Borgmester vil have udviste børnefamilier til Langeland
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Afviste asylansøgere skal til Langeland, når Udrejsecenter Sjælsmark lukker i 2020. Det mener borgmester Tonni Hansen (SF), der tager sagen op i byrådet.
Når mennesker på tålt ophold og afviste asylansøgere ikke længere skal opholde sig på det omdiskuterede Udrejsecenter Sjælsmark, skal de måske flytte til Langeland.
Det håber Langelands borgmester, Tonni Hansen (SF), der vil drøfte mulighederne for placering af et udrejsecenter på Langeland med kommunalbestyrelsen.
To kvindelige ansatte på asylcenter sigtes for overgreb på i alt syv drenge
En 52-årig tidligere ansat på Børnecenter Tullebølle sigtes nu for at have forgrebet sig på seks drenge. En anden sigtes for overgreb på en enkelt dreng.
Fyns Politi er er nu så langt i efterforskningen i sagerne om seksuelt samkvem mellem ansatte og anbragte børn på Børnecenter Tullebølle på Langeland, at to kvinder nu sigtes.
Det oplyser Fyns Politi i en pressemeddelse.
Sigtelserne kommer efter Langeland Kommune i juni anmeldte, at en tidligere 52-årig kvindelig ansat i sin ansættelsesperiode på flygtningecentret Børnecenter Tullebølle havde forgrebet sig mod tre unge drenge og derved overtrådt straffeloven.
Politiets efterforskning har siden vist, at det formentlig drejer sig om seks drenge i alderen 16-18 år, som 52-årige har forgrebet sig mod.
I september anmeldte Langeland Kommune, at en tidligere 35-årig kvindelig ansat på Børnecenter Tullebølle havde forgrebet sig mod en 17-årig dreng som boede på centeret.
Begge kvinder er sigtet for overtrædelse af straffeloven § 219, nr. 3 jf. § 225. Og begge nægter sig skyldige.
Paragraf 219 omhandler ansatte på institutioner og opholdssteder for børn og unge. Har ansatte sådanne steder samleje med beboere, straffes det med op til fire års fængsel, skriver Fyens.dk.
Den 52-årige er sigtet med henvisning til paragraf 225. Her i står der, at paragraf 219 også gælder anden seksuel omgang end samleje.
Artiklen opdateres ...
- Det primære for mig er, at vi kan gøre noget for de her familier. Jeg ved fra tidligere, at langelænderne engagerer sig i familierne, der flytter hertil, siger han og fortsætter:
- Det sekundære er, at der vil være nogle arbejdspladser i at få et center eller få dem placeret i nogle hjem heromkring.
Lukningen af Udrejsecenter Sjælsmark i Hørsholm blev besluttet af regeringen, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten, der i stedet vil etablere et nyt center for udviste børnefamilier. Det skal ske i løbet af 2020.
Skandalesager spøger
Fra 2011 til henholdsvis 2016 og 2017 stod Langeland Kommune for driften af Børnecenter Tullebølle og Asylcenter Holmegård, der blev lukket på grund af flere sager om seksuelle overgreb på asylansøgere og ledelsesmæssige problemer.
Men ifølge borgmester Tonni Hansen er der ingen grund til at frygte, at historien gentager sig. Denne gang ville det ikke være kommunen, der skulle drive centeret, men en operatør, som staten udpeger.
- Hvis man fra ministeriet eller andre operatørers side ønsker det, så går vi selvfølgelig gerne i dialog. Og ja, vi har kapacitet til at kunne løfte den her opgave for de her børn, siger han.
Han mener, at roen og lokalsamfundene på Langeland vil skabe en tryg tilværelse for særligt børnene på et muligt udresecenter.
- De skal have undervisning, og de skal kunne dyrke deres fritidsinteresser. Det er der, jeg mener, vi som lokalsamfund kan hjælpe, siger Tonni Hansen.
Asylcenter lukker: Langeland mister arbejdspladser
Lukningen af Asylcenter Holmegaard har konsekvenser for erhvervslivet. På Humble Skole mister 17 ansatte jobbet.
Det er ikke længe siden, Asylcenter Holmegaard var fyldt med beboere. Nu arbejder medarbejderne på at tømme alle værelserne, efter den sidste asylant har forladt centeret.
Det gør ondt på de få, der er tilbage.
- Det er ligesom at få revet sin ene arm af. Det har fyldt så meget i ens liv, så det bliver et stort savn, fortæller Torben Bendix, der er netværkskoordinator på asylcentret.
Skidt for erhvervslivet
Dagli'Brugsen i Humble var nabo til en af øens asylcentre. Og her kan man mærke, at asylanterne ikke længere bor i nærheden.
Ifølge personalet er der ikke nær så mange kunder, som der var for blot et år siden.
Og på Humble Skole er gangene blevet øde, efter 85 elever har forladt skolen.
- Det kan mærkes. En af konsekvenserne er, at færre børn giver behov for færre personale, udtaler Merete Borch, der er skoleleder på Humble Skole.
Derfor har hun været nødt til at fyre i alt 17 ansatte.
Kæmpe tab af skattekroner
- Der kommer til at mangle en del arbejdspladser rundt omkring. Både for mange af de lokale, men også alle dem, der kommer fra Svendborg-siden af, siger Nikolaj Jørgensen, der er uddeler i Dagli’Brugsen Humble.
Og Torben Bendix, netværkskoordinator på Asylcenter Holmegaard, mener, at asylcenterets lukning er et tab for både lokale handlende og for kommunen.
- Det er et kæmpe tab af skattekroner. Det er et indtægtstab for de lokale. Det har holdt rigtig mange mennesker beskæftiget, siger han.
På asylcenteret prøver de ansatte at se lyst på fremtiden, selvom de nu skal ud og lede efter nyt job. I mellemtiden har de selskab af asylcentrets sidste fem beboere, der bliver flyttet til Bornholm en af de nærmeste dage.
Men ikke alle deler den opfattelse, og idéen om et udrejsecenter på Langeland er ikke en, kommunalbestyrelsesmedlem Kim Welcher (DF) bryder sig om.
- Vi har brugt to år nu på at komme af med det skidte ry, vi har fået. Folk har ligesom glemt det, og så gudhjælpemig starter han (borgmesteren red.) det hele forfra, siger Kim Welcher.
- Det vil give store udfordringer. Vi snakker om mennesker, der er dybt frustrerede. De er flygtet hertil og har været her i en årrække og har fået afslag på asyl, fortsætter han.
Uenighed om økonomien
Tonni Hansen håber, at et udrejsecenter vil kunne skabe arbejdspladser og øget omsætning på Langeland.
- Man ser typisk, når man flytter sådan nogle jobs, at der er en hel række medarbejdere, der ikke flytter med. Derfor ansætter man lokalt. Det vil selvfølgelig også ske her, siger han.
Men det kalder Kim Welcher for "noget frygteligt sludder".
- Hvis vi skal tjene penge på det her, så skal folk bosætte sig på Langeland, og det gør de ikke ved noget, der er så usikkert som et udrejsecenter, siger han.
Det er regeringen, der skal beslutte, hvor et nyt udrejsecenter skal placeres.
TV 2/Fyn har forsøgt at få et interview med udlændinge- og integrationsminister Mathias Tesfaye (S), men han har ikke ønsket at stille op, da beslutningen om, hvor udrejsecentret skal placeres, endnu ikke er truffet.
Asylcenterleder snød kommune for over en million kroner
En 55-årig mand er blevet kendt skyldig i at bedrage Langeland Kommune, hvor han var ansat. Han anker dommen.
En tidligere asylcenterleder har i lidt over et år bedraget Langeland Kommune for 1,7 millioner kroner. Det har Retten i Svendborg afgjort.
Den 55-årige mand ansatte vagter fra sit eget vagtfirma til at holde opsyn med det asylcenter, som han var leder af. Men kommunen fik aldrig det antal vagter, som den havde betalt for.
Store dele af det betalte beløb endte på mandens private konto, oplyser anklageren i sagen, Marianne Birck fra Fyns Politi.
- Der har været en del personer inde at forklare om deres gang på asylcentreret, men retten fandt det ikke bevist, at der havde været det vagtmandskab, der er blevet faktureret for, siger anklageren.
Dommen blev afsagt onsdag.
Den tidligere asylcenterleder blev idømt ubetinget fængsel i tre måneder.
Han er ikke tidligere straffet og fik resten af sin dom på et år og seks måneder gjort betinget med vilkår om samfundstjeneste i 250 timer.
Manden fik også frataget retten til at drive en virksomhed eller være bestyrelsesformand i en virksomhed de næste to år.
Den tidligere asylcenterleder har anket dommen til landsretten.
Under retssagen nægtede han sig skyldig. Selv mener han, at Langeland Kommune har fået den ydelse, som kommunen har betalt for.
Bedrageriet stod på fra januar 2012 til og med august 2013.