Autismeforening: - Kommuner truer med anbringelse for at lukke munden på forældrene
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Forældre til svært autistiske børn bliver oftere mødt med en antagelse om, at det er forældrene selv, der skyld i barnets problemer. Det fortæller formanden for Landsforeningen Autisme, Heidi Thamestrup, som mener, at kommunerne bør fratages opgaven med at vurdere børnenes behov.
Tre til fem gange om ugen modtager Landsforeningen Autisme henvendelser fra familier, som oplever, at kommunen truer med anbringelse af deres handicappede barn.
For år tilbage modtog foreningen aldrig den slags henvendelser.
“Når forældre beder om en eller anden ydelse, så snakker kommunerne om anbringelse for at få dem til at tie stille”
Det fortæller foreningens formand Heidi Thamestrup.
- Det, vi oplever, er, at når forældre beder om en eller anden ydelse - det kunne være noget aflastning eller noget angstbehandling - forskellige ting, som mennesker med autisme har brug for - så snakker kommunerne om deres forældrekompetencer og snakker om anbringelse for at få dem til at tie stille, siger Heidi Thamestrup.
Du kender jo ikke essensen af alle sager, I modtager henvendelser omkring. Hvordan kan du være sikker på, at kommunerne ikke har ret, når de stiller spørgsmålstegn ved forældrenes kompetencer?
- Jeg synes, at der er for mange af de her sager, og de ligner hinanden. De kan ikke passe, at alle forældre til autistiske børn lige pludselig er blevet dårlige forældre.
Magnus' sag er langt fra enestående
Magnus lider af svær separationsangst: Kommunen vurderer, at han bør fjernes fra sin mor
17-årige Magnus er infantil autist og lider af svær separationsangst. Han er ifølge eksperter dybt afhængig af sin mor. Alligevel vurderer Odense Kommune - stik imod eksperternes anbefalinger - at han vil have det bedst på et bosted.
Panikanfald, rysteture og mavesmerter.
Det er virkeligheden for 17-årige Magnus, hver gang hans mor forlader ham.
- Når filmen knækker, græder han voldsomt og i flere dage. Og når det er allerværst, siger han til mig: hvis det her er livet mor, så har jeg simpelthen ikke lyst til at leve mere, siger Karen Elmquist, der er mor til Magnus.
Magnus er autist og lider blandt flere angstformer af svær social angst og separationsangst. Det betyder, at bare den mindste adskillelse fra sin mor, er en stor belastning for ham.
Alligevel vurderer Odense Kommune i en børnefaglig undersøgelse i september 2018, at det vil være bedst for Magnus at blive anbragt udenfor hjemmet - på et bosted.
Psykolog: Adskillelse vil være livstruende
Kommunens vurdering står i skærende kontrast til anerkendte fagfolks vurderinger.
Psykolog med særlig viden om autisme, Christian Stewart-Ferrer, har gennem flere år haft kontakt med Magnus. Blandt andet i kraft af en tidligere stilling i Odense Kommune.
Han har flere gange på det kraftigste frarådet, at man fjerner Magnus fra sin mor.
Christian Stewart-Ferrer forklarer, at særligt autister har brug for tryghed og forudsigelighed. Ligesom autister er i øget risiko for at ende med selvmodstanker.
- Jo længere, der bliver ved med ikke at være ro på, jo større bliver det spørgsmålstegn, Magnus risikerer at stille ved livet, fortæller Christian Stewart-Ferrer.
Permanent angsttilstand
Magnus’ hverdag er da heller ikke som de flestes.
- Alting skal være fuldstændig detaljeret beskrevet. Han skal have struktur, ro og forudsigelighed. Han vågner op hver eneste dag med følelsen af, at en ny dag truer. Og det er min opgave, at gøre den så god som mulig, fortæller Karen Elmquist.
Magnus er løbende blevet mere og mere isoleret i hjemmet. Hans angst er de senere år blevet gradvist forværret.
- For Magnus er verden hård. Han er en ganske kvik dreng, der kan se de dårlige ting. For ham føles det som en gyserfortælling, hvor man er inde i et rum og væggene kommer tættere og tættere på, jo flere dårlige ting, han oplever, forklarer Christian Stewart-Ferrer om Magnus.
- Det er trusler
Selvom kommunens vurdering endnu ikke har ført til, at der er truffet afgørelse om at anbringe Magnus, har den vakt både frustration og vrede hos Karen Elmquist.
Hun føler, at kommunen med sin vurdering forsøger at presse hende til ikke fortsat at bede om den hjælp, som hun selv mener, at familien er berettiget til.
- Det er trusler. Men det er stadigvæk grove trusler. De fjerner fokus fra det, de burde arbejde på, fortæller Karen.
Kan du forstå, hvis nogen tænker, at han skal ud af den her isolation?
- Det kan jeg sagtens forstå. Men for mig er det mangel på forståelse og indsigt, der gør, at man kan tænke sådan, forklarer Karen Elmquist.
Karen Elmquist har blandt andet efterspurgt at få bevilliget en fast støtteperson til Magnus, som han over tid kan opnå tillid til, og som forstår hans handicap.
Odense Kommune: Vi vil ikke stille op til interview
Odense Kommunes sagsbehandler har ikke i arbejdet med den børnefaglige undersøgelse talt med Magnus, da hans tilstand har været for skrøbelig.
TV 2/Fyn har tilbudt Odense Kommune at stille op til interview om sagen.
Det har kommunen afvist.
Hverken chefen for Familie- og Velfærdsafdelingen i Odense Kommune, Morten Madsen - eller den radikale rådmand, Susanne Crawley Larsen har ønsket at medvirke.
Odense Kommune har dog sendt os dette skriftlige svar.
- Vi kan på grund af vores tavshedspligt ikke stille op til interview.
- Vi ønsker, at dialogen foregår med familien og ikke i pressen.
- Generelt kan jeg dog sige, at det ikke er usædvanligt, at der kan være forskellige faglige opfattelser af, hvad der er det rigtige i komplicerede personsager, men der skal ikke herske tvivl om, at Odense Kommune altid forsøger at sætte barnets tarv i centrum, skriver Morten Madsen, chef for Familie og Velfærd i Odense Kommune.
Meldingen kommer dagen efter, at TV 2/Fyn kunne fortælle, hvordan Odense Kommune vurderer, at svært autistiske Magnus, som lider af udtalt separationsangst, bør fjernes fra sin mor.
En vurdering, som er i direkte modstrid med fagfolks vurderinger af, hvad der er det rigtige for Magnus - og vurdering, som har rystet Magnus' mor, Karen Elmquist.
- Det er trusler. Men det er stadigvæk grove trusler. De fjerner fokus fra det, de burde arbejde på.
Kan du forstå, hvis nogen tænker, at han skal ud af den her isolation?
- Det kan jeg sagtens forstå. Men for mig er det mangel på forståelse og indsigt, der gør, at man kan tænke sådan, forklarer Karen Elmquist.
- Det handler også om manglende forståelse
Sagen om Magnus er altså langt fra enestående, lyder det fra Heidi Thamestrup.
Autistiske Benjamin tvinges i skole trods lægers advarsler
Faaborg-Midtfyn Kommune vil ikke efterkomme forældres og speciallæges anmodning om at lade en svært autistisk otteårig dreng få lov til at blive hjemme fra skole en dag om ugen.
Mavesmerter, diarré og masser af gråd fylder morgenerne hos familien Green.
Hver morgen kæmper de for at få deres otteårige svært autistiske dreng af sted i skole. En kamp som ifølge drengens mor kan vare flere timer, før det lykkedes dem at komme ud ad døren.
“- Det er jo ikke holdbart som familie at skulle blive ved morgen efter morgen, år efter år, på den her måde.”
- Det er skrækkeligt. Det er hver dag. Der er ikke nogen dage, hvor det er let, siger Susanne Green, der er mor til otteårige Benjamin.
Benjamin lider af infantil autisme og mental retardering.
Hans sproglige færdigheder er begrænsede, og det fremgår også af Benjamins papirer, at det ikke er muligt at lære ham pædagogiske strategier, der kan gøre skiftet mellem skole og hjem nemmere for ham.
Frygten for at skulle i skole har gjort Benjamin mere og mere angst. Efterhånden i en sådan grad, at han også er fysisk påvirket af det.
- Det er jo ikke holdbart som familie at skulle blive ved morgen efter morgen, år efter år, på den her måde, siger Benjamins mor, Susanne Green.
Her kan du se hele indsalget om Benjamin:
Overlæge: Ingen andre muligheder end at lade Benjamin få en ugentlig fridag
Benjamins symptomer fik i december måned hans forældre i samråd med familiens læger til at bede kommunen om at bevillige Benjamin en ugentlig fridag.
Allerede dengang forsøgte en overlæge i neurologi at forklare Faaborg-Midtfyn Kommune vigtigheden af, at den belastning, som Benjamin er udsat for, bliver mindsket.
Det fremgår af et mødereferat fra december 2016 at:
Benjamins nervesystem er så belastet, at han får ondt i maven og derved afføring, når han belastes.
Medicin kan ikke afhjælpe problematikken.
Overlægen forklarer videre, at han ser en ugentlig fridag som eneste mulighed for Benjamin, der ifølge lægens vurdering risikerer at miste færdigheder, hvis belastningerne fortsætter.
Den vurdering gentager overlægen i denne udtalelse fra maj 2017:
Det anbefales, at han har fri 1-2 dage om ugen, således at hans skoledage ikke er så belastende, og sådan så han får det bedre på det psykiske plan.
Faaborg-Midtfyn Kommune: En fridag vil ikke kunne lette presset på Benjamin
Selvom forældre og læger har bedt om nedsat skoletid til Benjamin, træffer Faaborg-Midtfyn Kommune først i april og igen i juni måned 2017 afgørelse om at give afslag på anmodningen om en ugentlig fridag.
Kommunen begrunder blandt andet beslutningen sådan her:
Opvækst og Læring vurderer ikke, at der kan bevilliges en ugentlig fridag til Benjamin, da en ugentlig fridag ikke vil kunne ændre på Benjamins problematik i forhold til skift fra skole til hjem.
Forvaltningen skriver også i den afgørelse, som altså er fremsendt til familien, at en ugentlig fridag vil medføre risiko for, at Benjamin forsinkes i sin faglige udvikling.
Netop det argument forstår Benjamins mor ikke.
- Hvis Benjamin skal bruge alle sine kræfter på at have at have det så skidt hver morgen, så kommer hans videre udvikling til at ligge på et meget lavt niveau, siger Susanne Green.
Forældreparret Green har klaget over kommunens afgørelse, og sagen ligger nu hos Ankestyrelsen.
Hvad er infantil autisme?
- En alvorlig udviklingsforstyrrelse hos børn.
- Forestillingsevnen, evnen til at kommunikere og evnen til at indgå i et socialt samspil er afvigende for børn med infantil autisme.
- Tre ud af fire infantil autister er samtidig mentalt retarderede.
- Helbredelse er ikke mulig.
Kilde: Landsforeningen Autisme
Faaborg-Midtfyn kommune afviser umiddelbart, at det er en fejl at fastholde, at Benjamin skal gå i skole på fuld tid. Koncernchefen i Opvækst og Læring Michael Gravesen er dog villig til at overveje, om der er noget kommunen kan have overset i sagen.
Læs mere om kommunens svar her:
Hun påpeger, at det også handler om, at kommunerne ikke har den nødvendige viden om, hvad det medfører at lide af autisme.
Netop derfor bør kommunerne tage fagfolkenes udtalelser til efterretning, lyder det fra Heidi Thamestrup.
- De mangler forståelsen for, hvad autisme er for et handicap. De mangler forståelse for, hvad det er for behov, de her børn har, og for hvordan man skal tackle børnene. Og så vil de spare penge.
- Socialrådgivere er ikke uddannede til at lave de vurderinger
Psykolog med særlig viden om autisme Christian Stewart-Ferrer oplever også, at kommunerne lytter mindre til anbefalinger fra de fagfolk, som har indgående kendskab til barnet og dets handicap.
“Meget, meget uheldigt, at socialrådgivere går ind og vurderer noget andet, fordi de dybest set overhovedet ikke er uddannede til at kunne lave de vurderinger”
- Det her er komplekse ting, som kræver en lang og guidet type uddannelse og praksiserfaring. Det er derfor, vi mener, hvad vi mener. Det er der, hvor det virker meget, meget uheldigt, at socialrådgivere for eksempel går ind og vurderer noget andet, fordi de dybest set overhovedet ikke er uddannede til at kunne lave de vurderinger.
Christian Stewart-Ferrer kender til flere sager, hvor kommuner i stedet for at lytte til fagfolkenes udtalelser og vurderinger drager deres helt egne konklusioner.
Oftere omfatter kommunens vurderinger ifølge ham, at der stilles spørgsmålstegn ved, om det i virkeligheden ikke er forældrene, der er årsag til barnets udfordringer.
Forråelse bliver normalen
Han frygter, at tendensen udvikler sig til en accepteret praksis.
- Hvis den her tendens fortsætter, så er det ikke sikkert, at vi om fem år sidder og laver et tv-program om det. fordi så er det jo bare, sådan det er. I givet fald bliver forråelsen en del af folkekarakteren. Så er det bare, sådan det er, siger Christian Stewart-Ferrer.
Odense Kommune vil stadig ikke stille op til interview
Odense Kommune afslog torsdag at stille op til interview i sagen om 17-årige Magnus.
Hverken chefen for Familie- og Velfærdsafdelingen i Odense Kommune, Morten Madsen, eller den radikale rådmand Susanne Crawley Larsen ønskede at medvirke.
Forældre til handicappede børn: Vi er bange for kommunen
Manglende respekt for fagpersoner og forældre samt trusler i form af underretninger. Forældre til børn med særlige behov vil have borgmesteren til at slå i bordet.
En gruppe forældre til blandt andet børn med autismediagnoser inviterede Odenses borgmester Peter Rahbæk Juel på kaffe.
Målet var at få borgmesteren i tale omkring de problemer, forældrene oplever på børnehandicapområdet i Odense Kommune.
Problemer, som forældregruppen tidligere blandt andet har forsøgt at råbe op om i en kronik under overskriften "Nu er det nok!".
- Vi kommer jo til kommunen for at få hjælp, men det føler man ikke altid, at man får. Ofte er mødet med kommunen en kamp. De ting, man kommer med, bliver fejet af bordet. Man bliver ikke hørt, og derfor kan man heller ikke tilgodese barnets behov, siger Kamilla Kristensen, der er uddannet socialrådgiver og er mor til en handicappet søn.
Kamilla Kristensen har sammen med Amalie Nielsen taget initiativ til mødet mellem forældregruppen og borgmester Peter Rahbæk Juel (Soc.dem.).
Hvordan mødet gik, vender vi tilbage til.
Følte sig truet af kommunen
“Jeg vil gerne indrømme, at jeg flere gange har overvejet, om jeg skulle flytte ud af Odense Kommune”
Amalie Nielsen har tidligere fortalt familiens historie her på TV 2/Fyn. Hendes datter, Caroline, har ikke været i skole i et helt år. Hun lider af autisme, OCD, svær angst og udviser selvskadende adfærd.
Et fejlslagent skoletilbud medførte, at hendes tilstand blev forværret i en sådan grad, at forældrene har følt sig tvunget til at holde hende hjemme.
En beslutning, som fik kommunen til at stille spørgsmålstegn ved parrets forældreevne ved at skrive en underretning, som i yderste konsekvens kan føre til tvangsfjernelse af barnet.
- Vi har været så angst for kommunen henover sommeren. Hvis der kan sidde en leder i forvaltningen og skrive en underretning, fordi vi forsøger at passe på vores datter - hvad kan der så ellers ske? Det skaber angst, men selvfølgelig også frustration og vrede, fordi vi ikke synes, det er sådan, man samarbejder, siger pædagoguddannede Amalie, der er mor til Caroline.
Underretningen fik Amalie Nielsen og hendes mand til at politianmelde navngivne medarbejdere i Odense Kommune.
“Vi har været så angst for kommunen henover sommeren”
En anmeldelse, som Fyns Politi for nylig har valgt at skrinlægge uden videre efterforskning.
Borgmester tager historier med hjem
Carolines historie var en af de historier, borgmesteren lyttede til på mødet.
- Det gør selvfølgelig indtryk, og der er mange historier, der gør indtryk, men jeg ved også, at dem, vi har ansat i kommunen, og dem vi har ansat på skolerne, de brænder for at ville hjælpe børnene og deres forældre. Derfor er det ærgerligt, at det går galt, siger borgmester Peter Rahbæk Juel (Soc.dem.).
Når du her hører, hvordan en familie oplever, at Odense Kommune laver en underretning på et forældrepar, som føler sig nødsaget til at holde deres svært autistiske datter hjemme fra skole - hvad tænker du så?
- Jeg lytter til det. Jeg kan ikke tage oplevelsen fra forældrene og er heller ikke inde i de konkrete sager. Men på et område som det her skal vi altid have fokus på, hvor vi kan gøre det bedre, siger Peter Rahbæk Juel.
Et svar, som Amalie Nielsen - trods hendes oplevelse af et godt og postitivt møde - godt kunne have ønsket sig skarpere. Det er nemlig ifølge forældregruppen netop historier som Carolines, der illustrerer behovet for en ændret kultur i forvaltningen.
- Jeg kunne da godt have tænkt mig, at han forholder sig til det, vi oplever i forhold til at få en underretning eksempelvis, fordi det er en rigtig alvorlig ting, siger Amalie Nielsen.
Konkrete løfter om ændringer var der dog ikke nogen af fra borgmesterens side.
Odense nummer to på listen over fynske kommuner med flest fejl i sagsbehandlingen
Det er ikke nyt, at der er store problemer på børnehandicapområdet i Odense Kommune.
Flere af de familier, der deltog i mødet, har selv oplevet at måtte klage til Ankestyrelsen. Ligesom de kunne fortælle om flere tilfælde, hvor kommunens sagsbehandling er blevet underkendt.
De seneste tal viser, at kommunen har begået fejl i 63 procent af de afgørelser på børnehandicapområdet, som ender hos Ankestyrelsen.
Odense Kommune er således kun overgået af Nordfyns Kommune, som præsterer fejl i tre ud af fire sager.
Herunder kan du se, hvor mange sagsbehandlingsfejl og forkerte afgørelser de enkelte fynske kommuner begår, når de behandler sager om handicappede børn.
Statistikken viser, hvor stor en del af de afgørelser, som ender hos Ankestyrelsen, kommunerne bliver bedt om at enten helt at ændre eller at se på igen.
Ankestyrelsens omgørelser på børnehandicapområdet:
Nordfyns Kommune - 75 procent
Odense Kommune - 63 procent
Assens Kommune - 58 procent
Middelfart Kommune - 50 procent
Svendborg Kommune - 33 procent
Kerteminde Kommune - 31 procent
Faaborg-Midtfyn Kommune - 21 procent
Nyborg Kommune - 14 procent
Kilde: Børne- og Socialministeriet
Kommunens familiechef, Morten Madsen, sendte dog TV 2/Fyn denne skriftlige kommentar:
- Generelt kan jeg sige, at det ikke er usædvanligt, at der kan være forskellige faglige opfattelser af, hvad der er det rigtige i komplicerede personsager, men der skal ikke herske tvivl om, at Odense Kommune altid forsøger at sætte barnets tarv i centrum.
Kommunen er også blevet tilbudt at stille op til et interview fredag.
TV 2/Fyn ville gerne have haft Odense Kommune til at forholde sig til Landsforeningen Autismes oplevelse af, at vurderinger i direkte modstrid med fagfolks anbefalinger forekommer oftere end tidligere.
Odense Kommune har heller ikke ønsket at medvirke til interview omkring det.
TV 2/Fyn har bedt om interview med minister
Det har ikke været muligt at lave et interview med børne- og socialminister Mai Mercado. Hendes pressemedarbejder oplyser, at hun ikke har mulighed for at medvirke fredag.
Kommunernes Landsforening har heller ikke ønsket at foreholde sig til kritikken i et interview i dag fredag.
Rådmand får opbakning til forslag om bedre sikring af gågade
kopieret!
Odenses by og kulturrådmand Søren Windell (K) vil have sikret gågaden i Odense endnu bedre mod biler.
Debatten er ikke ny, men nu mener Odenses rådmand Søren Windell, at der er endnu en grund til at kigge på mulig afspærring af gågaden i Odense med såkaldt pullerter, man ikke kan forcere.
Det er på baggrund af fredagens ulykkelige episode i Magdeburg i Tyskland, at Søren Windell igen taler om en mere lukket gågade i Odense. I Tyskland kørte en bilist ind i en menneskemængde på et julemarked. Her blev flere dræbt og sårede. I Odense midtby har man sikret med betonblokke ved blandt andet Flakhaven, men ikke i enderne af gågaden.
Forslaget vækker opbakning fra dem TV 2 Fyn møde i gågaden.
Milliarddyr broforbindelse skaber både glæde og vrede
kopieret!
En bro mellem Fyn og Sønderjylland er måske kommet et skridt nærmere. I hvert fald hvis man kan finde de 22,2 milliarder kroner, den vil koste.
Men om der rent faktisk skal være en bro, det er der delte holdninger til.
Samfundsøkonomisk hænger det ikke sammen, mener Thomas Lundsfryd, der er bestyrelsesformand for Sydfyns Fremtid, mens Inge Dahl, der er bestyrelsesformand i Foreningen Als-Fyn Broen, glæder sig over forundersøgelsen, der viser, at en bro mellem de to landsdele kan lade sig gøre.
Uheld ved motorvej - et spor spærret
kopieret!
Opdateret: Der er nu ryddet op efter det tidligere uheld.
På E20 Fynske Motorvej, i retning mod Jylland, er der sket et uheld på tilkørslen til 52 Odense SV.
Politi og redning er ankommet, og de spærrer i øjeblikket det højre spor. Det er dog muligt at snige sig forbi uheldsstedet, oplyser P4 trafik.
Vagtchefen ved Fyns Politi Peter Vestergaard fortæller til TV 2 Fyn, at der er tale om et solouheld - tilsyneladende opstået på grund af vådt fører.
Fem personer var med i bilen, men ingen er kommet alvorligt til skade.
Roald Poulsen er gået bort - men i Zambia bliver han aldrig glemt
kopieret!
28. april 1993 rapporterede alle de internationale medier om de zambiske landsholdsspillere, hvis fly lettede fra Gabon, men aldrig landede igen.
Samtlige spillere, trænere, delegerede og journalister ombord på flyet døde. Man har aldrig fundet ud af, hvad der nøjagtigt skete.
Skiftende zambiske regeringer har lovet at publicere rapporten om, hvorfor flyet med landsholdsspillerne styrtede ned i Atlanterhavet, men i dag, 31 år senere, forbliver omstændighederne for ulykken uvisse.
OB-træner i spidsen for det zambiske landshold
I 1990’ernes Zambia havde Danmark en tydelig tilstedeværelse i form af Danida og en velfungerende ambassade. I hovedstaden Lusaka stødte man ikke sjældent på danske gloser i bybilledet.
Med hjælp fra Divisionsforeningens daværende direktør, Claus Rode Jensen, der havde gode kontakter i de danske ministerier, inviterede det officielle Danmark det zambiske fodboldlandshold på en seks uger lang træningslejr i Brøndby.
Det Zambiske Fodboldforbund (FAZ) takkede ja til tilbuddet, selvom zambierne på samme tid var langt i forhandlingerne med det engelske fodboldforbund om en tilsvarende hjælpepakke.
Roald Poulsen, der to år forinden havde gjort OB til danske mestre, skulle stå i spidsen for det nye landshold.
På dette tidspunkt havde han aldrig nogensinde sat fødder i Zambia, og nu stod han over for karrierens nok største udfordring. På blot seks uger skulle han sammen med Brøndbys holdleder, Emil Bakkendorf, forvandle et hurtigt sammensat, lettere traumatiseret afrikansk fodboldlandshold til et slagkraftigt mandskab, der skulle konkurrere om en plads ved VM-slutrunden i USA året efter.
Husker Roald som en simpel mand
Én af de zambiske spillere, der var udset en toneangivende rolle på det nye landshold, var Joel Bwalya, der blev sorteret fra landsholdet kort før den skæbnesvangre flyvetur.
Hurtigt kom Joel Bwalya og Zambias nye spillere på fornavn med deres nye træner. Roald Poulsen var meget anderledes end de zambiske trænere, som spillerne kendte hjemmefra, fortæller Joel Bwalya:
- Han var en simpel mand. Han ville sige: "Kald mig bare Roald." Han snakkede meget roligt til spillerne, meget anderledes end zambiske trænere. Han gav dig en masse selvtillid. Han ville fortælle dig, hvad du kunne, og hvad du ikke kunne.
Ifølge Joel Bwalya var Roald Poulsen en eminent fodboldtræner, men det var hans menneskelige kvaliteter, der på rekordtid forenede den nye trup og skabte optimisme i lejren. Roald Poulsen var spillernes træner, men også deres ven, siger Bwalya:
- Roald kendte hurtigt alle spillernes fornavne, og så var han også hurtig til at samle et par gloser op på chinyanja og chibemba (Zambias to største etniske sprog, red.) Han ville råbe "isa kuno" (kom her, red.), og når der var en god træningssession, så ville han råbe "chapwa" (slut, red.) for ligesom at sige, at nu kunne vi ikke gøre det bedre, og så kunne vi ligesom godt stoppe træningen. Så ville alle grine. Han gjorde virkelig alt for at integrere sig i gruppen. Han blev en af os.
Roald Poulsen kunne være sjov, men han havde også en mere alvorlig side, husker Joel Bwalya:
- Han var en meget stille mand. Hvis han sad på sit kontor, så ville du tro, at han ikke engang kunne tale. Du ville tro, at han var i færd med at tænke over noget. Og så elskede han den individuelle ledelsesstil. Han kunne finde på at holde dig om skuldrene og gå rundt med dig på banen. Det var vi slet ikke vant til.
Roald Poulsens tid som zambisk landstræner kunne efterfølgende mærkes i hans tidligere klub, hvor Mwape Miti og Andrew Tempo repræsenterede OB i Superligaen.
Har du set Luna? Casper udlover stor dusør i jagten på sin rottweiler
kopieret!
Mandag morgen ved firetiden om morgenen lukkede Casper Schmidt familiens hund Luna ud i haven efter en nat, hvor hunden, der er af racen rottweiler, havde haft lidt maveproblemer.
Siden er der ingen, der har set Luna.
- Da vi ville lukke hende ind igen, var hun pist væk, fortæller Casper Schmidt til TV 2 Fyn.
Siden er Lunas forsvinden fra Kilenvej mellem Lakkendrup og Oure blevet omtalt i Fyns Amts Avis, på Linse Kesslers Instagram, ligesom eftersøgningen er delt vidt og bredt på Facebook.
Men stadig uden held, og lørdag har Luna været væk i efterhånden seks døgn.
Frygter nogen har hende
- Jeg har det sku ikke så godt. Jeg har ikke sovet ret meget. Jeg har ledt fra tidlig morgen til sen nat.
Casper Schmidt fortæller, at haven ikke er hegnet ind, hvorfor det ikke er unormalt, at Luna strejfer rundt på den nærliggende mark og nabomarkerne.
- Men hun kommer altid hjem igen, fortæller han.
Hvad der er sket med Luna, har Casper Schmidt haft rig tid til at spekulere over. Det værste, der kan være sket, er, at Luna er druknet, kørt ned eller på anden vis sidder fast et sted, som den ikke kan komme fri af.
- En anden frygt er, at der er nogen, der har taget hende. Men det er jo mærkeligt, for normalt samler man ikke lige en rottweiler op, siger han og fortæller, at Luna er en familiehund og derfor er den meget mild og glad for mennesker:
- Så har man mad og gider snakke med dem, så er man bedste venner, siger han.
Håber på julemirakel
Casper Schmidt har fået hjælp flere steder fra i jagten på den forsvundne Luna, og senest har han sammen med en mand fra Thisted undersøgt et større skovområde med en drone. Uden held.
Håbet om at finde Luna svinder ind, fortæller Casper Schmidt, der har ledt gennem marker, skove, brønde, forladte huse, skue. Intet af det har givet pote.
- Hvis ikke hun når at komme hjem til jul, så bliver det nok en jul, jeg ikke vil huske for noget godt, fortæller han.
Derfor har han udlovet en dusør på 10.000 kroner til den, der kan føre ham sammen med sin hund, som han savner meget.
Vil gøre alt for at få Luna tilbage
Men heller ikke det, har givet noget.
- Jeg har ikke fået et eneste tip fra nogen, som specifikt har set en rottweiler. Der er nogen, der har set en mørk hund, men ikke nogen, der specifikt har set en rottweiler, siger Casper Schmidt.
Næste skridt er at stemme dørklokker, og et sidste forsøg, som Casper tygger på lige nu, er at lave et opslag på Facebook, hvor han giver mulighed for, at man kan aflevere Luna anonymt til ham, hvis man har den og har fået dårlig samvittighed.
- Jeg vil gøre alt, hvad der står i min magt for, at min hund kommer hjem igen, understreger Casper Scmidt.
Grimme julesweatre og børnefremstillet julepynt giver flere smil i busser
kopieret!
Fredag var det “ugly christmas sweater day” i Fynbusserne, hvor buschauffører havde taget deres grimmeste julesweatre på.
Og ikke nok med det, var busserne pyntet op med julepynt, der var lavet af børn.
Alt sammen for at julehygge lidt ekstra for kunderne, forklarer Anja Hauge Larsen, der er driftsleder for Keolis, som står for driften.
- Der kommer flere smil i busserne, når de kommer ind i en julepyntet bus, fortæller hun om baggrunden for at gøre lidt ekstra ud af julen i busserne.
Hjalte brillerer i "verdens bedste liga": - Jeg er pissestolt
kopieret!
Den 28-årige fynbo Hjalte Froholdt har noget så sjældent for en dansker succes i Amerikansk fodbold. Endda i verdens bedste liga inden for sportsgrenen, NFL.
Hjalte Froholdt tørner ud for Arizona Cardinals, for hvem han er en del af den offensive linje. Og det gør han godt. Så godt, at han får masser af roser for sit arbejde, og tilbage i august satte sin signatur på en kontrakt, der garanterer ham 53 millioner kroner frem til udgangen af 2026.
Med egne ord er han nu klar til at sige, at det han har opnået er “kæmpestort for dansk sport”.
- Nu starter jeg på banen, jeg gør det rigtig godt, og jeg er pissestolt af, hvad jeg har gjort, og hvor jeg kommer fra, siger Hjalte Froholdt til DR.
City-direktør reagerer på ønske om øget sikkerhed i gågade
kopieret!
Direktør Peter Bøgholm fra Odense Cityforening er positivt indstillet over for rådmand Søren Windells (K) forslag om, at der skal opstilles såkaldte pullerter rundt om gågadenetværket i Odense.
Rådmanden for By- og kulturforvaltningen tager emnet op igen, efter at en mand fredag aften kørte en bil ind gennem et julemarked i den tyske by Magdeburg.
Peter Bøgholm mener, at pullerterne kan øge sikkerheden, men han har også en betænkelighed:
- Jo mere tryghed, vi kan skabe, jo bedre er det, men det skal kunne fungere i praksis i forhold til redningskøretøjer og mobilitet, siger han til TV 2 Fyn.
Søren Windell fortæller, at han ønsker en løsning, hvor butikker stadig kan få leveret varer.
Efter terrorangreb i Tyskland - vil gøre gågaden i Odense mere sikker
Efter angrebet på et julemarked i Magdeburg i Tyskland fredag, hvor en bil kørte ind i en gruppe mennesker på et julemarked i et formodet terrorangreb, vil Søren Windell (K) se på, om Odenses gågader er sikre nok.
Det er ikke et nyt forslag, understreger rådmanden for By- og Kulturforvaltningen, der fortæller, at Konservative længe har ønsket at få pullerter op hele vejen rundt om gågadenettet.
- Der er mange mennesker i vores gågader, og vi vil gerne have sat pullerter op, fordi der kører biler, som ikke har noget at gøre der, siger Søren Windell til TV 2 Fyn.
Rådmanden understreger, at han ikke frygter en lignende situation i Odense, som den der fredag skete i Magdeburg. Men han noterer sig, at det ikke er første gang, at nogen drøner en bil mod en menneskemængde i et tætbefolket område.
- Det er ikke så meget et spørgsmål om aktuelt sikkerhed, som det er en følelse af tryghed. Jeg tror ikke det vil ske, men det vil give noget sikkerhed om, at det ikke kan ske, siger han.
Aktuelt er der planer om pullerter ved Jernbanegade, som har været undervejs længe, fortæller Søren Windell, der ikke ser de helt store gener ved at besværliggøre bilers adgang til gågaden.
- Det giver selvfølgelig gener for dem, der kører i gågaden, men det må de jo ikke i forvejen.
Og når det gælder vareindlevering er pullerterne indrettet således, at de kan køres ned i det tidsrum, der bliver leveret varer, hvilket typisk er om formiddagen, hvor der er knap så mange mennesker i gågaden.
Søren Windell erkender, at det ikke er en gratis omgang at opsætte pullerter, og henviser til at det er en politisk prioritering.
- Men det er noget, vi skal til at være mere opmærksom på, siger han.
Hvad er årets største julegavehit? Se listen her
kopieret!
Når julefreden inden længe sænker sig over landet, og det er tid til at åbne pakkerne under træet, er der nogle, som vil være mere populære end andre.
Særligt ét produkt går igen på tværs af alder og køn.
Det viser data fra den digitale ønskeliste Ønskeskyen, som mere end tre millioner danskere bruger til at lave ønskesedler.
- Apples AirPods Pro er uhyre populære i år, og hvis man skal gætte på én gave, der vil ligge under træet i mange danske hjem, så er dette et godt bud, siger administrerende direktør for Ønskeskyen, Casper Ravn-Sørensen.
Ønskeskyen oplyser til TV 2, at de støjreducerende høretelefoner findes på flere end 87.000 ønskesedler denne jul.
Dyrere pakker under træet
Årets mest populære julegaveønske ligger dermed i den dyre ende af julegavespektret.
På Apples egen hjemmeside koster høretelefonerne kort før jul 2.199 kroner.
Det beløb svarer til det totale julegavebudget for 25 procent af danskerne, viser en undersøgelse fra Dansk Erhverv.
Hos Ønskeskyen fortæller man også, at ønskesedlerne generelt er blevet dyrere over tid. Det samme oplever økonomerne.
Ida Marie Moesby er forbrugsøkonom hos Nordea, og hun har i mange år undersøgt danskernes forbrug i julen. Hun ser også, at gaverne er blevet dyrere over tid.
- Vi forventer år for år, at danskerne bruger flere penge på julegaver. Det er andre gaver, der ligger under træet nu end før. Vi er blevet mere velstillede, og derfor er julegaverne blevet dyrere, siger Ida Marie Moesby til TV 2.
I en undersøgelse, som YouGov har foretaget for Nordea, svarer danskerne, at de i gennemsnit vil bruge 3864 kroner på julegaver.
Det er en stigning på næsten 600 kroner inden for de seneste fem år.
Hypen er aftaget
Går vi blot 12 måneder tilbage i tiden, vil mange sikkert huske, at særligt ét bestemt køkkenredskab lå under mange juletræer.
Airfryeren blev 2023’s absolut største julegavehit.
Siden sidste år er der dog sket en ændring i vores forbrugsvaner.
For som tiden er gået, og pommesfritterne er blevet stegt i hobetal, er der samtidig blevet længere mellem køkkenapparaterne på ønskesedlerne.
Men Manou Messmann, der er ekspert i branding og forbrugeradfærd, mener, at airfryeren stadig har sin plads i de danske køkkener.
- Den har stadig sin berettigelse, men den er slet ikke lige så hot som sidste år, siger hun til TV 2.
Tid til selvforkælelse
Vender vi blikket mod årets største julegavehit herhjemme, er de støjreducerende høretelefoner et signal om, at vi er begyndt at kigge mere på vores egne behov end på hele husholdningen som i tilfældet med airfryeren.
- Der sker så meget ude i verden, og derfor søger vi indad og kigger på det hjemlige og os selv. Det bliver en slags forsvarsmekanisme, siger Manou Messmann.
Samtidig fortæller hun også, at vores julegaveønsker bruges i forskellige sammenhænge og til forskellige behov.
- Vi vil gerne holde os opdateret, men samtidig vil vi gerne have fokus på os selv og lukke os inde. Det er en balance, lyder det.
På listen over årets populære julegaver findes også ting, som kan give danskerne selvforkælelse – eksempelvis hjemmesko, hårprodukter og plejende cremer.
Herunder kan du i prioriteret rækkefølge se, hvilke julegaveønsker der ifølge Ønskeskyen i år er de fem mest populære for henholdsvis mænd og kvinder.
Til ham (brug pilene i siderne til at bladre)
DBU landsholdstrøje, HALO.
Til Hende (brug pilene i siderne til at bladre)
Efter terrorangreb i Tyskland - vil gøre gågaden i Odense mere sikker
kopieret!
Efter angrebet på et julemarked i Magdeburg i Tyskland fredag, hvor en bil kørte ind i en gruppe mennesker på et julemarked i et formodet terrorangreb, vil Søren Windell (K) se på, om Odenses gågader er sikre nok.
Det er ikke et nyt forslag, understreger rådmanden for By- og Kulturforvaltningen, der fortæller, at Konservative længe har ønsket at få pullerter op hele vejen rundt om gågadenettet.
- Der er mange mennesker i vores gågader, og vi vil gerne have sat pullerter op, fordi der kører biler, som ikke har noget at gøre der, siger Søren Windell til TV 2 Fyn.
Rådmanden understreger, at han ikke frygter en lignende situation i Odense, som den der fredag skete i Magdeburg. Men han noterer sig, at det ikke er første gang, at nogen drøner en bil mod en menneskemængde i et tætbefolket område.
- Det er ikke så meget et spørgsmål om aktuelt sikkerhed, som det er en følelse af tryghed. Jeg tror ikke det vil ske, men det vil give noget sikkerhed om, at det ikke kan ske, siger han.
Aktuelt er der planer om pullerter ved Jernbanegade, som har været undervejs længe, fortæller Søren Windell, der ikke ser de helt store gener ved at besværliggøre bilers adgang til gågaden.
- Det giver selvfølgelig gener for dem, der kører i gågaden, men det må de jo ikke i forvejen.
Og når det gælder vareindlevering er pullerterne indrettet således, at de kan køres ned i det tidsrum, der bliver leveret varer, hvilket typisk er om formiddagen, hvor der er knap så mange mennesker i gågaden.
Søren Windell erkender, at det ikke er en gratis omgang at opsætte pullerter, og henviser til at det er en politisk prioritering.
- Men det er noget, vi skal til at være mere opmærksom på, siger han.