Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
En dykker har i Langelandsbæltet fundet, hvad der ligner et flyvrag fra Anden Verdenskrig. Der kan være ammunition.
Et muligt bombefly fra Anden Verdenskrig er fundet i Langelandsbæltet ud for Langelands sydlige spids.
Om bord kan der være ammunition, og derfor har Søfartsstyrelsen udsendt et midlertidigt forbud mod at dykke, fiske, sejle, arbejde eller kaste anker i området.
Eftersøgning af tysk sejler ud for Langeland indstillet
Det er ikke lykkes myndighederne at finde nødstedt sejler trods indsats fra både, fly og helikopter.
Myndighederne har indstillet eftersøgningen af en forsvundet tysk sejler, der er faldet over bord ud for Langeland.
Det meddeler Stig Olsen, der er vagthavende officer ved Forsvarets Operationscenter, tidligt søndag morgen.
Lørdag formiddag drev et sejlskib med knækket mast i land nord for Bagenkop, men skibets kaptajn, en 69-årig tysk mand, var ikke om bord.
Det fik hurtigt de danske redningsmyndigheder til i samarbejde med tyske myndigheder at starte en omfattende eftersøgning ud for Langeland.
Ifølge Forsvarets Operationscenter har både fly, helikoptere og flådeskibe fra Danmark og Tyskland været involveret.
Men tidligt søndag morgen har eftersøgningen altså stadig ikke båret fugt.
- Eftersøgningsområdet har været enormt stort, og sigtbarheden i området har været stærkt nedsat på grund af vejret, siger Stig Olsen.
Skibet sejlede fredag fra Marstal på Ærø mod Tyskland. Den 69-årige mand var tidligt lørdag morgen i telefonisk i kontakt med sin hustru, hvor han meldte om problemer om bord.
Hun alarmerede efterfølgende myndighederne.
Ifølge den vagthavende officer har man benyttet data fra telemaster i området i forsøget på at fastlægge, hvor manden kan være faldet over bord.
Lørdag formiddag lød det, at der manglede en redningsflåde om bord på sejlskibet, og at man formodede, at han kunne befinde sig i den.
Men den ville være blevet fundet på nuværende tidspunkt enten af eftersøgningen, eller fordi den drev i land, lyder vurderingen.
- Vi har ledt i længere tid, end den gennemsnitlige overlevelsestid for personer, der befinder sig i den situation, siger Stig Olsen.
Det fortæller Bo Petersen, der er næstkommanderende i Søværnets Dykkertjeneste, der står for det maritime ammunitionsrydningsberedskab i Danmark.
- Vi får en civil anmeldelse om, at en dykker har set noget, som ligner et gammelt flyvrag. Det er sandsynligvis et Lancaster bombefly, der ligger dernede. Dykkeren siger, at der også ligger noget, der kunne ligne flybomber. Det er det, vi har reageret på, siger Bo Petersen.
Al færden omkring vraget forbudt
Søværnet fik anmeldelsen om det opsigtsvækkende fund søndag omkring klokken 07.30. I navigationsadvarslen oplyser søværnet, at der kan være tale om farlig ammunition, og al færden nær fundet er derfor forbudt.
Bo Petersen pointerer, at det endnu ikke er bekræftet, hvad der ligger på bunden.
Grundstødt: Beruset kaptajn sejlede fragtskib på grund
Et hollandsk fragtskib med en beruset kaptajn sejlede torsdag aften på grund ud for Illebølle på Langeland.
Klokken 21.36 torsdag aften fik Fyns Politi et opkald fra MAS-vagten, Forsvarets Maritime Assistance Service. Et fragtskib var sejlet på grund ud for Spodsbjerg på Langeland, og kaptajnen var mistænkt for at være beruset.
Det grundstødte skib er et 85 meter langt og 11 meter bredt fragtskib indregistreret i Holland og med en 49-årig russisk kaptajn bag roret. Ifølge Marinetraffic.com havde skibet "Eems Carrier" kurs mod Liepaja i Letland, da det gik på grund i Langelandsbæltet.
- Vi kommer ud til skibet, og det viser sig ganske rigtigt, at kaptajnen er beruset, siger Lars Thede, vagthavende ved Fyns Politi.
Det var i første omgang lykkedes for den berusede kaptajn at få skibet fri, men han fik efterfølgende besked på at ligge for anker, indtil undersøgelser havde afklaret, om der var sket et læk på skibet.
Sigtet for spiritussejlads
Kaptajnen fik dog ikke lov at blive ombord på skibet. I stedet fik han et lift af betjentene til politistationen i Odense, hvor han fredag formiddag er blevet sigtet i sagen.
Det oplyser vagthavende ved Fyns Politi, Lars Thede, til Ritzau.
- Han er lige nu sigtet for overtrædelse af søloven som følge af spiritussejlads. Han kan blive løsladt, han kan få en administrativ udvisning, eller han kan blive varetægtsfængslet. Men det er op til juristerne. Det kommer an på, hvor mange lovovertrædelser der er blevet begået, siger han til Ritzau.
Intet læk
Undersøgelser har vist, at der ikke er sket et læk på skibet. Det bekræfter Forsvarets Operationscenter over for Ritzau.
- Vi har haft et miljøskib ude at kigge for at se, om der siver olie ud. Der er umiddelbart ikke konstateret læk, siger orlogskaptajn og vagthavende officer S.F. Olsen til Ritzau.
Ifølge den vagthavende officer sker det forholdsvis ofte, at et skib går på grund.
- De danske farvande er vanskelige at navigere i, så det sker flere gange om året, siger han.
Det vides endnu ikke, hvad det hollandske skib havde i lasten, da det gik på grund i Langelandsbæltet. Senere fredag bliver skibet sejlet til Nakskov.
- Vi kan ikke komme ud og kontrollere det, han har sagt, fordi det blæser for meget, og der er høje bølger, siger han.
Så snart det er forsvarligt at rykke ud, bliver et dykkerhold sendt afsted, oplyser han.
- Vi dykker ned til vraget og laver en grundig undersøgelse i det nærliggende område for ammunition. Derved kan vi konstatere, om området kan frigives, eller om vi skal bortskaffe ammunitionen, således at området er sikkert igen, siger Bo Petersen.
Vraget er formentlig et engelsk fly
Lancaster er et britisk firemotorers bombefly, der blev sat i produktion i 1941 og anvendt under Anden Verdenskrig.
Der blev ifølge det britiske luftvåben produceret 7377 fly af Lancaster-modellen, der efter krigen blev brugt som blandt andet rekognosceringsfly indtil 1956.
Nye afsløringer: Her ville Polen storme Fyn
Hidtil ukendte landgangsplaner kaster lys over, hvordan tropper fra Polen skulle invadere Fyn med hjælp fra atomvåben. Det er Langelands Museum, der har skaffet planerne.
Rettelse:
Hvordan skulle polske tropper, som en del af militæralliancen Warszawapagten under Den Kolde Krig, invadere Fyn og øerne?
Det spørgsmål er nyoversatte papirer for første gang med til at besvare næsten 30 år efter Berlinmurens fald.
“Når vi ser deres materiale for, hvordan krigen skulle føres, så er det, man begynder at få en lille knude i maven. Atomvåben begynder at komme på banen. Og så havde vi været solgt til stanglakrids.”
- Det er tankevækkende og i visse tilfælde kan det godt give lidt uro i maven, forklarer Peer Henrik Hansen, der er museumsleder på Langelands Museum.
Planerne er udarbejdet af den polske hærs generalstab i 1984 og går under navnet Håndbog for landsætning fra havet på kysterne på halværen Jylland, de danske øer og i det sydlige Norge.
I planerne fremgår det, hvilke 44 danske kyster der blev ansat som egnede til en landsætning. Her i blandt er fire fynske steder egnet til landsætning.
- De polske planer er virkelig grundige, når det kommer til kortlægningen af invasionsstrandene på Langeland, Ærø og Fyn. De er nede at beskrive jordbundsforhold, og hvordan de er egnede til at komme ind til vejene, fortæller Peer Henrik Hansen.
Det er det langelandske museum, der sammen med det polske Institut for National Erindring har fået oversat polske planer for landsætning af polske tropper fra den 7. landsætningsdivision.
Projektet har stået på siden august 2018, og nu er de første afklassificerede dokumenter blevet oversat til dansk.
Fire fynske steder var udset
Wysp duńskich står der med fede typer på de polske papirer. Det betyder "de danske øer".
Sådan beskriver de polske papirer stranden ved Hov
Karakteristik af vandet: Sandbund, hvor der er visse steder optræder små stem. Den falder meget blidt ned i havet.
Karakteristik af kysten: Sandstrand, der er 15-20 meter bred og går over i et bælte af kystenge med sandjord.
Karakteristik af terrænet: Terrænet, der støder op til stranden, er i et bælte på 100-150 meter stedvis begroet af træer og bebygget med sommerhuse. I en afstand af cirka 200 meter fra kystlinjen løber der en asfaltvej til rokade parallelt med kysten, der er tre meter bred. På strækningens vestlige del løber der inde på øen en lokal asfaltvej, der er fem meter bred. I en afstand af cirka 1.500 til 2.000 meter fra kysten befinder der sig skovkomplekser.
Kilde: Langelands Museum / Institut for National Erindring
I løbet af godt 150 sider skildrer de polske planer, hvordan de fynske øer skulle erobres af de polske styrker. Planerne rummer også gennemgang af steder i Jylland og Sydnorge.
På listen over potentielle landgangssteder i det fynske finder man Hov på Langeland, Rantzausminde ved Svendborg, Marstal på Ærø og Østerskov på det sydlige Langeland.
I papirerne fremgår det også, at de polske styrker var forberedt på at bruge atomvåben til invasionen af Langeland. En mindre atombombe skulle smides på Langelands Fortet i syd, mens området nær Lindelse også skulle rammes af en atombombe svarende til den, der var rettet mod Langelands Fortet.
- Når vi ser deres materiale for, hvordan krigen skulle føres, så er det, man begynder at få en lille knude i maven. Atomvåben begynder at komme på banen. Og så havde vi været solgt til stanglakrids, mener Peer Henrik Hansen.
Selvom de polske papirer langt hen ad vejen var grundige med detaljerede beskrivelser af jord og terræn, så er der alligevel fejl i deres oplsyninger. Eksempelvis beskriver papirene fra 1984 Langelands jernbane. Den var bare ikke i brug på det tidspunkt, da den var lukket 22 år tidligere.
- Det er en af de sjove ting, at dele af den polske efterretningstjeneste ikke havde opdaget, at jernbanen var nedlagt, lyder det leende fra museumslederen.
Den Kolde Krig er stadig varm
De nyoversatte papirer er et eksempel på, at den kolde krig langt fra er kold, selvom det til november er 30 år siden, at Berlinmuren faldt.
- Den Kolde Krig er i hvert fald varm og interessant på forskningsfronten, hvor vi har gjort en indsats både i forhold til vores seneste bogudgivelse, men også vores store polske projekt, forklarer den langelandske museumsleder.
Peer Henrik Hansen refererer til bogen "Kold Krig på museum", som han sammen med kollegaen Martin Jespersen fra Krigsmuseet har skrevet. Den skildrer ti koldkrigs-museer rundt om i Danmark. Og ifølge Peer Henrik Hansen vil der komme flere til rundt om i Danmark.
- Flere steder vil man opdage, at man faktisk har en koldkrigsfortælling, som er værd at dele. Og hvor man opdager, at det faktisk er et vigtigt stykke lokalhistorie, regionalhistorie måske lige frem nationalhistorie, forklarer han.
Samarbejdsprojektet mellem Langelands Museum og det polske Institut for National Erinding har allerede nu resulteret i nye stykker historie. Men projektet er langt fra i mål.
Først i 2023 regner museumslederen med at afslutte projektet. Herefter vil Langelands Museum efter planen gøre alle papirer offentligt tilgængeligt via Rigsarkivet.
Det er absolut ikke et sædvanligt fund at gøre i dansk farvand, mener Bo Petersen, der dog mindes, at der blev også fundet et bombefly, da Storebæltsbroen blev bygget.
Forsvaret oplyser på Twitter, at dykkere undersøger det formodede flyvrag i de kommende dage, når vejret bliver varmere.
Onsdag eftermiddag var hele byrådet i Kerteminde Kommune samlet til et orienteringsmøde.
Mødet kommer på baggrund af de seneste dages skærmydsler i kommunen, hvor borgmester Kasper Ejsing Olesen (S) er blevet taget i flere løgne. Det førte til, at byråds- og partikollegaen Kristian Hald (S) opfordrede borgmesteren til at forlade sin post.
På grund af sagerne skulle Kasper Ejsing Olesen stå skoleret foran byrådet, som fik mulighed for at spørge ind til dem. Det endte med, at borgmesteren fik en advarsel, oplyser gruppeformand for konservative og byrådsmedlem, Michael Nielsen, til TV 2 Fyn.
- Vi har haft en borgmester, der har tilbageholdt oplysninger og dækket over dem med en usandhed eller to, så jeg synes i den grad, han har fortjent at få et gult kort, siger Michael Nielsen.
Sidste chance
Hvis borgmesteren tilbageholder oplysninger eller bliver taget i at lyve én gang til, forsvinder tilliden til ham, forklarer Michael Nielsen. Med andre ord er det altså sidste chance, lyder det.
Han fortæller videre, at der ikke kom noget nyt frem på dagens orienteringsmøde.
- Jeg kunne godt have savnet en mere ydmyg borgmester, der gav bedre svar, fordi der er stadig nogle ting, synes jeg, vi ikke helt får belyst. Det kan være, at vi aldrig får det, siger Michael Nielsen og tilføjer, at det blandt andet drejer sig om, hvordan en artikel med citater fra borgmesteren endte i medierne en halv time efter et byrådsmøde, selvom borgmesteren holder fast i, at han ikke har givet et interview.
- Men der må vi så konstatere, at det må være en artikel, der er opfundet ud af den fri fantasi, siger Michael Nielsen.
Artiklen omhandlede en mail, som var blevet tilbageholdt fra Kerteminde Byråd.
Taget i løgn
På et byrådsmøde i december fortalte borgmesteren nemlig, at en en sag om Skovløkke Frilandsgrønts ret til at drive en vejbod ikke kunne komme på dagsordenen, fordi han kort tid inden havde modtaget mailen fra by- og landdistriktsministeren om sagen.
Men det viste sig, at mailen var blevet modtaget flere dage i forvejen.
Borgmesteren forklarede efterfølgende, at han først ville tale med ejerne af Skovløkke Frilandsgrønt. Men det fik han aldrig gjort. Og det har han efterfølgende indrømmet og undskyldt for.
Sagen fik partikollega og byrådsmedlem i Kerteminde Kommune Kristian Hald til at opfordre borgmesteren til at trække sig fra sin post.
Lørdag aften holdt den socialdemokratiske gruppe møde om sagen, hvor de afviste Kristian Halds opfordring til borgmesteren om at trække sig.
Endnu en usandhed
Søndag dukkede der en ny sag op, hvor byrådskolleger igen beskyldte borgmesteren for at tale usandt. Denne gang handlede sagen om Kerteminde Erhvervsforening, som borgmesteren sidder i bestyrelsen for.
I februar sidste år skrev foreningen en bekymringsmail til byrådsmedlemmerne.
De var nervøse for, at biogassagen om den tidligere borgmester Hans Luunbjerg tog for mange af kommunens ressourcer. Ressourcer, den ellers kunne have brugt på erhvervslivet i Kerteminde.
Det konservative byrådsmedlem Henrik Madsen har efterfølgende spurgt borgmesteren, om han var medafsender på bekymringsbrevet og dermed spillede en dobbeltrolle. Det afviste borgmesteren.
Men nu er der dukket et referat fra det pågældende bestyrelsesmøde i Erhvervsforeningen. Her fremgår det, at det var borgmesteren selv, der tog initiativ til drøftelserne om kommunens håndtering af biogassagen.
Ifølge byrådsmedlemmer viser sagen, at borgmesteren igen har talt usandt.
- Jeg stopper måske
Al virakken omkring borgmester Kasper Ejsing Olesen fik ham søndag aften til at sige til TV 2 Fyn, at han måske stopper i politik.
- Jeg er ved at mærke efter, som jeg skriver, fordi hvis det her er den måde, at man er overfor hinanden i politik i Kerteminde Kommune - og skal være det i fremtiden - så er det ikke noget for mig, sagde borgmesteren.
Ifølge Michael Nielsen har borgmesteren nu én opgave, han bør fokusere på.
- Nu giver vi det gule kort til borgmesteren og giver ham én opgave: Han skal genvinde den mistede tillid, siger Michael Nielsen og påpeger, at byrådet nåede frem til, at sagerne har en størrelse, der gør, at byrådet ikke ville trække tæppet væk under borgmesteren.
- Det er tid til at se fremad, siger Michael Nielsen.
Borgmesteren har ifølge Michael Nielsen sagt undskyld til byrådet. TV 2 Fyn forsøger at få en kommentar fra Kasper Ejsing Olesen og Kristian Hald. Det har endnu ikke været muligt.
Turbokyllinger er ikke længere velkomne i Svendborg Kommune. Og det glæder de borgere, som TV 2 Fyn onsdag mødte i byen.
- Det burde have været forbudt altid, siger Birgit Madsen, der er pensionist.
Det er flere enige i.
- Der er for meget, vi ikke ved om de der genmodificerede dyr, og det vi spiser, så jeg synes, det er en rigtig god idé, siger Kirsten Havemann, der også er pensionist.
Et forslag, som Jesper Kiel (Ø) rejste, og i går blev det besluttet, at det betyder et stop af køb af turbokyllinger.
Mette Kristensen, der også er kommunalbestyrelsesmedlem (V), mener dog ikke, at forslaget vil gøre nogen forskel.
Lysa Tchaptchet var her, der og alle vegne, da hun med syv kasser blev Odense Håndbolds topscorer i 25-33-sejren over bundskraberen EH Aalborg onsdag aften.
Det blev aldrig for alvor spændende i kampen, hvor fynboerne var foran fra start til slut. Efter første halvleg lød stillingen 10-15.
I anden halvleg slap holdet fra Fyns hovedstad foden en anelse fra speederen, men der var marginen så tilpas stor, at sejren på intet tidspunkt var i fare.
Odense Håndbold ligger alene i spidsen med vanvittige 14 sejre ud af lige så mange mulige i kvindernes bedste håndboldliga.
Næste mostander er nuværende fjerdeplads Nykøbing Falster onsdag, hvor modstanden alt andet lige må forventes hårdere.
Roliganbussen var på de flestes læber, da den kørte Tyskland tyndt under fodbold-EM i sommer, hvor den nærmest blev et nationalsymbol.
Blandt andet kunne TV 2 Fyn beskrive, hvordan en hel fanmarch knælede foran bussen, der er ejet af fem venner fra Assens.
Nu tyder noget dog på, at vejrsituationen ikke er optimal for den berømte bus, for på Facebook har ejerne nu lagt en usædvanlig forespørgsel op.
- Hvis man har forbindelser i Odense og tæt omegn, søger vi stadig et sted, hvor vi kan få den i tørvejr, og hvor der også er lidt strøm, skriver ejerne i et opslag.
Siden EM har bussen været på en landskamptur yderligere. Næste eventyr for den berømte bus er ishockey-VM til foråret.
Her bryder EM-bus sammen på tysk motorvej: - Jeg synes, her lugter brændt
En fynsk EM-bus med fem voksne mænd jagtede danske sejre, fællesskab og gode fester til EM i fodbold i Tyskland. Vi var med på op- og nedture, og allerede i starten af turen gik det skævt for bussen.
Den er klædt i rødt og hvidt på dæk til top – indvendigt og udvendigt og har kørt 1,3 millioner kilometer i alt. Man er ikke i tvivl. Det er en ægte roliganbus med en stor passion for fodbold, det danske landshold og det fællesskab, der følges med, når man trækker den røde landsholdstrøje over hovedet.
- Vi synes bare, det er sjovt at være med på sådan en tur her, siger Kim Barløse fra Assens.
Udvendigt er den 31 år gamle børnehavebus malet i et stort dannebrog. Indvendigt er bussens gamle sæder beklædt i landsholdstrøjer, loftet er tapetseret med danske flag og det gamle varmeskab til børnehavebørnenes våde tøj er lavet om til et fadølsanlæg.
TV 2 Fyn har fulgt den utrolige fodboldrejse med bussen til EM i Tyskland på godt og ondt. Det sker i programmet "EM-bussen".
Danmark forlod lørdag slutrunden efter et nederlag til Tyskland på 2-0, og slutrunden bød på både op- og nedture for landsholdet, og det samme kan man sige om EM-bussen, som man kan se allerede i første afsnit.
- Det havde været 10 gange billigere for at os at tage en luksusrejse inklusiv billetter hver især. Men det er jo ikke sjovt, det er jo for nemt, siger en anden af bussens fem idémagere Jan Leth fra Assens.
Uheldet er ude
Og netop dét, at bussen har et par år på bagen og mere end 1,3 millioner kilometer i hjulene, skal vise sig at gå hen og blive en udfordring ret hurtigt på turen mod Danmarks første kamp i slutrunden. Kampen mod Slovenien i Stuttgart.
For selvom bussen har været testet af i flere sammenhænge, blandt andet til en landskamp i Parken mod Sverige, er der ting, man ikke altid kan forberede sig på.
- Vi er lige lidt syd for Hamborg, og vi har lige et lille uheld med en rem, der er gået under tanken, siger Kim Barløse fra førersædet langt ud på natten i det tyske.
Alle fem mand måtte i arbejde på en rasteplads for at lave en nødløsning, så bussen hurtigst muligt kunne komme videre på den tyske autobahn. Og problemet blev løst med en spændestrop, der fik det hele til at sidde fast igen. For en tid.
Røg i bussen
Nogle timer senere er den nemlig gal igen. Denne gang ved højlys dag, men midt på motorvejen mod Tyskland.
- Jeg synes, her lugter brændt, siger Jan Leth, inden han svinger bussen ind til siden.
Ganske rigtigt står der røg ud af et af bagagerummene under sæderne.
Det er bremserne, den er gal med.
- Det er absolut ikke planlagt, at bussen skulle gå i stykker. Det er helt åndsvagt, og jeg frygter da stadig, når vi kører afsted, siger Jan Leth, der dog kan glæde sig ved, at bussen for en tid igen er fikset.
Al uheldet på vejen vender dog i det sekund, bussen triller ind i Stuttgart, hvor det hele kulminerer. Folk vinker til bussen, tager billeder af bussen og byder den velkommen til byen, som var det en hjemvendt søn.
Skal Amira Smajic afsone tre måneders fængsel med fodlænke i hjemmet?
Det kunne hverken forsvarer eller anklager svare på, da de i dag fik spørgsmålet efter dommen, der gav Amira Smajic halvandet års fængsel - kun de tre måneder skal dog afsones.
Spørgsmålet er indlysende af den grund, at Amira Smajic ikke kunne møde i retten, fordi hendes sikkerhed kommer i første række.
Forsvarer og anklager tilfreds
Det stiller det åbenlyse spørgsmål, om hun så kan afsone i et fængsel - åbent eller lukket.
Thomas Brædder, Amiras forsvarsadvokat, gjorde efter dommen opmærksom på, at både Amira og han er glad for, at anklagemyndighedens krav om halvandet års ubetinget fængsel ikke blev fulgt.
Men hverken forsvarer eller anklager vil på nuværende tidspunkt oplyse, om de vil anke sagen. Også anklager Karina Winther Juhlin lød dog tilfreds med dommens udfald.
- Domsmændene fulgte mit krav om halvandet års fængsel. Når kun de tre måneder skal afsones, er det fordi retten lægger vægt på den lange tid, sagen har været undervejs og Amiras gode personlige forhold, siger hun.
De ældste anklagepunkter er næsten 10 år gamle, men corona, sygdom, omberammelse af møder, tilføjelser til anklageskriftet og skift af forsvarer har trukket sagen i langdrag.
Amira Smajic skal i fængsel
Erhvervsjuristen Amira Smajic idømmes tre måneders ubetinget og 15 måneders betinget fængsel ved Retten i Odense for blandt andet dokumentfalsk og bedrageri.
Det oplyser retsformand Rasmus Damm onsdag eftermiddag.
Desuden frakendes Smajic retten til at yde juridisk rådgivning indtil videre.
Amira Smajic, der blev landskendt som muldvarp i TV 2-dokumentaren "Den sorte svane", var tiltalt for i alt ti forhold - herunder bedrageri, groft bedrageri og forsøg på bedrageri for samlet lige under 1,8 millioner kroner.
Hun blev kendt skyldig i alle forhold undtagen dele af to af anklagepunkterne. Disse forhold handlede om, at Amira Smajic ulovligt har hævdet, at hun er advokat ved at bruge den engelske titel "lawyer".
Erkendte tre forhold
Smajic er uddannet jurist, men har ikke advokatbeskikkelse. Hun argumenterede tidligere i sagen for, at "lawyer" på engelsk kan betyde "jurist" og ikke nødvendigvis betyder "advokat".
Anklager Karina Winther Juhlin argumenterede for, at sagen skulle koste Amira Smajic halvandet års fængsel.
Advokat Thomas Brædder mente, at hun højst skulle idømmes et års fængsel, hvis hun blev kendt skyldig i alle forhold, og otte måneders fængsel, hvis hun kun blev dømt for de erkendte forhold.
Amira Smajic nægtede sig skyldig i syv ud af sagens ti anklagepunkter og erkendte sig skyldig i tre forhold.
Det ene af de tre forhold vedrørte bedrageri i forbindelse med en sag i Pressenævnet, hvor en klient - den kendte pornoskuespiller Denice Klarskov - betalte Smajic for at føre en sag, som Smajic tog penge for, men aldrig førte.
Begrunder dom
De to andre erkendte forhold handlede om forfalskning af et brev fra Socialstyrelsen og bedrageri begået mod en bosnisk forening i Danmark.
Forholdet om den bosniske forening var det beløbsmæssigt mest alvorlige i sagen. Her var Amira Smajic tiltalt for bedrageri for 1,2 millioner kroner.
Pengene skulle være overført til foreningen via to klientkonti, men de endte hos Amira Smajic.
Retsformand Rasmus Damm begrunder dommen med, at Amira Smajic på den ene side har begået alvorlig kriminalitet i form af bedrageri for store beløb, men også at sagen har været længe undervejs i retssystemet.
De forhold, som erhvervsjuristen er blevet dømt for onsdag eftermiddag, blev begået i perioden 2016 til 2021.
Sagens hovedperson var ikke selv til stede i Retten i Odense onsdag, og det er derfor uvist, om hun vil anke eller modtage dommen.
Hun deltog på et tidligere retsmøde via et videolink fra et lokale hos politiet.
Seks måneders ubetinget er grænsen
Skal Amira Smajic afsone med fodlænke, er reglerne ret enkle. Hun skal søge om det.
Personer idømt fængselsstraf i indtil seks måneder har mulighed for søge om afsoning med fodlænke. Udgangspunktet er, at dette gælder alle uanset hvilken kriminalitet, den pågældende er dømt for.
Det gælder også for kombinationsdomme, så længe den ubetingede del af straffen ikke overstiger seks måneder. Det er desuden et krav, at den dømte er på fri fod og ikke er varetægtsfængslet.
Fodlænkeordningen gælder dog ikke dømte, som har fået fængselsstraf på op til 14 dage for overtrædelse af lovgivningen om våben og eksplosivstoffer.
Herudover er det afgørende, at den dømte inden dom ikke har erklæret sig uvillig til at udføre samfundstjeneste, da der så som udgangspunkt ikke kan gives tilladelse til afsoning i fodlænke.
Genlæs liveblog: Få alle detaljer fra dagens retsmøde med Amira Smajic
Retssagen mod Amira Smajic fortsætter.
Det forventes, at der både bliver afsagt skyldskendelse og eventuel dom onsdag eftermiddag. I så fald vil retssagen have varet i alt to dage, hvor der er afhørt vidner og taget stilling til i alt ti tiltaleforhold.
Amira Smajic er tiltalt efter flere paragraffer, der kan give op til otte års fængsel.
TV 2 Fyn liveblogger fra retssagen.
Amira Smajic i retten - dag 2
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Selvom Nyborg Kommune var klar over, at en mand var død, lå han i sit hjem i næsten en måned.
Kommunen fik ikke kontaktet mandens læge efter dødsfaldet, og derfor blev det påkrævede ligsyn ikke foretaget, ligesom der heller ikke blev lavet en dødsattest.
Ved en tilfældighed opdagede en aftenvagt, at et vindue til mandens lejlighed stod åbent. Aftenvagten undrede sig, fordi hun vidste, at manden var død og burde være blevet afhentet og begravet.
Da hun kiggede ind af ind ad vinduet, lå manden i sin seng. Han lå død i sit hjem i fire uger.
Sundheds- og ældrechef i kommunen, Solveig Christiansen, undskylder og siger til DR, at sagen er “en menneskelig fejl” og "en voldsom og uværdig hændelse".
Der venter en fire uger lang varetægtsfængsling for den mand, der ifølge politiet tirsdag formiddag i Svendborg stak en taxachauffør flere gange med en kniv.
Det blev slået fast i et grundlovsforhør onsdag eftermiddag. Et grundlovsforhør, som endte med at blive holdt for lukkede døre. Men inden pressen og den sigtedes familie blev bedt om at forlade retslokale to ved retten i Svendborg, læste anklageren sigtelsen højt.
Her kom det frem, at manden er sigtet for både legemsangreb af særlig grov eller farlig karakter under skærpende omstændigheder og for ulovlig besiddelse af kniv.
Han nægtede sig skyldig.
Flere knivstik
I sigtelsens kom det også frem, at manden, som er fra lokalområdet, klokken 9.46 tirsdag formiddag lige overfor stationen i Svendborg overfaldt en taxachauffør med flere knivstik.
En pulsåre i den forurettedes arm blev skåret over, lungen blev klappet sammen, og han blev snittet flere steder på kroppen, blandt andet i hovedet.
Godt fem timer senere blev den nu sigtede mand anholdt. Hvor det skete, og hvad der førte til overfaldet, kom ikke frem under højtlæsningen af sigtelsen, inden de tilhørende måtte forlade retslokalet.
Efter menneskejagt - mand anholdt for knivstik mod taxachauffør
Fyns Politi har anholdt en mand i midten af 30'erne fra Svendborg Kommune, der er mistænkt for tirsdag at have stukket en taxachauffør med en kniv på Klosterpladsen i Svendborg.
Overfaldet på chaufføren skete tirsdag formiddag klokken 09.45 på Klosterplads i det centrale Svendborg. Først på eftermiddagen kunne politiet oplyse, at taxachaufføren var tilskadekommen, men ikke i livsfare.
Manden blev anholdt cirka klokken 15, efter at han var blevet identificeret af det lokale politi. Det oplyser Fyns Politi i en pressemeddelelse.
Anholdelsen sker efter det, Fyns Politi tidligere på dagen ledte “intensivt” efter manden.
Manden bliver fremstillet i grundlovsforhør onsdag ved Retten i Svendborg.
Dørene blev lukket
Der var ellers ikke lagt op til, at grundlovsforhøret skulle holdes for lukkede døre. Men da den sigtedes familie mødte op, ville anklageren have, at to personer blev ført ud af retssalen, fordi de havde kørt manden til stationen og var blevet afhørt af politiet.
Anklagerens argument var således, at det ikke kunne udelukkes, at de skulle vidne i en eventuel kommende retssag.
Forsvareren var uenig. Blandet andet fordi det var vigtigt for hans klient at have familie tæt på i den her situation.
Det lykkedes ikke for anklageren at få de to familiemedlemmer ført ud, og dernæst mente hun så, at grundlovsforhøret skulle holdes for lukkede døre af den grund, at der stadig manglede noget efterforskning, og fordi nogle vidner stadig manglede at blive afhørt.
Dermed blev dørene lukket.
Erhvervsjuristen Amira Smajic idømmes tre måneders ubetinget og 15 måneders betinget fængsel ved Retten i Odense for blandt andet dokumentfalsk og bedrageri.
Det oplyser retsformand Rasmus Damm onsdag eftermiddag.
Desuden frakendes Smajic retten til at yde juridisk rådgivning indtil videre.
Amira Smajic, der blev landskendt som muldvarp i TV 2-dokumentaren "Den sorte svane", var tiltalt for i alt ti forhold - herunder bedrageri, groft bedrageri og forsøg på bedrageri for samlet lige under 1,8 millioner kroner.
Hun blev kendt skyldig i alle forhold undtagen dele af to af anklagepunkterne. Disse forhold handlede om, at Amira Smajic ulovligt har hævdet, at hun er advokat ved at bruge den engelske titel "lawyer".
Erkendte tre forhold
Smajic er uddannet jurist, men har ikke advokatbeskikkelse. Hun argumenterede tidligere i sagen for, at "lawyer" på engelsk kan betyde "jurist" og ikke nødvendigvis betyder "advokat".
Anklager Karina Winther Juhlin argumenterede for, at sagen skulle koste Amira Smajic halvandet års fængsel.
Advokat Thomas Brædder mente, at hun højst skulle idømmes et års fængsel, hvis hun blev kendt skyldig i alle forhold, og otte måneders fængsel, hvis hun kun blev dømt for de erkendte forhold.
Amira Smajic nægtede sig skyldig i syv ud af sagens ti anklagepunkter og erkendte sig skyldig i tre forhold.
Det ene af de tre forhold vedrørte bedrageri i forbindelse med en sag i Pressenævnet, hvor en klient - den kendte pornoskuespiller Denice Klarskov - betalte Smajic for at føre en sag, som Smajic tog penge for, men aldrig førte.
Begrunder dom
De to andre erkendte forhold handlede om forfalskning af et brev fra Socialstyrelsen og bedrageri begået mod en bosnisk forening i Danmark.
Forholdet om den bosniske forening var det beløbsmæssigt mest alvorlige i sagen. Her var Amira Smajic tiltalt for bedrageri for 1,2 millioner kroner.
Pengene skulle være overført til foreningen via to klientkonti, men de endte hos Amira Smajic.
Retsformand Rasmus Damm begrunder dommen med, at Amira Smajic på den ene side har begået alvorlig kriminalitet i form af bedrageri for store beløb, men også at sagen har været længe undervejs i retssystemet.
De forhold, som erhvervsjuristen er blevet dømt for onsdag eftermiddag, blev begået i perioden 2016 til 2021.
Sagens hovedperson var ikke selv til stede i Retten i Odense onsdag, og det er derfor uvist, om hun vil anke eller modtage dommen.
Hun deltog på et tidligere retsmøde via et videolink fra et lokale hos politiet.
Hvis et salg af Grønland bliver gennemført, vil hver enkelt fynbo kunne indkassere 1,8 millioner kroner.
Det skriver Ekstra Bladet med afsæt i en samlet pris for omdiskuterede ø på svimlende 10.806 milliarder danske kroner. Det svarer til 1,8 millioner kroner til hver dansker.
En vært på Fox News nævnte den astronomiske pris, hvortil kongresmedlem hos Republikanerne i Repræsentanternes Hus Andy Ogles svarede:
- Præcis. Det er ligesom, når man taler om straftold. Det er et værktøj, så man kan få folk tilbage til forhandlingsbordet.
Landsstyreformand Múte B. Egede og statsminister Mette Frederiksen har dog flere gange sagt, at Grønland altså ikke er til salg.
kopieret!
Det var meningen, at det hele skulle blive meget nemmere, men faktisk bliver det hele tæt på umuligt.
Sådan lyder det fra flere sider i Odense Byråd, efter at Transportministeriet har sendt et lovforslag i høring, der skal gøre det lettere at ensrette og lukke veje ude i kommunerne.
- Det er et meget stort indgreb, og det er totalt ødelæggende for det, vi vil med den grønne mobilitetsplan, forklarer Tim Vermund (S), der er miljø- og klimarådmand.
Flere projekter risikerer at ryge
Tirsdag lød det i et notat fra By- og Kulturforvaltningen og Klima- og Miljøforvaltningen, at hvis loven bliver vedtaget uden ændringer, bliver det tæt på umuligt for Odense Kommune at gennemfører den meget omtalte grønne mobilitetsplan, der skal gøre kommunen klimaneutral i 2030.
- Jeg har svært ved at nævne nogle tiltag, som kan gennemføres, fordi loven vil lægge et loft på, hvilke veje vi som kommune har indflydelse på. Det gør, at der hvor 90 procent af vores trafik er, kan vi ikke gøre noget.
Det skyldes, at for at tiltag som ensretning af Jernbanegade og trafikøer i Skibhuskvarteret kan lade sig gøre, må årsdøgntrafikken ikke overstige 1.000.
Heller ikke byrådets ønske om at sænke hastigheden flere steder i byen til 20, 30, og 40 kilometer i timen kommer til at lade sig gøre, da årsdøgnstrafikken her ikke må overstige 4.000.
- Vi er frustrerede fordi vi har brugt rigtig meget tid på mange konkrete projekter, men problemet er dybest set, at hele vores byudvikling bliver sat i stå, siger Tim Vermund og uddyber:
- Det er en stor hindring for at blive klimaneutral, fordi en tredjedel af vores CO2-udledning kommer fra transport.
Lille håb i mørket
Alt er dog ikke afgjort, fortæller rådmanden, der sætter sin lid til partikollegaerne på Christiansborg.
Tim Vermund fortæller, at man er i gang med at hviske socialdemokraterne på Christiansborg i ørerne om, hvorvidt det her nu også er den rigtige løsning.
- Jeg har ikke fantasi til at forestille mig, at Socialdemokratiet på Christiansborg kan bakke op om det her, når vi får forklaret dem, hvor stort et indgreb det her er på det kommunale selvstyre, siger han.
Det har den odenseanske rådmand fuldstændig ret i.
Næstformanden for Socialdemokratiets folketingsgruppe, Trine Bramsen, kalder Tim Vermunds kritik for fair. Hun undrer sig over, at transportministeriet ikke har været opmærksom på uhensigtsmæssighederne i lovforslaget.
- Jeg håber, og det er det, jeg arbejder for, at lovforslaget bliver ændret som følge af de kommentarer, der er kommet fra kommunerne, siger hun til TV 2 Fyn.
Hun understreger dog, at høringsfasen netop er til for at samle input fra de relevante aktører, så lovforslaget kan tilpasses, hvis det ministeriet ønsker det.
TV 2 Fyn har foreholdt transportministeren, Thomas Danielsen (V), kritikken, der i et skriftligt svar skriver:
- Det har altid været en statslig opgave at fastsætte hastighedsgrænserne. Det gælder også betingelserne for, hvornår kommunerne kan afvige de generelle hastighedsgrænser. Med det her forslag fjerner vi en masse bureaukrati, og kommunerne får lov til selv at bestemme på en meget stor del af vejnettet.
- Forslaget omfatter desuden ikke anlægsprojekter, hvor kommunerne ved anlæg for eksempel fjerner en vej, fritlægger en å eller lignende. Forslaget er i offentlig høring for at få input fra kommunerne, og jeg ser frem til at læse høringssvarene..
Lovforslaget forventes fremsat for Folketinget til marts.
Opdatering klokken 13.11: Fyns Politi skriver på X, at det har fundet frem til kvindens identitet og takker for hjælpen. TV 2 Fyn har slettet billedet af kvinden.
Fyns Politi beder om hjælp til at identificere en kvinde, der er samlet op af en patrulje i Middelfart tidligt onsdag eftermiddag.
Det skriver politiet på X.
- Vi har brug for lidt hjælp, til at finde ud af hvem hun er. Hun blev fundet ved T. Hansen i Middelfart, og er iført sort heldragt. Hun kan ikke selv huske sit navn eller bopæl. Kan du hjælpe, så ring til Fyns Politi.
Nummeret til politiet er 114.