Langeskov Station: Ejendomsmægler savner kommunen
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Der var store forventninger til, at den genåbnede Langeskov Station ville sætte fut i området med tilflyttere og højere huspriser. Men sådan er det ikke helt gået.
Hos EDC-mælgeren i Langeskov var der klare forventninger til travlhed i butikken, da Langeskov Station genåbnede for godt to år siden.
- Da jeg stod her for ikke så længe siden, så var jeg helt sikker på, at vi var på vej. Prissætningen begyndte også at gå opad, og jeg tænkte, at nu får vi en masse nye hertil, fortæller ejendomsmægler Pernille Egholm fra Langeskov.
Men i dag må hun konstatere, at det ikke gik som forventet.
“Jeg tænkte, at nu får vi en masse nye hertil. Den tilstrømning har vi desværre ikke set i det omfang, som vi gerne ville.”
- Den tilstrømning har vi desværre ikke set i det omfang, som vi gerne ville. Så derfor håber vi på, at vi nu kan løfte og være med til at sige, at togstoppet skal bære lidt mere. Og det tror vi på, at hvis man går ud og profilerer kommunen som helhed - og Langeskov som en lille vigtig del i forhold til det, så tror vi på, at vi er på vej, fortæller Pernille Egholm.
Passagerne svigter
TV 2/Fyn fortalte onsdag, at også passagerne svigter den nye station. I gennemsnit brugte 265 passagerer stationen per dag i det første halvår af 2017. Det er under halvdelen af det forventede.
- Det er jo ikke sådan, at man bare flytter til Langeskov, fordi der er kommet et togstop. Man skal jo også vænne sig til, at det fungerer. Det er ikke unormalt, at det tager år, før folk ændrer trafikvaner, sagde pendlertalsmand, Anne Fiber til TV 2/Fyn onsdag.
Genåbning kostede 65 millioner, men ... - Passagererne svigter Langeskov Station
Passagererne svigter den nyåbnede Langeskov Station. I gennemsnit brugte 265 passagerer stationen pr. dag i det første halvår af 2017. Det er under halvdelen af det forventede.
Helt nye tal fra DSB viser, at der i første halvår af 2017 har været 48.030 rejser med start eller slut på Langeskov Station. Det svarer i gennemsnit til 265 om dagen. I juni var det gennemsnitlige daglige passagertal 282.
Det er et godt stykke under det forventede passagertal på knap 600, skriver transportminister Ole Birk Olesen (LA) i et svar til transportordfører Andreas Steenberg fra Radikale.
“Jeg mener, at det er for tidligt at konkludere, om det lave passagertal skal have konsekvenser. Stationen skal have lidt længere tid til at udvikle et passagergrundlag”
- Jeg bemærker, at betjeningen af Langeskov i en del af 2016 har været påvirket af sporarbejder på Østfyn, hvilket må antages at have haft betydning for passagertallet, skriver Ole Birk Olesen i svaret.
Andreas Steenberg fortæller til TV 2/Fyn, at der ikke var nogen politisk dagsorden bag spørgsmålet. Det var udelukkede videreformidlet fra en borger.
- Jeg mener, at det er for tidligt at konkludere, om det lave passagertal skal have konsekvenser. Stationen skal have lidt længere tid til at udvikle et passagergrundlag, siger Andreas Steenberg.
Men Andreas Steenberg mener, at erfaringerne fra Langeskov skal bruges, hvis det overvejes at genåbne andre lukkede stationer.
Lokale håber på flere passagerer
Der skal mere tid til, lyder budskabet fra pendlertalsmand Anne Fiber fra Langeskov.
- Det er jo ikke sådan, at man bare flytter til Langeskov, fordi der er kommet et togstop. Man skal jo også vænne sig til, at det fungerer. Det er ikke unormalt, at det tager år, før folk ændrer trafikvaner, siger Anne Fiber.
Pendlertalsmanden hæfter sig ved, at siden IC-driften kom på skinner i december 2016, har passagertallet været jævnt stigende.
- Der står flere og flere på toget her i Langeskov. Vi skal bare have endnu flere med, siger Anne Fiber.
Det lokale erhvervsliv havde også forventet, at togstoppet ville skabe mere liv. Og selv om passagertallet ikke er kommet op på det niveau, der var forventet, så er der kommet mere liv i Langeskov, siger formanden for Langeskov Handel, Michael Nielsen.
- Der har været en meget turbulent start på stationens liv. Både politisk og infrastrukturelt. DSB har haft nogle udfordringer med både at få en køreplan til at fungere og efterfølgende med at få togene til at stoppe her, når de skulle. Men vi kan se, at det går den rigtige vej, siger Michael Nielsen.
Genåbning længe undervejs
En genåbning af Langeskov Station var længe undervejs.
Langeskov Station blev åbnet 7. september 1865, men i 1974 blev stationen nedlagt. Og siden har man kæmpet for at få en station tilbage til byen.
I 2010 blev der afsat 54,1 millioner kroner til genåbning af Langeskov Station, men projektet blev sat i bero, da Banedanmark efter endt licitation kunne konstatere, at det ville være væsentligt dyrere at gennemføre projektet, end oprindeligt beregnet.
I 2014 besluttede politikerne på Christiansborg at bevilge yderligere 10,4 millioner kroner, så stationen alligevel kunne blive til noget.
Den 4. oktober 2015 blev stationen så endelig indviet under stor festivitas.
I flere måneder i sommeren 2016 måtte DSB indstille alle tog til og fra Langeskov på grund af skinnearbejde.
Langt under det forventede
I Trafikstyrelsens plan for den statslige jernbane for 2012 - 2027 blev det forventet, at stationen kunne få 200.000 passagerer fra start årligt stigende til 300.000 passagerer i 2027.
Hvis første halvårs passagertal fortsætter året ud, bliver der små 100.000 rejser med start eller slut på Langeskov Station i 2017.
Fremtiden ligger i Langeskov
Pernille Egholm savner mere fokus på byen fra politikernes side.
- Vi kunne godt tænke os en smule mere fokus på Langeskov, lyder ønsket fra ejendomsmælgeren.
- Jeg tror, at vi i Kerteminde Kommune har en superfin struktur, der hedder, at Kerteminde - det er turismen. Munkebo har været en fantastisk udvikling på erhvervsdelen. Nu tror jeg så også, at vi skal flytte den til Langeskov og sige: At her er dét bosætningen. Det er her, fremtiden ligger, siger Pernille Egholm.
Hvad skal politikerne gøre for at sætte Langeskov på landkortet?
- Jeg tror, at vi skal profilere os på de sociale medier. Jeg tror, at vi skal lave nogle gode tilbud, som gør, at det bliver attraktivt at komme hertil. Det kan være byggegrunde - eller det kan være, at der bliver opført noget byggeri, som gør, at 60+generationen får nogle små, fine rækkehuse at bo i. Og så kunne vi få solgt nogle af de ejendomme til de nye unge mennesker, som er dynamiske og som gerne vil det her område, lyder det fra Pernille Egholm.
Langeskov kan blive Odense Øst
Kertemindes borgmester, Hans Luunbjerg, erkender, at togstationen i Langeskov ikke helt har haft den ønskede effekt. Men han hævder, at politikerne har fokus på byen.
- I Langeskov har vi gode bosætningsmuligheder og gode erhvervsvirksomheder, så der er rigtig meget, som Langeskov kan byde ind med. Og det skal vi også satse på.
Hvad vil I konkret gøre for at få bosætningsmuligheder kommunikeret ud, så der er nogen, der flytter til Langeskov.
- Med en stabil togbetjening og otte minutters transport til Odense, så kunne Langeskov efterhånden udvikle sig til at blive Odense Øst. Det er jo meget nemmere at komme til Odense fra Langeskov end det er at komme fra Bellinge og andre forstader i Odense til Odense Centrum. Så det er dét, vi skal slå på. Og når folk opdager det, og togbetjeningen er stabil, så er jeg overbevist om, at Langeskov bliver et vækstpunkt i fremtiden, siger Hans Luunbjerg (V) til TV 2/Fyn.
Kampen om stationen
Langeskov Station blev åbnet 7. september 1865, men i 1974 blev stationen nedlagt. Og siden har man kæmpet for at få en station tilbage til byen.
I 2010 blev der afsat 54,1 millioner kroner til genåbning af Langeskov Station, men projektet blev sat i bero, da Banedanmark efter endt licitation kunne konstatere, at det ville være væsentligt dyrere at gennemføre projektet, end oprindeligt beregnet.
I 2014 besluttede politikerne på Christiansborg at bevilge yderligere 10,4 millioner kroner, så stationen alligevel kunne blive til noget.
Den 4. oktober 2015 blev stationen så endelig indviet under stor festivitas.
I flere måneder i sommeren 2016 måtte DSB indstille alle tog til og fra Langeskov på grund af skinnearbejde.
Naturvejleder jubler over nye fuglearter - men det kommer med en dyr pris
kopieret!
Et par dage med frost og sne gør ingen vinter.
Og det er skidt for insekter og dyr, advarer naturvejleder Emil Sanderhoff. Han ser resultaterne af det varmere vejr og de mange regnbyger over alt. Og det er ikke forandringer, der gør ham glad.
- Det har store konsekvenser for biodiversiteten, siger han.
Udviklingen med færre og færre vinterdage er dog ikke kun skidt, mener naturvejlederen.
- Der er ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for nogen. Og man ser altså fugle nu i Danmark, som man ikke så, dengang jeg var barn. Vi vil komme til at se nye arter komme ind i Danmark i løbet af de næste 10-20-30 år, og det bliver jo sindssygt spændende at følge med i, siger Emil Sanderhoff.
Anne har lagt OL og VM bag sig - i dag laver hun noget helt andet
kopieret!
For mange atleter bliver sporten en livsstil og en identitet.
Men hvad sker der, når det hele er forbi?
Det spørgsmål står den tidligere verdensmester og OL-deltager Anne Lolk Thomsen midt i at besvare.
Efter en imponerende karriere med fire verdensmesterskaber og to OL-deltagelser valgte Anne Lolk Thomsen selv at sætte punktum efter OL i Rio i 2016.
Men selv med en planlagt afslutning har overgangen til livet uden for sportens verden været alt andet end enkel.
Sporten kommer først
Anne Lolk Thomsen begyndte sin rejse som tiårig i Troense Kajakklub, en lille klub på Tåsinge med plads til store ambitioner.
Kajaksporten startede som en hobby, men blev hurtigt centrum for hendes liv.
- Jeg startede, da jeg var ti år gammel, med at ro kajak i Troense Kajakklub, som er en lillebitte klub, men jeg fik smag for det med at ro og træne, og jeg kunne godt lide at komme ud på vandet.
Allerede som teenager begyndte hun at prioritere sporten over det sociale.
- Man hænger ikke lige en time på skolen efter skoletid, eller man smutter ikke lige ned i byen en halvanden time og bare laller rundt, sagde en ung Anne Lolk Thomsen til TV 2 Fyn i 2000.
Gymnasietiden blev ofret for sporten, ligesom hendes universitetsuddannelse blev tilrettelagt efter træningslejre og konkurrencer.
- Min gymnasietid blev bundet op på sporten. Min universitetsuddannelse tog også udgangspunkt i, at jeg på daværende tidspunkt var på kajaklandsholdet og tog afsted på træningslejre og blev nødt til at samle op på nogle andre tidspunkter og tage eksaminer på nogle andre vilkår. Så omdrejningspunktet for mit liv var jo sporten. Det var det, som var kernen, forklarer hun.
Fra vandet til kontoret
Efter OL i Rio vidste Anne Lolk Thomsen, at det var tid til at prøve noget nyt.
- Jeg var relativt afklaret omkring det. Jeg havde taget en beslutning om det, og det havde jeg nok gjort et års tid i forvejen, hvor jeg godt vidste, at når vi nåede til OL i Rio, så blev det det sidste OL. Jeg drømte også om at gøre nogle andre ting end det at leve i elitesports-verdenen.
Drømme, der involverer et almindeligt familieliv, som ikke skulle tilrettelægges efter hendes sport.
Anne landede efterfølgende et job som bankrådgiver hos Nykredit, men erkender, at det var lidt tilfældigt, hun endte der.
- Jeg har ikke drømt om at blive bankrådgiver, da jeg var yngre, eller noget om at jeg skulle arbejde med tal eller et eller andet. Det beror altså lidt på nogle tilfældigheder, at jeg er endt der, hvor jeg er endt, forklarer hun.
At finde balancen
Selvom Anne Lolk Thomsen er meget glad for sit job, og sætter stor pris på den stabilitet der følger med, savner hun sportens klare mål.
- Det er ikke det samme for mig at løbe efter de her mål i arbejdslivet, som det har været at løbe efter målene i sportens verden.
Ifølge forsker Andreas Küttel er det en kendt udfordring for tidligere elitesportsudøvere at finde en ny mening i livet.
- Man har ikke den her totalt klare vej. Hvor skal jeg hen, hvad er mine mål? Fordi før var det jo at blive den bedste i verden, og det ved man, hvad kræver. Den klare vej, den kan sagtens forsvinde, fordi man skal finde ud af, hvad man nu skal lave resten af mit sit, som stadigvæk er mange, mange, mange år, forklarer han.
For Anne Lolk Thomsen handler det om at acceptere, at tingene tager tid.
- Der kunne jeg måske godt have haft brug for nogen, som havde prøvet det, og havde sagt til mig, at det er helt okay, fordi det kommer bare til at tage noget tid, og du vil en gang imellem vende tilbage og søge noget af det, du havde som atlet, siger hun.
Kraftig blæst påvirker flere broer - her frarådes vindfølsomme køretøjer
kopieret!
Flere broer til og fra Fyn påvirkes af stormen Floriane, der onsdag fortsat suser over landet.
På Ny Lillebæltsbro advares der mod kraftig blæst i begge retninger, mens vindfølsomme køretøjer helt frarådes at passere Svendborgsundbroen.
Der er for nuværende ingen restriktioner på Storebæltsbroen.
Floriane forventes at aftage i løbet af eftermiddagen, og da regner man også med, at trafikken på broerne igen kører som normalt.
Færgeafgange aflyst
kopieret!
Ærøfærgerne aflyser flere afgange onsdag morgen. Aflysningerne skyldes kraftig vind.
Den første aflyste færge skulle have sejlet fra Søby til Fynshav klokken 06.00, mens den anden skulle være sejlet fra Fynshav til Søby klokken 07.10.
Selskabet melder ikke om aflysninger på ruten mellem Svendborg og Ærøskøbing.
Henter vejret...
°
Lige nu
Rain: mm
mm
m/s
Baseret på data fra MET Norway. Licenseret under CC 4.0.
| Tid | Temperatur | Regn | Vind |
|---|---|---|---|
|
|
|
|
På dette tidspunkt aftager den kraftige vind - her er onsdagens vejr
kopieret!
Onsdag starter skyet, men op ad morgenen er der små chancer for sol. Temperaturerne vil ligge på mellem tre og fire grader dagen igennem, oplyser TV 2 Vejret.
Omkring middagstid vil det regne enkelte steder, og vinden vil være frisk fra sydvest, men den aftager først på aftenen og bliver let fra sydvest.
I aften og i nat bliver det mere klart vejr, det holder tørt, og temperaturerne vil falde med et par grader. Vinden aftager yderligere frem mod torsdag.
Storm og kulde afholder ikke aktiv pensionist fra en tur i havet
kopieret!
Strøm i vandet, vind i håret og gåsehud var ikke nok til at afskrække Inge Nytofte Jørgensen fra at hoppe i bølgen blå.
- Jeg går i vandet hele året, og når jeg er ved Svendborg Roklub, og der er mulighed for det, så går jeg i vandet, selvfølgelig, siger Inge Nytofte Jørgensen bestemt, selvom hun ikke er glad for blæsevejr.
Jane Grønbech blev inden døre i dag - til gengæld roede hun ti kilometer på en af de mange romaskiner.
- Det gør jeg hver tirsdag. Så ror jeg fra klokken 11 til 12, fortæller hun.
Efter aktiviteterne får kvinderne et stykke kage og lægger planer for næste tirsdag.
Odense sejrer i målorgie
kopieret!
Tirsdag vandt Odense Bulldogs 7-6 på hjemmebane over Rødovre Mighty Bulls efter en vanvittig afslutning på kampen i overtid.
Odense ligger nummer to i tabellen med 58 point.
Rødovre kom helt skidt fra land i Odense tirsdag. Der var blot spillet 18 sekunder af opgøret, da Joakim Thelin bragte fynboerne i front.
Og han skulle vise sig at blive et mareridt for Rødovre. Svenske Thelin scorede fire mål i kampen og assisterede ved yderligere to af hjemmeholdets scoringer.
Vild afslutning
Odense var foran både 1-0, 2-1 og 3-2, men alle gange formåede Rødovre at udligne.
Med 12 minutter igen af kampen levede håbet om at stoppe den pauvre stime, men på tre minutter så Odense ud til at dræbe det med to scoringer.
Malte Setkow tændte et lille håb igen fem minutter før tid med reduceringen til 4-5, men endnu en Thelin-scoring halvandet minut før tid til 6-4 punkterede spændingen. Troede alle.
For Rødovre leverede et af sæsonens vildeste comebacks. 34 sekunder før tid reducerede Jere Henriksson til 5-6, og blot fire sekunder før slutfløjt bragte Malte Setkow vild jubel hos gæsterne, da han udlignede og tvang kampen ud i overtid.
Og her så man igen, hvorfor Rødovre ligger helt isoleret i bunden.
Man skulle mene, at Joakim Thelin havde gjort opmærksom på, at der burde holdes øje med ham. Alligevel kunne han blot 19 sekunder inde i forlængelsen afgøre kampen.
Brandvæsen rykkede ud til brand i golfklub
kopieret!
Seks brandfolk og to brandbiler rykkede ud til en brand i Faaborg Golfklub tirsdag aften. Det oplyser indsatsleder hos Beredskab Fyn Henrik Lindekilde til TV 2 Fyn.
- Der var kraftig røgudvikling, og det gjorde ejerne nervøse, så de slog alarm, siger indsatslederen og tilføjer, at anmeldelsen kom klokken 19.35 tirsdag.
Ifølge Henrik Lindekilde skyldtes den kraftige røgudvikling en defekt i et pillefyr, der gjorde, at nogle piller blev antændt uden for fyret.
Det lykkedes dog brandfolkene at få slukket branden på lidt over en time, oplyser indsatslederen.
Hverken personer eller bygninger kom til skade i forbindelse med branden.
En montør skal onsdag reparere pillefyret, lyder det videre.
En er død, og tre er sigtet efter nytårstragedie: - Straffen bør være hård for det her
kopieret!
Kort efter midnat 1. januar eksploderede en stor, ulovlig krysantemumbombe i hovedet på en 24-årig mand på Nyborgvej i Odense.
Nu er tre mænd på henholdsvis 22, 26 og 29 år blevet sigtet for uagtsomt manddrab efter dødsfaldet, oplyser Fyns Politi. De tre er sigtet for i fællesskab med den afdøde at have anskaffet den ulovlige bombe.
Ulykken har rystet naboerne i området, og flere mener, at især sælgere af denne type krudt bør straffes hårdt.
Sælger skal holdes ansvarlig
En af dem er Mathias Buch-Hansen, der netop er flyttet til Odense.
- Nu var det én, der blev ramt her, men hvad hvis det havde været flere? Jeg synes generelt set, at det her område (ulovligt fyrværkeri, red.) burde være langt mere overvåget, siger Mathias Buch-Hansen.
Han håber, at politiet finder frem til dem, der sælger den slags.
- De personer, der har solgt det, bør jo stå til ansvar. Straffen bør være hård for at sælge noget som det her.
På fortovet på Nyborgvej, hvor ulykken fandt sted, ligger der i dag massevis af røde roser, stearinlys er tændt, og der ligger håndskrevne breve til den afdøde.
Louise Ejlsborg er beboer i den opgang, hvor de unge mænd var til fest. Hun er forfærdet over, at det fandt sted - og at det er muligt at skaffe den slags fyrværkeri.
- Jeg synes, det er dybt skræmmende. Folk burde vide, at det er farligt. Nu har man hørt om så mange forfærdelige hændelser før, og det skræmmer mig, at man kan få fat på det overhovedet.
At de tre mænd nu er sigtet, finder Louise Ejlsborg kun rimeligt.
- Folk skal ikke have lov til sådan noget, det skal jo selvfølgelig straffes, siger hun og henviser til de tre sigtede.
Håber, nogle lærer noget
Claus Olsen, der er genbo til stedet, kalder ligeledes ulykken skrækkelig, men finder sigtelserne helt rimelige. Og så håber han, at der nu findes en masse unge mennesker, som kan opfordre til, at venner og bekendte lader være at bruge ulovligt krudt.
- Nu har vi forhåbentlig en masse ambassadører blandt unge mennesker, der kommer til at sige ”hold jer fra det”. Det kan det her forhåbentligt bidrage til.
TV 2 Fyn har talt med Fyns Politi, efter sigtelsen kom frem. Det er stadig sparsomt, hvad politiet vil fortælle om sagen.
- Man burde have vidst, at der kunne være liv på spil. Derfor har vi sigtet de tre personer, siger politikommissær Morten Ravn.
Bomben har været anskaffet ulovligt og uden tilladelse til affyring i Danmark for privatpersoner. Denne type krysantemumbombe er kun for professionelle, fortæller Morten Ravn.
- Vi har lavet det indledende, og nu sigter vi, fordi vi har et grundlag for det. Vi mangler stadig at kortlægge det konkrete hændelsesforløb, siger Morten Ravn.
Der venter endnu tekniske undersøgelser, vidneafhøringer og udtalelser fra eksperter omkring typen af sprængstof.
Guldfugl udtaget til EM
kopieret!
Det blot 18-årige fynske stortalent Oliver Petersen er netop blevet udtaget til EM i MMA, fremgår det af fighting.dk.
Guldfuglen, der til daglig slår sine folder i Great Danes Fight Club i Odense, ridder på en bølge af succes for tiden og sluttede 2024 af med to sejre inden for en måned.
Den hårdtslående teenager har ofret sin uddannelse for at forfølge sin drøm, som er at kæmpe i verdens største organisation indenfor MMA, UFC.
- Om fem år ser jeg mig selv i UFC eller i hvert fald på vippen til det. Det er den forestilling, der får mig til at stå op om morgenen, selv når det til tider er hårdt, siger Oliver Petersen.
EM finder sted fra 14. til 23. februar i Beograd.
18-årige Oliver droppede ud af 2.g for at kæmpe i et bur - nu drømmer han om den helt store scene
Et tomt, men målrettet, blik stirrer mod træningslokalets spejlvægge, mens Oliver forsøger at få styr på sit åndedræt.
En to timers intens træning med nærkamp er overstået. Det var allerede dagens anden træning. Endnu en træning venter senere i eftermiddag.
Det er virkeligheden for Oliver Petersen fra Odense. Han har ofret sin uddannelse for at følge sin drøm.
Han er blot 18 år gammel.
Mor var ikke glad
Det hele startede som 10-årig, da hans far tog ham med til thaiboksning. Der mødte han træneren Jimmy Busk, og siden da har de trænet sammen.
Efter grundige overvejelser valgte han i oktober i år at droppe ud af 2.g ved HHX i Odense. Målet er klart - han vil være professionel MMA-kæmper indenfor to år.
En beslutning som hans mor ikke blev inddraget i.
- Jeg tog beslutningen med min far, men jeg havde ikke lige fortalt min mor om det, før jeg gjorde det. Hun var slet ikke glad for det. Hun prøvede at forstå, hvorfor jeg droppede ud, men nu støtter hun mig - hun ved godt, hvor meget tid, jeg lægger i det, siger Oliver Petersen.
Hvad er MMA?
Mixed Martial Arts (MMA) er en kampsport, der fokuserer på at bruge de mest effektive teknikker fra forskellige discipliner. Dette kan inkludere teknikker fra boksning, karate, kung fu, brydning, sambo, judo, taekwondo, muay thai og mange flere.
MMA udøves typisk i en ring eller et “bur” (ofte kaldet en “oktagon” på grund af den ottekantede form), hvor der er regler, kampleder, dommere, læger og sikkerhedsforanstaltninger på plads. Kampene varer typisk enten 3×3 minutter for amatører eller 3/5×5 minutter for professionelle kæmpere.
I modsætning til den gængse opfattelse er der mange regler og forbud i MMA – det er bestemt ikke gadeslagsmål.
MMA er i øjeblikket en af verdens hurtigst voksende sportsgrene. Professionelle MMA-organisationer som UFC og ONE FC er i rivende udvikling og tiltrækker millioner af fans verden over.
Kilde: DMMAF
Drømmer om USA
Hvis man vil være toppen af poppen inden for MMA, så kræver det et udenlandseventyr væk fra Danmark.
Særligt i USA, hvor Ultimate Fighting Championship huserer. UFC er verdens største organisation indenfor MMA.
- Om fem år ser jeg mig selv i UFC eller i hvert fald på vippen til det. Det er den forestilling, der får mig til at stå op om morgenen, selv når det til tider er hårdt, siger Oliver Petersen.
For selvom kun ganske få klarer sig gennem nøglehullet til den store scene, så er der ingen plan b.
- Det skal lykkes. Inde i mit hoved der kan det kun lykkes.
På sine bedste dage drømte Jacob om Tour de France - da han stoppede, stillede han sig selv ubehageligt spørgsmål
kopieret!
For mange unge atleter bliver sporten en del af deres identitet, en livsstil og en vej mod store drømme.
Men hvad sker der, når det hele brister?
Det spørgsmål står den tidligere professionelle cykelrytter Jacob Hindsgaul midt i at besvare.
Med en lovende karriere, der kunne have ført ham til Tour de France, og et liv defineret af sporten, blev han pludselig nødt til at finde sig selv på ny.
Krudt i røven
Cykelkarrieren, og dermed Jacob Hindsgaul identitet, begyndte, da en klasselærer bemærkede, at den energiske Jacob havde lidt for meget krudt i bagdelen.
Et lokalt cykelløb blev starten på en karriere, der hurtigt accelererede. Som teenager deltog han i løb hver weekend, og i 2019 skrev han kontrakt med det norske tophold Uno-X.
- Jeg var kun 18 år, og tingene kørte bare. På mine bedste dage i 2019 tænkte jeg, at det kunne blive helt vildt. Drømmene var store – Tour de France, verdens største løb, fortæller Jacob Hindsgaul med en blanding af stolthed og vemod.
Han nåede at deltage i legendariske løb som Liège-Bastogne-Liège og Amstel Gold Race, men på grund af vedvarende problemer med venstre ben blev han i 2023 tvunget til at stoppe karrieren.
Hvem er jeg nu?
At sige farvel til cyklen betød også et farvel til den identitet, Jacob havde bygget op gennem årene.
- Man ser sig selv som cykelrytter. Det har været hele mit liv. Når det pludselig forsvinder, står man tilbage og tænker: Hvem er jeg så?
Efter medaljen
Sporten bliver en del af deres identitet. Eliteatleter dedikerer ofte hele deres ungdom til sporten, men hvem er de, når sporten ikke længere kan være en del af deres liv?
I tre afsnit møder vi tre atleter, der ofrede alt for at nå til tops.
Første afsnit: Tidligere cykelrytter Jacob Hindsgaul
Andet afsnit: Tidligere verdensmester og OL-deltager, kajakroer Anne Lolk Thomsen
Tredje afsnit: Tidligere speedwaystjerne Nicki Pedersen
Ifølge Andreas Küttel, tidligere skihopper og forsker i sportspsykologi, kan ufrivillige karrierestop føre til en dyb krise for mange atleter.
- Unge atleter får ofte fortalt, at hvis de giver 100 procent, vil drømmene gå i opfyldelse. Men når de bliver tvunget til at stoppe, kan de bruge mange år på at spekulere over, hvad de kunne have opnået, forklarer Andreas Küttel.
Jacob er ingen undtagelse. Han beskriver tiden efter sit sidste løb – Tyskland Rundt – som et chok.
- Da jeg stillede til start, vidste jeg godt, at det var sidste gang. Det var ligesom slutningen. Hvad skal jeg så? Hvor skal jeg så hen? Jeg aner ingenting om noget som helst. Er jeg god til noget som helst andet end at køre på cykel? Jeg gik på noget så simpelt som Jobindex for bare at surfe lidt rundt og finde ud af, hvad folk egentlig laver. Hvad er der af muligheder?
Fra cykelsædet til kontorstolen
Efter måneder med søgen fandt Jacob Hindsgaul et holdepunkt i jobbet som leasingkonsulent hos Selected Car Leasing i Middelfart.
Men overgangen fra cykeltræning til kontorarbejde var dog alt andet end nem.
- Der er masser af nye mennesker, og man er træt, når man kommer hjem, og man tænker: shit, det er en lang dag. Altså at møde ind klokken 08.30 og fri klokken 16.30. Jeg har bare været vant til at sove længe og vågne, når jeg vågner. Jeg har aldrig sat et vækkeur i hele mit liv, lyder det fra Jacob Hindsgaul.
Selvom arbejdet har givet Jacob en vis ro, erkender han, at han stadig mangler noget.
- Jeg er glad for mit arbejde, men jeg ved ikke om det, jeg er i nu, er det for mig, men man må starte et sted. Jeg drømmer jo om at finde noget, jeg virkelig brænder for at lave igen. Finde min retning og min vej, hvor jeg kan mærke, at det er der, jeg hører til, og det er det her, jeg skal.
At finde sig selv
Jacobs historie er på mange måder universel. Når store drømme brister, og livet tager en uventet drejning, kan det være svært at finde sin plads.
Ifølge sportspsykolog ved Team Danmark Kristoffer Henriksen kan det tage flere år for tidligere atleter at falde til i en ny tilværelse.
- Når man har opnået så meget i en ung alder, vil man ofte spørge sig selv i årevis: Hvad kunne det være blevet til?
For Jacob er det en proces. Et år efter sit karrierestop er han stadig på en rejse mod at finde sig selv uden for cykelsportens verden.
Godstog med løs container standset lige før Storebæltsbroen: - Jeg blev rigtig bange
kopieret!
En lokomotivfører blev natten til tirsdag mødt af et uhyggeligt syn på togskinnerne ved Ullerslev på Fyn. Her holdt et godstog med en løs container, der sad skævt.
Det bekræfter Banedanmark over for TV 2.
Ifølge Banedanmark blev godstoget standset i Ullerslev lige inden Storebæltsbroen, så et Intercity-tog kunne køre forbi.
Det var lokomotivføreren i det forbipasserende Intercity-tog, der opdagede, at en container sad skævt.
Skal undersøges i Nyborg
Godstoget med den løse container køres af DB Cargo, der er Europas største europæiske godsjernbaneselskab.
Toget har tirsdag holdt stille i Ullerslev, og DB Cargo samarbejder nu med Banedanmark om at undersøge vognen.
Banedanmark oplyser, at en undersøgelsesvagt er til stede, og at vognen skal fragtes til Nyborg efterfølgende, hvor den skal undersøges.
Læsning af togvognen er DB Cargos ansvar, og TV 2 har rakt ud til selskabet for at høre, hvordan containeren kunne sidde skævt.
I et skriftligt svar skriver DB Cargo, at godstoget blev standset, da et veksellad stod skævt på en af vognene, og at sagen nu er ved at blive undersøgt af Havarikommissionen og Banedanmark. Selskabet har ingen kommentarer derudover.
Samme selskab som i Storebæltsulykke
Den skæve container på godstoget henleder tankerne til en lignende situation i 2019, der dog endte meget mere katastrofalt.
Her døde otte mennesker nemlig i et sammenstød på Storebæltsbroen, da et passagertog blev ramt af en vogn, der havde revet sig løs fra et godstog.
Ulykken skete, fordi en lastbiltrailer på godstoget ikke var låst forsvarligt fast, og derfor kunne den blæse af.
Det var også DB Cargo, der havde ansvaret for godstoget, der forårsagede ulykken. Ingen er dog blevet holdt juridisk til ansvar for ulykken.
Ifølge en artikel fra DR i 2021 har DB Cargo haft seks hændelser efter ulykken på Storebæltsbroen med vogne, der ikke har været korrekt låst. Ifølge artiklen blev DB Cargo også gjort opmærksom på problemerne med en ny type lås, men fortsatte alligevel driften.
DB Cargo fremhævede dog som svar til DR i 2021, at vognene var EU-godkendte og blev betjent i overensstemmelse med de gældende retningslinjer og regler i Europa og Trafikstyrelsen.
"Jeg blev rigtig bange"
En af de passagerer, der tirsdag passerede den løse container, er Claus Bjerring Christiansen.
Han befandt sig i det passagertog, der blev ramt af en læssevogn på Storebæltsbroen i 2019, og derfor gjorde det ham meget utryg at passere godstoget ved Ullerslev.
- Jeg blev rigtig bange og tænkte, at det måtte være løgn. Det lignende fuldstændig togulykken fra 2019, siger han til TV 2.
I modsætning til togulykken fra 2019 er ingen kommet til skade i forbindelse med den løse container på godstoget i Ullerslev. Men derfor er det stadig dybt kritisabelt, at det overhovedet kan ske, mener Claus Bjerring Christiansen.
- Man har åbenbart ikke lært noget af den her ulykke, hvor der døde otte mennesker, når de stadig sender vogne ud i det her blæsevejr, siger han.
“Jeg blev rigtig bange og tænkte, at det måtte være løgn”
Gambler med liv
Også Kaj Aage Holdt, der er lokomotivfører hos DSB, mener, at det er et problem, at det ikke "har konsekvenser" for jernbanevirksomhederne, når der opstår problemer med vogne eller lasten på godstog.
Det kan nemlig udgøre et sikkerhedsmæssigt problem og i værste konsekvens ende ud i en ulykke, mener lokomotivføreren.
Han passerer tit godstog på sine køreture på skinnerne, og her plejer han at se lidt ekstra efter, om godset er forsvarligt sikret.
- Vi skal kunne stole på, at godset bliver stående på godstogene. Den tillid har jeg ikke altid 100 procent, for det er ikke første gang, at en enhed ikke er ordentligt sikret på en godsvogn siden ulykken på Storebælt. Det er mit og passagerernes liv, de gambler med, siger Kaj Aage Holdt til TV 2.
Se den vilde video: Her anholder politi vanvidsbilist, der blæste afsted med 230 kilometer i timen
kopieret!
Det var tale om vanvidsbilisme ud over det sædvanlige, da en 28-årig mand fra Vestfyn blæste fra politiet med 230 kilometer i timen mandag eftermiddag.
Jagten endte med, at manden blev anholdt i Nyborg, efter Fyns Politi havde opsat en vejspærring.
Bent Hansen, der bor i området, kørte tilfældigvis forbi, da Fyns Politi foretog anholdelsen, og med sit bilkamera fangede han øjeblikket.
- Det er fuldkommen sindssygt at bringe en masse liv i fare ved at køre så stærkt. Jeg afskyr det på det kraftigste, siger Bent Hansen til TV 2 Fyn.
Efterlyser vidner
I kølvandet på den heftige politijagt efterlyser Fyns Politi nu vidner, der har overværet vanvidsbilismen. Det oplyste vagtchef Kenneth Taanquist til TV 2 Fyn mandag.
- Vidnerne skal beskrive, hvad de har set, og hvor meget i fare de har følt sig, sagde han og fremhævede, at politiet er særligt interesseret i at tale med ejerne af en sort og en grå Mercedes, der cirka klokken 14.56 dels blev overhalet og dels måtte trække ind til siden for at undgå påkørsel.
Vidnernes beretninger skal indgå som bevismateriale i en eventuel retssag mod manden, der var både narkopåvirket, og som kørte uden kørekort i gerningsøjeblikket.
- Jeg håber, at han ender bag lås og slå. Det går simpelthen ikke, at have en så farlig mand rendende rundt ude i samfundet, siger Bent Hansen, der tilføjer, at han så politiet undersøge bagagerummet i den sorte Seat Leon på papegøjeplader, som er bilen, der blev brugt til den vanvittige kørsel.
Fyns Politi oplyste til TV 2 Fyn mandag, at det forsøgte at bringe manden til standsning i Ørbæk. Det nægtede han, hvorefter han trådte speederen i bund. Jagten foregik i Ørbæk, Svindinge, Glorup, Langå og slutteligt Nyborg.
Vanvidsbilist blæste fra politiet med 230 kilometer i timen
En 28-årig mand fra Vestfyn bragte en masse liv i fare, efter han kørte fra politiet med svimlende 230 kilometer i timen mandag eftermiddag.
Det oplyser Fyns Politi til TV 2 Fyn, og som nu efterlyser vidner til episoden.
- Vidnerne skal beskrive, hvad de har set, og hvor meget i fare de har følt sig, siger vagtchef Kenneth Taanquist.
Kørslen foregik i Ørbæk, Svindinge, Glorup, Langå og til Nyborg, hvor en patrulje havde opsat en vejspærring, hvorefter manden blev anholdt.
Manden, der var narkopåvirket og kørte uden kørekort, kørte i en sort Seat Leon på papegøjeplader.
- En patrulje forsøger at standse ham, og der starter jagten.
Jurister skal nu vurdere, om manden skal varetægtsfængsles.
Specielt vil vi gerne tale med en sort og en grå form. Mercedes som ca. kl. 1456 blev dels overhalet og dels måtte trække ind i siden for at undgå påkørsel på Svendborg Landevej kort før Nyborg. Ring 114 #politidk https://t.co/nNJFvqDsWT
— Fyns Politi (@FynsPoliti) January 6, 2025
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her