Valgforsker: Valgdeltagelse kan ende lidt under sidst
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Valgdeltagelsen i de kommuner og valgsteder, der deltager i Ritzau-rundspørge, ligger på niveau med sidst.
Selv om valgstederne har haft åbent en time længere, tyder det på, at valgdeltagelsen får svært ved at nå op over det flotte resultat på 71,9 procent, som den endte på ved kommunalvalget i 2013.
Valgforsker og professor Kasper Møller Hansen, Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet, vurderer, at valgdeltagelsen kan ende lidt under resultatet for fire år siden, der var en rekord.
Her forventes de første fynske valgresultater
Drejø, Lyø og Avernakø er sandsynligvis klar med et resultat tidligt på aftenen.
Når valgstederne lukker tirsdag klokken 20, begynder optællingen af stemmer. Hvis der stadig er kø klokken 20, får de sidste i køen også lov at stemme.
Nogle steder tager det flere timer at tælle stemmerne sammen, men der er også afstemningssteder, der er hurtigt klar med et resultat.
På Fyn er der formentlig tale om Drejø, Lyø og Avernakø, der er blandt de mindste stemmeområder i hele landet.
Her kan man derfor forvente, at de første fynske valgresultater tikker ind, kort efter valgstederne lukker.
Kun 68 vælgere
Drejø er Fyns mindste stemmeområde. På den sydfynske ø, der er en del af Svendborg Kommune, er der kun 68 vælgere.
I Faaborg-Midtfyn Kommune er der yderligere to stemmeområder med færre end 100 vælgere. Det drejer sig om Lyø og Avernakø, der har henholdsvis 84 og 93 vælgere.
Omvendt vil de større kommuner, eksempelvis Odense og Svendborg, først have et resultat klar senere på aftenen og natten. Ved kommunalvalget i 2013 var resultatet for København det sidste i landet, der blev talt færdigt, og det skete først klokken 3.40.
Det kan tage dage eller uger at finde ud af, hvem der bliver borgmester i nogle få kommuner, men de fleste borgmesterposter plejer at blive fordelt i løbet af aftenen og natten.
Du kan løbende følge på tv2fyn.dk, TV 2 og TV 2/Fyn Nyhedskanalen, hvor vi bringer valgresultater i løbet af aftenen og natten.
- Dengang havde vi en stigning i valgdeltagelsen i alle aldersgrupper. Derfor er det flot, hvis vi havner på niveau eller lidt under. Alt over 70 procent er et rigtig flot resultat, siger Kasper Møller Hansen.
Klokken 18 havde 56,4 af vælgerne stemt i de udvalgte kommuner og valgsteder med 423.207 stemmeberettigede vælgere, der er med i Ritzaus rundspørge.
På samme tidspunkt ved kommunalvalget i 2013 havde 56,6 været henne og stemme de samme steder.
I 2013 åbnede valgstederne klokken 9. Denne gang åbnede de som noget nyt klokken 8.
- Noget tyder på, at mange vælgere, der plejer at stemme om eftermiddagen, har været henne og stemme om morgenen mellem klokken 8 og 9, siger Kasper Møller Hansen.
Baggrunden for den flotte valgdeltagelse i 2013 var nogle meget store og målrettede kampagner for at få flere unge, indvandrere og udsatte grupper til at bruge deres stemmeret.
Som noget, der kan være med til at forklare, at valgdeltagelsen måske ikke når helt de samme højder som for fire år siden, peger Kasper Møller Hansen på, at kampagnevirksomheden denne gang har været knap så stor.
Desuden kan valgdeltagelsen være påvirket af, at der er kommet mange indvandrere, for eksempel EU-borgere fra Østeuropa, til landet, som har fået stemmeret, men som traditionelt stemmer meget lidt.
Valgalliancer: Din stemme kan ende hos et andet parti
Partiernes valgforbund betyder eksempelvis, at en stemme på Venstre kan ende hos Dansk Folkeparti eller Fremskridtspartiet - og omvendt.
Når danskerne tirsdag går i stemmeboksen og sætter deres kryds ud for et parti eller en kandidat, risikerer de, at stemmen ender hos et andet parti.
For eksempel kan en stemme på Venstre i 58 af landets 98 kommuner ende med at blive en stemme på Dansk Folkeparti - og omvendt. Andre steder kan en stemme på SF ende med at blive en stemme på de konservative eller de radikale.
Det skyldes, at partierne ude i de enkelte kommuner har indgået tekniske valgforbund.
Det betyder, at partierne har indgået et samarbejde med andre partier, så deres overskydende stemmer ikke går til spilde, men i stedet ender hos de andre partier i valgforbundet og øger deres chancer for et ekstra plads i byrådet.
Når der skal fordeles mandater efter valget, fordeles de således i første omgang til valgforbundene, hvilket kan betyde, at partierne i et valgforbund ender med tilsammen at få et ekstra mandat, end hvis de ikke havde været i valgforbund.
- I nogle kommuner er det ét mandat, der afgør flertallet, så det her kan potentielt få ret stor betydning, siger TV 2s politiske analytiker Thomas Funding Therkildsen.
Partier går sammen på tværs af blokkene
I mange kommuner er valgforbundene dannet ud fra blokkene, som vi kender dem på Christiansborg, så de røde partier går sammen for at undgå stemmespild, og de blå partier går sammen.
Men i nogle kommuner ser man særlige alliancer på tværs af de typiske partiblokke. Alliancer man formentlig aldrig vil se på Christiansborg:
- Og det er noget af det charmerende ved kommunalpolitik, siger Thomas Funding Therkildsen.
Teknisk valgforbund betyder vel at mærke ikke, at partierne har lovet at støtte hinanden efter valget. Der er i første omgang alene tale om et samarbejde om stemmer på valgdagen for at undgå stemmespild.
Valgforbundene i hver kommune fremgår på stemmesedlen, men du kan få overblikket i tv2.dk's interaktive kort - klik her