29. sep. 2021 kl. 17:15
Jonathan Malat

Nye øl på hylderne: Fynsk bryggeri indgår aftale med amerikansk ølgigant

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Fem verdenskendte ølmærker vil fremover blive importeret af Bryggeriet Vestfyen, efter man har indgået en aftale med et af verdens største bryggerier.

Normalt er det velkendte danske produkter som Jolly Cola og Willemoes øl, der har plads på produktionsbåndet hos Bryggeriet Vestfyen i Assens, men snart går man over til også at importere øl med et mere internationalt islæt. 

Det sker, efter bryggeriet har indgået en partnerskabsaftale med det amerikanske bryggeri Molson Coors Beverage Company.

Målt på volumen er bryggeriet det femtestørste i verden. Det er det på baggrund af at have solgt 89 millioner hektoliter drikkevarer på verdensplan.

- Det er en stor international partner, og det vil komme til at betyde, at vi kan styrke vores position på det danske marked, siger Thomas Lindegaard, der er Brand Manager hos Bryggeriet Vestfyen. 

Læs også: Øget pres: Virus fører til aflyste operationer på OUH
Gå tilbage Del
28. sep. 2021 kl. 18:01

Øget pres: Virus fører til aflyste operationer på OUH

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

RS-virus skaber i øjeblikket store problemer på flere af landets hospitaler. I Region Syddanmark kan de også mærke presset, og særligt på OUH er man ramt.

I starten af september advarede sundhedsminister Magnus Heunicke (S) om, at de virusinfektioner, der normalt hærger i efterårs- og vintermånederne, kunne blive ekstra slemme i år. Det skyldes den faldende immunitet i befolkningen som følge af det seneste års coronarestriktioner.

Advarslen ser nu allerede ud til at blive til virkelighed. Flere af landets hospitaler er i øjeblikket hårdt pressede, og på Århus Universitetshospital måtte de mandag bede andre hospitaler om hjælp på grund af kapacitetsproblemer.

I Region Syddanmark kan de også mærke presset.

- Vi har spurgt sygehusene gennem de seneste par uger, og de siger, at de er pressede, oplyser regionen.

OUH opmærksomme

På OUH er man også opmærksomme på problemet, og her har man gjort sig flere foranstaltninger, for at kunne følge med.

Det er især forkølelsesvirussen RS-virus, der skaber problemer. RS-virus er særlig hyppig hos små børn, og kan give vejrtrækningsproblemer. Det skaber et øget behov for indlæggelser.

På OUH har det blandt andet betydet, at de har været nødt til at aflyse flere planlagte operationer på H. C. Andersens Børne- og Ungehospital.

- Det vi gør, er, at udskyde planlagte operationer og besøg på ambulatoriet. Det er for at få personale og flere sengepladser, siger Marianne Skytte Jakobsen, der er ledende overlæge på H. C. Andersens Børne- og Ungehospital.

Ifølge hende er det lige nu mellem 0 og 2 planlagte operationer om dagen, der udskydes. Den første operation blev udskudt 14. september og i alt er 10-12 operationer udskudt.

- Nogle af dem, der er udskudt, er nogen, hvor vi forventede at barnet skulle ligge i sengen i lidt længere tid, forklarer Marianne Skytte Jakobsen.

Hvis man har barn, der har en aftale på H. C. Andersens Børne- og Ungehospital, skal man fortsat møde op til sin tid. OUH kontakter borgerne, hvis der er ændringer. 

Fakta om RS-virus

  • RS-virus er en forkølelsesvirus og én af de hyppigste årsager til luftvejsinfektion hos børn.

  • Den er meget smitsom og forekommer oftest i perioden november til april.

  • Sygdommen viser sig ved forkølelse og hoste i to til syv dage efter smitten.

  • Der findes ingen effektiv behandling af RS-virus.

  • Den hyppigst forekommende smittevej er kontakt via hænder og genstande. Det er derfor vigtigt med korrekt håndhygiejne, for at forebygge smitte.



Kilde: Regions Syddanmark

Bryggeriet Vestfyen blev for nyligt solgt til den finske bryggerikoncern Olvi Group, da finnerne opkøbte aktiemajoriteten hos det fynske bryggeri, og det er blandt andet det nye ejerskab, der har gjort det muligt at udvide på den måde, man nu gør. 

Stor ølnation

Aftalen med det amerikanske bryggeri giver Vestfyen eksklusive rettigheder til at sælge fem forskellige, verdenskendte øl.

Læs også: Margit har kæmpet med støjproblemer i næsten 20 år: Nu vil kommunen løse problemet sammen med hende
Gå tilbage Del
28. sep. 2021 kl. 21:56

Margit har kæmpet med støjproblemer i næsten 20 år: Nu vil kommunen løse problemet sammen med hende

Ole Holbech

I dag inviterede borgmester og rådmand støjgrupper fra Odense til møde på rådhuset. Sammen håber de på at kunne få del i de midler, regeringen sætter af til at bekæmpe trafikstøj i fremtiden.

Margit Jensen fra Heliosvænget i Odense kender alt til problemet med trafikstøj. Hun og Støjgruppen Odense har mødtes med ministre og borgmestre siden 2002, for at finde en løsning på den skadelig larm, hun oplever i sit nabolag. 

Og støjen er ikke blevet mindsket. Tværtimod er den kun blevet værre med tiden, fortæller hun.

- Det er som et højt baggrundstæppe af støj. Der er er en høj skrigende lyd, der kommer fra dæk på asfalten, og det er voldsomt. Og det er der fra klokken halv fire om morgenen, for der kommer lastbilerne. 

Det vil Odense Kommune dog gøre op med. Borgmester Peter Rahbæk Juel (S) og by- og kulturrådmand Christoffer Lilleholt (V) inviterede tirsdag repræsentanter fra de støjplagede områder omkring Fynske Motorvej til rundbordssamtale på rådhuset. Kommunen håber på, at et samlet overblik fra grupperne, kan bruges til at søge penge fra regeringens "Infrastrukturplan 2035".

Her er der nemlig afsat en pulje på tre milliarder kroner i perioden fra 2022 til 2035 til bekæmpelse af trafikstøj. Og den pulje vil både kommunen og støjgrupperne gerne have fat i. 

Margit Jensen synes derfor, at det er en god idé at samle støjgrupperne.

- Mødet i dag har været rigtig godt, fordi man skal satse på at fælles løsning. Det er ikke sikkert det skal være den samme løsning, der skal være langs hele motorvejen, men der skal laves en plan for hele strækningen, siger hun. 

Og det var hun ikke ene om, at synes

Ole Holbech
I følge Elin Mørup Andersen, så er det støjværn der sat op langs motorvej ved Sanderum ikke er støjabsorberende. I stedet oplever naboerne på den modsatte side af vejen, at lyden bliver slået i mod dem.

Der skal betales nu

Også Elin Mørup Andersen fra Støjgruppen Odense i Sanderum, synes godt om mødet med borgmesteren. I hendes nabolag oplever man stadig store støjgener på trods af, at der blevet opsat en støjskærm langs motorvejen. Hun håber derfor på, at mødet kan bane vane til, at regeringen vil tage problemet med støj mere seriøst.

- Politikerne er vågnet op og har fundet ud af, at man rent faktisk dør af støj. Så det er jo bare perfekt, at vi alle kan være med til at kæmpe en fælles kamp, siger Elin Mørup Andersen og fortsætter:

- Det her møde kan jo komme til at betyde, at vi eventuelt kan rykke et eller andet. Vi er kommet frem i dagsordenen, og de ved også godt i Folketinget, hvor Odense ligger efterhånden. Nu skal der bare handling bag ordene. Der skal gøres noget, og det skal ske nu. Vi kan ikke blive ved med at vente på motorvejsudvidelsen, som først kommer om mange år.

Ifølge Peter Rahbæk Juel så er planen for bekæmpelsen af støjgener klar. De vil fra kommunens side fremadrettet lægge mere pres på deres kontakter i Folketinget.

- Det, vi har aftalt i dag, er, at vi nu slår pjalterne sammen om at lave en fælles plan, både for hvad vi synes, der er problemet, og hvad der er løsningen. Og så vil vi simpelthen tager fat i ministre i ministeriet og i folketingets partier, siger borgmesteren. 

Det gælder blandt den amerikanske Miller Genuine Draft og tjekkiske Staropramen, der er den mest solgte øl fra Prag i verden. 

- Danmark er jo en stor ølnation, og vi ved, at danskerne godt kan lide at eksperimentere med nye øl. Det er nogle letdrikkelige øl, så vi er sikre på, at de bliver taget godt imod, siger Thomas Lindegaard.

Aftalen træder i kraft 1. november. 

Her er de fem nye øl

Miller Genuine Draft er en amerikansk øl, der bliver solgt i over 50 lande og især er kendt for, at den bliver koldfiltreret fire gange i brygningsprocessen.


Staropramen er det største ølbrand fra Prag i verden, målt på volumen og værdi.


Cobra er en indisk, der er brygget på ølbygmalt, gær, majs, humle og ris og er den mest populære indiske øl i Storbritannien. 


Blue Moon er det største specialølbrand i USA og er kendetegnet ved, at den er brygget med appelsinskal. 


Coors er en amerikansk pilsnerøl. 


23. dec. 2024 kl. 16:57
Tophistorie

Vanvittig biljagt: Narkohandler bragede gennem vejarbejde i høj fart

LYT
Del
Link
kopieret!

En biljagt på omtrent en halv time pressede betjente til det yderste i kørekundskaber, mens flere personer blev udsat for alvorlig fare natten til den 12. august i år.

Et anklageskrift fra Fyns Politi indeholder 19 punkter, hvor den 21-årige flugtbilist har tilsidesat færdselssikkerheden og i grov kådhed har sat andres liv og førlighed på spil.

Meget af biljagten blev optaget fra en drone. Videoen kan du se øverst i artiklen.

Desuden afslører anklageskriftet, at den 21-årige var påvirket af amfetamin, ketamin og THC, uden at have recept på de bevidsthedspåvirkende stoffer. Desuden lå han inde med et flere euforiserende stoffer og kontanter, så det formodes han har handlet med narkoen.

Farlig jagt

Mindst ti gange overtrådte narkohandleren sin ubetingede vigepligt, mens han to gange kørte modsat ensretningen i små gader i Rudkøbing.

To politibiler havde han efter sig i den farlige færd, og nær biljagtens afslutning forulykkede den ene politibil nær Ørstedsparkens legeplads, hvorved en betjent kom til skade.

Men flere måtte redde sig selv fra den farlige bilist i Rudkøbings gader. Eksempelvis beskriver anklageskriftet en episode, hvor den 21-årige kørte med 90 kilometer i timen frem mod arbejdere på vejen, mens han kørte mod færdselsretningen.

Her var han tæt på at påkøre en af arbejderne, men nåede at undvige i sidste øjeblik.

I et andet tilfælde måtte en bilist kaste sit køretøj ind på fortovet, for at undgå en kollision, da flugtbilisten igen kom kørende med høj fart mod færdselsretningen.

Slutteligt beskriver anklagerne, at manden udsatte en passager i sin egen bil for livsfare, da han tog passageren med ud i sine farefulde handlinger.

Dronevideo er bevis

Fyns Politi har den private dronefotografs optagelser med i bevis-mappen, bekræfter politiet.

Overfor TV 2 Fyn beskrev dronefotograf Lasse Rømhild, hvordan både flugtbilist og politibiler kørte forbi ham i byhuset i Rudkøbing natten til den 12. august.

- Jeg synes, det var voldsomt, fordi det foregik jo ned gennem alle de små gader og stræder, sagde han dagen efter biljagten.

Anklageskriftet afslører ikke om politiet vil kræve fængsel eller bødestraf. Anklageren vil dog have den 21-årige frataget sin førerret ubetinget, mens politiet vil konfiskere 8,24 gram kokain, 0,54 gram methamfetamin, 8,83 gram hash og 0,94 gram MDMA.

Også 4.650 kroner i kontanter kræves konfiskeret, da politiet mener de stammer fra handel med hash.

Sagen skal afgøres af en dommer og to domsmænd ved Retten i Svendborg i sommeren 2025.

24. dec. 2024 kl. 6:00

Kold start på grå juleaftensdag

LYT
Del
Link
kopieret!

Vejret denne juleaftensdag starter med frost lokalt, men det er det tætteste vi kommer på vinterligt vejr.

Det varmer hurtigt op i løbet af formiddagen, hvor en stor del af Fyn også vil på regn. I løbet af eftermiddagen rykker regnvejret mod øst, mens temperaturerne bliver ved med at stige.

Juleaften ventes der at være overskyet og fem til seks grader varmt. Måske med enkelte regnbyger i løbet af aftenen.

Skal du køre hjem efter midnat, er det anbefalelsesværdigt at tage turen ekstra forsigtigt. Der er nemlig risiko for, at det bliver tåget ud på de små timer.

23. dec. 2024 kl. 22:20
Tim Kyhn

Asylcenter sat i bero: Syriske Shiyar så sin far dø

LYT
Del
Link
kopieret!

Syriens diktator Bashar al-Assad er ude - og den omvæltning har sat alle asylsager på asylcentret Holmegaard på Langeland i bero.

Lige nu befinder cirka 100 syriske flygtninge sig på det fynske center. En af dem er 31-årige Shiyar Mohamad Hesso. Han flygtede til Europa i 2015 efter nogle voldsomme oplevelser i Syrien, hvor han blandt andet så sin egen far blive dræbt.

Men selvom den syriske præsident er blevet væltet, vil Shiyar ikke tilbage til Syrien. I stedet håber han på en fremtid i Danmark.

- De dårlige mennesker er væk, men nu kommer der nogle andre til magten, som jeg kan se er islamistiske og det bryder jeg mig ikke om, fortæller han.

23. dec. 2024 kl. 21:35

Politiet deler tips til at holde tyven væk i julen

LYT
Del
Link
kopieret!

Det er godt gammeldags træls, at komme hjem til en husstand, som er gennemrodet af indbrudstyve. Det ved Fyns Politi, som hvert år modtager anmeldelser om indbrud i julen.

Derfor deler politikredsen nu en række tips til at holde tyven på afstand - også selvom man ikke er hjemme.

Trickene er blevet delt i et opslag på Facebook, og lyder sådan:

Hold tyven væk

  • Sørg for, at det ser ud som om der er nogen hjemme i dit hus fx ved timerstyret indendørslys og sensorstyret udendørslys.

  • Luk og lås døre og vinduer. Sørg for at have ordentlige låse på skurer, garager, værksteder m.m.

  • Sørg for at hæk, hegn og buskads ikke kan være et skjul for en tyv.

  • Opbevar/gem smykker og kontanter mindre synlige steder.

  • Tal jævnligt med din nabo. Hold øje med hinandens ejendomme og hold dig orienteret om, hvad der sker i dit lokalområde.

  • Tilmeld dig nabohjælp

23. dec. 2024 kl. 20:38

DSB melder om god stemning og mange tog til tiden

LYT
Del
Link
kopieret!

Den 23. december er ifølge DSB selv forløbet rigtig godt, selvom det er en af årets helt store jule-rejsedage.

Togene er kørt til tiden - i hvert fald mange af dem. 85 procent af passagerer er kommet frem indenfor 3 minutter af planlagt ankomsttid.

DSB fortæller også at de rejsende har sørget for god stemning i togvognene hele dagen igennem.

23. dec. 2024 kl. 19:45
Erik Jepsen/NF/Ritzau Scanpix

Det koster 8,25 kroner i strøm at stege juleanden

LYT
Del
Link
kopieret!

Det kommer til at koste cirka 8,25 kroner i strøm at stege juleanden, viser en beregning fra energisektorens brancheorganisation, Green Power Denmark.

Sidst på eftermiddagen juleaftensdag ligger elpriserne på cirka 3,30 kroner for en kilowatt-time inklusive moms, afgifter og tariffer.

Hvis anden steger i cirka tre timer i en A-mærket ovn, der kræver cirka 2,5 kilowatt-timer, vil prisen lande på cirka 8,25 kroner.

- Det er nok det, jeg vil kalde en blød mellemvare rent elprismæssigt, siger energianalytiker Kristian Rune Poulsen til Ritzau.

Sidste år kostede det ifølge brancheorganisationens såkaldte andestegsindeks 7 kroner at stege juleanden.

Men i 2021 var prisen helt oppe på 13 kroner.

23. dec. 2024 kl. 18:48
Ida Alstrup

Over en million julelys pryder lige nu Odense ZOO

LYT
Del
Link
kopieret!

I morgen aften er det juleaften, der er længe, længe til.

Og hvis du kender nogen, som synes, der er lidt for længe til, så er det heldigvis ikke alle, der er gået på ferie endnu.

For Odense ZOO har fyldt haven op med mere end en million julelys, juleboder og selveste julemanden.

Og også i morgen holder de åbent, hvor børn som voksne kan hilse på Rudolf og hans venner, inden de skal ud med gaver til verdens børn om aftenen.

Haven holder åbent fra kl. 9-14.

23. dec. 2024 kl. 17:55
Daniel Glad

DSB klarer rejsedagen med pebernødder og julestemning

LYT
Del
Link
kopieret!

DSB har været godt forberedt på de rekordmange rejsende danskere denne jul.

Så godt, at personalet har kunne bruge deres tid på at sprede julestemning i togvognene.

- Folk taler mere med hinanden og med os. Det er skønt, siger perronmanager Irene Boesen fra DSB.

Hun fortæller, at DSB hidtil har kørt efter planen - og vil man stadig med toget i dag eller i morgen d. 24 december, så er der stadig billetter tilgængelige.

23. dec. 2024 kl. 15:58
Fyn

Krige, kriser og klassikere - hvad fylder i årets juleprædikener?

Flere af landets præster lægger lige nu sidste hånd på deres prædikener til, hvad der på mange måder kan beskrives som den største dag for folkekirken. Spørgsmålet er dog, hvad der bliver årets store temaer. TV 2 Fyn har fået en gruppe fynboer til at gætte på dette, og for dem var den helt store fællesnævner krige og kriser. Enkelte andre pegede på, at prædikerne ville holde sig til klassikere.

Flere af landets præster lægger lige nu sidste hånd på deres prædikener til, hvad der på mange måder kan beskrives som den største dag for folkekirken. Spørgsmålet er dog, hvad der bliver årets store temaer. TV 2 Fyn har fået en gruppe fynboer til at gætte på dette, og for dem var den helt store fællesnævner krige og kriser. Enkelte andre pegede på, at prædikerne ville holde sig til klassikere.

23. dec. 2024 kl. 15:15
Daniel Glad

Flere julegaver købes i genbrugsbutikker

LYT
Del
Link
kopieret!

Hos Røde Kors Odense oplever man, at flere fynboer køber deres julegaver i genbrugsbutikker.

Det glæder formand for Røde Kors Odense, Lone Hedemand.

- Vi kan tydeligt mærke, at der er en øget omsætning i november og december, så det er vi glade for, fortæller hun til TV 2 Fyn.

Og selvom det kan være alt muligt forskelligt, der sælges i juletiden, så fremhæver hun, at det især er julepakkekalendergaver, der købes hos dem.

Røde Kors omsatte i 2023 for omkring 300 millioner kroner. Omsætningen går blandt andet til katastrofehjælp og lokale aktiviteter.

23. dec. 2024 kl. 14:26
Arkivfoto

Millionbøde til Region Syddanmark efter data-sjusk

LYT
Del
Link
kopieret!

Retten i Kolding har 23. december 2024 idømt Region Syddanmark to bøder på hver 500.000 kr. for brud på GDPR-reglerne. Det er ifølge Ritzau den hidtil højeste straf til en offentlig institution for denne type forseelser.

Uvedkommende kunne få adgang til tusindvis af borgeres personfølsomme data. Retssagen drejede sig om to brud, som fandt sted på forskellige tidspunkter mellem 2011 og 2020.

Begge sager kalder regionen selv for menneskelige fejl.

- Jeg ærgrer mig over, at vi taber de to sager. Der eksisterer en lignende sag, hvor 20 gange så meget data har været eksponeret, som blev lukket med en kritik, siger Morten Lundgaard som er IT-direktør i Region Syddanmark.

Han mener der mangler en rød tråd, i forhold til hvordan denne type sager afgøres.

To sager

Den første sag omhandler en database med spørgeskemasvar, der blev brugt af Børne- og Ungdomspsykiatrien Odense. Der indgik ikke CPR-numre i databasen, men blandt andet navn og fødselsdato.

Region Syddanmarks undersøgelser viste efterfølgende, at sårbarheden kun er blevet anvendt af den borger, der anmeldte sårbarheden, skriver regionen i en pressemeddelelse.

Den anden sag omhandler en PowerPoint-præsentation udarbejdet af en af regionens læger til undervisningsformål. Præsentationen, der lå på regionens hjemmeside, indeholdt fortrolige og følsomme personoplysninger.

15 gange er præsentationen blevet åbnet på hjemmesiden. Det krævede angiveligt stor teknisk snilde at komme helt ind til de fleste af personnumrene i præsentationen.

- Vi tager dommen til efterretning, og vi har siden hændelserne iværksat mange initiativer, der skal medvirke til, at lignende datasikkerhedsbrud ikke sker igen, siger IT-direktøren.

Han understreger, at der i sagen ikke er sket et egentligt data-læk, hvilket vil sige at informationerne ikke er blevet misbrugt.

Regionen har ikke besluttet sig for, om de vil anke sagen til landsretten endnu.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her