutmodtagelser, hvor selvskadende patienter får et mere målrettet forløb.

- I det første koncept er en psykiatrisk sygeplejerske tilknyttet Fælles Akutmodtagelse. Hun sørger for, at der bliver lagt en behandlingsplan, og hun følger op med patienten, efter de er blevet udskrevet, fortæller Mette Valdersdorf Jensen og fortsætter:

- Det andet koncept er en tilsynsfunktion, hvor en psykiatrisk sygeplejerske fra psykiatrisk akutmodtagelse kan blive tilkaldt og se en patient på akutmodtagelsen.

I dag bliver selvskadende patienter hverken fulgt op på eller holdt øje med, når de har været forbi akutmodtagelsen. Men de nye initiativer vil ifølge forskerne have en enorm positiv effekt.

- Patienterne vil opleve at modtage en bedre behandling, hvor de ikke føler, at de falder ned mellem to stole og ikke modtager behandling for det, der er deres primære problem.

Stem på din favorit

Du kan være med til at bestemme, hvilket af de fem forskningsprojekter, der skal vinde førstepræmien på en million kroner.

  • Skriv Sund1 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om kroniske smerter.

  • Skriv Sund2 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om nærsynethed blandt skolebørn.

  • Skriv Sund3 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om AI og antibiotikaresistens.

  • Skriv Sund4 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om selvskadende patienter.

  • Skriv Sund5 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om smertestillende næsespray.

Det koster almindelig sms-takst.

I dag er Camilla Lykke Møller og hendes far blevet 'En af os'-ambassadører for Psykiatrisygehuset, hvor de tager rundt i landet og deler deres fortælling om selvskade i familien - og det betyder meget for Camilla Lykke Møller at give noget videre.

- Bare det at få lov til at sprede lidt håb og få lov til at vise, at det godt kan være, vi ikke bliver raske, men vi lærer at håndtere livet, uanset hvor mange udfordringer der er i det, fortæller hun.

For 53 minutter siden

Passagerer på Svendborgbanen må onsdag morgen vente længere på deres togafgange.

Flere tog er blevet aflyst på grund af “materielforhold”, skriver operatøren GoCollective på sin hjemmeside.

Det drejer sig om tog 2829 mellem Odense og Svendborg klokken 09.31 og tog 2828 mellem Svendborg og Odense med afgang klokken 10.22.

Tidligere onsdag morgen var tog 4614 mellem Svendborg og Stenstrup klokken 07.53 ligeledes aflyst.

For 1 time siden
Nikolai Linares/Ritzau Scanpix

Turbokyllinger er ikke længere velkomne i Svendborg Kommune. Fremover skal alt kyllingekød, kommunen køber, minimum have ét dyrevelfærdshjerte.


Derfor vil prisen på kylling fremover stige mellem 15 og 300 procent afhængigt af antallet af hjerter på emballagen, vurderes det.


Beslutningen blev taget på et Økonomiudvalgsmøde tirsdag aften. Enhedslisten, Socialdemokratiet, SF og Konservative stemte for, mens Venstre og De Radikale stemte imod.


Kylling for 700.000 kroner

Forslaget var stillet af Enhedslistens Jesper Kiel.

- Vi er glade for, at Svendborg Kommune nu tager stilling til dyrevelfærd. Vi ville gerne have haft krav om to dyrevelfærdshjerter, men med krav om ét hjerte opnår vi målet om at droppe turbokyllinger, så det er et godt første skridt, fortæller han.

Turbokyllinger

Turbokyllingen er et andet navn for kyllingeracen Ross 308.

Den er fremavlet til at tage meget hurtigt på i løbet af kort tid og kan derfor vokse fra 50 gram til hele 2.000 gram på kun 33 dage, hvorefter den slagtes.

Netop den hurtige vækst kan give turbokyllingen mange velfærdsproblemer i dens alt for korte liv, og bliver af flere betragtet som dyremishandling.

Kilde: Dyrenes Beskyttelse.

Hvert år indkøber kommunen på cirka 30 ton kyllingekød. Det svarer til omkring 700.000 kroner.

Holder man sig til et enkelt hjerte, forventer man en meromkostning på op til 130.000 kroner årligt, mens det vil koste 2.100.000 kroner, hvis man vælger at købe kyllingekød med tre velfærdshjerter.

Samtidig er der risiko for, at kommunens samlede CO2-aftryk stiger, hvis kyllingekød i stedet erstattes af andre kødprodukter som svine- eller oksekød.

I Odense Kommune skal man onsdag aften drøfte, om man skal følge Svendborgs eksempel og droppe brugen af turbokyllinger.

For 3 timer siden

Stjålne patientdata fra Alles Lægehus er blevet lækket. Patienter og tidligere patienter hos Alles Lægehus skal derfor være ekstra opmærksomme på svindel efter datalæk.

Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

- De lækkede oplysninger er som udgangspunkt ikke farlige i sig selv, men de kan potentielt blive brugt som baggrundsinformation i et svindelnummer, siger vicepolitiinspektør Karsten Hulmose i meddelelsen.

Det drejer sig om flere forskellige typer personlige oplysninger som eksempelvis CPR-numre og telefonnumre, der er lækket.

Der findes tre Alles Lægehus på Fyn.

For 3 timer siden
Fyn

En fynsk pelsavler er sigtet for hvidvask i millionklassen. Det forventes, at han tilstår, når sagen kommer for retten.


Det skriver TV Midtvest og TV 2 Østjylland , der har fået aktindsigt i en retmødebegæring.


Ifølge National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) har fynboen sammen med to eller tre andre solgt 4.613 minkskind og modtaget mere end 1,1 millioner kroner i kontanter.


Anklagemyndigheden mener derfor, at han har gjort sig skyldig i hvidvask af særlig grov beskaffenhed. Strafferammen er op til otte års fængsel.

TV Midtvest har været i kontakt med den fynske pelsavler, der ikke har nogle kommentarer til sagen. Han ønsker heller ikke at oplyse, om han rent faktisk tilstår, selvom det fremgår sådan i retmødebegæringen.

NSK vil nedlægge påstand om konfiskation af knap 700.000 kroner fra fynboen.

Flere sigtede

Den fynske pelsavler er dog langt fra den eneste sigtede i sagen, der har vist sig at være ganske omsiggribende.

I alt er 18 sigtet i sager, hvor narkopenge har været brugt til at købe minkskind for millioner i kontanter.

NSK ønsker af hensyn til efterforskningen ikke at oplyse status på de enkelte sager.

Dog har den omfattende sag taget en drejning ved, at en 59-årig mand fra Jylland, der er en af sagens hovedpersoner, ventes at erkende sin skyld.

Man mener, at han 15 gange har medvirket til hvidvask og hæleri af særlig grov beskaffenhed ved at agere mellemmand fra december 2020 til august 2024.

Det vurderes, at han har været med til at begå hvidvask for 6,8 millioner kroner.

For 4 timer siden
Alex Syrik

Retssagen mod Amira Smajic fortsætter, og både skyldskendelse og eventuel dom ventes at falde onsdag.


Den sorte svane, som hun blev kendt som efter TV 2-dokumentaren af samme navn, er tiltalt efter flere paragraffer med strafferamme op til otte år.


Den mest alvorlige tiltale er fra 2018, hvor hun snød Det Islamiske Trossamfund af Bosniakker i Danmark for 1,2 millioner kroner. Her er Smajic tiltalt for at have begået bedrageri af særlig grov beskaffenhed. Alene for denne sag risikerer hun otte års fængsel.


Hun har tidligere erkendt sig skyldig i den sag.

I alt er hun tiltalt for ti forhold i perioden 2016 til 2021, blandt andet underslæb, dokumentfalsk og bedrageri af særlig grov beskaffenhed.

Ville forbyde liveblog

Onsdag skal flere vidner afhøres. Det er uvist, om Amira Smajic selv dukker op. Det gjorde hun ikke ved seneste retsmøde; ifølge hendes forsvarer af sikkerhedsmæssige hensyn. Hun var i stedet med via videolink.

Her er alle tiltalepunkterne

Overført 200.000 kroner til privat konto

Hun er tiltalt for at have vildledt en unavngiven person til at overføre 200.000 kroner til sin private konto. Det skete ifølge anklageskriftet under påskud af, at pengene ville gå til oprettelse af et aktieselskab

Franarre firma 225.000 kroner

Hun er tiltalt for forsøg på bedrageri ved at have forsøgt at franarre et firma 225.000 kroner for advokatarbejde, der angiveligt ikke var udført. Hun nægter sig skyldig.

Falsk brev fra Socialstyrelsen

Hun er tiltalt for dokumentfalsk ved at have fremstillet et falsk brev fra Socialstyrelsen, som påstod, at styrelsen havde bevilliget et stort milliontilskud til et projekt. Hun har tidligere erkendt, at brevet var falsk.

Fakturerede Denise Klarskov

Hun er tiltalt for bedrageri og dokumentfalsk ved at have ladet som om, at hun var advokat og repræsenteret Denise Klarskov i pressenævnet. Klarskov er pornoskuespillerinde og ejer af DK Production, som producerer blandt andet video, foto og webbaseret pornoindhold. Hun fakturerede efterfølgende 56.000 kroner for arbejdet, der altså aldrig blev udført. Hun har tidligere erkendt sig skyldig.

Beholdt godtgørelse

Hun er tiltalt for bedrageri i forbindelse med at have fået en klient til at betale de fulde omkostninger for en sag hos Skattestyrelsen, hvorefter hun søgte omkostningsgodtgørelse og beholdte den del selv. Hun nægter sig skyldig.

Beholdt penge selv

Hun er ligeledes tiltalt for bedrageri i en anden sag om omkostningsgodtgørelse. Igen beholdte hun pengene selv frem for at sende dem videre til sin klient, fremgår det af anklageskriftet. Hun nægter sig skyldig.

Snød forening for 1,2 millioner kroner

Hun er tiltalt for bedrageri af særlig grov beskaffenhed, idet hun ifølge tiltalen skulle have snydt foreningen Det Islamiske Trossamfund af Bosniakker i Danmark for lidt over 1,2 millioner kroner. Hun har tidligere erkendt sig skyldig og forklaret sig med, at hun stjal pengene, fordi hun var presset af en rockergæld.

Tyveri af biblioteksbøger

Hun er tiltalt for tyveri af tre biblioteksbøger til en værdi af 2.400 kroner. Hun nægter sig skyldig og har tidligere forklaret, at det ikke var hendes hensigt at beholde bøgerne, og at hun ikke ved, hvor de er blevet af.

Dokumentfalsk af lejekontrakt

Hun er tiltalt for dokumentfalsk i forbindelse med en lejekontrakt. Hun har tidligere nægtet sig skyldig og hævdet, at hun ikke har lavet en falsk underskrift.

Brugstyveri af Audi A5

Hun er tiltalt for brugstyveri af en Audi A5. Hun har tidligere nægtet sig skyldig og fortalt, at hun havde lejet bilen lovligt.

Hendes forsvarer Thomas Brædder ville dengang have forbud mod at liveblogge fra retssagen. Han henviste til en dom fra Højesteret, der siger, at det er i strid med retsplejeloven, da andre vidner kan afstemme deres forklaring, når man kan følge med i livebloggen.

Flere medier, herunder TV 2 Fyn, nedlagde protest mod anmodningen, da der allerede den 11. januar 2024 var afgivet indenretlig forklaring af Amira Smajic. Dommer Rasmus Damm valgte at følge TV 2 Fyns protest og tillod at liveblogge.

Ligesom sidst er TV 2 Fyn derfor til stede i retten, og du kan følge retssagen live på hjemmesiden.

For 5 timer siden

Onsdagen starter med gråvejr og stedvis tåge, men kan byde på lidt sol hist og pist.

Sådan er overskriften for en dag, hvor fynboerne ser ud til at gå glip af det snevejr, der ser ud til at holde sig til det jyske. Regnvejret kan stedvis gå over i slud eller tøsne, men man skal ikke sætte næsen op efter en kælketur, lyder det.

Temperaturen vil kravle op mellem to og fire graders varme, som dagen skrider frem. Vinden bliver svag til jævn omkring sydøst - ved kysterne stedvis frisk vind.

Anton Kranf

Parret Jesper Hybert Andersen og Line Kia Andersen har købt Lohals Badehotel, som de nu vil give nyt liv.

- Folk er glade for, at vi begynder at shine det lidt op, siger Jesper Hybert Andersen.

Ejendommen byder på et samlet boligareal på omkring 3.000 kvadratmeter, og der er store planer om en større renovering.

- Drømmen er, at vi om to år er klar med de første værelser, restaurant og selskabslokaler. Forhåbentligt også aktivitetslokalet, men nu må vi se, siger ejeren.

Herunder kan du tage et kig ind i det 115 år gamle badehotel.

Anton Kranf
Anton Kranf
Anton Kranf
Anton Kranf
Anton Kranf
Anton Kranf
/
arkiv

Det er en rigtig god idé at sende nogle af de ulve, man har i Jylland til Fyn og Sjælland.

Det mener i hvert fald folketingsmedlemmet Anders Kronborg (S), skriver DR. Udmeldingen kommer efter en episode i Oksbøl, hvor ulve skabte bekymring på en villavej.

- Det skal ikke kun være et problem for os, der bor i Jylland, siger Anders Kronborg til DR. Han mener, at ulve er et problem, som alle i Danmark skal hjælpe hinanden med.

Det er ikke en utopisk tanke at flytte ulvene rundt, fortæller Peter Sunde professor ved Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet, til DR, men konstaterer samtidig, at det ikke betyder så meget på sigt, fordi ulvebestandene stille og roligt vokser af sig selv.

Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Familiedynastiet fortsætter i et par år endnu, efter at Kasper Kildelund har underskrevet en ny kontrakt med GOG, hvor hans far Søren også har spillet, og hans mor Vivi arbejder på kontoret.

I en pressemeddelelse oplyser den sydfynske håndboldklub, at de har forlænget Kasper Kildelunds aftale til sommeren 2027, og dermed tager den 30-årige højrefløj turen med til Arena Svendborg.

- Vi kan mærke, at der er noget stort i vente, og det bliver fantastisk at komme ud i den nye hal. Jeg tror, det bliver en rigtig, rigtig god hjemmebane, vi får derude, siger Kasper Kildelund i pressemeddelelse.

I går kl. 20:27
Fyn
Ida Alstrup Klausen

Håndværkere har travlt med at fjerne asbest for tiden.


Siden Folketinget i 2024 vedtog en ny skærpet lov, har der været nok at lave for dem, der gør sig i at pille for eksempel tag ned.


Det er det livsfarlige asbeststøv, almindelige mennesker og håndværkere skal sikres mod. Og for at gøre det, trådte de nye regler på området i kraft, da 2024 blev til 2025.


Den nye lovgivning skærper kravene til at arbejde med asbest, og det kommer til at betyde noget for både borgere og medarbejdere.


Men man behøver ikke få stress over sit asbestholdige tag, hvis man ikke allerede har fået en aftale med en håndværker. Sådan lyder det fra Tina Jensen, der er chefkonsulent og civilingeniør i kemi hos arbejdsmiljørådgivningsfirmaet Joblife.

- Som udgangspunkt behøver det ikke være problematisk, at man har materialer, der indeholder asbest i sit hjem, så længe materialerne er hele, og de dermed ikke er kompromitteret. Så bliver asbesten der, hvor den skal, siger hun.

Mange problemer

En af de væsentligste nye regler går ud på, at det kun er firmaer med en særlig autorisation, der må rive asbest ned.

Ifølge Gert Porse, der er arbejdsmiljørådgiver og ekspert i asbest ved rådgivningsvirksomheden WSP-Danmark, har der i mange år været problemer med, at virksomheder ikke har fulgt reglerne.

- Nedrivningen har været foretaget af nogle, som ikke har forstået, hvad de har haft med at gøre og ikke har forstået alvorligheden af opgaven, siger han.

Autorisationen kommer fra Sikkerhedsstyrelsen, og den skal sikre, at håndteringen af asbesten foregår på en faglig korrekt og sikker måde.

- Om en autorisation hjælper, må tiden vise. Der har været lovløse tilstande på området, og jeg mener, at der skal endnu mere kontrol på området, siger Gert Porse.

Mange private er forsigtige

En af de andre betydelige nye regler handler om, at private ikke selv må pille sit asbesttag ned. Dog må man gerne selv lave et kortvarigt og mindre nedrivningsarbejde som at pille enkelte tagplader ned.

- Man skal være professionel for at lave den slags arbejde. Men hvis en privat gør det en gang i livet, og gør det efter reglerne, er det ikke noget, man vil dø af. Mange af de private, jeg har talt med, er meget forsigtige og har brugt værnemidler, siger Gert Porse.

Reglerne blev vedtaget i 2024, og 1. juli samme år begyndte en overgangsperiode, hvor firmaer kunne gå i gang med at søge om autorisation, og hvor de kunne forberede sig på de nye regler.

Bryder et firma de nye krav om autorisation, kan det give en bøde, som ifølge Beskæftigelsesministeriet vil ligge på 30.000 kroner. I grove tilfælde kan bøden blive endnu større.

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her