Historisk fyr solgt to millioner under udbudspris
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Det historiske Keldsnor Fyr i Bagenkop er blevet solgt. Fyret er stadig i brug, men anvendes i dag også som sommerhus.
Til salg-skiltet på Rathvej i Bagenkop er taget ned, og det historiske Keldsnor Fyr har fået ny ejer. Udbudsprisen på seks millioner kroner blev forhandlet godt to millioner ned, og den endelige pris endte på 4,2 millioner kroner.
Se billederne: Christian IV byggede slottet - nu kan det blive dit
For den nette sum af 25 millioner kroner kan du nu blive ejer af Ulriksholm Slot, som Kong Christian IV i perioden 1636-46 byggede til sin søn, Ulrik Christian Gyldenløve.
Hvis blot vægge kunne tale...
Så ville væggene på Ulriksholm Slot ved Kerteminde kunne fortælle fantastiske historier om storslåede kongelige fester, overdådige jagtmiddage og højrøstede adelige dramaer.
Nu kan du mærke Danmarkshistorien komme helt tæt på - for slottet kan nemlig blive dit. Ulriksholm Slot er lige nu til salg hos den landsdækkende liebhavermæglerkæde Lilienhoff. Prisen er 25 millioner kroner.
Christian IV lod i 1636 hovedbygningen til slottet Ulriksholm opføre i flot renæssancestil til sin søn, Ulrik Christian Gyldenløve. Den unge Gyldenløve nåede dog ikke at få stor glæde af faderens gave, da han blot 28 år gammel døde af malaria under Svenskekrigene uden at efterlade nogen arvinger.
Siden har slottet derfor hovedsageligt været ejet af skiftende danske adelsslægter.
"De femten sale og stuer har hver deres egen karakter, og indretningen er smagfuld med mange betagende detaljer som plafondmalerier, vægpaneler og stuk. Overalt finder man veludførte eksempler på det ypperste inden for håndværkskunsten fra ejendommens knap 400-årige historie - såsom de indbyggede skabe og ildsteder og ikke mindst de imponerende murhvælvinger i kavalerfløjens store kælderrum," skriver Lilienhoff i salgsopstillingen.
Ulriksholm Slot ligger på en 5,5 hektar stor grund, hvor af langt hovedparten bedst kan beskrives som park med en smuk beliggenhed lige ned til Kertinge Nor.
Og nu kan du altså blive den næste ejer af den storslåede bygning, der i tre plan byder på hele 894 kvadratmeter bolig og 779 kvadratmeter, der er velegnede til erhverv, for eksempel kursus- eller festfaciliteter, hvis den kommende ejer ønsker det.
Du kan komme med indenfor på Ulriksholm Slot, når TV 2/FYN sender direkte fra slottet klokken 14.00 torsdag eftermiddag.
Keldsnor Fyr nåede kun at ligge til salg hos liebhavermæglerkæden Lilienhoff i et halvt år, inden både køber og sælger havde underskrevet købsaftalen, og boligen var solgt med millionrabat.
Det skriver boligsiden Boliga.dk.
Russerne spottet fra toppen
Keldsnor Fyr er øens højeste fyrtårn og er nogenlunde på højde med Rundetårn i København. Det 34 meter høje fyrtårn, der rager ud over vandet fra Langelands sydspids, har stadig lys i toppen og fungerer dermed fortsat som egentligt fyrtårn.
Fyrejendommen ligger på en grund, der er mere end 7.000 kvadratmeter stor. Fra toppen af fyret er der blandt andet udsigt over Østersøen og Femern Bælt. Keldsnor Fyr blev opført i 1905 og blev en del af historien under Den Kolde Krig. Herfra holdt man udkig efter russiske skibe på vej på Cuba.
I dag bruges fyret dog også som sommerhus og endda et pænt stort et af slagsen på 400 kvadratmeter. De mange kvadratmeter fordeler sig på tre separate afdelinger.
Indtil underskrifterne på købsaftalen var sat, fungerede Keldsnor Fyr ifølge Boliga som sommerhus for stifter af benzinselskabet Haahr-benzin, Olaf Haahr.
I 2006 købte Olaf Haahr fyrtårnet for seks millioner kroner - det samme, som udbudsprisen i 2017.
I januar 2017 erklærede Olaf Haahr sig selv konkurs.