Er der bomber om bord? Dykkere undersøger formodet bombefly fra Anden Verdenskrig
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Dykkere fra Søværnet med speciale i ammunitionsrydning undersøger tirsdag formodet bombefly fra Anden Verdenskrig.
Søværnets Dykkertjeneste dykker tirsdag syd for Langeland for at undersøge vraget af et formodet bombefly, som ligger på havbunden.
Muligt bombefly fundet på bunden af Langelandsbæltet
En dykker har i Langelandsbæltet fundet, hvad der ligner et flyvrag fra Anden Verdenskrig. Der kan være ammunition.
Et muligt bombefly fra Anden Verdenskrig er fundet i Langelandsbæltet ud for Langelands sydlige spids.
Om bord kan der være ammunition, og derfor har Søfartsstyrelsen udsendt et midlertidigt forbud mod at dykke, fiske, sejle, arbejde eller kaste anker i området.
Det fortæller Bo Petersen, der er næstkommanderende i Søværnets Dykkertjeneste, der står for det maritime ammunitionsrydningsberedskab i Danmark.
- Vi får en civil anmeldelse om, at en dykker har set noget, som ligner et gammelt flyvrag. Det er sandsynligvis et Lancaster bombefly, der ligger dernede. Dykkeren siger, at der også ligger noget, der kunne ligne flybomber. Det er det, vi har reageret på, siger Bo Petersen.
Al færden omkring vraget forbudt
Søværnet fik anmeldelsen om det opsigtsvækkende fund søndag omkring klokken 07.30. I navigationsadvarslen oplyser søværnet, at der kan være tale om farlig ammunition, og al færden nær fundet er derfor forbudt.
Bo Petersen pointerer, at det endnu ikke er bekræftet, hvad der ligger på bunden.
- Vi kan ikke komme ud og kontrollere det, han har sagt, fordi det blæser for meget, og der er høje bølger, siger han.
Så snart det er forsvarligt at rykke ud, bliver et dykkerhold sendt afsted, oplyser han.
- Vi dykker ned til vraget og laver en grundig undersøgelse i det nærliggende område for ammunition. Derved kan vi konstatere, om området kan frigives, eller om vi skal bortskaffe ammunitionen, således at området er sikkert igen, siger Bo Petersen.
Vraget er formentlig et engelsk fly
Lancaster er et britisk firemotorers bombefly, der blev sat i produktion i 1941 og anvendt under Anden Verdenskrig.
Der blev ifølge det britiske luftvåben produceret 7377 fly af Lancaster-modellen, der efter krigen blev brugt som blandt andet rekognosceringsfly indtil 1956.
Det er absolut ikke et sædvanligt fund at gøre i dansk farvand, mener Bo Petersen, der dog mindes, at der blev også fundet et bombefly, da Storebæltsbroen blev bygget.
Forsvaret oplyser på Twitter, at dykkere undersøger det formodede flyvrag i de kommende dage, når vejret bliver varmere.
- Der er nogle civile dykkere, der har fundet et flyvrag syd for Langeland. Der går rygter om, at der ligger nogle bomber. Vores hovedopgave er, at vi skal dykke ned for at se, om der er nogen af bomberne, der er der, og så skal de flyttes lidt og bortsprænges, siger Lars Møller Pedersen, der er orlogskaptajn og chef for Søværnets Dykkertjeneste, til TV 2/Fyn.
I september kom det frem, at bombeflyet, der formentlig er fra Anden Verdenskrig, var blevet fundet i Langelandsbæltet.
Sprængfarlig ammunition
Det har siden været forbudt at dykke, sejle og fiske i området, fordi Forsvaret ikke ved, om der er sprængfarlig ammunition på vraget.
TV 2/Fyn har fra morgenstunden tirsdag været med Søværnets Dykkertjeneste om bord på dykkerskibet Søløven.
Søværnets Dykkertjeneste løser Forsvarets maritime ammunitionsrydning. Det vil sige, at dykkerne undersøger forliste skibe eller nedstyrtede fly.
Samtidig har dykkerne til opgave at håndtere de tusindvis af miner, der fortsat ligger i de danske farvande.
På tirsdagens opgave er der i alt 24 personer fra Søværnet af sted, heriblandt 12 dykkere. Søværnet vurderer, at der er minimal risiko for, at eventuelle bomber om bord på flyet eksploderer, men dykkerne har selvfølgelig foretaget en række sikkerhedsforanstaltninger.
Muligt amerikansk bombefly
Søndag den 15. september om morgenen fik Søværnet en anmeldelse om det opsigtsvækkende fund. Det er endnu ikke bekræftet, hvad der ligger på bunden af Langelandsbæltet.
- Vi er interesseret i at vide, hvad det er for et fly. Vi har nogle indicier, der siger, at det nok er et amerikansk fly, som blev brugt til strategiske bombninger i Europa og andre steder under Anden Verdenskrig, fortæller Lars Møller Pedersen.
Hvis der er tale om et amerikansk bombefly, kan det ikke udelukkes, at piloten ikke er nået ud af flyet, inden det styrtede i havet syd for Langeland.
En gammel hemmelighed: Lokale dykkere har kendt til flyvrag i årevis
Ifølge søværnets oplysninger er det et engelsk bombefly som dette af typen Lancaster, som er fundet på bunden af Langelandsbæltet. Men en fritidsdykker, som påstår at have dykket på vraget, mener, at det er amerikansk B-24 bombefly.
På havbunden omkring vraget kan der ses ubrugte patroner til flyets maskinkanoner.
Dele af flyets B-24 bombeflyets motor.
Søndag har søværnet udsendt et midlertidigt forbud mod at opholde sig i området omkring et flyvrag ved Langelands kyst, men lokale dykkere påstår at have kendt til vraget i årevis.
Tidligt søndag morgen fik søværnet et tip fra en dykker, som havde opdaget, hvad der lignede vraget af et bombefly fra Anden Verdenskrig. Der skulle ifølge dykkeren også ligge usprængte bomber omkring vraget, og derfor udsendte søværnet et midlertidigt forbud mod at dykke, fiske, sejle, arbejde eller kaste anker i området.
Men vraget, som er fundet ud for Gulstav ved Bagenkop på Sydlangeland, har været kendt blandt fynske fritidsdykkere i årevis. Det siger flere fritidsdykkere, som TV 2/Fyn har talt med søndag.
Én af dem er Michael Skovgaard Rasmussen fra Strib. Han påstår, at han dykkede på det pågældende vrag første gang for omkring 15 år siden.
- Vraget matcher den position, som søværnet har opgivet i dag. For 15-20 år siden kom nogle fiskere, vi kendte, i havn i Bagenkop. De fortalte os, at de havde fået en flyvinge i trawlet og havde en position, som de gav til os, forklarer Michael Skovgaard Rasmussen, der har mere end 25 års erfaring som dykker og dykkerinstruktør.
Opdagede et bombefly på havbunden
Michael Skovgaard Rasmussen forklarer, at han sammen med fire-fem venner sejlede ud for at undersøge den position, som fiskerne havde givet dem.
- Vi sejlede ud og dykkede ned på vraget, hvor vi opdagede, at det var en bombemaskine. Vi kunne se, at det var en amerikansk B-24 bombemaskine, for når man viskede på brændstoftankene, kom navnet frem, siger han.
Men det strider imod det, som søværnet har oplyst. Dykkeren, som tippede om vraget, mente nemlig, at der var tale om et britisk Lancaster-fly, skrev Ritzau tidligere søndag.
Alligevel er Michael Skovgaard Rasmussen sikker på, at der er tale om det flyvrag, som han dykkede på for flere år siden.
- Positionen ligger jo lige oven i vores position, så jeg er meget sikker på, at det er det samme vrag, siger han.
Holdt hemmeligt i årevis
TV 2/Fyn har søndag været i kontakt med flere fynske fritidsdykkere, der alle påstår at have kendt til vraget - og de mange usprængte bomber - i årevis. Men kun Michael Skovgaard Rasmussen har indvilliget i at fortælle om vraget.
- Jamen det er jo, fordi når vi støder ind i den slags som dykkere, så holder vi det tæt på os selv, for vi er godt klar over, at mange ting forsvinder fra vrag, og der er også nogle, som ødelægger vragene, når de forsøger at komme ind og finde ting, forklarer Michael Skovgaard Rasmussen og fortsætter:
- Søværnet har jo givet positionen på vraget nu, så derfor vil alle dykkere på Fyn bevæge sig derned, så snart søværnet er væk igen. Så bliver der myrekrig, fordi der er kommet et nyt vrag. Så derfor kan jeg lige så godt fortælle historien, nu hvor vraget er blevet kendt. For historien er jo spændende, siger han.
Fortalte politiet om vraget
Nu er dykkernes hemmelighed blevet brudt, og koordinaterne ligger frit tilgængeligt for alle på Søfartsstyrelsens hjemmeside. Men faktisk kunne hemmeligheden have været afsløret for mange år siden, siger Michael Skovgaard Rasmussen.
- Jeg forsøgte engang at ringe til politiet for at fortælle, at vi havde fundet et vrag med bomber, men jeg blev sendt lidt rundt i systemet og blev til sidst bedt om at sende en mail. Jeg tror aldrig, jeg kom til at sende den mail, for jeg tænkte, at hvis de ikke var mere interesserede, jamen så, mindes han.
I stedet har Michael Skovgaard Rasmussen i flere år været en del af en lille gruppe fritidsdykkere, som har dykket på det hemmeligholdte vrag - det vrag, som han mener i dag er blevet offentligt kendt.
Bombefly på vej hjem fra Tyskland
I årenes løb har han brugt timevis på at klarlægge vragets historie, forklarer han.
- Historien gik jo, at to fly stødte sammen den 20. juni 1944 under formationsflyvning, hvor det ene fly pludselig ændrer position og skærer kroppen over på det andet fly, siger han, mens han bladrer i en bog, som han mener beviser hans påstand.
På side 163 i bogen “En dråbe i havet: Langeland under 2. Verdenskrig” af Bent Andersen, finder han svaret:
- Den 20. juni 1944 gennemførtes et dagangreb på Politz, og under overflyvningen blev formationen beskudt af det tyske flakbatteri ved Kjeldsnor. Piloten på Convair B-24J nr. 42100351 fra 565. Squadron, 389. Bomber Group mistede herunder kontrollen med flyet, som ændrede retning og kolliderede med et andet fly i formationen (Convair B-24H nr. 4295144 fra 565. Squadron, 389. Bomber Group), står der i bogen, som er udgivet af Rudkøbing Byhistoriske Arkiv i 1994.
Altså beskrivelsen af et amerikansk B-24 bombefly, som er styrtet ned ud for Langelands sydligste punkt.
Ifølge bogen, som Michael Skovgaard Rasmussen har læst i mange gange, var der ti amerikanske soldater ombord på hver af de to amerikanske maskiner. Kun tre af mændene overlevede styrtet.
Det andet fly er angiveligt styrtet ned i retning mod Lolland, men det er såvidt vides aldrig fundet, siger Michael Skovgaard Rasmussen. Eller også er der bare ingen, som har brudt den hemmelighed endnu.
Er det farligt?
Søværnet har grundigt undersøgt, hvad der kan forvente dykkerne på havbunden.
- Vi regner ikke med, at bomberne er armeret. De sidder under flyveren. Sådan en bombe virker ved, at når den forlader flyveren, er der en lille vinge, der begynder at dreje rundt. Når den har drejet et vis antal gange rundt, er bomben armeret og er klar til at springe, siger Lars Møller Pedersen.
- Da den har siddet under flyveren, da piloten ramte vandet, er vores forudsætninger, at bomberne ikke er nået at armere.
Er det farligt?
- Nej, vi har vores uddannelse, så vi er trænet til det her. Det er ikke mere farligt end normalt, fastslår Lars Møller Pedersen.