Coronaen får fynske havne til at trække grænsen i påsken

Udenlandske sejlere vil i påsken blive afvist fra havnene på Langeland. De lokale vil kunne få bådene i vandet, men kommunen lukker for de offentlige toilet- og badefaciliteter.

Langeland Kommune tager nu konsekvensen af regeringens politik og sikrer, at udenlandske sejlere ikke lægger til kaj på Langeland.

Ifølge borgmester Tonni Hansen (SF), så er tiltaget en nødvendighed:

- Alle havne fungerer i praksis og formelt som grænseindgange til Danmark. Når regeringen lukker vores grænser, skal vi altså være særligt opmærksomme på udenlandske skibe og lystbåde i vores havne, siger borgmesteren i en pressemeddelelse.

Men det er ikke med hans gode vilje, at lukke for de ellers velkomne sejlere.

- Normalt er vi meget glade for alle vores udenlandske gæster. Og vi ser frem til igen at kunne modtage dem, men lige i øjeblikket er vi altså nødt til at tage vores ansvar som grænsevogtere alvorligt", udtaler Tonni Hansen.

Opdatering
Clock23. sep 2020, kl. 19:50
Ifølge borgmester Tonni Hansen, Langeland Kommune, gælder tiltaget i påsken alle kommunale havne på Fyn. Tiltaget er koordineret af de ti fynske kommunaldirektører.

Havnenes fastliggere bliver ikke forhindret i at planlægge deres påske med gøremål på havnen. 

De vil fortsat have adgang til haven og kan også få bådene i vandet. Således vil der også være mulighed for at tage på de første togter i de fynske farvande.

Kommunale havne i Langeland Kommune

Dog skal man være opmærksom på, at Langeland Kommune har valgt at lukke alle offentlige toilet- og badefaciliteter på de kommunale havne.

- Det har vi gjort for at passe godt på vores gæster og ansatte. Vi håber og tror på, at der er stor forståelse for dette, siger Tonni Hansen og tilføjer:

- Vi henstiller til, at man får sin båd i vandet og det er så det. Og man ligger ind på sin faste plads, men igen at man ikke stimler sammen. Havnene er principielt ikke åbne, slår borgmesteren fast.

Det koordinerede tiltag opstod i den slipstrømmen på de trailer der tog turen over Langelandsbroen for at slippe af med affald på Langelands åbne genbrugspladser.

Det skabte kaos, men også et fælles fynsk fodslag, der nu har fået genåbnet landet genbrugspladser.

- Det var læren fra genbrudspladserne, så duer det ikke, hvis vi gentager det med havnene. Derfor har vi koordineret det mellem de ti fynske kommuner, at vi gør nøjagtigt det samme i alle havnene, så der ikke er nogen der begynder, at ligge at sejle til andre havne.

Der vil blive ringet til politiet

I praksis betyder det, at hvis havnepersonalet observerer en udenlandsk indkommende båd, skal det kontakte Fyns Politi, oplyser havnefoged Kim Rasmussen og borgmester Tonni Hansen til TV 2/Fyn.

Selv om havnene er lukkede, er der hen over påsken en begrænset bemanding i de kommunale havne på Langeland, men havnepersonalet vil have fokus på opgaven med de udenlandske sejlere. 

I pressemeddelelsen gøres der opmærksom på, at statsminister Mette Frederiksen har rådet alle danskere til at blive hjemme i påsken. Det har blandt andet fået Dansk Camping Union til at lukke alle deres campingpladser.

Korrektion
Clock23. sep 2020, kl. 19:50
Følgende fremgår af pressemeddelelsen fra Langekommune: "I praksis betyder det, at sejlere fra udlandet skal afvises. Dette gælder både for de kommunale og private havne. Hvis sejlerne ikke efterlever instrukserne fra havnens personale, alarmeres Fyns Politi. Det er herefter politiet, som tager sig af den skærpede grænsekontrol, hvilket er bekræftet af politiet den 27.03.2020". Det er en fejl bekræfter blandt andre borgmester Tonni Hansen. I praksis skal havnepersonalet kontakte Fyns Politi, hvis det observerer en udenlandsk indkommende båd.

Hold afstand

Oversigt

    Oversigt