17. dec. 2021 kl. 9:26
TV 2 Fyn

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

I 2011 nedlagde Jan Johansen sit byrådsmandat, da han blev folketingsmedlem. Nu har han fået dispensation til at blive siddende i Folketinget perioden ud, selvom han 1. januar træder ind i Kerteminde Byråd.


Som udgangspunkt tillader Socialdemokratiet ikke, at deres medlemmer sidder både i Folketinget og byrådet med et såkaldt dobbeltmandat. 

Men den fynskvalgte socialdemokrat Jan Johansen har nu fået dispensation. Det fortæller han til TV 2 Fyn. 

“Der bliver lidt ekstra arbejde ud af det”

— Jan Johansen (S)

Johansen har siddet i Folketinget siden 2011 og blev ved kommunalvalget 16. november valgt til Kerteminde Byråd. Nu bliver han den eneste folketingspolitiker til venstre for midten, der har mandat til at sidde både i Folketinget og byrådet.

Det tillader partireglerne i både Enhedslisten, SF og Socialdemokratiet i udgangspunktet ikke. Men får man dispensation af hovedbestyrelsen, kan der i sjældne tilfælde gøres undtagelser. 

En sjælden undtagelse

Netop hovedbestyrelsen, som tog stilling til ansøgningen om dispensation onsdag, har ifølge Jan Johansen oplyst, at han er det første menige byrådsmedlem til at få dispensationen i partiets historie. 

Tidligere er der i Socialdemokratiet kun gjort undtagelser for borgmesterkandidater, og derfor luner tillidserklæring ekstra meget.

Læs også: I 2011 var Jan Johansen modstander af dobbeltmandater - nu vil han selv have et
Gå tilbage Del
26. nov. 2021 kl. 20:04

I 2011 var Jan Johansen modstander af dobbeltmandater - nu vil han selv have et

TV 2 Fyn

Jan Johansen opgav sit mandat i Kerteminde Byråd, da han i 2011 blev valgt til Folketinget. Nu har han igen fået en byrådsplads og håber, at han kan blive siddende folketingsperioden ud.


- Jeg kan slet ikke forstå, at man kan bestride begge poster på en tilfredsstillende måde overfor de borgere, der har stemt på en. 

Sådan lød det fra socialdemokraten Jan Johansen, da han i 2011 nedlagde sit mandat i Kerteminde Byråd, fordi han blev valgt til Folketinget, hvor han har siddet lige siden.

“Jeg er klar til at tage arbejdstøjet på og passe to job i maksimalt halvandet år”

— Jan Johansen (S)

Når denne valgperiode er slut, får Christiansborg-karrieren en ende, meddelte han i april i år den socialdemokratiske folketingsgruppe. Han genopstiller nemlig ikke ved næste valg. 

Til gengæld blev han ved kommunalvalget for godt en uge siden valgt til Kerteminde Byråd. Derfor står fynboen nu, efter tre valgperioder, igen med to mandater. 

Og denne gang har han i sinde at beholde dem begge. 

- Jeg er klar til at tage arbejdstøjet på og passe to job i maksimalt halvandet år og give den en ordentlig skalle, siger Jan Johansen til TV 2 Fyn. 

Se interviewet med Jan Johansen fra 2011 i klippet herunder. 

Ville på "intet tidspunkt" tage begge poster

De interne regler i både Enhedslisten, SF og Socialdemokratiet tillader som udgangspunkt ikke, at medlemmer har et såkaldt dobbeltmandat, hvor de både sidder i Folketinget og i enten by- eller regionsråd. 

Men Johansens nedlæggelse af sit byrådsmandat i 2011 havde dengang intet med partiregler at gøre, forklarede han. 

Dengang i 2011 sagde du, at du på "intet tidspunkt," heller ikke hvis det havde stået anderledes i de socialdemokratiske vedtægter, ville tage begge poster. Er det ikke det, du gør nu?

- Jo, men jeg er også blevet mere erfaren. Nu ved jeg, at jeg kan være begge steder, og jeg har ikke de store hovedordførerskaber mere. Så jeg har gjort plads til, at jeg også kan passe mit arbejde i byrådet også. Det er jo mest om aftenen, siger Jan Johansen til TV 2 Fyn og tilføjer: 

- Jeg synes også, der er forskel på, at der var meget længere tid til valg dengang. Her kan der være valg til januar eller februar.

Tror på dispensation

Socialdemokratiet oplyser til TV 2 Fyn, at der endnu ikke er taget stilling til, hvorvidt der skal tillades dobbeltmandat til Jan Johansen. Det vil først blive blive besluttet 15. december. 

Jan Johansen er dog ikke i tvivl om, at det nok skal gå i orden. 

- Jeg har startet processen. De har sagt god for det ved generalforsamling i kredsen, og de har sagt ja i kredsen i Kerteminde også, så de to hurtler er overstået. Nu skal det sendes ind til hovedbestyrelsen, og så skal den tage stilling til, om jeg skal have lov, siger han. 

Tror du selv, at du får lov? 

- Ja, det gør jeg. Man kan dispensere for, at folk gør tingene færdig, og det synes jeg, man skal gøre.  

Og det vil ikke være på bekostning af dit arbejde i Folketinget, når du fra 1. januar 2022 også skal passe Kerteminde Byråd?

- Nej. For der er selvfølgelig taget hensyn til, hvor meget arbejde jeg har. Jeg har ikke de store hovedordførerskaber mere. Jeg har nogle poster herinde, dem passer jeg, og dem kommer jeg også godt til at kunne passe. 

TV 2 Fyn

"En rigtig god idé"

Ser vi bort fra Jan Johansens egen situation, er socialdemokratens holdning til dobbeltmandater den samme. I hvert fald når det gælder hele perioder. 

Til gengæld er det "en rigtig god idé", at man "får lov at gøre sit arbejde færdigt", lyder det:

Med den holdning burde du så ikke også have gjort byrådsperioden færdig i 2011?

- Jamen det valgte jeg ikke at gøre, fordi det var helt nyt det herinde, og det er meget mere voldsomt at blive valgt til Folketinget, end det er at blive valgt til et byråd. 

Lykkes det ikke Jan Johansen at få dispensation til at blive siddende i Folketinget, nu hvor han er valgt til byrådet i Kerteminde, vil partiet få brug for hans suppleant; den tidligere Nyborg-borgmester Erik Christensen (S), som i 2013 måtte se sig kuppet

Udover Jan Johansen blev også folketingsmedlemmerne Marlene Ambo-Rasmussen (V) og Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) valgt til fynske byråd. 

- Det er jeg selvfølgelig rigtig glad for, siger Jan Johansen og tilføjer: 

- Der bliver lidt ekstra arbejde ud af det, men jeg er sikker på, at jeg nok skal passe begge dele rigtig godt. 

Er selv modstander af dobbeltmandater

Det er ikke første gang, at Jan Johansen indtager en plads i Kerteminde Byråd. Her sad han også, da han for ti år siden blev valgt til Folketinget. Dengang valgte han dog at nedlægge sit mandat, fordi han ikke mente, at det ville være forsvarligt at sidde begge steder. 

- Jeg kan slet ikke forstå, at man kan bestride begge poster på en tilfredsstillende måde overfor de borgere, der har stemt på en, sagde Jan Johansen til efter valget i 2011. 

I videoen herunder kan du se interviewet med Jan Johansen fra 2011. 

Efter det ved kommunalvalget 16. november stod klart, at Jan Johansen igen er valgt til byrådet, forholdt TV 2 Fyn ham citatet og spurgte, hvad der havde ændret sig. 

Dengang i 2011 sagde du, at du på "intet tidspunkt," heller ikke hvis det havde stået anderledes i de socialdemokratiske vedtægter, ville tage begge poster. Er det ikke det, du gør nu?

- Jo, men jeg er også blevet mere erfaren. Nu ved jeg, at jeg kan være begge steder, og jeg har ikke de store hovedordførerskaber mere. Så jeg har gjort plads til, at jeg også kan passe mit arbejde i byrådet også. Det er jo mest om aftenen, sagde Jan Johansen og tilføjede:

- Jeg synes også, der er forskel på, at der var meget længere tid til valg dengang. Her kan der være valg til januar eller februar.

Mette Frederiksen bestemmer, hvornår han skal gå

Da TV 2 Fyn taler med Jan Johansen efter nyheden om, at han kan blive siddende i Folketinget, gentager han, at der i hans optik er stor forskel på, om at ønske at sidde hele perioder med dobbeltmandat, eller om det - som i Johansens eget tilfælde - kun er tale om en begrænset periode. 

- Jeg er rigtig glad for, at jeg får lov at takke af på en god måde. 

Læs også: Én fynsk borgmester tjener mere end statsministeren – mens en anden siger nej til honorarer
Gå tilbage Del
30. okt. 2021 kl. 7:28

Én fynsk borgmester tjener mere end statsministeren – mens en anden siger nej til honorarer

Peter Nejsig / TV 2 Danmark

76 borgmestre får ekstra betaling for at sidde med i diverse bestyrelser. To borgmestre har dog valgt at sige nej til betaling for de ekstra ”ben”.


Ved kommunalvalget den 16. november er det ikke kun borgmesterkæden, der er i spil.

Landets kommunalpolitikere skal også fordele 1.232 ekstra hverv. Der er typisk tale om bestyrelsesposter i for eksempel boligselskaber og energiselskaber, hvor den enkelte kommune kan foreslå eller vælge en repræsentant.

Langt hovedparten af landets borgmestre har valgt at tage imod betaling for det ekstra arbejde, men der er også enkelte borgmestre, der har takket nej til pengene.

Samlet skal der i forbindelse med kommunalvalget fordeles hverv til en værdi af 47,9 millioner kroner. Det viser en undersøgelse som analysefirmaet Kaas & Mulvad har foretaget for TV 2.

Fem af de nuværende borgmestre har i denne valgperiode faktisk påtaget sig så mange ekstraopgaver, at de får mere i løn end statsminister Mette Frederiksen (S), der trods alt tjener 1,6 millioner årligt.

Det drejer sig om borgmestrene Jacob Bundsgaard (S) fra Aarhus, Michael Ziegler (K) fra Høje-Taastrup, Jørn Pedersen (V) fra Kolding, Martin Damm (V) fra Kalundborg og listens topscorer Odenses borgmester Peter Rahbæk Juel (S).

Jesper Schjødt / TV 2

Mest til Odenses borgmester

Peter Rahbæk Juel (S) fra Odense er på et mulehår den borgmester, der har den højeste samlede løn med i alt 1.783.663 kroner i lønningsposen. Næsten en tredjedel af det beløb kommer fra ekstra hverv.

- Det jeg kigger på, når jeg påtager mig et hverv, er, om det giver mening for Odense, for odenseanerne og for lønmodtagerne, og selvfølgelig om jeg har tid til at magte opgaven. Det mener jeg, gør sig gældende med de ting, jeg har involveret mig i, siger Peter Rahbæk Juel (S) til TV 2.

“Det at være borgmester er meget mere end bare at gå til økonomiudvalgsmøder og byrådsmøder”

— Peter Rahbæk Juel (S), borgmester, Odense

I 2020 var Peter Rahbæk Juel (S) næstformand for Odense Havn og Erhvervshus Fyn, han var bestyrelsesmedlem i ATP, KL, H.C. Andersen Airport, University College Lillebælt og Odense Bys Museer samt medlem af repræsentantskabet i ATP og Arbejdernes Landsbank.

Samlet fik han 562.000 kroner for at passe de ekstra hverv.

Han mener, at de mange bestyrelsesposter hjælper ham i arbejdet som borgmester.

- Det at være borgmester er meget mere end bare at gå til økonomiudvalgsmøder og byrådsmøder. Du skal også søge indflydelse på vegne af din by og på vegne af dine borgere, siger Peter Rahbæk Juel (S).

De mange ekstra hverv kan dog også være en belastning. Og måske vil Odense-borgmesteren ikke gå efter helt så mange i næste valgperiode.

- Samlet set i 2021 har jeg haft for meget på brættet. Det gør også, at jeg fremadrettet vil se, om jeg kan få lidt mindre. Jeg vil også gerne kunne se min familie en gang imellem og mine venner, siger Peter Rahbæk Juel (S).

Siger nej til honorarer

Der er også borgmestre, der synes, at den kommunale lønfest har grebet lidt for meget om sig.

En af dem er Svendborgs borgmester Bo Hansen (S). Han sidder med i bestyrelsen for den maritime uddannelsesinstitution SIMAC i Svendborg. Det er et arbejde, han normalt ville modtage 20.000 kroner for årligt, men de penge har han valgt at takke nej til.

- Jeg synes sådan set, at det vederlag som en borgmester får, også indbefatter arbejde i lokale bestyrelser og lokale forsyningsselskaber, eller hvad det nu måtte være. Jeg tænker, at det er et engangsvederlag, siger Bo Hansen (S) til TV 2.

“Så dårlig er borgmesterlønnen heller ikke”

— Bo Hansen (S), borgmester, Svendborg

Hans holdning er, at varetagelsen af lokale hverv er omfattet af borgmesteropgaven og derfor ikke bør aflønnes som ekstra arbejde.

- Så dårlig er borgmesterlønnen heller ikke, siger Bo Hansen.

Det er en anden sag, hvis en borgmester passer et nationalt hverv – såsom at sidde i KL’s bestyrelse. Så er et ekstra vederlag på sin plads, mener Svendborgs borgmester.

- Hvis man løser den type opgaver, så er det helt fair, at man selvfølgelig tager imod det vederlag, der ligger for den ekstraopgave, det er. Jeg har enorm respekt for dem, der for eksempel påtager sig hvervene i KL’s bestyrelse - for det betyder masser af arbejde, der ligger ud over borgmesterposten, siger Bo Hansen (S).

Heidi Rasmussen/TV 2
Svendborgs borgmester Bo Hansen (S) har takket nej til et vederlag på 20.000 kroner for at være med i bestyrelsen for den lokale uddannelsesinstitution SIMAC.

På trods af at han selv er meget afklaret omkring, hvad han vil – og ikke vil - modtage vederlag for, ønsker han ikke at pege fingre ad sine borgmesterkolleger.

- Jeg tænker, at de hver især skal finde den løsning, som er rigtig for dem. Jeg har bare valgt denne her model, fordi jeg synes, at det vederlag, man får som borgmester, er fornuftigt.

Tidligere topscorer siger nej

I den anden ende af landet sidder Aalborgs borgmester Thomas Kastrup-Larsen (S). Han er grundlæggende enig med Svendborgs borgmester.

“Den løn, jeg får som borgmester er højest rimelig – og jeg mangler ikke noget”

— Thomas Kastrup-Larsen (S), borgmester, Aalborg

Men Thomas Kastrup-Larsens baggrund er en anden. Han har nemlig tidligere været fremhævet som landets bedst betalte borgmester – og har siden frasagt sig vederlag for i alt 282.000 kroner. Et noget andet beløb end de 20.000 kroner, Svendborgs borgmester takkede nej til.

- For mig handler politik jo ikke om at tjene penge. Jeg er gået ind i politik, fordi jeg brænder for det her. Og når man ser på den løn, jeg får som borgmester, så er den højest rimelig – og jeg mangler ikke noget, siger Thomas Kastrup-Larsen.

Stephan Brandt Lilliecrona/TV 2
Aalborgs borgmester, Thomas Kastrup-Larsen (S), har tidligere været den bedst betalte borgmester. Siden har han frasagt sig vederlag for 282.000 kroner.

Han er formand for bestyrelserne i forskerparken NOVI, Aalborg Lufthavn og Port of Aalborg. Et arbejde, der i perioder ugentligt kan sluge 15-20 timer af hans tid, men som han altså får nul kroner for at udføre.

Thomas Kastrup-Larsen skelner ligesom som sin kollega fra Svendborg mellem lokale hverv og nationale hverv. Mens det er i orden at modtage løn for nationale hverv, er det anderledes med de lokale opgaver, mener han.

- Dem synes jeg ikke, man skal modtage honorar for - for det er ligesom omfattet af borgmesterlønnen, siger Thomas Kastrup-Larsen.

I Odense er den lønmæssige topscorer blandt landets borgmestre, Peter Rahbæk Juel (S), ikke enig.

- Jeg følger de regler, som Folketinget har udstukket for borgmestres bestyrelsesarbejde og vederlag. Ligesom i øvrigt langt de fleste borgmestre i landet gør. Og skulle man ændre reglerne på Christiansborg, så retter jeg selvfølgelig ind efter det, siger Peter Rahbæk Juel (S).

Både borgmester Thomas Kastrup-Larsen (S) fra Aalborg Kommune og Svendborgs borgmester Bo Hansen (S) begrunder deres valg om at frasige sig honorarer med de tanker, som Vederlagskommissionen gjorde sig tilbage i 2016.

Jesper Schjødt / TV 2

Vederlagskommissionen, der var sat til at undersøge fuldtidspolitikernes lønforhold, anbefalede at borgmestrenes grundløn skulle hæves med omkring 30 procent. Og den anbefaling valgte Folketinget at følge.

Men Vederlagskommissionen anbefalede også, at der skulle ske en modregning i borgmestrenes vederlag, hvis de fik betaling for at varetage ekstra hverv, der havde karakter af opgavevaretagelse for den enkelte kommune.

Og den del blev ikke gennemført.

Savner gennemskuelighed

Den manglende modregning kan i sidste ende være et problem for borgmestrene i forhold til vælgerne. Det mener Ulrik Kjær, der er professor i statskundskab fra Syddansk Universitet.

- Der kunne godt være en vis fornuft i at modregne borgmestrene for de her forskellige honorarer i og med, at de som oftest netop er udpeget ikke kun på grund af deres personlige egenskaber, men også fordi de er borgmestre, siger Ulrik Kjær.

Jan Johansen/TV 2
Jan Johansen/TV 2

Hvis man trak borgmestrenes ekstra honorarer fra i deres grundløn, ville det skabe mere klarhed, mener professoren.

- Det ville gøre det mere gennemskueligt for vælgerne, hvorfor de tager et givent hverv på sig, og man kan i hvert fald slippe for den der mistanke om, at det er for at få et honorar, siger Ulrik Kjær.

Han peger desuden på, at det samlede lønniveau for borgmestrene i forvejen ligger højt.

- Der kan i hvert fald godt være nogle vælgere for hvem det synes underligt, at der er nogle borgmestre som ligger et pænt stykke over vores ministre i løn. Og det kan da godt være, at man skal have en diskussion af, om det er ret og rimeligt, siger Ulrik Kjær.

Du siger, at det her kan lade sig gøre, fordi det kun er for en begrænset periode. Hvor lang en periode tror du, det ender med at blive?

- Det er jo kun Mette (Frederiksen, red.), der ved det. Og det er ikke engang sikkert, at hun ved det endnu, siger Jan Johansen med henvisning til, hvornår vi kan forvente et folketingsvalg. 

Det næste folketingsvalg skal afholdes senest 4. juni 2023. 

I går kl. 15:52
Tophistorie
Frants Johannsen/Local Eyes

Politiet er til stede på Langebyende i Søndersø, hvor de har afspærret et større område.

- Vi er til stede grundet et mistænkeligt forhold. Der er ingen fare på færde for offentligheden, men vi vil være til stede et stykke tid endnu, oplyser Mads Boel fra Fyns Politi.

TV 2 Fyns reporter er på stedet, og han fortæller, at der er tre politibiler, en ambulance og en hundepatrulje.

Fyns Politi oplyser nu nyt i sagen.

- Vi er ude til et dødsfald, hvor en 31-årig er fundet død. De pårørende er underrettet. Efterforskning skal nu klarlægge omstændighederne, siger Mads Boel.

Anton Kranf
I går kl. 19:40
Tophistorie
Alex Syrik

Ulykken i Odense er den tredje fynske arbejdsulykke på to måneder, der har haft dødelig udgang. I alt er fem personer omkommet.

Den 26. november omkom tre medarbejdere ved Flemløse Biogas, da et nystøbt betontag faldt sammen.

22. december mistede en 20-årig medarbejder livet, da taget styrtede ned på en landbrugsejendom ved Svendborg.

Og fredag eftermiddag døde en tømrer, da svalegangen styrtede sammen i Munkebjerg Park. De tre ulykker chokerer fagforeningen 3F, som mener at der er brug for mere kontrol.

Folketingsmedlem Karsten Hønge (F) har selv en fortid som håndværker, og han er enig med 3F.

- En af indsatserne er, at vi skal have et langt stærkere arbejdstilsyn, siger Karsten Hønge.

I går kl. 17:52
Tophistorie
Alexander Aagaard

En række antikke italienere fandt søndag eftermiddag vej til Odense. 29 Vespaer stod i dag klar til at finde nye danske ejere.

Og de bragte stor begejstring hos de fremmødte entusiaster.

- I fem år er det blevet voldsomt, hvad folk køber af de her tohjulede knallerter, siger indehaver Jesper Bjørnestad.

I går kl. 15:30
Tophistorie
Alex Syrik

Til trods for at beboerne regnede med, at de kun skulle forlade deres hjem i Munkebjerg Park i Odense M en eftermiddag, efter en svalegang kollapsede fredag, forholdt det sig ikke sådan.


Søndag omkring klokken 13 kunne flere af beboerne igen rykke ind i deres egne hjem.


- De fortæller os, at intet er ændret siden før Svalegangen braste sammen, men der er jo sindssygt meget, der har ændret sig oppe i hovedet, siger Kasper Martensen, der sammen med sin kæreste bor i Munkebjerg Park.

Siden fredag har de været indlogeret hos kærestens søster, og søndag eftermiddag kunne de rykke tilbage i eget hjem. Men det er ikke uden bekymringer.

- Vi skal bare prøve at leve vores liv, som vi gjorde inden da, men det er svært, når vi kigger ud af vinduet og kan se, at byggeriet stadig pågår. Det er sindssygt svært, siger han.

I fredags sad Kasper Martensen på sit arbejde, da beskeden om den kollapsede svalegang tikkede ind.

- Da vi kom hjem, var vi meget rundt på gulvet, for det var meget slemmere, end hvad vi havde regnet med, siger han.

Derfor er det følelsen af utryghed, der fylder.

- Man stiller sig selv spørgsmål til, om det rent faktisk kan holde på de andre byggerier, for det må jo være de samme projekteringer, siger han.

De fleste kommer hjem i dag

I følge bygherren Frederik Barfoed forløber alt efter planen. Det skriver han til TV 2 Fyn:

- Bygningerne er igen tilgængelige for beboerne i hele ejendommen - på nær 3. salen i bygning 13.

Han oplyser, at der i starten af næste uge skal bygges nye sikkerhedshegn, da de fleste blev beskadiget under ulykken.

- De fleste beboere flytter tilbage i dag, skriver han.

I går kl. 12:00
Tophistorie

Trods sjælden diagnose, er der fuld fart på Willie

Det er nok de færreste, der havde givet den fuld gas i en håndboldhal, hvis både deres syn, hørelse og motorik var svækket. Det er dog ikke tilfældet hos 13-årige Willie Krupsdahl. Han født med diagnosen CHARGE, der medfølger en lang liste af udfordringer, som blandt andet retarderet vækst, svækkede organer, og dårlige sanser. Men det sætter ikke en stopper for den unge dreng fra Middelfart. For selvom hans start på livet har været en lang kamp for ham selv og familien, så går han til livet med stort gåpåmod, og en ukueligt appetit på livet.

Det er nok de færreste, der havde givet den fuld gas i en håndboldhal, hvis både deres syn, hørelse og motorik var svækket. Det er dog ikke tilfældet hos 13-årige Willie Krupsdahl. Han født med diagnosen CHARGE, der medfølger en lang liste af udfordringer, som blandt andet retarderet vækst, svækkede organer, og dårlige sanser. Men det sætter ikke en stopper for den unge dreng fra Middelfart. For selvom hans start på livet har været en lang kamp for ham selv og familien, så går han til livet med stort gåpåmod, og en ukueligt appetit på livet.

I går kl. 13:06
Tophistorie
Anders Høgh

Fyns Politi og øvrige myndigheder har afsluttet indsatsen i Munkebjerg Park i Odense M, hvor en svalegang kollapsede fredag eftermiddag. Det skriver Fyns Politi på deres hjemmeside.

Dermed er politiafspærringer i området ophævet, og man igen sikkert bevæge sig rundt.

Dog vil Fyns Politi fortsat efterforske sagen yderligere for at vurdere, om der kan placeres et strafferetlig ansvar for ulykken, hvor en mand omkom og to blev såret. Det skriver de i samme pressemeddelelse.

Politiet oplyser ikke yderligere om de involverede personer.

I går kl. 6:00
Tophistorie
Anders Bøttcher

Da hun vågnede op fra narkosen på OUH, startede rutsjebaneturen for Gitte Krupsdahl.


Inden hun så sit barn, kom der en overlæge ind på fødestuen, og læste, hvad der svarede til et A4-ark af diagnosetræk for hendes nyfødte dreng.


Men der var noget, som ikke gav mening.


- Han så så lille og fin ud, og lignede jo slet ikke det, som lægen havde beskrevet. Jeg beder faktisk om at blive kørt væk igen, for jeg troede, de havde kørt mig hen til det forkerte barn, siger Gitte Krupsdahl.


Men det havde de ikke.


Det var hendes lille Willie.


Liv eller død

Willie Krupsdahl fra Middelfart er født med diagnosen CHARGE.

En bred diagnose, der blandt andet kan medføre dårligt syn og hørelse, svækkede organer og retarderet vækst.

Willie var især udfordret af et blødt luftrør, og af at hans spiserør og mavesæk ikke hang sammen ved fødslen.

Det resulterede i en operation, da han var blot 20 timer gammel – derefter gik der syv døgn før, at Gitte Krupsdahl fik lov til at holde sit lille barn for første gang.

Gitte Krupsdahl / Privatfoto
Willie Krupsdahl kort efter en operation på OUH.

Da han var seks måneder gammel, blev de udskrevet fra OUH for første gang.

De første to år af hans liv levede familien isoleret i deres hjem uden gæster – hans egen storebror var nægtet adgang til Willies værelse grundet Willies dårlige immunforsvar.

Selv den lokale brugsforening gik med til, at Gitte Krupsdahl handlede 30 minutter før, at de åbnede.

Hun tog ingen chancer.

- Det var skrækkelige år, fordi alt hele tiden var sat på spidsen. Vi skulle hele tiden tage stilling til behandlinger og måske forberede os på at tage afsked. Det hele handlede om liv eller død, siger Gitte Krupsdahl.

Hvad er CHARGE?

  • CHARGE syndromet opstår i den tidlige fosterudvikling og påvirker mange organsystemer.

  • Navnet kommer fra de første bogstaver i de engelske betegnelser for de hyppigste sygdomstegn:

    • C – Colobom (spalte i øjets regnbue- eller nethinde)

    • H – Hjertemisdannelser

    • A – koanal Atresi (manglende passage mellem næse og svælg)

    • R – Retarderet (forsinket) vækst og/eller udvikling

    • G – underudviklede Genitalier (kønsdele)

    • E – misdannede ører (Ears) og nedsat hørelse

  • De fleste børn med CHARGE har også andre problemer i forskelligt antal og omfang, bl.a. lammelse af ansigtsnerve, ganespalte, misdannelse af spiserør eller forbindelse mellem spiserør og luftrør

  • Årsagen til CHARGE er som regel en nyopstået mutation i CHD7-genet.

  • Skønnet til 1 per 8.500 levendefødsler.

  • Der fødes omkring 5 børn med CHARGE om året i Danmark.

    Kilde: Sundhed.dk

Ustyrlig appetit på livet

Willie Krupsdahl er i dag 13 år gammel – fyldt med livsglæde, gåpåmod, og så elsker han YouTube og sociale medier.

Det er på trods af, at han har over 30 operationer og 50 gange i fuld narkose på sit CV.

Han lever med en trangstomi, han er tilkoblet en respirator, når han sidder stille eller sover, og så er der en hjælper tilknyttet 24 timer i døgnet.

Til trods for, at han stadig er udsat, så skal der mere end en dum diagnose til at stoppe Willie.

Anders Bøttcher

- Han har imponeret mig gang på gang ved at modbevise, hvad der er blevet sagt. Han har en stædighed, der gør, at han kommer langt. Han har på mirakuløs vis snydt døden op til flere gange, og hans udvikling har trodset manges forventninger. Det er kun Willie, der sætter grænsen for, hvor langt han kan nå, siger Gitte Krupsdahl.

Ida Alstrup Klausen

DM i issvømning, sauna og vildmarksbade.

Det er blot nogle af de ting, de har succes med i weekenden til Faaborg Vinterdage. Det fortæller Johanne Holten, der er koordinator for arrangementet.

- Jeg tror, det betyder, at flere besøger Faaborg udenfor højsæsonen, og får øje på det vi har at byde på – ikke kun om sommeren. Forhåbentligt har de lyst til at komme igen på mange forskellige tidspunkter af året, siger hun.

Over 450 billetter er solgt til forskellige aktiviteter til vinterdagene, hvor der både er ude- og inde aktiviteter. Johanne Holten fortæller, at arrangementet er vokset med 50 procent siden sidste år, og derfor forestiller hun sig også, at konceptet er tilbage igen næste år.

Anton Kranf

Siden fredag eftermiddag har Fyns Politi været til stede i Munkebjerg Park, hvor en svalegang kollapsede.

Lørdag startede nedtagningen af svalegangen, og søndag er Fyns Politi fortsat til stede i området. Vagtchef fra Fyns Politi fortæller til TV 2 Fyn, at de har afsluttet nogle af opgaverne, men at der fortsat er meget arbejde tilbage.

- Det drejer sig om nedtagning af bygningsdele, som har nedstyrtningsfare, siger Sten Nyland fra Fyns Politi.

Samme arbejde, som de også var i gang med lørdag.

Derudover laver de vurderinger af, hvad der har foregået, og hvad der foregår, samt hvornår det er sikkert at vende tilbage. Det er der dog ingen fastlagt tidshorisont for endnu, oplyser Fyns Politi.

Ida Alstrup Klausen

Håndværkere har travlt med at fjerne asbest for tiden.

Travlheden skyldes, at en ny lov trådte i kraft 1. januar, og det gør det mere omstændigt at fjerne materialer med asbest.

En af de væsentligste nye regler betyder, at det kun er firmaer, der har en særlig autorisation, der må rive asbest ned. En anden regel handler om, at man som privat ikke selv må pille sit asbesttag ned.

Og det har blandt andet givet ekstra travlhed hos Odense Nedrivning.

- Jeg tror, at der ringer tre hver dag om tage, siger Henrik Schmidt, der er ejer af firmaet.

Han understreger dog, at han ikke synes, at der er grund til panik grundet tage.

Linda Engelbrekt Larsen/Den Fynske Redaktion

Søndag vil begynde med skyet vejr og enkelte regnbyger i løbet af formiddagen.

Hen ad eftermiddagen klarer det op, og solen vil også titte frem.

Temperaturerne vil være mellem en og fem grader. Det oplyser DMI.

Ida Alstrup Klausen

Sidste år blev DM i issvømning skudt i gang for første gang i Faaborg. Det blev en kæmpe succes.

I weekenden er stævnet tilbage, og i år er det en endnu større succes. Næsten 400 er tilmeldt.

- Sidste år syntes vi, at der kom vildt mange. I år er vi blevet over dobbelt så mange, siger stævnechef Rico Busk. Det glæder ham, at så mange har lyst til at svømme i det iskolde hav i Faaborg.

Og deltagerne synes også, at det er sjovt.

- At man som ny og ikke så erfaren svømmer, kan få lov til at svømme mod de meget dygtige issvømmere, det er helt fantastisk, siger Nanna Svendsen, som er issvømmer.

Rico Busk er helt sikker på, at DM i issvømning vender tilbage til Faaborg igen næste år.

25. jan. 2025 kl. 18:22
Anton Kranf

Fredagens dødsulykke i Munkebjerg Park er kulminationen på en lang periode med problemer for beboerne.


Sådan lyder det fra Diana Klos, som har boet i sin lejlighed på Munkebjergvænget 5F i tre måneder.


- Jeg har haft problemer med vandskader. Der løber vand fra min emhætte. De kommer godt nok og laver det, men de vil ikke erstatte mine møbler, som er blevet våde. De henviser bare til min indboforsikring og smider bare problemet videre og taget slet ikke ansvar for det, siger hun.


Hun tilføjer, at hun også har revner i vægge og gener på grund af larm fra byggeriet.


Oplevelserne er identiske med flere af de beretninger, TV 2 Fyn har fået fra andre beboere i Munkebjerg Park.

- Generelt oplever vi mange skader på de forskellige lejligheder. Vandskader, nogle har fået boret hul igennem loftet, der er en masse støj og ikke så meget hensyn, lyder det fra beboeren Mia Pedersen.

Et andet sted i Munkebjerg Park bor Ann Dorthe Henningsen. Hun kan sagtens genkende historierne om særligt støj fra byggeriet.

- Jeg kan sidde i min stue og hverken høre fjernsynet eller telefonen. Der er også en masse ubehagelige nedfald fra fjerde sal. Og rigtig meget vand, fortæller beboeren.

Ejendomskonge afviser

Frederik Barfoed, direktør hos ejendomsselskabet Barfoed Group, er blevet foreholdt kritikken fra beboerne.

- Alle skader er registreret, og det ved beboerne også, siger han og tilføjer:

- Alt er i skønneste orden, og de fejl, der måtte være, vil blive udbedret.

Direktøren fortæller også, at alle beboerne har fået besked om, at de er opmærksomme på fejl og skader. En af dem er Diana Klos, men da TV 2 Fyn besøger hende dagen efter ulykken, løber der vand ned fra emhætten.

- Alt er jo ikke i skønneste orden. Det er tydeligt, at det ikke er det, siger hun.

Ulykken fredag eftermiddag, hvor en fynbo afgik ved døden, gjorde kun bekymringerne større hos beboerne. De frygter, at en lignende hændelse kan ske i den bygning, de bor i.

- Vi har også en ny svalegang på min blok, og det er samme procedure, går jeg ud fra. Jeg synes, det er stærkt bekymrende, forklarer Mia Pedersen.

Diana Klos oplyser, at hun ikke længere har lyst til at bo i Munkebjerg Park:

- Jeg synes, det er så uhyggeligt. Jeg føler mig overhovedet ikke tryg her. Jeg opsiger mit lejemål allerede fra på mandag.

Sådan har der set ud i Diana Klos' lejlighed.

Beboerrepræsentation på vej

Diana Klos, Ann Dorthe Henningsen og Mia Pedersen er ikke de eneste, der oplever problemer.

Flere lejere har siden slutningen af 2024 været i kontakt med Danske Lejere for at få etableret en beboerrepræsentation. En beboerrepræsentation består af repræsentanter, som bliver valgt blandt lejerne i ejendommen. Det er dem, der skal varetage lejernes interesser over for udlejer.

Der har længe været aftalt et besøg den 25. januar med direktøren fra Danske Lejere. Derfor er det også helt tilfældigt, at det er dagen efter den tragiske ulykke.

- Der har været vandskader, og der har også været brand. Nogle af beboerne har været udsat for, at de måtte genhuses, siger Jørgen Dyrholm, der er direktør for Danske Lejere.

Han anslår, at Danske Lejere er i kontakt med cirka halvdelen af beboerne i de 188 lejemål i den del af Munkebjerg Park, der kaldes “Ved Søen”.

Beboerne har i længere tid forsøgt at komme i kontakt med Barfoed Group om de problemer, der forekommer. Det er netop en af grundene til, at de har taget fat i Danske Lejere.

Jørgen Dyrholm har en forventning om, at Danske Lejere kommer i dialog med Barfoed Group om de forhold, beboerne i Munkebjerg Park oplever.

Privatfoto

Middagsindkøbet forløb i ro og mag lørdag omkring middagstid. Men pludselig blev Føtex Faaborg omdannet til en scene for Faaborg Gospel. Koret brød spontant ud i sang i en såkaldt flashmob.

- Det var skideskægt. Det må jeg sige. Det var virkelig sjovt at se folks ansigter, fortæller formanden for Faaborg Gospel Inge Damgaard.

Koret blev af varehuschef Didde Lauvring spurgt, om de ville bryde ud i sang.

- Det var egentlig bare et spørgsmål om at lave et eller andet ekstra som en oplevelse for kunderne. Det er ikke noget, man forventer, når man tager ned for at købe ind. Så det handlede egentlig bare om at skabe godt humør, siger varehuschefen.

Hvad er en flashmob?

En flashmob er et fænomen, der opstod omkring 2003 i USA, hvorfra det bredte sig internationalt. En flashmob udføres af en menneskemængde, der laver en uventet happening på et offentligt sted for derefter at spredes lige så hurtigt, som den dukkede op.

Oftest kender deltagerne ikke hinanden på forhånd, da aktiviteten og stedet er aftalt over internettet eller mobiltelefonen. En væsentlig sideeffekt af en vellykket flashmob består i, at den optages og lægges ud på internettet, fx på YouTube, hvor den kan inspirere til efterligning.

Kilde: lex.dk

25. jan. 2025 kl. 15:45
Anton Kranf

Byggearbejdere fortsætter arbejdet på ulykkesstedet lørdag, hvor en svalegang i Munkebjerg Park i Odense M kollapsede fredag eftermiddag.

Fyns Politi oplyser til TV 2 Fyn, at de skal sikre bygningen.

- De ting, der er faldet ned, skal helt ned på jorden – dels for at sikre, at der ikke falder mere ned, men også for at kunne undersøge det nærmere, siger Sten Nyland, der er vagtchef hos Fyns Politi.

25. jan. 2025 kl. 14:05
Anton Kranf

Mia Pedersen sad og kiggede ud af sit vindue fredag eftermiddag, da svalegangen på nabobygningen kollapsede.

- Jeg er ekstremt chokeret. Jeg kan godt se, det er meget alvorligt, fortæller Mia Pedersen om sine tanker, da hændelsen fandt sted.

Hun er bare en af de beboere, som dagen derpå stadig er dybt rystede og chokerede. Ann Dorthe Henningsen var lige kommet hjem fra en tur i Bilka, da hun så, hvad der var sket.

- Jeg blev simpelthen så rystet, siger hun.

En mand er omkommet i ulykken, mens to yderligere er kommet let til skade.

Politiet og Beredskab Fyn er i gang med undersøgelser i Munkebjerg Park. De kan ikke sige noget om, hvordan det kunne gå til.

25. jan. 2025 kl. 13:03

Dødsfaldet i Munkebjerg Park fredag eftermiddag var det femte af slagsen på byggepladser siden november.

- Det er virkelig forfærdeligt. Man tænker, at nu må det snart stoppe. Vi har været hårdt ramt på Fyn. Det er vanvittigt, siger Torben Knudsen, formand for 3F Bygningsarbejderne Fyn.

I november omkom tre bygningsarbejdere i Flemløse, og i december afgik en mand ved døden i Svendborg.

- Tempoet er generelt vanvittigt højt på byggepladser efterhånden. Jeg synes ikke altid, håndværkerne bliver taget alvorligt, når der bliver sagt noget. Og nogle håndværkere skal være bedre til at sige fra og stoppe arbejdet, hvis der er tvivl. Der har måske været sådan en tarzankultur, siger Torben Knudsen.

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her