18. dec. 2021 kl. 10:20
Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Beskidt jul på Langeland:
  • Det er helt forrykt

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Nye besparelser i Langeland Kommune gør, at borgerne, der har fået bevilget rengøring, går fra 26 ugers rengøring til 24 uger. Det betyder, at de i fire uger hen over jul og nytår slet ikke får gjort rent.

Martin Magaards mor Ingelise er 75 år og lider af nervebetændelse i benene. Det betyder, at hun har svært ved at bevæge sig og bruger rollator, når hun går rundt i sit hjem.

Derfor har Ingelise fået bevilget rengøring af Langeland Kommune, som hun får hver 14. dag. Bare ikke hen over jul og nytår.

- Jeg snakkede med min mor, som sagde, at nu kommer rengøringen ikke mere i år, de er sendt på ferie. Jeg siger, at hun skal ringe til kommunen, men de siger til hende, at der ikke er noget at gøre, fortæller Martin Magaard.

Læs også: Antallet af smittede fynboer stiger:
  • Jeg er ikke i tvivl om, at nye tiltag bliver nødvendige
Gå tilbage Del
16. dec. 2021 kl. 17:24
Fyn

Antallet af smittede fynboer stiger:
  • Jeg er ikke i tvivl om, at nye tiltag bliver nødvendige

Amanda Holmgaard Sørensen

På landsplan er antallet af coronasmittede nu oppe på 9.999, og smitten stiger også i samtlige fynske kommuner. Det seneste døgn har 284 fynboer fået en positiv test.

Smitten stiger i samtlige fynske kommuner.

284 fynboer er det seneste døgn blevet testet positive for coronavirus. I alt er 3.393 fynboer blevet smittet med virusset den seneste uge.

Flest smittede er bosat i Odense, men det højeste incidenstal findes i Nordfyns Kommune. Her er 282 smittet, og det giver et incidenstal på 882. 

Det får kommunen til at genindføre kravet om mundbind i institutioner og på bibliotek og borgerservice.

I Odense er incidenstallet 670 og dækker over 1.379 smittede.

Incidenstal - kommune 16/12 15/12 Forskel
Odense 670 641 4,5
Nordfyns 882 879 0,3
Svendborg 682 588 16,0
Kerteminde 698 624 11,9
Langeland 471 406 16,0
Nyborg 698 667 4,6
Assens 537 510 5,3
Middelfart 832 787 5,7
Faaborg-Midtfyn 498 450 10,7
Ærø 266 249 6,8

Smitten stiger på landsplan

Også på landsplan stiger smitten, og torsdag er 9.999 danskere testet positive. Det har fået statsminister Mette Frederiksen (S) til at varsle nye restriktioner.

- Smitten er - desværre som forventet - meget, meget høj. Myndighederne vil senere i dag (torsdag, red.) give en status. Og jeg er ikke i tvivl om, at nye tiltag bliver nødvendige for at bryde smittekæder. Det er Epidemikommissionen i gang med at forberede, og så snart vi kan sige mere, gør vi selvfølgelig det, skriver hun på Facebook.

Antal smittede - kommune Smittede i dag på syv dage Smittede i går på syv dage Forskel
Odense 1379 1319 60
Nordfyns 282 261 21
Svendborg 403 347 56
Kerteminde 224 150 74
Langeland 58 50 8
Nyborg 224 214 10
Assens 220 209 11
Middelfart 329 311 18
Faaborg-Midtfyn 258 233 25
Ærø 16 15 1
Total 3393 3109 284

I Kerteminde Kommune har man det seneste døgn fundet flest nysmittede. Her er 74 testet positive. I Odense Kommune er tallet 60, mens Svendborg har 56.

I ø-kommunerne Langeland og Ærø stiger antallet med henholdsvis otte og en.

517 danskere ligger på hospitalet med corona. 33 er indlagt på OUH, og heraf er syv på intensiv.

Siden pandemiens begyndelse har 589.274 coronatest været positive.

I stedet for at komme hver anden uge, holder rengøringen pause, så der går fire uger, før Martin Magaards mor igen får gjort rent i sit hjem på Nordlangeland.

Besparelser skyld i aflysning

Aflysningen af rengøringen sker på grund af en såkaldt rammebesparelse, som politikerne i Langeland Kommune godkendte tilbage i juni 2019.

Tidligere fik borgerne rengøring hver anden uge, svarende til 26 gange om året, men det antal er på grund af besparelsen sat ned til 24 uger. Denne ændring trådte i kraft den 1. januar 2021, og det er derfor første jul, hvor borgerne ikke får rengøring.

Besparelsen skyldes ifølge Formand for Sundhedsudvalget i Langeland Kommune, Lisa Pihl Jensen (S), at der skulle findes penge til andre områder. 

- Vi havde et valg om at lave ordningen om til 24 uger om året, eller permanent at gå ned på kun at få rengøring hver tredje uge, og det synes vi ikke, at vi kunne være bekendt, siger Lisa Pihl Jensen. 

Martin Magaards mor får rengøring gennem fritvalgsordningen, som betyder, at en borger, der er bevilget kommunalt betalt rengøring, frit kan vælge, hvem der skal stå for rengøringen blandt de af kommunen godkendte firmaer.

For Ingelise Magaard betyder det, at hun får gjort rent af virksomheden Ritas Rengøring. Henning Rasmussen er kontoransat i Ritas Rengøring, og han bekræfter, at de ikke skal gøre rent hen over jul og nytår på Langeland, ligesom at de også holder en pause i sommerferien, for at komme ned på de 24 uger.

- Det kan man tænke om som man vil, men jeg synes, at det er for dårligt, siger Henning Rasmussen.

- Det er altid de ældre, det går ud over.

Borgerne kan selv betale

Ritas Rengøring gør også rent i Bramming og Esbjerg-området, og her får borgerne stadig gjort rent hen over jul og nytår.

På Langeland har de borgere, der har fået aflyst deres julerengøring, mulighed for selv at bestille rengøring, men så må de også selv betale for det.

Læs også: Julen kan blive en trafikal joker på Fyn
Gå tilbage Del
16. dec. 2021 kl. 11:01
Opdateret: 22. dec. 2021 kl. 18:31
Fyn

Julen kan blive en trafikal joker på Fyn

Ole Holbech

Hvis du skal ud og køre i julen, er der nogle dage, hvor der er ekstra pres på trafikken, især på Fynske Motorvej.

Det er udsigt til nogle travle dage i trafikken hen over Fyn i juledagene. Det oplyser Vejdirektoratet, der traditionen tro forventer mange bilister, som skal køre igennem landet for at komme hjem til jul.

Fordi juleaften falder på en fredag, skal man i år være ekstra opmærksom på lillejuleaften, som ifølge Vejdirektoratet kan udvikle sig til en trafik joker, hvor man ikke helt kan forudsige mængden af trafik lige op til en weekend.

Trafikken vil hovedsageligt bevæge sig på tværs af landet i begge retninger mellem Jylland og København, og det lægger ekstra pres på Fynske Motorvej.

Lillejuleaften kan der være risiko for tæt trafik og kødannelser. Her anbefaler Vejdirektoratet, at man undlader at køre mellem klokken 11 og 14, hvor risikoen for forsinkelser er størst.

Vejdirektoratet
I ferieperioder er der ofte godt pres på den vestfynske del af Fynske Motorvej, men i julen forventes strækningen på hele Fynske Motorvej at blive ramt af tæt trafik og kø.

Julens største rejsedag

Der forventes ikke den store trafik juleaftensdag og juledag, men anden juledag er julens største rejsedag med meget hjemrejsetrafik.

- Vi regner med trængsel på vejene og dermed stor risiko for kødannelse og forsinkelser, lyder det fra Vejdirektoratet.

Vejdirektoratet anbefaler, at man så vidt muligt undlader at køre mellem klokken 10 og 14.

Vejdirektoratet
Lillejuleaften kan ifølge Vejdirektoratet blive julens trafikale joker.

Ud over den forventede mængde trafik er der også uforudsete ting, der kan ske, som vil påvirke trafikken hen over Fyn.

- Både trafiksituationen og vejret kan skifte pludseligt i juletiden. Der kan opstå kø og forlænget rejsetid på grund af uheld, sne og frost eller andre uforudsete hændelser, og risikoen er større, når der er mange biler på vejene, lyder det fra Vejdirektoratet. 

Gode råd til julekøreturen

  • Kør uden for de mest trafikerede tidsrum, og sæt god tid af til din rejse.
  • Hold dig opdateret om den aktuelle trafiksituation på trafikinfo.dk. 
  • Hold ekstra godt øje med vejrudsigten
  • Kør efter forholdene, og hold god afstand til de forankørende.
  • Hav tæpper, noget at drikke og eventuelt en skovl med i bilen.


Kilde: Vejdirektoratet

Fordi Martin Magaards mor er meget svækket og har svært ved at gå, så kan hun slet ikke gøre rent selv. Derfor må Martin og hans bror gøre rent for deres mor, så hun ikke skal bo i et beskidt hjem i fire uger.

- Det er helt forrykt. Jeg synes bare ikke, at det kan være rigtigt.

- Det betyder meget for min mor. Som alle andre mennesker kan hun jo godt lide, at der er rent og pænt især her i julen, siger Martin Magaard.

Lisa Pihl Jensen er ærgerlig over at besparelserne har konsekvenser for Ingelise Magaard, men hun understreger, at Langeland Kommune ikke kan gøre noget. 

- Det er rigtig ærgerligt, og det kan også have betydning, den måde julen falder på i år. Jeg tænker, at borgeren må snakke med det private firma om at tilrettelægge rengøringen, så det måske bliver en tre-ugers periode, siger Sundhedsudvalgsformanden.

De kommunale besparelser rammer kun de borgere, der får rengøring gennem fritvalgsordningen. Hvis man er bevilget rengøring på anden måde for eksempel gennem hjemmeplejen, så får man stadig gjort rent hen over jul og nytår. 

23. dec. 2024 kl. 16:57
Tophistorie

Vanvittig biljagt: Narkohandler bragede gennem vejarbejde i høj fart

LYT
Del
Link
kopieret!

En biljagt på omtrent en halv time pressede betjente til det yderste i kørekundskaber, mens flere personer blev udsat for alvorlig fare natten til den 12. august i år.

Et anklageskrift fra Fyns Politi indeholder 19 punkter, hvor den 21-årige flugtbilist har tilsidesat færdselssikkerheden og i grov kådhed har sat andres liv og førlighed på spil.

Meget af biljagten blev optaget fra en drone. Videoen kan du se øverst i artiklen.

Desuden afslører anklageskriftet, at den 21-årige var påvirket af amfetamin, ketamin og THC, uden at have recept på de bevidsthedspåvirkende stoffer. Desuden lå han inde med et flere euforiserende stoffer og kontanter, så det formodes han har handlet med narkoen.

Farlig jagt

Mindst ti gange overtrådte narkohandleren sin ubetingede vigepligt, mens han to gange kørte modsat ensretningen i små gader i Rudkøbing.

To politibiler havde han efter sig i den farlige færd, og nær biljagtens afslutning forulykkede den ene politibil nær Ørstedsparkens legeplads, hvorved en betjent kom til skade.

Men flere måtte redde sig selv fra den farlige bilist i Rudkøbings gader. Eksempelvis beskriver anklageskriftet en episode, hvor den 21-årige kørte med 90 kilometer i timen frem mod arbejdere på vejen, mens han kørte mod færdselsretningen.

Her var han tæt på at påkøre en af arbejderne, men nåede at undvige i sidste øjeblik.

I et andet tilfælde måtte en bilist kaste sit køretøj ind på fortovet, for at undgå en kollision, da flugtbilisten igen kom kørende med høj fart mod færdselsretningen.

Slutteligt beskriver anklagerne, at manden udsatte en passager i sin egen bil for livsfare, da han tog passageren med ud i sine farefulde handlinger.

Dronevideo er bevis

Fyns Politi har den private dronefotografs optagelser med i bevis-mappen, bekræfter politiet.

Overfor TV 2 Fyn beskrev dronefotograf Lasse Rømhild, hvordan både flugtbilist og politibiler kørte forbi ham i byhuset i Rudkøbing natten til den 12. august.

- Jeg synes, det var voldsomt, fordi det foregik jo ned gennem alle de små gader og stræder, sagde han dagen efter biljagten.

Anklageskriftet afslører ikke om politiet vil kræve fængsel eller bødestraf. Anklageren vil dog have den 21-årige frataget sin førerret ubetinget, mens politiet vil konfiskere 8,24 gram kokain, 0,54 gram methamfetamin, 8,83 gram hash og 0,94 gram MDMA.

Også 4.650 kroner i kontanter kræves konfiskeret, da politiet mener de stammer fra handel med hash.

Sagen skal afgøres af en dommer og to domsmænd ved Retten i Svendborg i sommeren 2025.

23. dec. 2024 kl. 22:20
Tim Kyhn

Asylcenter sat i bero: Syriske Shiyar så sin far dø

LYT
Del
Link
kopieret!

Syriens diktator Bashar al-Assad er ude - og den omvæltning har sat alle asylsager på asylcentret Holmegaard på Langeland i bero.

Lige nu befinder cirka 100 syriske flygtninge sig på det fynske center. En af dem er 31-årige Shiyar Mohamad Hesso. Han flygtede til Europa i 2015 efter nogle voldsomme oplevelser i Syrien, hvor han blandt andet så sin egen far blive dræbt.

Men selvom den syriske præsident er blevet væltet, vil Shiyar ikke tilbage til Syrien. I stedet håber han på en fremtid i Danmark.

- De dårlige mennesker er væk, men nu kommer der nogle andre til magten, som jeg kan se er islamistiske og det bryder jeg mig ikke om, fortæller han.

23. dec. 2024 kl. 21:35

Politiet deler tips til at holde tyven væk i julen

LYT
Del
Link
kopieret!

Det er godt gammeldags træls, at komme hjem til en husstand, som er gennemrodet af indbrudstyve. Det ved Fyns Politi, som hvert år modtager anmeldelser om indbrud i julen.

Derfor deler politikredsen nu en række tips til at holde tyven på afstand - også selvom man ikke er hjemme.

Trickene er blevet delt i et opslag på Facebook, og lyder sådan:

Hold tyven væk

  • Sørg for, at det ser ud som om der er nogen hjemme i dit hus fx ved timerstyret indendørslys og sensorstyret udendørslys.

  • Luk og lås døre og vinduer. Sørg for at have ordentlige låse på skurer, garager, værksteder m.m.

  • Sørg for at hæk, hegn og buskads ikke kan være et skjul for en tyv.

  • Opbevar/gem smykker og kontanter mindre synlige steder.

  • Tal jævnligt med din nabo. Hold øje med hinandens ejendomme og hold dig orienteret om, hvad der sker i dit lokalområde.

  • Tilmeld dig nabohjælp

23. dec. 2024 kl. 20:38

DSB melder om god stemning og mange tog til tiden

LYT
Del
Link
kopieret!

Den 23. december er ifølge DSB selv forløbet rigtig godt, selvom det er en af årets helt store jule-rejsedage.

Togene er kørt til tiden - i hvert fald mange af dem. 85 procent af passagerer er kommet frem indenfor 3 minutter af planlagt ankomsttid.

DSB fortæller også at de rejsende har sørget for god stemning i togvognene hele dagen igennem.

23. dec. 2024 kl. 19:45
Erik Jepsen/NF/Ritzau Scanpix

Det koster 8,25 kroner i strøm at stege juleanden

LYT
Del
Link
kopieret!

Det kommer til at koste cirka 8,25 kroner i strøm at stege juleanden, viser en beregning fra energisektorens brancheorganisation, Green Power Denmark.

Sidst på eftermiddagen juleaftensdag ligger elpriserne på cirka 3,30 kroner for en kilowatt-time inklusive moms, afgifter og tariffer.

Hvis anden steger i cirka tre timer i en A-mærket ovn, der kræver cirka 2,5 kilowatt-timer, vil prisen lande på cirka 8,25 kroner.

- Det er nok det, jeg vil kalde en blød mellemvare rent elprismæssigt, siger energianalytiker Kristian Rune Poulsen til Ritzau.

Sidste år kostede det ifølge brancheorganisationens såkaldte andestegsindeks 7 kroner at stege juleanden.

Men i 2021 var prisen helt oppe på 13 kroner.

23. dec. 2024 kl. 18:48
Ida Alstrup

Over en million julelys pryder lige nu Odense ZOO

LYT
Del
Link
kopieret!

I morgen aften er det juleaften, der er længe, længe til.

Og hvis du kender nogen, som synes, der er lidt for længe til, så er det heldigvis ikke alle, der er gået på ferie endnu.

For Odense ZOO har fyldt haven op med mere end en million julelys, juleboder og selveste julemanden.

Og også i morgen holder de åbent, hvor børn som voksne kan hilse på Rudolf og hans venner, inden de skal ud med gaver til verdens børn om aftenen.

Haven holder åbent fra kl. 9-14.

23. dec. 2024 kl. 17:55
Daniel Glad

DSB klarer rejsedagen med pebernødder og julestemning

LYT
Del
Link
kopieret!

DSB har været godt forberedt på de rekordmange rejsende danskere denne jul.

Så godt, at personalet har kunne bruge deres tid på at sprede julestemning i togvognene.

- Folk taler mere med hinanden og med os. Det er skønt, siger perronmanager Irene Boesen fra DSB.

Hun fortæller, at DSB hidtil har kørt efter planen - og vil man stadig med toget i dag eller i morgen d. 24 december, så er der stadig billetter tilgængelige.

23. dec. 2024 kl. 15:58
Fyn

Krige, kriser og klassikere - hvad fylder i årets juleprædikener?

Flere af landets præster lægger lige nu sidste hånd på deres prædikener til, hvad der på mange måder kan beskrives som den største dag for folkekirken. Spørgsmålet er dog, hvad der bliver årets store temaer. TV 2 Fyn har fået en gruppe fynboer til at gætte på dette, og for dem var den helt store fællesnævner krige og kriser. Enkelte andre pegede på, at prædikerne ville holde sig til klassikere.

Flere af landets præster lægger lige nu sidste hånd på deres prædikener til, hvad der på mange måder kan beskrives som den største dag for folkekirken. Spørgsmålet er dog, hvad der bliver årets store temaer. TV 2 Fyn har fået en gruppe fynboer til at gætte på dette, og for dem var den helt store fællesnævner krige og kriser. Enkelte andre pegede på, at prædikerne ville holde sig til klassikere.

23. dec. 2024 kl. 15:15
Daniel Glad

Flere julegaver købes i genbrugsbutikker

LYT
Del
Link
kopieret!

Hos Røde Kors Odense oplever man, at flere fynboer køber deres julegaver i genbrugsbutikker.

Det glæder formand for Røde Kors Odense, Lone Hedemand.

- Vi kan tydeligt mærke, at der er en øget omsætning i november og december, så det er vi glade for, fortæller hun til TV 2 Fyn.

Og selvom det kan være alt muligt forskelligt, der sælges i juletiden, så fremhæver hun, at det især er julepakkekalendergaver, der købes hos dem.

Røde Kors omsatte i 2023 for omkring 300 millioner kroner. Omsætningen går blandt andet til katastrofehjælp og lokale aktiviteter.

23. dec. 2024 kl. 14:26
Arkivfoto

Millionbøde til Region Syddanmark efter data-sjusk

LYT
Del
Link
kopieret!

Retten i Kolding har 23. december 2024 idømt Region Syddanmark to bøder på hver 500.000 kr. for brud på GDPR-reglerne. Det er ifølge Ritzau den hidtil højeste straf til en offentlig institution for denne type forseelser.

Uvedkommende kunne få adgang til tusindvis af borgeres personfølsomme data. Retssagen drejede sig om to brud, som fandt sted på forskellige tidspunkter mellem 2011 og 2020.

Begge sager kalder regionen selv for menneskelige fejl.

- Jeg ærgrer mig over, at vi taber de to sager. Der eksisterer en lignende sag, hvor 20 gange så meget data har været eksponeret, som blev lukket med en kritik, siger Morten Lundgaard som er IT-direktør i Region Syddanmark.

Han mener der mangler en rød tråd, i forhold til hvordan denne type sager afgøres.

To sager

Den første sag omhandler en database med spørgeskemasvar, der blev brugt af Børne- og Ungdomspsykiatrien Odense. Der indgik ikke CPR-numre i databasen, men blandt andet navn og fødselsdato.

Region Syddanmarks undersøgelser viste efterfølgende, at sårbarheden kun er blevet anvendt af den borger, der anmeldte sårbarheden, skriver regionen i en pressemeddelelse.

Den anden sag omhandler en PowerPoint-præsentation udarbejdet af en af regionens læger til undervisningsformål. Præsentationen, der lå på regionens hjemmeside, indeholdt fortrolige og følsomme personoplysninger.

15 gange er præsentationen blevet åbnet på hjemmesiden. Det krævede angiveligt stor teknisk snilde at komme helt ind til de fleste af personnumrene i præsentationen.

- Vi tager dommen til efterretning, og vi har siden hændelserne iværksat mange initiativer, der skal medvirke til, at lignende datasikkerhedsbrud ikke sker igen, siger IT-direktøren.

Han understreger, at der i sagen ikke er sket et egentligt data-læk, hvilket vil sige at informationerne ikke er blevet misbrugt.

Regionen har ikke besluttet sig for, om de vil anke sagen til landsretten endnu.

23. dec. 2024 kl. 13:26

Novo-aktien gør comeback efter nedtur

LYT
Del
Link
kopieret!

Der er godt nyt til de Novo Nordisk-investorer, der holdt fast i aktien under fredagens voldsomme kursfald på 20,7 procent.

Aktien handles mandag morgen omkring kurs 648, hvilket er ti procent højere end fredag.

Dermed har Novo Nordisks børsværdi allerede indhentet omkring 200 af de 688 milliarder kroner, som forsvandt.

Fredagens kursfald blev udløst af forskningsresultater for Novos næste store håb inden for fedmebehandling, Cagrisema.

Et forsøg, hvor en række testpersoner modtog behandling med Cagrisema i 68 uger, viste et gennemsnit på 22,7 procents vægttab.

Markedet og Novo Nordisk selv havde håbet på mindst 25 procent, og investorerne reagerede på skuffelsen ved at sende kursen nedad.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her