Når danskerne tirsdag går i stemmeboksen og sætter deres kryds ud for et parti eller en kandidat, risikerer de, at stemmen ender hos et andet parti.
For eksempel kan en stemme på Venstre i 58 af landets 98 kommuner ende med at blive en stemme på Dansk Folkeparti - og omvendt. Andre steder kan en stemme på SF ende med at blive en stemme på de konservative eller de radikale.
Det skyldes, at partierne ude i de enkelte kommuner har indgået tekniske valgforbund.
Det betyder, at partierne har indgået et samarbejde med andre partier, så deres overskydende stemmer ikke går til spilde, men i stedet ender hos de andre partier i valgforbundet og øger deres chancer for et ekstra plads i byrådet.
Når der skal fordeles mandater efter valget, fordeles de således i første omgang til valgforbundene, hvilket kan betyde, at partierne i et valgforbund ender med tilsammen at få et ekstra mandat, end hvis de ikke havde været i valgforbund.
- I nogle kommuner er det ét mandat, der afgør flertallet, så det her kan potentielt få ret stor betydning, siger TV 2s politiske analytiker Thomas Funding Therkildsen.
Partier går sammen på tværs af blokkene
I mange kommuner er valgforbundene dannet ud fra blokkene, som vi kender dem på Christiansborg, så de røde partier går sammen for at undgå stemmespild, og de blå partier går sammen.
Men i nogle kommuner ser man særlige alliancer på tværs af de typiske partiblokke. Alliancer man formentlig aldrig vil se på Christiansborg:
- Og det er noget af det charmerende ved kommunalpolitik, siger Thomas Funding Therkildsen.
Teknisk valgforbund betyder vel at mærke ikke, at partierne har lovet at støtte hinanden efter valget. Der er i første omgang alene tale om et samarbejde om stemmer på valgdagen for at undgå stemmespild.
Valgforbundene i hver kommune fremgår på stemmesedlen, men du kan få overblikket i tv2.dk's interaktive kort - klik her
