Halv kirsebærfestival:
- Vi kommer stærkt igen til næste år
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Selvom der blev solgt både æblemost, indkøbsnet og grydelapper med kirsebær på torvet i Kerteminde, var det langt fra den festival, arrangørerne planlagde før corona.
- Det er Kertemindes sorte guld!
Der er altså ikke tale om olie, men om en af Kertemindes stoltheder. Udtrykket blev brugt i flæng om de store mørkerøde kirsebær, der var weekendens omdrejningspunkt på torvet i Kerteminde.
Men selvom de søde og saftige bær blev fejret, blev de altså ikke fejret som planlagt.
Fynboer går kulturløs sommer i møde:
- Det bliver en død by
Fyn skal igennem en sommer helt uden kulturbegivenheder. - Det er svært at forestille sig, hvad det kan ende med, lyder det fra fynbo.
Normalt bliver der afholdt op mod 700 koncerter om året i Svendborg. Sådan bliver det ikke i år.
- Jeg tror desværre, der er mange steder, der bliver nødt til at lukke. Det er nok den største konsekvens. Det er de steder, der ikke overlever, siger Lise Andersen fra Svendborg, da TV 2/Fyn møder hende i byens gader.
Hun er en af dem, der havde købt billet til lokale festival Hansted Live. En festival, der ligesom mange andre er aflyst.
- Det er vi selvfølgelig rigtig ærgerlige over, siger Lise Andersen.
En manglende fælles fortælling
Josefine Ottesen fra Svendborg er forfatter og kulturaktør. Hun mener, at den kulturløse sommer vil give fynboerne en manglende følelse af at være en del af noget fælles.
- Mange af de sammenhænge, vi havde troet, vi skulle være i henover sommeren er aflyst. Det har en stor betydning for foreningslivet, men selvfølgelig også for alle os andre. Vi kommer til at mangle at være en del af en fælles fortælling, som vi har skabt sammen, siger Josefine Ottesen.
Den holdning deler flere af de fynboer, TV 2/Fyn møder i Svendborgs gader.
- Det kommer til at betyde meget for byen økonomisk, det er jeg sikker på. Det er svært at forestille sig, hvad det kan ende med, siger svendborgenseren Henrik Kuhlmann Nielsen.
Ingen havnefest er "pisse ærgerligt"
I Kerteminde betyder coronakrisen, at der hverken bliver tale om Kirsebærfestival eller havnefest i 2020.
De to arrangementer plejer at samle i tusindvis af gæster og generere økonomisk overskud til foreninger og arrangører bag begivenhederne.
Spørger man kerteminderne på gaden, er der også andre grunde til, at de to arrangementer kommer til at mangle i årets kalender.
- Der kommer til at være et hul, hvor man tidligere var sammen med sine venner. Og så er turismen, der kommer til at mangle, siger Alfred Bromark fra Kerteminde.
Henrik Kuhlmann Nielsen er enig.
- Det er pisse ærgerligt. Det plejer at være nogle af de store begivenheder her i Kerteminde. Det kommer til at være en meget død by i forhold til, hvad det plejer at være, siger han.
- Festivalen blev jo aflyst i forbindelse med coronaen, forklarer formanden for kirsebærfestivalen i Kerteminde, Torben Christensen til TV 2/Fyn.
Årets festival startede fredag eftermiddag, og bestod af tre telte. Ét, hvor man kunne købe de lækre bær, ét hvor man kunne købe forskellige hjemmehæklerier med bærene på, og et sidste, hvor man kunne stemme på næste års festivalplakat.
- Det er ikke sjovt. Vi havde planlagt en festival med alt inden for kirsebær. Der skulle både have været musik, og en masse kirsebærrelateret, som kirsebærsoftice og kirsebærøl, siger en ærgerlig formand.
Men mange af planerne blev - som så mange andre droppet på grund af coronapandemien og forsamlingsforbuddet.
- Det er så trist, at vi ikke kan. Vi vil så gerne have markeret kirsebærfestivalen, og der er mange, der er kede af det - også folk fra andre byer, tilføjer næstformanden, Aleksandra Pfeil Sørensen.
Håbede på musik
Ifølge arrangørerne plejer der at være meget mere musik og liv i gaderne i forbindelse med festivalen. De fortæller, at op mod 30.000 plejer at lægge vejen forbi bytorvet i Kerteminde i forbindelse med festivalen.
De fortæller desuden, at den nordjyske popduo Sussi og Leo skulle have gæstet årets festival.
- Vi havde spurgt Fyns Politi om vi måtte holde en koncert på renæssancehavnen efterfulgt af noget fællessang, og så kunne vi tænde nogle fakler om aftenen, siger Torben Christensen og fortsætter:
Se video: Kirsebærdronningen satte festival i gang
Kirsebærret er i centrum hele weekenden i Kerteminde, når byens årlige kirsebærfestival bliver fejret.
For 12. år i træk er Kerteminde i denne weekend stopfyldt med kirsebær. Den årlige kirsebærfestival er nemlig i fuld gang, og traditionen tro var der fyldt med mennesker på byens rennæssancehavn, da festivalen fredag eftermiddag blev skudt i gang.
Her ankom kirsebærdronningen ombord på Rylen, og iført kjole i kirsebærfarver delte hun røde bær ud til de fremmødte.
I løbet af weekenden vil kirsebærret blive fejret med blandt andet kirsebærstens-langspyt, kirsebærkagekonkurrence, fakkeloptog og besøg af Ladbydragen.
Festivalen har til formål at fremme kunst og kultur i området og der bydes da også på musik, kulinariske smagsoplevelser og anden underholdning under mottoet "Se, lyt og smag".
Kirsebærfestivalen i Kerteminde slutter søndag eftermiddag.
- Men når det er en koncert, skal vi naturligvis også overholde forsamlingsforbuddet, og derfor skulle gæsterne være siddende, og så valgte vi at droppe det, forklarer en skuffet Torben Christensen.
Manglen på musik, og det lave antal gæster sammenlignet med de andre år, er dog ikke noget, der har skræmt kirsebæravleren væk fra festivalen.
- Vi synes jo, at det er fantastisk, at vi får lov at komme, selvom det er en lidt amputeret festival. Der er jo ikke noget at gøre ved det, og vi er nødt til at tage hensyn til den coronapandemi, vi er i, siger Tina Nybro, der er medejer at Nybro Frugtplantage.
Plantagen sponsorerer normalvis alle de gratis kirsebær, der bliver delt ud på festivalen. Det er dog en af de traditioner, der i år er blevet droppet.
Kommer stærkt igen
Kirsebærdronningen og andre frivillige i deres sædvanlige festivalkostumer er stadig at finde på torvet på trods af den aparte festival.
- Vi møder mange mennesker og spørger, hvor de kommer fra. Så beder vi dem om at komme igen næste år, og de fleste de svarer 'ja', siger kirsebærdronningen Karen Thrane.
Selvom årets festival ikke blev som planlagt, har arrangørerne bag festivalen store ambitioner for næste års festival.
- Til næste år må vi ud og se, om vi kan få nogle flere sponsorer, så vi kan få endnu mere musik og en endnu bedre festival, og det skal vi så arbejde på til næste år, siger Torben Christensen.
Der er masser af håb blandt arrangørerne.
- Til næste år vender vi tilbage på fuld udblæsning, siger næstformand Aleksandra Pfeil Sørensen.