Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
76 borgmestre får ekstra betaling for at sidde med i diverse bestyrelser. To borgmestre har dog valgt at sige nej til betaling for de ekstra ”ben”.
Ved kommunalvalget den 16. november er det ikke kun borgmesterkæden, der er i spil.
Landets kommunalpolitikere skal også fordele 1.232 ekstra hverv. Der er typisk tale om bestyrelsesposter i for eksempel boligselskaber og energiselskaber, hvor den enkelte kommune kan foreslå eller vælge en repræsentant.
Langt hovedparten af landets borgmestre har valgt at tage imod betaling for det ekstra arbejde, men der er også enkelte borgmestre, der har takket nej til pengene.
Test dig selv: Se hvem du er mest enig med i lokal kandidattest
Nu kan fynboer, der er i tvivl om, hvor krydset skal sættes ved det kommende kommunalvalg blive klogere på kandidaternes holdning med en stor kandidattest, der ved dette valg er blevet endnu mere lokal.
Hvem af de 907 kandidater til de ti fynske kommuner og de 246 kandidater til regionsrådet er du mest enig med? Det kan du nu få svar på i den kandidattest, som TV 2 Fyn og en lang række andre medier står bag.
Kandidattesten giver ikke svar på, hvem du skal stemme på, men hvis du er er tvivl, kan testen hjælpe dig med at finde kandidater, der matcher med dine politiske holdninger. Den er ikke tænkt som endegyldigt svar, men som god inspiration, når du skal træffe din beslutning.
- Kandidattesten er en sjov, inddragende måde at blive klogere på kommunalvalget på. Du møder 25 spørgsmål, der alle angiver hvert sit emne. Du skal selv tage stilling og dermed danne din egen holdning. Bagefter matches du med den kandidat, du er mest enig med. Og den du slet ikke er enig med. Det sidste er også sjovt – og tankevækkende, siger Esben Seerup, direktør på TV 2 Fyn.
Samtidig giver kandidattesten både nye og ukendte kandidater en mulighed for at få deres holdninger og budskaber ud, da alle kandidater har lige muligheder for at bliver matchet med vælgere, som de mere kendte kandidater.
Men testen kan ikke stå alene. TV 2 Fyn anbefaler, at du læser kandidaternes uddybende forklaringer under deres svar, og man kan også med fordel tage testen flere gange, da den bliver mere nøjagtig for hver dag, efterhånden som flere kandidater udfylder vores spørgeskema.
- Kandidattesten her i 2021 er den hidtil bedste, der nogensinde er lavet til et kommunalvalg i Danmark. Spørgsmålene her på Fyn er indkredset i et tæt samarbejde mellem TV 2, TV 2 Fyn, Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis. Det sikrer, at der er nationale, regionale og lokale spørgsmål for hver af de ti fynske kommuner. Jeg håber, at rigtigt mange fynboer vil være med og tage testen. Gerne flere gange, siger Esben Seerup, direktør på TV 2 Fyn.
Testen tager under ti minutter at gennemføre.
Endnu mere lokal
Som noget nyt er TV 2 og TV 2 regionerne denne gang gået sammen med så godt som alle regionale medier i landet om at lave kandidattesten.
Disse medier deltager i samarbejdet om kandidattesten
TV 2 og TV 2 regionerne
Jysk Fynske Medier:
- Dagbladet Holstebro
- Dagbladet Ringkøbing-Skjern
- Dagbladet Struer
- Folkebladet Lemvig
- Fredericia Dagblad
- Helsingør Dagblad
- Horsens Folkeblad
- JydskeVestkysten
- Randers Amtsavis
- Vejle Amts Folkeblad
- Viborg Stifts Folkeblad
- Fyens Stiftstidende
- Fyns Amts Avis
- Århus Stiftstidende
Sjællandske Medier:
- DAGBLADET Ringsted
- DAGBLADET Køge
- DAGBLADET Roskilde
- Frederiksborg Amts Avis
- Nordvestnyt Holbæk-Odsherred
- Nordvestnyt Kalundborg
- Sjællandske Sydsjælland (Næstved-Vordingborg)
- Sjællandske Vestsjælland (Slagelse)
Det Nordjyske Mediehus:
- Nordjyske Stiftstidende
Lolland-Falsters Folketidende
Bornholms Tidende
Der Nordschleswiger
Over 130 journalister med lokalkendskab har deltaget i arbejdet med at skrive de lokale spørgsmål, så hver eneste kommune har spørgsmål om de emner, der rører sig lokalt.
Målet med det historisk store samarbejde er at give danskerne den bedste og mest relevante kandidattest hidtil, så flest mulige danskere kan forberede sig på at stemme til kommunal- og regionsrådsvalget.
Testen består af 25 udsagn, som vælgerne skal forholde sig, og erklære sig mere eller mindre enige eller uenige i. Når du har gennemført testen, bliver de kandidater, som du er mest enig med vist, og du kan herefter klikke ind på deres profiler for at læse mere om deres uddybende svar og deres holdninger.
Spørgsmål og svar om kandidattesten
Sådan virker det
Vi beder dig svare på 25 politiske spørgsmål, som vi allerede har givet alle kandidaterne mulighed for at svare på. Ved at sammenligne dine svar med kandidaternes svar kan vi vise de kandidater, der ligger tættest på dine politiske holdninger. Du kan efter testen se kandidaternes uddybende forklaringer til hvert spørgsmål.
Hvordan bliver enigheden med kandidaterne beregnet?
Hvert spørgsmål, som du svarer på, bliver matchet med alle kandidaternes svar. De kandidater, der har svaret præcis det samme som dig på et spørgsmål, får tildelt fire point. Men hvis du har svaret “enig”, og kandidaten har svaret “helt enig”, så får kandidaten kun 3 points. Jo længere fra dine svar, jo færre point får kandidaterne.
Hvis brugeren har sprunget et spørgsmål over, så får kandidaten kun tre point, hvis kandidaten har svaret “neutral” og færre, jo længere fra midten, kandidaten kommer.
Derudover matches din prioritering af de vigtigste politiske temaer også med kandidaternes prioritering. Det gør vi, fordi der er forskel på at være principielt enig i et spørgsmål og så på, om det spørgsmål så også skal være en prioritering efter valget.
Pointene bliver omregnet til en procentskala, hvor man kun kan blive 100 procent enig med en kandidat, hvis man har svaret præcis det samme på alle spørgsmål og desuden har udvalgt to af de samme politiske temaer som valgets vigtigste.
Hvem bestemmer spørgsmålene?
Det korte svar er, at det gør vælgerne. De overordnede temaer afspejler de forvaltningsområder, som kommunerne og regioner står for. Men de konkrete spørgsmål bygger på en stor undersøgelse blandt et repræsentativt udsnit af danskerne, hvor de med egne ord har sagt, hvad der er vigtigst for dem, når de skal sætte deres kryds. Den undersøgelse har analysevirksomheden Megafon foretaget. Sammen med politiske redaktører fra TV 2 er det blevet omsat til konkrete landsdækkende spørgsmål.
Men for at gøre testen så relevant og lokal som overhovedet muligt har vi også gjort noget helt nyt og indgået et samarbejde med stort set alle regionalmedier i Danmark. Sammen med TV 2 Regionernes politiske journalister formulerer de en række helt lokale spørgsmål, der afspejler, hvad der er særligt vigtigt i lige netop deres kommune eller region.
Hvorfor er nogle af spørgsmålene formuleret, så forbedring af et område sker på bekostning af andre områder?
For at gøre svarene så interessante som muligt er en række af spørgsmålene formuleret som prioriteringsdilemmaer. Spørgsmålene er altså bygget op på en måde, så politikeren bliver nødt til at svare på, om han eller hun prioriterer et givent område højere end de øvrige områder. Megafon og de samarbejdende medier har valgt at gøre det for at sikre en skarp prioritering i svaret fra politikeren, så vi kan skabe det bedst mulige match mellem borger og kandidat. For politik handler blandt andet – uanset mængden af midler – om at vælge noget frem for andet. Vi spørger altså til, hvad politikernen prioriterer. Hvordan prioriteringen skal finansieres, er ikke en del af spørgerammen, men politikerne kan selv uddybe det ved hvert spørgsmål.
Hvilke kandidater er med i testen?
TV 2 har inviteret kandidaterne fra alle godkendte partier og alle løsgængere til at deltage i kandidattesten. Enkelte kandidater ønsker af forskellige grunde ikke at deltage, og vi kan ikke tvinge dem. Normalt deltager over 90 procent af kandidaterne i vores kandidattest. Ved kommunalvalg stiller omkring 10.000 kandidater op i hele landet.
Alle kandidater får mulighed for at deltage i testen, og vi opfordrer dem til at udfylde vores spørgeskema. Valgkampen er dog en meget travl tid for langt de fleste kandidater, men efterhånden som flere får svaret på vores skema, vil du løbende have mulighed for at blive sammenlignet med et større udvalg af kandidater. Derfor anbefaler vi, at du tager testen flere gange, da den bliver mere nøjagtig, jo flere kandidater, der kommer med.
Hvorfor laver I sådan en test, når svarene risikerer at påvirke valgresultatet?
Kandidattesten er kun en lille del af den journalistiske valgdækning, som TV 2, TV 2-regionerne og de mange lokal- og regionalmedier, der er med i samarbejdet, leverer i år. Formålet er ikke at påvirke vælgerne til at stemme i en bestemt retning. Ligesom resten af valgdækningen er formålet at give vælgerne så meget information om kandidaterne og valgets temaer som muligt, så de er så godt forberedte som muligt, når de skal skal afgive deres stemme.
Favoriserer testen bestemte partier?
Nej. Testen favoriserer ikke bestemte partier. Testen er udarbejdet så alle partiers kandidater har lige muligheder for at opnå et match med deres potentielle vælgere. De konkrete spørgsmål er baseret på, hvad danskerne har fortalt os betyder mest, når de skal stemme.
Kan man som kandidat snyde ved at svare hverken eller hele vejen og så blive matchet med flest?
Det korte svar er nej. Danmark er et politisk konsensusland, så det er naturligt, at der befinder sig både mange vælgere og politikere på midten. Hvis man som kandidat spekulerer i at nå flest vælgere ved at undgå yderkategorierne, vil man måske komme i nærheden af flere vælgere, men også konkurrere med flere kandidater. Desuden vil det være en meget dårlig strategi at svare bevidst modsat sin politiske overbevisning. Den primære gevinst ved dette vil være, at en kandidat vil screene sine egne kernevælgere fra mod til gengæld at blive matchet med vælgere, der med stor sandsynlighed ikke vil give kandidaten deres stemme ved det faktiske valg.
Hvorfor er der ikke en uddybning med argumenter for og imod til hvert spørgsmål?
Jo mere supplerende information du medtager i denne typer undersøgelser, jo større er risikoen for, at du vil trække svarene i en bestemt retning. Det er ikke muligt at præsentere argumenter for eller imod en sag, uden at det vil påvirke brugerens svar. Desuden kan der være mange argumenter for eller imod et hvilket som helst politisk tiltag, så hvilke partiers argumenter skal man tage med? Og hvilke skal udelades? Derfor har vi valgt ikke at påvirke svarene med uddybende argumenter for eller imod en sag. Til gengæld kan man læse alle kandidaternes uddybende svar, når man har taget testen.
Hvorfor får jeg forskellige resultater, når jeg tager testen igen?
Du får kun forskellige resultater, hvis du svarer forskelligt fra gang til gang. Der er mange kandidater, der stiller op. Så hvis du bare svarer lidt forskelligt på et spørgsmål eller to, når du tager testen igen, kan det sagtens være en ny kandidat, der nu matcher dine synspunkter mest. Desuden kommer der hele tiden nye kandidater med i testen, efterhånden som de svarer på vores spørgeskema. På den måde bliver testen hele tiden mere nøjagtig. Derfor anbefaler vi, at du tager testen flere gange i løbet af valgkampen.
Hvilke data gemmer vi i kandidattesten?
For at kunne sammenligne dine holdninger med kandidaternes gemmer vi naturligvis deres svar. Det gør vi med deres samtykke og efter gældende dansk persondatalovgivning. For at kunne forbedre kandidattesten og arbejde videre med den journalistisk gemmer vi også brugernes svar, men de bliver anonymiseret og hverken associeret med ip-adresser eller andet, der kan føre svarene tilbage til en individuel bruger.
Spørgsmål?
Hvis du har yderligere spørgsmål til testen, eller er kandidat og vil tilmelde dig, så kantakt Nikolaj Filt Albrectsen fra TV 2 på nalb@tv2.dk
Se også TV2 Fyns generelle privatlivspolitik.
Samlet skal der i forbindelse med kommunalvalget fordeles hverv til en værdi af 47,9 millioner kroner. Det viser en undersøgelse som analysefirmaet Kaas & Mulvad har foretaget for TV 2.
Fem af de nuværende borgmestre har i denne valgperiode faktisk påtaget sig så mange ekstraopgaver, at de får mere i løn end statsminister Mette Frederiksen (S), der trods alt tjener 1,6 millioner årligt.
Det drejer sig om borgmestrene Jacob Bundsgaard (S) fra Aarhus, Michael Ziegler (K) fra Høje-Taastrup, Jørn Pedersen (V) fra Kolding, Martin Damm (V) fra Kalundborg og listens topscorer Odenses borgmester Peter Rahbæk Juel (S).
Mest til Odenses borgmester
Peter Rahbæk Juel (S) fra Odense er på et mulehår den borgmester, der har den højeste samlede løn med i alt 1.783.663 kroner i lønningsposen. Næsten en tredjedel af det beløb kommer fra ekstra hverv.
- Det jeg kigger på, når jeg påtager mig et hverv, er, om det giver mening for Odense, for odenseanerne og for lønmodtagerne, og selvfølgelig om jeg har tid til at magte opgaven. Det mener jeg, gør sig gældende med de ting, jeg har involveret mig i, siger Peter Rahbæk Juel (S) til TV 2.
“Det at være borgmester er meget mere end bare at gå til økonomiudvalgsmøder og byrådsmøder”
I 2020 var Peter Rahbæk Juel (S) næstformand for Odense Havn og Erhvervshus Fyn, han var bestyrelsesmedlem i ATP, KL, H.C. Andersen Airport, University College Lillebælt og Odense Bys Museer samt medlem af repræsentantskabet i ATP og Arbejdernes Landsbank.
Samlet fik han 562.000 kroner for at passe de ekstra hverv.
Han mener, at de mange bestyrelsesposter hjælper ham i arbejdet som borgmester.
- Det at være borgmester er meget mere end bare at gå til økonomiudvalgsmøder og byrådsmøder. Du skal også søge indflydelse på vegne af din by og på vegne af dine borgere, siger Peter Rahbæk Juel (S).
Ærø-kandidat er søn af tidligere statsminister:
- Jeg skilter ikke med det
Peter Hansted fra Socialdemokratiet på Ærø er søn af den tidligere statsminister Jens Otto Krag, men det er ikke noget, han bruger i sin valgkamp.
Kommunalvalget på Ærø trækker tråde til en af landets mest fremtrædende statsministre gennem tiden.
For de ærøboer, der sætter kryds ved Socialdemokratiets spidskandidat, Peter Hansted, sætter samtidig kryds ved den tidligere statsminister Jens Otto Krags søn.
“"Jeg er fra den periode i verdenshistorien, hvor jeg blev kaldt et uægte barn"”
Vil ikke bruge det aktivt
De fleste husker formentlig Jens Otto Krag fra sine perioder som statsminister og for sit store engagement i et fælles europæisk samarbejde.
På Ærø har Peter Hansted naturligt nok andre visioner og tanker på sin politiske dagsorden, men ophavet og barndommen i et politisk interesseret hjem har alligevel sat sit præg.
- Det er klart, at når ens far har været statsminister, er politik naturligt noget, man forholder sig til, siger han og fortsætter.
- Jeg har bestemt ikke noget imod at tale om min far. Jeg oplever sommetider mennesker, der vil have taget et billede med mig på grund af min far, og det har jeg altid sagt ja til. Der går ikke noget af mig, og hvis de bliver glade, er det fint. Men det er ikke noget, jeg aktivt skilter med i forhold til min politiske karriere.
Undgik at tale om det som barn
Barndommen som søn af en politiker var ikke altid let. Eksempelvis har Peter Hansted konkrete erindringer fra forholdet til de andre børn.
- Som barn talte jeg aldrig om, hvem min far var. Jeg er fra den periode i verdenshistorien, hvor jeg blev kaldt et uægte barn. Og når min far så ovenikøbet var socialdemokrat, betød det, at der var børn omkring mig, der ikke måtte lege med mig. Så der lærte jeg hurtigt, at det ikke var noget, jeg behøvede at skilte med, siger han og fortsætter.
- Omvendt lagde min far aldrig skjul på, at jeg var hans søn, men det var først ved hans død, at medierne begyndte at interessere sig for det.
Jens Otto Krag døde i 1978 og den efterfølgende periode var en omvæltning for Peter Hansted.
- Det var en overvældende tid. Jeg havde aldrig før prøvet at være i mediemøllen, og der skulle jeg da lige trække vejret en ekstra gang, kan jeg huske. Men sidenhen har jeg ikke haft noget imod at tale med nogen om det.
Et lokalt demokrati betyder meget
Jens Otto Krag var statsminister i flere perioder - heriblandt 1962-1968. Peter Hansted anerkender, at der er forskel på kommunalpolitik og landspolitik, men betoner samtidig, at lokalpolitik er særdeles vigtigt for ham.
- Da jeg stillede op første gang, blev jeg spurgt af et medie, hvordan det var "bare" at stille op på Ærø, når nu min far havde været statsminister. Jeg må sige, at sådan ser jeg slet ikke på det, siger han og fortsætter.
- Jeg synes, det er supergodt at være med i et lokalt demokrati og et nært samfund som det, vi har på Ærø. Jeg fornemmede, at de syntes, at det ikke ”var så meget værd” at stille op her, men sådan ser jeg slet ikke på det.
Peter Hansted overtager pladsen som den øverste socialdemokrat på valgkortet på Ærø fra den nuværende borgmester Ole Wej Petersen, der ikke genopstiller som borgmesterkandidat.
De mange ekstra hverv kan dog også være en belastning. Og måske vil Odense-borgmesteren ikke gå efter helt så mange i næste valgperiode.
- Samlet set i 2021 har jeg haft for meget på brættet. Det gør også, at jeg fremadrettet vil se, om jeg kan få lidt mindre. Jeg vil også gerne kunne se min familie en gang imellem og mine venner, siger Peter Rahbæk Juel (S).
Siger nej til honorarer
Der er også borgmestre, der synes, at den kommunale lønfest har grebet lidt for meget om sig.
En af dem er Svendborgs borgmester Bo Hansen (S). Han sidder med i bestyrelsen for den maritime uddannelsesinstitution SIMAC i Svendborg. Det er et arbejde, han normalt ville modtage 20.000 kroner for årligt, men de penge har han valgt at takke nej til.
- Jeg synes sådan set, at det vederlag som en borgmester får, også indbefatter arbejde i lokale bestyrelser og lokale forsyningsselskaber, eller hvad det nu måtte være. Jeg tænker, at det er et engangsvederlag, siger Bo Hansen (S) til TV 2.
“Så dårlig er borgmesterlønnen heller ikke”
Hans holdning er, at varetagelsen af lokale hverv er omfattet af borgmesteropgaven og derfor ikke bør aflønnes som ekstra arbejde.
- Så dårlig er borgmesterlønnen heller ikke, siger Bo Hansen.
Det er en anden sag, hvis en borgmester passer et nationalt hverv – såsom at sidde i KL’s bestyrelse. Så er et ekstra vederlag på sin plads, mener Svendborgs borgmester.
- Hvis man løser den type opgaver, så er det helt fair, at man selvfølgelig tager imod det vederlag, der ligger for den ekstraopgave, det er. Jeg har enorm respekt for dem, der for eksempel påtager sig hvervene i KL’s bestyrelse - for det betyder masser af arbejde, der ligger ud over borgmesterposten, siger Bo Hansen (S).
På trods af at han selv er meget afklaret omkring, hvad han vil – og ikke vil - modtage vederlag for, ønsker han ikke at pege fingre ad sine borgmesterkolleger.
- Jeg tænker, at de hver især skal finde den løsning, som er rigtig for dem. Jeg har bare valgt denne her model, fordi jeg synes, at det vederlag, man får som borgmester, er fornuftigt.
Tidligere topscorer siger nej
I den anden ende af landet sidder Aalborgs borgmester Thomas Kastrup-Larsen (S). Han er grundlæggende enig med Svendborgs borgmester.
“Den løn, jeg får som borgmester er højest rimelig – og jeg mangler ikke noget”
Men Thomas Kastrup-Larsens baggrund er en anden. Han har nemlig tidligere været fremhævet som landets bedst betalte borgmester – og har siden frasagt sig vederlag for i alt 282.000 kroner. Et noget andet beløb end de 20.000 kroner, Svendborgs borgmester takkede nej til.
- For mig handler politik jo ikke om at tjene penge. Jeg er gået ind i politik, fordi jeg brænder for det her. Og når man ser på den løn, jeg får som borgmester, så er den højest rimelig – og jeg mangler ikke noget, siger Thomas Kastrup-Larsen.
Han er formand for bestyrelserne i forskerparken NOVI, Aalborg Lufthavn og Port of Aalborg. Et arbejde, der i perioder ugentligt kan sluge 15-20 timer af hans tid, men som han altså får nul kroner for at udføre.
Thomas Kastrup-Larsen skelner ligesom som sin kollega fra Svendborg mellem lokale hverv og nationale hverv. Mens det er i orden at modtage løn for nationale hverv, er det anderledes med de lokale opgaver, mener han.
- Dem synes jeg ikke, man skal modtage honorar for - for det er ligesom omfattet af borgmesterlønnen, siger Thomas Kastrup-Larsen.
Fyns sjoveste valgplakater? Malte smider trøjen - Claus snor sig
Med kun knap fire uger til valget bruger kandidaterne alle kneb for at få vælgernes stemmer. Flere kandidater har taget utraditionelle valgplakater i brug.
Langt de fleste kandidater til kommunal- og regionsrådsvalget blev lørdag hængt op i lygtepæle og træer rundt om på Fyn - og så kan det være svært at skille sig ud fra mængden.
Det er der dog nogle kandidater, der har fundet løsninger på.
I Odense snor den socialdemokratiske kandidat Claus Skjoldborg sig bogstavelig talt om lygtepælen, mens Malte Jäger (NB) i Kerteminde Kommune har smidt trøjen i jagten på stemmer.
- Alle hænger valgplakater op for opmærksomhed. Alternativet er, at jeg er ukendt for vælgerne, siger Malte Jäger.
Det er første gang, han stiller op til kommunalvalget, og når han ikke laver valgkamp, arbejder den 19-årige Nye Borgerlige-kandidat som træner i det lokale motionscenter og studerer historie på Syddansk Universitet.
Han forsikrer dog vælgerne om, at hans kandidatur til en stol i byrådssalen er lige så ægte som hans six pack på valgplakaten.
Sjove valgplakater
Har du set flere anderledes eller sjove valgplakater på Fyn? Så tip os på redaktionen@tv2fyn.dk.
- Jeg er 100 procent seriøs, men i Nye Borgerlige holder vi af at lave sjov med tingene. Når jeg kommer ind, er det seriøst, lover Malte Jäger.
Seksårige Sally tegner valgplakat
I Middelfart har lokallisten Tværpolitisk Anstændighed også hængt anderledes plakater op. I stedet for de traditionelle portrætter af kandidaterne har lokallisten fået seksårige Sally Nyhus Madsen til at tegne, hvad hun mener, at en kommune skal indeholde.
- Da vi skulle designe valgplakaten, ville vi gerne skille os ud fra de andre. Og så kom vi i tanke om Sallys tegninger, fortæller kandidat Jens Andersen.
- Valgplakaten er smækfyldt med detaljer af enhver art. Og der dukker nye op, hver gang jeg kigger på den, siger han.
Det blev tilladt at sætte valgplakater op lørdag, og senest otte dage efter valget den 16. november skal kandidaterne pille dem ned igen - uanset om de kom ind eller ej.
I Odense er den lønmæssige topscorer blandt landets borgmestre, Peter Rahbæk Juel (S), ikke enig.
- Jeg følger de regler, som Folketinget har udstukket for borgmestres bestyrelsesarbejde og vederlag. Ligesom i øvrigt langt de fleste borgmestre i landet gør. Og skulle man ændre reglerne på Christiansborg, så retter jeg selvfølgelig ind efter det, siger Peter Rahbæk Juel (S).
Både borgmester Thomas Kastrup-Larsen (S) fra Aalborg Kommune og Svendborgs borgmester Bo Hansen (S) begrunder deres valg om at frasige sig honorarer med de tanker, som Vederlagskommissionen gjorde sig tilbage i 2016.
Vederlagskommissionen, der var sat til at undersøge fuldtidspolitikernes lønforhold, anbefalede at borgmestrenes grundløn skulle hæves med omkring 30 procent. Og den anbefaling valgte Folketinget at følge.
Men Vederlagskommissionen anbefalede også, at der skulle ske en modregning i borgmestrenes vederlag, hvis de fik betaling for at varetage ekstra hverv, der havde karakter af opgavevaretagelse for den enkelte kommune.
Og den del blev ikke gennemført.
Savner gennemskuelighed
Den manglende modregning kan i sidste ende være et problem for borgmestrene i forhold til vælgerne. Det mener Ulrik Kjær, der er professor i statskundskab fra Syddansk Universitet.
- Der kunne godt være en vis fornuft i at modregne borgmestrene for de her forskellige honorarer i og med, at de som oftest netop er udpeget ikke kun på grund af deres personlige egenskaber, men også fordi de er borgmestre, siger Ulrik Kjær.
Hvis man trak borgmestrenes ekstra honorarer fra i deres grundløn, ville det skabe mere klarhed, mener professoren.
- Det ville gøre det mere gennemskueligt for vælgerne, hvorfor de tager et givent hverv på sig, og man kan i hvert fald slippe for den der mistanke om, at det er for at få et honorar, siger Ulrik Kjær.
Han peger desuden på, at det samlede lønniveau for borgmestrene i forvejen ligger højt.
- Der kan i hvert fald godt være nogle vælgere for hvem det synes underligt, at der er nogle borgmestre som ligger et pænt stykke over vores ministre i løn. Og det kan da godt være, at man skal have en diskussion af, om det er ret og rimeligt, siger Ulrik Kjær.
Der har været stilhed om årsagen fra de tre ejere, efter at et tag under konstruktion på Flemløse Biogas styrtede sammen.
Men nu har ejerne via deres forsikringsselskab Almindelig Brand kortlagt årsagen til ulykken. Og den stemmer meget godt overnes med de oplysninger, som Arbejdstilsynet kom med for nyligt.
”Kollapset på Flemløse Biogasanlæg kan med overvejende sandsynlighed henføres til brud i IPE-profilerne (stålbjælkerne), der fungerede som understøttende dragere for betonformen."
Det fremgår af en pressemeddelelse som hovedaktionæren i Flemløse Biogas, Kurt Poulsen, har sendt til TV 2 Fyn.
“Undersøgelserne afslører markante fejl i beregningsgrundlaget samt væsentlige afvigelser i udførelsen. Disse forhold har medført en kritisk overbelastning af materialerne og dermed forårsaget kollapset,” fremgår det videre af pressemeddelelsen.
Hyrede nogle af dygtigste eksperter
Ifølge Arbejdstilsynet havde det tyske firma Formtec Spezialschalungs GmbH & Co ikke sikret, “at støbeformskonstruktionen under det midlertidige arbejde, ophold eller færdsel i højden i forbindelse med støbning af betontaget på siloen var egnet og tilpasset hertil, så anvendelsen er sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarlig”.
Kurt Poulsen fortæller, at han påtager sig det overordnede ansvar, men oplyser samtidig, at havde stor tillid til det tyske firma.
- Jeg har hyret nogle af de dygtigste eksperter i Europa til at bygge tanken. Entreprenøren EnviTec Anlagenbau er en af Tysklands førende entreprenører inden for opførelse af biogasanlæg, og deres belgiske underleverandør, BioDynamics, er specialister i at bygge betontanke.
- De er begge eksperter på området med mange års erfaring. Derfor har jeg selvfølgelig også haft stor tiltro til, at alt foregik efter alle forskrifter.
Alle på nær en er hjemme
Ulykken, der skete 26. november sidste år, har påvirket medarbejder voldsomt, fortæller Kurt Poulsen. Han er også selv meget påvirket og fortæller, at ulykken “for altid vil sidde i os”.
Efter ulykke fik Flemløse Biogas to strakspåbud. Et, fordi byggeriet ikke var anmeldt rettidigt, og et, fordi der manglede en plan for sikkerhed og sundhed.
Også her lægger Kurt Poulsen sig fladt ned.
- Det er mit ansvar, og det har jeg fået et strakspåbud for. Det har jeg taget til efterretning, og jeg har foranlediget, at begge dele bringes i orden.
Kurt Poulsen oplyser sidst i pressemeddelelsen, at Flemløse Biogas er blevet oplyst, at de seks tilskadekomne fra ulykken alle er i bedring og ikke ser ud til at får varige mén..
- Alle på nær en er nu hjemme og har det godt. Den sidste skal gennemgå en operation i sit ben, men har det ellers okay, siger han.
Det er et spørgsmål om timer, før Barfoed Group kan fortælle, hvad årsagen er til, at en svalegang på en etageejendom i Munkebjerg Park faldt ned.
En person omkom i forbindelse med arbejdsulykken, der skete fredag 24. januar. To personer kom lettere til skade.
Siden ulykken er der blevet arbejdet på at finde frem til, hvordan ulykken kunne ske, og status er ifølge Frederik Barfoed, der er bygherre og koncerndirektør i Barfoed Group, der har stået for projekteringen og byggeledelsen på byggeriet i Munkebjerg Park i Odense.
Ingen overraskelser
- Vi forventer, at vi senere i dag (mandag, red.) eller i morgen, kan redegøre for den præcise årsag er til ulykken, og hvor ansvaret ligger, fortæller Frederik Barfoed til TV 2 Fyn og uddyber, at der ikke er kommet nogle overraskelser frem i forhold til hans tidligere vurderinger af årsagen til ulykken.
Lørdag forklarede han, at der ikke var fejl i den sikkerhed, der er på byggepladsen, men at det snarere handlede om en konstruktion, der bristede.
Frederik Barfoed fortæller videre, at der er blevet arbejdet i døgndrift hele weekenden på at sikre de sidste værn, så beboerne kan komme tilbage.
Derudover har man rådført sig med “myndigheder” for at få sikkerhedsgodkendt boligerne.
- Takket været et godt samarbejde med de respektive myndigheder, så forløber det planmæssigt, og vi er fortrøstningsfulde, da alle myndigheder har sikkerhedsgodkendt boligerne, så folk kan vende hjem.
Mulighed for krisehjælp
Frederik Barfoed lægger ikke skjul på, at de sidste par dage har været nogle af de hårdere af slagsen. Men ulykken har også sat følelser i kog hos andre, og det har de givet udtryk for over for virksomheden Barfoed Group.
- Mit firma har ikke været den daglige byggeledelse, og det har gjort, at vi er blevet udsatte for nogle voldsomme angreb fra folk, der ikke har kendskab til, hvordan det har hængt sammen, forklarer han og uddyber:
- Det er Rambøll, som har projekteret og har den daglige byggeledelse. og det har vi skulle forklare mange mennesker.
Ulykken fandt sted ligesom Frederik Barfoed var ved at besigtige lejlighederne sammen med en række medarbejdere fra både Barfoed Group og ingeniørfirmaet Rambøll.
De er alle blevet tilbudt psykologkritisk krisehjælp, som de samles til mandag eftermiddag, fortæller Frederik Barfoed.
Det er vinter, det er koldt, og det er mørkt.
Derfor sætter Rådet for Sikker Trafik i denne uge fokus på skolepatruljerne, der trodser vind og vejr, og sikrer sikker trafik omkring skolen om morgen.
- Vores elever møder op, om det regner eller sner, og det er vigtigt at anerkende dem, så de føler, at vi værdsætter det de gør, siger Maja Høj-Sunesen, der er skolelærer på Risingskolen.
Ugen markeres ved, at alle byens 17 skolepatruljer får tilsendt gifler, chokolade og kakao.
Fredag skete endnu en dødelig arbejdsulykke på Fyn, hvor en svalegang styrtede ned fra fjerde til tredje sal, og kostede en medarbejder livet.
Det skete ved Munkebjerg Park, hvor det er ingeniør- og rådgivningsvirksomheden Rambøll, der har stået for byggeledelse og projektering af byggeriet.
Og mens bygherrer og koncerndirektør i Barfoed Group, Frederik Barfoed, med forbehold, kaldte byggepladsen sikker, mangler der stadig svar på, hvordan det kunne ske at en hel svalegang styrtede ned og kostede en ansat livet.
- Vi kan sige med sikkerhed, at der ikke er fejl i den sikkerhed, der er på byggepladsen. Og så skal vi tage forbehold og vente på myndighedernes svar. Det her handler ikke på nogen som helst måder om sikkerhed, der ikke er opfyldt. Det handler om en konstruktion, der brister, slog Frederik Barfoed fast lørdag.
Barfoed Group ejer og udlejer omkring 4.500 lejemål herunder en lang række i Odense.
Svarene mangler fortsat
Derfor har TV 2 Fyn rakt ud til Rambøll for at få svar på, hvordan ulykken kunne ske.
I et svar på mail, er det begrænset, hvad der kan siges. Rambøll skriver, at det fortsat er ved at blive analyseret, hvad der gik forud for, at svalegangen pludseligt styrtede ned.
- Det er desværre ikke så meget vi kan sige på nuværende tidspunkt, hvor undersøgelserne stadig er i gang.
- Vi har stået for projekteringen og byggeledelsen på byggeriet i Munkebjerg Park i Odense. Vi er dybt berørte og vores tanker og kondolencer går til den afdøde og de berørte af ulykken. Vi har bistået både bygherre og myndigheder med at sikre, at der ikke sker flere ulykker på boligblokken, hvor svalegangen kollapsede, hvor myndighederne ophævede politiafspærringerne i går og man igen sikkert kan bevæge sig sikkert rundt.
- Lige nu arbejder vi intensivt med at beregne og analysere, hvad der skete. Samtidig er vi i dialog med både bygherrer og myndighederne i deres videre arbejde med at finde årsagen til ulykken.
Fyns Politi har færdiggjort deres arbejde i området, og har ikke yderligere kommentarer til sagen mandag formiddag.
Udover issvømning, sauna og andre indendørsaktiviteter, kunne Faaborg vinterdage også byde på andre specielle former for aktivitet i kulden.
Her er det hækling og strik i vildmarksbade helt ude ved vandkanten. I tre bade kunne man få lov at nørkle i det varme vand eller tage en dukkert i det kolde.
- Jeg læste om det, og så tænkte jeg, at det lød sjovt. Det kunne jeg godt tænke mig at prøve, siger Anne Poulsen der var forbi arrangementet søndag formiddag.
Koordinator for arrangementet, Johanne Holten, forventer, at arrangementet vender tilbage igen næste år.
OB er godt i gang med et forberede sig til forårssæsonen i 1. division, og i fredags spillede fynboerne 2-2 mod Silkeborg i en træningskamp.
Et af kampens højdepunkter var en flot scoring af 20-årige Max Ejdum, og netop han bliver en vigtig spiller for OB i fremtiden.
Det talte de om i weekendens udgave af Stemmer Fra Ådalen, hvor panelet satte fokus på Max Ejdums betydning for OB.
”Han er nøglespilleren for OB og den vigtigste spiller i OB’s startopstilling,” siger journalist og OB-fan Jonas Knudsen i podcasten.
Han bliver bakket op af Daniel Lerke Ramming, der har fulgt OB fra tribunen i mere end 25 år.
”Han er en yndlingsspiller, og han har mange af de dyder, som en OB-spiller skal have”, siger Daniel Ramming.
Hele udsendelsen kan ses på YouTube hos Stemmer Fra Ådalen.
Når stjerner som Kylie Minogue, Green Day, Christopher, Jada, Kesi og Lukas Graham til sommer gæster Tinderbox, får de følgeskab af en række flere artister fra både ind- og udland, som festivalen i dag har afsløret navnene på. Det oplyser festivalen i en pressemeddelelse.
Scissor Sisters, The Streets, Natasha Bedingfield, Reyna Tropical, Dizzy Mizz Lizzy, Love Shop, Hugorm, Ida Laurberg og August Høyen.
Ovenstående er netop føjet til plakaten hos festivalen, der i den seneste tid har været i vælten, fordi det er kommet frem at lokalplan har betydet, at tilladelserne til afholdelse af festivalen ikke har været helt fyldestgørende.
Flere indbyggere ved Teglværksvej i Odense er indtil klokken cirka 11.30 uden vand som følge af et akut ledningsbrud, oplyser VandCenter Syd på sin hjemmeside. Også i Hjulets Kvarter er vandet lukket indtil klokken cirka 10 som følge af reparationsarbejde. Det skriver TV2.
Køreturen sluttede brat for en mand og hans passager fredag aften. Her ville vedkommende nemlig lige vende bilen i nogens indkørsel. Undervejs gik det dog ikke som planlagt, og bilen endte med at sætte sig fast i en bunke grus.
Hertil kom ejeren af indkørslen ud og ville se, hvad der foregik. Det endte i en diskussion mellem husejer og bilist, hvor husejeren bemærkede, at bilisten var tydeligt beruset. Ligeledes var passageren, lyder det i døgnrapporten fra Fyns Politi.
Derfor tog husejeren den beslutning at snuppe nøglerne fra bilisten og tilkalde politiet, som havde alkometeret med. Det viste en promille over det tilladte, og den 49-årige fra Faaborg-Midtfyn Kommune blev sigtet.
Søndag blev en 31-årig kvinde fundet død på en adresse i Søndersø. Fyns Politi har nu forladt adressen, hvor det var til stede det meste af søndagen. Det oplyser vagtchefen.
- Vi er ikke længere til stede derude, men er stadig i gang med efterforskningen, siger vagchef Christoffer Jacobsen.
Et større område i Søndersø var afspærret mens Fyns Politi arbejdede på stedet.
På 72 grunde rundt om i landet er der mistanke om forurening, der truer overfladevand som søer, åer og havet. Blandt andet på Fyn.
Kort før nytår afsatte miljøminister Magnus Heunicke (S) 54 millioner kroner til, at regionerne over de kommende fire år kan undersøge og oprense grundene. Men pengene rækker ifølge Danske Regioners næstformand, Mads Duedahl, slet ikke.
Han siger, at oprensning af en enkelt grund snildt kan koste mellem 8 og 10 millioner kroner og endda løbe helt op i 50 millioner kroner.
Regionerne mener, der bør afsættes 50 millioner kroner om året fremover til formålet.
Det afviser miljøministeren dog.
Det er en skyet mandag med udbredt regn fra sydvest, der venter.
Samtidig er vinden hård til jævn fra sydøst, med risiko for kuling ved kysterne. En vind, der det meste af dagen giver forbud mod påhængskøretøjer under 2,5 ton på Storebæltsbroen.
I løbet af eftermiddagen bliver det opholdsvejr fra sydvest, dog stadig med risiko for byger. Temperaturen lægger sig mellem tre og seks graders varme.
I aften og i nat vekslende skydække med enkelte byger, og lokalt risiko for tåge. Temperaturen falder lidt til mellem to og fem graders varme, og vinden bliver svag til frisk fra sydøst og syd.
Affaldsvirksomheden Fortum Recycling & Waste i Nyborg investerer nu 20 millioner kroner i et nyt teknisk anlæg, der skal begrænse udledningen af CO2.
- Vi har købt et anlæg i Norge til indfangning af CO2 fra vores produktionsanlæg. Det er et stort skridt på vejen mod vores mål om at blive CO2-neutrale i 2030, fortæller direktør Jens Peter Rasmussen.
Mandag bliver det nye anlæg indviet og vist frem, blandt andet for Nyborg Kommune og klimaminister Lars Aagaard.
Der er dog i første omgang kun tale om et forsøgsanlæg. Anlægget skal bruges til at teste teknologien de kommende fire-seks måneder.
- Teknologien er veldokumenteret, men da vi brænder farligt affald ved højere temperaturer end normale affaldsanlæg, så er vores røggasser anderledes. Derfor er vi nødt til at prøve tingene af først, forklarer Jens Peter Rasmussen.
Kæp og gulerod
Hvis forsøget i Nyborg lykkes, vil det åbne mulighed for at søge penge fra Energistyrelsen til at gå videre med et anlæg i fuld skala.
Fortum Recycling & Waste udleder årligt cirka 160.000 tons CO2, og virksomheden er ifølge dansk klimalov pålagt en afgift på 75 kroner pr. tons udledt CO2. Ifølge Nyborg-virksomheden vil det kræve en investering i milliardklassen at indfange hele den store mængde CO2, der udledes.
- I det her projekt er der både en kæp og en gulerod. Kæppen er selvfølgelig afgiften, og guleroden er puljemidlerne fra Energistyrelsen, siger Jens Peter Rasmussen.
På Danmarks Tekniske Universitet anerkender Philip Fosbøl, ekspert i CO2-fangst, at det er et godt skridt fremad for Fortum. Men overordnet set er der tale om et babyskridt, vurderer han.
- Det kommer ikke til at redde klimaet lige nu. Måske om seks eller syv år, siger Philip Fosbøl.
kopieret!
Ulykken i Odense er den tredje fynske arbejdsulykke på to måneder, der har haft dødelig udgang. I alt er fem personer omkommet.
Den 26. november omkom tre medarbejdere ved Flemløse Biogas, da et nystøbt betontag faldt sammen.
22. december mistede en 20-årig medarbejder livet, da taget styrtede ned på en landbrugsejendom ved Svendborg.
Og fredag eftermiddag døde en tømrer, da svalegangen styrtede sammen i Munkebjerg Park. De tre ulykker chokerer fagforeningen 3F, som mener at der er brug for mere kontrol.
Folketingsmedlem Karsten Hønge (F) har selv en fortid som håndværker, og han er enig med 3F.
- En af indsatserne er, at vi skal have et langt stærkere arbejdstilsyn, siger Karsten Hønge.
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her