Mesterbokser politianmeldt for krænkende opslag på Facebook
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Bokseren Yvonne Bæk Rasmussen er blevet politianmeldt. Hun skrev krænkende opslag på Facebook om tidligere skolechef, mener Kerteminde Kommune.
Den tredobbelte nordiske mester i boksning, Yvonne Bæk Rasmusen, er blevet meldt til politiet af Kerteminde Kommune.
I december skrev Yvonne Bæk Rasmussen følgende opslag på Facebook, hvor hun beskyldte den tidligere skolechef i Kerteminde Kommune, Dorte Dabelsteen, for at have forvoldt skade på borgere i Kommunen:
”Denne ubehagelige kvinde har forvoldt skade på børn, unge og handicappede, ældre og sygdomsramte for meget mere end én million kroner. Hun er skyld i, at flere voksne og ældre ikke har fået den rette træning således, at deres liv er endt før nødvendigt. I den sidste del af hendes ansættelse har kvinden manipuleret og truet flere ansatte i familieafdelingens PBR, at det har ført til flere sygemeldinger, fyringer og rigtig mange fejlbehandlede børn og unge. Må karma ramme! Vi er mange, der bare er glade for, at hun nu bare er VÆK”, skrev Yvonne Bæk Rasmussen.
Kerteminde Kommune fandt Facebook-opslaget krænkende og meldte efterfølgende Yvonne Bæk Rasmussen til politiet.
- Der er nogle formuleringer, hvor en af vores medarbejdere bliver koblet sammen med at være årsag til borgeres død, og nogle udtalelser om at den medarbejder mobber og chikanerer, og vi mener, at de udtalelser er krænkende på en måde, så de overtræder de bestemmelser, der står i Straffeloven, siger kommunaldirektør i Kerteminde Kommune, Tim Jeppesen.
Blodsugeren fra Langeland – og de ni andre mest læste historier fra 2018
I har klikket og klikket i løbet af året, der om ganske få dage er gået. Her er de ti artikler, I var vildest med.
Der er fortsat nogle timer tilbage af det gamle år, og inden den står på dronningens nytårstale og festfyrværkeri landet over, kan du fordrive tiden med at mindes året, der gik.
De mest læste artikler i 2018 byder på både en politianmeldelse, fordærvet kylling og et blodsugende havmonster fra Langeland.
Nummer ti
Vi starter med tiendepladsen, og her ligger en portion surt fjerkræ. Flere fynboer skulle sikre sig, at deres kylling i karry ikke gav mavekneb og diarre.
Læs historien her: Kylling tilbagekaldes: Risiko for kvalme og mavesmerter
Nummer ni
I sommer var Fyn mærket af den ekstreme tørre, og de fynske beredskaber måtte ofte sætte de blå blink i gang. Derfor er årets niendemest læste artikel en historie om en markbrand, der var tæt på at ramme et boligområde i Odense.
Læs historien her: Stor markbrand i Odense: - Vi var bange for, det ville nå vores hus
Nummer otte
På årets ottendeplads finder man en salgsannonce. Jensens Bøfhus satte i februar sit hovedsæde i Odense til salg, og den nyhed plantede sig solidt blandt årets mest læste.
Læs historien her: Jensens Bøfhus' hovedsæde i Odense sat til salg
Nummer syv
2018 var også året, hvor TV 2/Fyn afslørede Tina Bue-skandalen. Det førte i oktober til, at Odense Kommune politianmeldte det tidligere byrådsmedlem. Artiklen blev årets mest læste om Tina Bue og samlet set årets syvendemest læste.
Læs historien her: Odense Kommune politianmelder Tina Bue
Nummer seks
I februar tog flere af jer en tur med ned over grænsen. En 62-årig tøsing købte 2.300 dåseøl i Tyskland, men blev snuppet af Skat. Det kostede ham 15.000 kroner og en sjetteplads på årets top-10.
Læs historien her: Dømt for at købe 2.300 dåseøl i Tyskland
Nummer fem
Årets femteplads tager 12-årige Emilie Kronborg Grell fra Assens. Samtidig snupper hun en plads i Børnenes Rekordbog efter at have stået i træningsøvelsen planken i to timer og fem minutter.
Læs historien her: 12-årige Emilie slår vild planke-rekord: - Jeg ser bare en serie imens
Nummer fire
Lige uden for medaljerækken finder man historien om blodbanken, der i sommerferien slog alarm. Banken manglede blod. Det fik fynboerne til at træde til, og artiklen havner som årets fjerdemest læste.
Læs historien her: Blodbanken slår alarm: - Det er tæt på krise
Nummer tre
Trejdepladsen på årets top-10 er en opskrift på Danmarks bedste romkugler. Danskere kørte gladeligt 200 kilometer for de delikate chokoladebomber, men den tur kunne spares, da bager Carsten Bjørn Bak Matthiesen offentliggjorde den prisvindende opskrift.
Læs historien her: Fynsk bager laver Danmarks bedste romkugle: Her er opskriften
Nummer to
I november blev en 13-årig dreng overfaldet foran McDonald's i gågaden i Odense, mens en større gruppe drenge så på. Historien blev årets andenmest læste.
Læs historien her: Sparket i ansigtet: 13-årig overfaldet mens større gruppe drenge så på
Nummer et
Årets førsteplads behøvede kun et par dage til at stryge direkte til tops over årets mest læste artikler på TV 2/Fyn. En forhistorisk havlampret, der blev fanget ved Bagenkop på Sydlangeland i november, slog med længder de øvrige artikler.
Læs historien her: Blodsuger: Sjældent forhistorisk havdyr fanget i Bagenkop
Kommunen advarede mod politianmeldelse
En borger gjorde kommunen opmærksom på Yvonne Rasmussens Facebook-opslag, og da kommunaldirektøren havde læst det igennem, ringede han til Yvonne Bæk Rasmussen og bad hende om at fjerne det.
- Jeg ringer til hende og beder hende om at tage opslaget af og oplyser hende om, hvorfor jeg synes, hun skal tage det af. Det ved hun ikke rigtig, hvad hun vil gøre ved. Jeg siger til hende, at hun skal være opmærksom på, at vi vurderer, at det er overtrædelse af Straffeloven, og hvis ikke det bliver taget af, vil vi politianmelde det, siger Tim Jeppesen.
Er det en ny praksis, at borgerne skal til at være opmærksomme på, hvad de skriver om Kerteminde Kommune på Facebook?
- Det er ikke fordi, borgerne skal være opmærksomme på, hvad de skriver om Kerteminde Kommune på Facebook. Jeg synes egentligt, at man generelt skal være opmærksom på den tone, der er i den offentlige debat, og det sprog man bruger. Jeg mener vi som offentlige ansatte skal have brede skuldre og lægge ryg til meget, men jeg mener også, at der er en straffelov, som siger noget om krænkende udtalelser, og det mener jeg, vi alle sammen skal respektere, siger Tim Jeppesen.
I sine følelser vold
Yvonne Bæk Rasmussen forklarer til TV 2/Fyn, at hun ikke skrev opslaget for at krænke nogen, men at det var et udtryk for opsparet frustration, og at hun var i sine følelsers vold.
Hun har et handicappet barn og har gennem årene oplevet, at det har været op ad bakke, at få et samarbejde med kommunen.
- Det var et udfald efter mange års kamp for sit barn. Jeg har prøvet at råbe op, råbe højt til mange møder, i mange situationer.
- Jeg har ikke rigtigt kunne komme igennem, forklarer Yvonne Bæk Rasmussen, tilføjer, at hun er ked af, at det ender med en politianmeldelse:
- Jeg har ikke ønsket at krænke nogen. Jeg har været sur. Jeg har været indebrændt. Jeg har været ked af det på mit barn, på andre børns vegne.
Yvonne Bæk Rasmussen oplyser til TV 2/Fyn, at hun fortsat har opslaget liggende på sin Facebook, men har skjult det, så det ikke er tilgængeligt for andre.