13. mar. 2016 kl. 16:24

Ærø-borgmester genopstiller ikke

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Jørgen Otto Jørgensen (S) har på nær fire år fra 2010-14 været borgmester på Ærø siden 1998. Men til kommunalvalget næste år er det slut.

Ærøs mangeårige borgmester Jørgen Otto Jørgensen har taget den svære beslutning om at stoppe i lokalpolitik.

Jørgen Otto Jørgensen stillede i 1998 for første gang om til kommunalvalget på Ærø. Og ikke bare kom han ind, han blev også valgt til borgmester. Og på nær en enkelt periode fra 2010-14, har siden siddet i stolen for enden af bordet som ham med borgmesterkæden.

Men efter kommunalvalget til næste efterår, er det slut. Helt slut. Ikke bare trækker Jørgen Otto Jørgensen sig som borgmester, han stopper helt i lokalpolitik.

- Når man har nået den alder, jeg har, så skal man overveje, hvad man vil bruge resten af sit liv på. Og hvis jeg genopstiller og bliver valgt, så er det jo seks år fra nu, jeg har lagt beslag på, siger den 65-årige borgmester.

- Jeg har været med i 20 år, når den her periode er gået, heraf de 16 år som borgmester. Så jeg føler, jeg har gjort mit, og det er tid til, at nye kræfter skal tage over, siger Jørgen Otto Jørgensen.

 

29. dec. 2024 kl. 10:43
Tophistorie
Presse-fotos.dk

"Bestemt i den svære kategori" siger politikommissær om eftersøgningen af Poul

LYT
Del
Link
kopieret!

"Et langsommeligt terræn", der består af både moser, vandhuller, afvandingskanaler, plørede marker og skovområder.

Det er, hvad Fyns Politi står overfor i eftersøgningen af den 70-årige Poul Frank Andersen, der sidst blev set torsdag aften.

- Den her eftersøgning er bestemt i den svære kategori, siger politikommissær hos Fyns Politi Jesper Schmidt-Nielsen, der leder eftersøgningen, og som har deltaget i eftersøgninger siden 1994.

Kaldt ind fra juleferie

Otte hunde, otte hundeførere og det daglige beredskab deltager i søndagens eftersøgning, der starter op igen klokken 11.

Politikommissæren oplyser, at de begynder ved Poul Frank Andersens adresse på Dømmestrupvej i Nørre Lyndelse på Midtfyn og bevæger sig udad i en radius fra bopælen.

- Han kan ligge bag den nærmeste busk eller i den fjerneste skov, så det er vigtigt, at vi får kigget alle steder, siger Jesper Schmidt-Nielsen, der tilføjer, at Poul Frank Andersen er “godt gående og vant til at bevæge sig meget”.

Hundeførere er blevet kaldt ind fra juleferie for at deltage i eftersøgningen, oplyser politikommissæren. Ud over hundene kommer Fyns Politi til at anvende droner med termiske kameraer.

- Skulle han være faldet i et vandhul, er han svær at finde, så der hjælper de termiske kameraer os, siger politikommissæren.

Aldrig oplevet så få henvendelser

Borgere som Patrick Ninn Baudeau og hans familie har deltaget i eftersøgningen. Politikommisæren beskriver, hvordan borgere i området meget gerne vil hjælpe, men ikke kan, da ingen har set Poul Frank Andersen.

- Det er første gang, vi har fået så få henvendelser, siger Jesper Schmidt-Nielsen, der opfordrer borgere i området i og omkring Nørre Lyndelse til at fortsat at tjekke udhuse, garager og ubeboede bygninger på deres private grunde.

- Vi har brug for alt den hjælp, vi kan få.

Han understreger vigtigheden i, at borgere i videst muligt omfang opholder sig på veje og stier, da hundene kan blive ledt på vildspor, hvis borgere bevæger sig ud i terrænet.

Det formodes ikke, at Poul Frank Andersen har været udsat for en forbrydelse.

Et vidne har over for politiet beskrevet at have set ham iført en sort eller grå kedeldragt. Han har desuden hvidt hår og gråt fuldskæg.

Har du informationer, der kan lede frem til Poul Frank Andersen, kan Fyns Politi kontaktes på telefon 114.

29. dec. 2024 kl. 11:25
Tophistorie
Ole Holbech

Alle letbanetog holder stille

LYT
Del
Link
kopieret!

Søndag formiddag er alle letbanetog ude af drift på grund af tekniske problemer, oplyser Odense Letbane på sin hjemmeside.

Det gælder dermed hele strækningen fra Tarup til Hjallese.

Driftstoppet skyldes en sporskiftefejl. Teknikkere arbejder lige nu på at løse problemet.

Der er indsat erstatningsbusser, der kører cirka hvert 15. minut. Letbanen forventes at køre igen “snarest”.

29. dec. 2024 kl. 12:31
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Danskerne har flere sygedage end før coronapandemien

LYT
Del
Link
kopieret!

Danskerne tager flere sygedage fra deres arbejde end i årene før coronapandemien.

Det viser en analyse fra Dansk Erhverv, der har gransket udviklingen i danskernes sygefravær fra 2019 til 2023.

I det offentlige er sygefraværet steget med 2,4 dage i gennemsnit per fuldtidsansat i perioden.

Det betyder, at det gennemsnitlige antal sygefraværsdage lyder på 14,1 per ansat på de offentlige arbejdspladser.

Blandt virksomheder og organisationer på det private arbejdsmarked er stigningen på 1,3 sygefraværsdage i gennemsnit per fuldtidsansat.

Det gennemsnitlige antal sygefraværsdage er dermed oppe på 8,2 i det private.

Analysen peger ikke på nogen årsager til stigningen.

29. dec. 2024 kl. 9:29
Odense Boldklub

"Mest imponerende kulturforandring, jeg nogensinde har set" siger OB-boss om vild sæson

LYT
Del
Link
kopieret!

Øens hold har været deciderede ustoppelige i sæsonen med svimlende 45 point efter 18 spillede kampe i NordicBet Liga.

Den brandvarme form gør, at OB topper tabellen med en fornuftig margin ned til Fredericia på andenpladsen, der ellers også har været godt kørende.

Troels Bech har nu været sportsdirektør i et halvt år, og her inden året går på hæl ser han tilbage på tiden i stolen.

Fisker sammen

Til klubbens hjemmeside udtaler sportsdirektøren, at årsagen til de mange sejre skal findes i, at der er kommet en korpsånd og en vilje til at gøre noget ekstra for hinanden.

- Derfor har jeg et billede i mit hoved af, at det er den mest imponerende kulturforandring, jeg nogensinde har set, siger Troels Bech og fortsætter:

- Jeg oplever den stemning, der omgiver vores træninger, som markant forandrede. Spillerne var en dysfunktionel og splittet en gruppe, men nu har de på eget initiativ lavet fisketure og overnatninger i bivuaker og shelterhytter og laver på den måde en del arrangementer sammen.

Opbakning intakt

På trods af nedrykningen til landets næstbedste fodboldrække har opbakningen til klubben og spillerne været intakt, hvilket sportsdirektøren også kommer ind på:

- Vi er den sjette mest sete sportsvirksomhed i Danmark på trods af nedrykningen, så vi må bare konstatere, at dem, der arbejder med at kommunikere og gøre det tydeligt, hvad det er for et OB, man kan holde med, får skabt et stort vindue, siger Troels Bech.

- Det er ret imponerende, for det kunne godt være nu, folk trak gardinerne fra og tog en pause, men byens opbakning, folks opbakning og OB’s evne til at række ud og gøre det nemmere at holde med os, den har været god, siger Troels Bech.

OB gæster Hillerød i næste ligakamp 21. februar.

29. dec. 2024 kl. 8:18
Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix

Odense stoppede vild Herning-stime på isen

LYT
Del
Link
kopieret!

Efter otte ligasejre i træk gik den ikke længere for Herning Blue Fox. Lørdag aften tabte det midtjyske tophold på udebane mod Odense Bulldogs i Metal Ligaen.

Et døgn efter at have slået Odense med 5-2 hjemme tabte Herning lørdagens revancheopgør med 1-4 efter tre fynske mål i de sidste ni minutter.

Den formstærke Mathias Bau Hansen bragte ellers Herning i spidsen efter 12 minutter, men blot 20 sekunder senere udlignede Odense i powerplay ved svenske Joakim Thelin.

Avancerer til tredjeplads

Der blev gået godt til den i første periode, hvor der faldt ni tominuttersudvisninger.

Derimod var der hverken mål eller udvisninger i hele anden periode.

Godt midtvejs i tredje periode kom Odense på sejrskurs, da Kristian Jensen scorede til 2-1. Jensen blev den store helt, for tre minutter før tid cementerede han også sejren med målet til 3-1.

Brandon Estes nåede på falderebet at score til 4-1 i et tomt mål, da Herning satsede alt på et comeback.

Trods nederlaget fører Herning Metal Ligaen komfortabelt med 61 point.

Odense havde tabt de tre forudgående kampe, men kommer med sejren over Herning op på 50 point på tredjepladsen.

29. dec. 2024 kl. 7:00
Fyn

De bedste fra 2024: Disse fynboer gik viralt

LYT
Del
Link
kopieret!

Millioner har set med, når modige fynboer har stået frem og fortalt deres historie.

Som Liiban Abdulle, der blev fyret efter et påstået fund af kokain og et snifferør i hjemmeplejens bil. Han nægtede at have kendskab til fundene, men han var den sidste, der havde kørt i bilen.

Eller Kenneth Steenberg, der er meget mere end skraldemand for thurinerne. Tidligere på året fejrede han 25-års jubilæum i den gule refleksuniform.

Vi har talt sammen og fundet vores største historier på sociale medier.

Top-10

Én historie har alene på Facebook nået 1,4 millioner mennesker på Facebook. Og tre historier har på tværs af Facebook, Instagram og TikTok ramt flere end en million.

Vi begynder fra bunden.

10. pladsen: Flere end 612.000 så videoen, da Heino fra Snave gav både journalist og fotograf fra TV 2 Fyn en opsang. Fuldstændig som han gjorde i Sonofon-reklamefilmen fra 2001.

9. pladsen: Med 12 dage til termin stoppede Oscars hjerte med at slå inde i Stine Anker Elnegaards mave. Hun stiftede derefter O Flowers og skiftede arbejdet som betoningeniør ud med blomster. Den historie har flere end 660.000 set.

8. pladsen: I foråret blev Lars Løvendahl gift ved første blik. Forholdet holdt som bekendt ikke, og inden programmerne blev sendt, havde han fået ny kæreste, han holdt i hånden, mens de så programmerne sammen. Flere end 670.000 så den historie.

7. pladsen: Latifah El-Sets hjerte af guld ramte flere end 741.000 personer. En kollega havde filmet sosu-assistenten danse med de demente beboere, og de sociale medier kvitterede.

6. pladsen: Den sorte svane tog Danmark med storm, og kært barn har som bekendt mange navne. Isdronningen, som Amira Smajic også kaldes, lærte at trylle penge frem i Odense. Portrættet af hende blev læst af flere end 808.000 personer.

Millioner af visninger

5. pladsen: Flere end 897.000 så portrættet af multikunstneren Troels Trier. I januar mistede han sin kone og blev enkemand for tredje gang.

4. pladsen: Signe Mørk Pedersen hører stemmer, og hun er en af rekordmange odenseanere, der sidste år fik førtidspension. Videoen med hende og stemmerne Karsten, Kirsten, Karen, Laila og Bitten blev set af lige knap 900.000.

3. pladsen: Skraldemanden Kenneth Steenberg ramte en million og en sjat, da han kunne fejre 25-års jubilæum på Thurø. Af thurinerne bliver han kaldt verdens bedste skraldemand.

2. pladsen: Da TV 2 Fyn fulgte med Mathilde Johansen rundt på hendes arbejde i Bilka, blev hun midt under et interview overfuset af en vred kunde - interviewet handlede netop om den gode tone. Klippet blev set af 1.360.000 efterfølgende.

1. pladsen: Liiban Abdulle nåede ud til flere end 1.618.000 personer med sin historie om at være blevet fyret fra hjemmeplejen. Selvom politiets hunde og narkotest ikke kunne påvise, at der havde været kokain i kommunens bil, blev Liiban Abdulle fyret, fordi han var den sidste, der havde kørt i bilen.

29. dec. 2024 kl. 6:00
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Tæt tåge præger morgenstunden - men så kommer vejrskifte

LYT
Del
Link
kopieret!

Søndag morgen starter tåget, men omkring middagstid vil det klare op.

Temperaturerne vil dagen igennem befinde sig på mellem fire og syv grader.

Det holder tørt, og vinden vil være let til frisk fra sydvest, oplyser TV 2 Vejret.

I aften og i nat holder det fortsat tørt, selvom det vil være overskyet.

Temperaturerne stiger med en enkelt eller to grader frem mod mandag.

28. dec. 2024 kl. 19:47

Asta omdanner ikonisk "gå-ud-sted" til techno og lysshow

Asta Leonora Sandvad arrangerer fester, du normalt ikke møder, torsdag aften på Boogies. Under navnet Thursday Rave Club bliver rammerne på Boogies i Odense omdannet til en hyldest af techno og det fælleskab, der følger med. Det handler i stor grad om en fælles kærlighed for den musik, og det miljø som hører til den musik, fortæller Asta Leonora Sandvad. Forestillingen om technomiljøet er, at det er et sted, hvor der bliver taget mange stoffer, og at mange drikker sig fra sans og samling. Asta Leonora Sandvad fortæller også, at hun oftere ser folk, der er ædru til arrangementerne, end folk, der vælter rundt fulde og påvirkede. Hun tilføjer, at det er en misforståelse om miljøet, som hun ofte oplever.

Asta Leonora Sandvad arrangerer fester, du normalt ikke møder, torsdag aften på Boogies. Under navnet Thursday Rave Club bliver rammerne på Boogies i Odense omdannet til en hyldest af techno og det fælleskab, der følger med. Det handler i stor grad om en fælles kærlighed for den musik, og det miljø som hører til den musik, fortæller Asta Leonora Sandvad. Forestillingen om technomiljøet er, at det er et sted, hvor der bliver taget mange stoffer, og at mange drikker sig fra sans og samling. Asta Leonora Sandvad fortæller også, at hun oftere ser folk, der er ædru til arrangementerne, end folk, der vælter rundt fulde og påvirkede. Hun tilføjer, at det er en misforståelse om miljøet, som hun ofte oplever.

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Fyns Politi indstiller eftersøgningen af Poul

LYT
Del
Link
kopieret!

Både Fyns Politi, Forsvaret og lokale borgere har lørdagen igennem ledt efter den forsvundne Poul Frank Andersen, men det har endnu ikke ført til et fund af manden.

Nu indstiller Fyns Politi eftersøgningen for i dag, oplyser vagtchef Peter Vestergaard til TV 2 Fyn.

- Mørket gør, at vi ikke kan fortsætte eftersøgningen. Vi har ledt i alle de lyse timer, og vi har afsøgt et stort område, siger vagtchefen, der ikke vil komme omfanget af eftersøgningen nærmere.

I samarbejde med en hundeleder skal det nu vurderes, om det giver mening at fortsætte eftersøgningen i morgen, forklarer vagtchefen.

Han opfordrer til, at borgere i området fortsat kigger i skure, lader og andre gemmesteder efter manden.

Læs også: "Det er ens borgerpligt" siger Patrick, der leder efter forsvundne Poul
Gå tilbage Del
28. dec. 2024 kl. 16:15

"Det er ens borgerpligt" siger Patrick, der leder efter forsvundne Poul

Lasse Beck Frost Presse-fotos.dk

Borgere fra området i og omkring Nørre Lyndelse på Midtfyn har assisteret Fyns Politi og Forsvaret i eftersøgningen af 70-årige Poul Frank Andersen, der sidst blev set torsdag aften.

- Jeg mistede en kammerat for et par år siden, så jeg synes bare, at det er ens borgerpligt at hjælpe, siger borger Patrick Ninn Baudeau til TV 2 Fyn.

Da han læste om den forsvundne Poul Frank Andersen, tog han familien med ud i lokalområdet for at lede efter manden.

- Hvis det nu var min egen far, der har samme alder, så ville jeg også gerne have, at han blev fundet, siger han.

Går mod skoven

Fyns Politi har ledt efter den forsvundne mand med hunde både fredag og lørdag, og lørdag middag kom det frem, at politiet har bedt Forsvaret om assistance, og som har indsat en helikopter i eftersøgningen.

- Vi kunne høre helikopteren lige før, siger Patrick Ninn Baudeau.

- Geografien er sådan, at der er åbne marker og sådan noget, vi gerne vil have kigget efter, sagde vagtchef hos Fyns Politi Peter Vestergaard tidligere lørdag om det usædvanlige tiltag.

Lørdag morgen opfordrede Fyns Politi borgere i og omkring Nørre Lyndelse til at kigge efter i skure, lader eller andre gemmesteder, i tilfælde af at Poul Frank Andersen skulle have søgt mod et sådant.

- Vi må selvfølgelig ikke gå ind i haverne, men vi går og kigger langs buskene nu her, og så tænker vi at gå over mod skoven for at kigge, siger Patrick Ninn Baudeau.

Fyns Politi formodede lørdag middag, at Poul Frank Andersen ikke har været udsat for en forbrydelse.

Et vidne har over for politiet beskrevet at have set ham iført en sort eller grå kedeldragt. Han har desuden et hvidt hår og gråt fuldskæg.

- Vi håber på det bedste, siger Patrick Ninn Baudeau.

28. dec. 2024 kl. 17:29
Ernst van Norde/Ritzau Scanpix

Odense moser Sønderjyske og er klar til finalebrag

LYT
Del
Link
kopieret!

Helt som ventet kommer søndagens pokalfinale i kvindehåndbold til at stå mellem Team Esbjerg og Odense Håndbold.

I lørdagens anden semifinale vandt Odense med 31-22 over Sønderjyske. Tidligere på dagen havde Esbjerg slået Silkeborg-Voel med 38-26.

Dermed måtte tilskuerne i Silkeborg kigge langt efter spænding på førstedagen af Final 4-stævnet.

Odense førte komfortabelt i stort set hele kampen, og der var ingen træthedstegn at spore, selv om det fynske hold tæller en række profiler fra december måneds EM-slutrunde.

Magtesløse sønderjyder

På forhånd var det svært at tro på Sønderjyskes muligheder. Odense havde vundet de seneste 11 indbyrdes opgør - de fleste ganske klart - og Sønderjyskes seneste sejr over fynboerne er helt tilbage i 2013.

Sønderjyske indledte alligevel med optimisme og et par hurtige scoringer, men Odense fik overtaget med fire mål på stribe og Thale Rushfeldt Deilas scoring til 5-2.

Deila gjorde det siden til 8-4, og Sønderjyske-træner Peter Nielsen reagerede ved at tage kampens første timeout.

Det stoppede dog hverken Odense eller den norske EM-guldvinder Deila, der rundede sit femte mål allerede efter 18 minutter med scoringen til 11-5.

Det var svært at se, hvad Sønderjyske skulle stille op. Holdet forsøgte sig med en ekstra spiller, når det angreb, men dyre boldtab gav Odense muligheder for at score flere gange i det tomme mål, og det gav pauseføring på hele 19-9.

Generelt lavede Sønderjyske alt for mange fejl til at kunne byde Odense op til dans, men holdet fulgte dog bedre med efter pausen.

Odense havde nu heller ikke travlt med at øge den allerede store føring. Det handlede snarere om at gemme så mange kræfter som muligt til søndagens finale.

I størstedelen af anden halvleg havde Odense et forspring i omegnen af ti mål, og forestillingen fes lidt ud i slutfasen.

Søndag klokken 16 gælder det så finalen mod Team Esbjerg, der har vundet pokalturneringen de seneste tre år. Odense vandt sin hidtil eneste pokalfinale i 2020.

28. dec. 2024 kl. 16:15
Lasse Beck Frost Presse-fotos.dk

"Det er ens borgerpligt" siger Patrick, der leder efter forsvundne Poul

LYT
Del
Link
kopieret!

Borgere fra området i og omkring Nørre Lyndelse på Midtfyn har assisteret Fyns Politi og Forsvaret i eftersøgningen af 70-årige Poul Frank Andersen, der sidst blev set torsdag aften.

- Jeg mistede en kammerat for et par år siden, så jeg synes bare, at det er ens borgerpligt at hjælpe, siger borger Patrick Ninn Baudeau til TV 2 Fyn.

Da han læste om den forsvundne Poul Frank Andersen, tog han familien med ud i lokalområdet for at lede efter manden.

- Hvis det nu var min egen far, der har samme alder, så ville jeg også gerne have, at han blev fundet, siger han.

Går mod skoven

Fyns Politi har ledt efter den forsvundne mand med hunde både fredag og lørdag, og lørdag middag kom det frem, at politiet har bedt Forsvaret om assistance, og som har indsat en helikopter i eftersøgningen.

- Vi kunne høre helikopteren lige før, siger Patrick Ninn Baudeau.

- Geografien er sådan, at der er åbne marker og sådan noget, vi gerne vil have kigget efter, sagde vagtchef hos Fyns Politi Peter Vestergaard tidligere lørdag om det usædvanlige tiltag.

Læs også: Helikopter indsat i eftersøgningen af forsvundne Poul
Gå tilbage Del
28. dec. 2024 kl. 12:09

Helikopter indsat i eftersøgningen af forsvundne Poul

Presse-fotos.dk

Forsvaret har sendt en helikopter i vejret i eftersøgningen af en forsvundet 70-årig mand, der senest blev set torsdag eftermiddag, hvor han gik i ukendt retning fra sin bopæl i Årslev.

Desuden søger Fyns Politi lørdag med hunde.

Det er ganske normalt, at politiet indsætter hundepatruljer i eftersøgning af en forsvundet person, men det er ikke lige så sædvanligt, at Forsvaret bliver bedt om hjælp.

Åbne marker

Det sker i sager, hvor de geografiske forhold tilsiger, at man også søger fra luften, så større områder hurtigere kan tjekkes igennem, end man kan fra jorden.

- Geografien er sådan, at der er åbne marker og sådan noget, vi gerne vil have kigget efter, siger vagtchef Peter Vestergaard fra Fyns Politi.

Politiet har ikke noget konkret at gå efter andet end det store geografiske område. Det er blandt andet tjekket, om der har været aktivitet på mandens konti eller lignende.

- Det er der ikke noget, der tyder på, siger Peter Vestergaard.

Vagtchefen formoder lørdag kort før middag ikke, at han har været udsat for en forbrydelse.

Men kredsen har bedt offentligheden om hjælp til at finde 70-årige Poul Frank Andersen.

I politiets efterlysning fremgår det, at han har hvidt hår og gråt fuldskæg. Et vidne har over for politiet beskrevet at have set ham iført en sort eller grå kedeldragt.

- Det er selvfølgelig med forbehold for, at han kan have skiftet den i mellemtiden, så man må ikke stirre sig blind på, at han skal have den her dragt på.

Politiet har ingen viden om, om den pågældende kedeldragt er en termokedeldragt eller ej.

Eftersøgningen med hunde og helikopteren fortsætter ifølge vagtchefen, så længe det giver mening. Den fortsætter som udgangspunkt, til det bliver mørkt.

Lørdag morgen opfordrede Fyns Politi borgere i og omkring Nørre Lyndelse til at kigge efter i skure, lader eller andre gemmesteder, i tilfælde af at Poul Frank Andersen skulle have søgt mod et sådant.

- Vi må selvfølgelig ikke gå ind i haverne, men vi går og kigger langs buskene nu her, og så tænker vi at gå over mod skoven for at kigge, siger Patrick Ninn Baudeau.

Læs også: Poul er forsvundet - nu kommer Fyns Politi med opfordring
Gå tilbage Del

Poul er forsvundet - nu kommer Fyns Politi med opfordring

Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

Den 70-årige Poul Frank Andersen, der forsvandt torsdag aften, er endnu ikke fundet, oplyser Fyns Politi til TV 2 Fyn.

- Vi savner ham stadig. Når det bliver lyst, tager vi ud og leder efter ham igen med hunde, siger vagtchef Peter Vestergaard.

- Folk i området, der har skure, lader eller andre gemmesteder, må gerne kigge efter, om han er søgt derind i løbet af natten, siger vagtchefen videre.

Torsdag eftermiddag forlod Poul Frank Andersen sin bopæl i Årslev og gik i en ukendt retning. Han er sidst set omkring Dømmestrupvej ved Årslev omkring klokken 18 torsdag.

Han var iklædt en sort eller grå kedeldragt og har hvidt hår samt gråt fuldskæg.

Fyns Politi kan kontaktes på telefon 114.

Fyns Politi formodede lørdag middag, at Poul Frank Andersen ikke har været udsat for en forbrydelse.

Et vidne har over for politiet beskrevet at have set ham iført en sort eller grå kedeldragt. Han har desuden et hvidt hår og gråt fuldskæg.

- Vi håber på det bedste, siger Patrick Ninn Baudeau.

28. dec. 2024 kl. 14:50
Alexander Aagaard

Voldsomt vejr varslet nytårsnat: Ekspert kommer med anbefaling

LYT
Del
Link
kopieret!

Der er varslet blæsevejr for alle pengene, når der skal tages hul på 2025 natten til onsdag. Det kunne TV 2 Vejret berette lørdag formiddag på baggrund af en ny prognose.

Og det giver anledning til at udvise ekstra forsigtighed. Affyring af nytårskrudt og blæsevejr er nemlig ikke den bedste kombination, påpeger ejer af Krudthuset i Ringe til TV 2 Fyn.

- Hvis det er på grund af blæsevejr, så anbefaler jeg altid batterier. Det er det mest sikre at skyde af på sådan en dag, hvis det blæser, siger han.

Så glem raketterne?

- Umiddelbart ja.

Sydfyn og øerne vil opleve vindstød af styrken “stærk storm”, varsler TV 2 Vejret. Resten af Fyn vil opleve vindstød af kuling- og stormstyrke.

Læs også: Ny prognose varsler voldsomt vejr nytårsnat
Gå tilbage Del
28. dec. 2024 kl. 10:36

Ny prognose varsler voldsomt vejr nytårsnat

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Fynboerne kan godt forberede sig på, at det bliver særdeles blæsende nytårsnat.

Sydfyn og øerne vil opleve vindstød af styrken “stærk storm”, varsler TV 2 Vejret. Resten af Fyn vil opleve vindstød af kuling- og stormstyrke, hvis prognosen holder.

- Hvis denne prognose kommer til at holde, så vil der også komme snebyger nytårsnat, siger meteorolog Jens Ringgård.

Det er den amerikanske regnemodel GFS, der har lavet prognosen, og TV 2 Vejret påpeger, at den er behæftet med en vis usikkerhed, når det kommer til graden af vindstyrke. Men at det kommer til at blæse natten til onsdag er der ikke megen tvivl om.

Andre dele af landet vil opleve vindstyrke af orkanstyrke ifølge prognosen.

TV 2 Vejret

De fem udvidede fyrværkeriråd

  1. Brug altid beskyttelsesbriller. Også selvom du kun er tilskuer.

  2. Brug kun godkendt og aldrig hjemmelavet eller ulovligt fyrværkeri. Fyrværkeri opfører sig ikke altid efter hensigten, og der er ingen kvalitetskontrol på fyrværkeri, der ikke er godkendt.

  3. Hold aldrig tændt fyrværkeri i hånden. Følg altid brugsanvisningen om sikkerhedsafstand.

  4. Hold sikkerhedsafstanden, og læn dig ikke ind over fyrværkeriet.

  5. Gå aldrig tilbage til en fuser. Fusere er utilregnelige og skal fjernes med skovl og spand.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her