21. jan. 2019 kl. 22:11
Opdateret: 21. jan. 2019 kl. 22:39

Ida skulle overbevise politiker: Red min uddannelse

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Ida Schultz fra HF og VUC Langeland skulle overbevise Rasmus Helveg Petersen om, at hendes uddannelse skal overleve.

Opdateret

  1. Artiklen er blevet opdateret med bestyrelsens endelige beslutning om HF og VUC på Langeland.

Ved et rundt bord i sidder Ida Schultz og veninderne Sascha Hansen og Esther Lenskjold. De sidder i et af lokalerne på det lukningstruede HF og VUC Fyn Langeland.

“Desværre ser jeg ikke lys for enden af tunnelen for vores afdeling på Langeland”

— Stig Holmelund Jarbøl, rektor på HF og VUC Fyn

- Jeg er glad for, at jeg er kommet her, lyder det fra Ida Schultz, der til sommer bliver færdig på skolen i Rudkøbing.

Mandag formiddag fik HF og VUC Fyns mindste afdeling besøg af folketingsmedlemmet Rasmus Helveg Petersen (R). Han skulle blive klogere på, hvilke udfordringer institutionen og dens 44 kursister står overfor.

Læs også: Stor støtte: Langeland står sammen om at redde uddannelse
Gå tilbage Del
4. jan. 2019 kl. 18:14

Stor støtte: Langeland står sammen om at redde uddannelse

HF og VUC Fyn på Langeland
/

Langelænderne prøver at forhindre lukningen af HF og VUC på øen. Uddannelser er vigtige for øen, lyder det fra skolen og en politiker.

Omkring 700.

Så mange personer har skrevet under på, at HF og VUC Fyns afdeling på Langeland ikke skal lukke.

“Jeg er positiv over det store og stærke fremmøde fra lokale og kommunalpolitikere. Det viser, at vi står sammen”

— Thomas Borum Reuss, afdelingsleder ved HF og VUC Fyn, Langeland

Bag underskriftsindsamlingen står folketingskandidat for Socialdemokratiet Bjørn Bøje Brandenborg. Han er fra Langeland og har siden december arbejdet for, at øens eneste uddannelse skal bestå.

- Det er brandærgerligt, at HF og VUC Fyn vil lukke sin afdeling på Langeland, forklarer politikeren.

Torsdag aften havde han og Kursistrådet HF og VUC Langeland arrangeret et debatmøde om lukningen af skolen. Op mod 80 deltog, vurderer politikeren, der sammen med medarrangøren måtte hente flere stole på grund af det store fremmøde.

- Langeland står sammen, når det går godt, men også når det er svært, forklarer han.

Til debatarrangementet deltog også skolens konstituterede afdelingsleder, Thomas Borum Reuss. Han glæder sig over den opbakning, som skolen får fra lokale.

HF og VUC på Langeland

  • 44 kursister er tilknyttet skolen
  • 12 medarbejdere er ansat
  • Det er stadig muligt at tage enkeltfag på HF-afdelingen i Rudkøbing
  • I december kom det frem, at institutionen skal lukke grundet besparelser og forventet mindre elevoptag

 

Kilde: HF og VUC Fyn

- Jeg er positiv over det store og stærke fremmøde fra lokale og kommunalpolitikere. Det viser, at vi står sammen, pointerer han.

Skolen tilbyder noget særligt

Til sommer lukker skolen, og de resterende elever overføres til blandt andet HF og VUC i Svendborg. Det er ikke godt nok, lyder det fra Bjørn Bøje Brandenborg.

Forberedende Grunduddannelse (FGU)

  • Samtlige partier i Folketinget besluttede i efteråret 2017 at begynde oprettelsen af Forberedende Grunduddannelse (FGU)
  • FGU skal hjælpe unge under 25 år med at blive klar til en ungdomsuddannelse eller arbejdsmarkedet. 
  • Aftalepartierne er opmærksomme på, at den geografiske dækning af VUC-udbud, herunder særligt i landdistrikter, kan svækkes som følge af reformen, står der i aftaleteksten. 
  • Derfor har partiene lavet en pulje på 60 millioner, som blandt andre HF og VUC Fyn kan søge om – men først til foråret. 
  • De første FGU hold starter 1. august 2019. 

 

Kilde: Aftaletekst for FGU og Undervisningsministeriet

- Hvis du bor i Bagenkop og skal bruge offentlig transport til Svendborg, så kan det tage op imod fire timer, vurderer han.

Derudover tilbyder uddannelsen på Langeland også rammer, som er gode for eleverne, mener han.

- De rammer, som uddannelsen tilbyder, er trygge for nogle. Man kan ikke tilbyde de samme rammer i Svendborg, forklarer politikeren.

Politikeren bliver bakket op af skolens leder, der mener, at institutionens størrelse er en fordel.

- En del af vores kursister nyder godt af den tryghed, som stedets størrelse giver, vurderer Thomas Borum Reuss.

HF og VUC Fyn Langeland har 44 kursister.

Kan reddes med penge fra fond

Ifølge Bjørn Bøje Brandenborg kan HF og VUC på Langeland reddes, hvis skolen får bevilget penge af en fond, der blev oprettet i forbindelse med etableringen af Forberedende Grunduddannelse (FGU).

Fonden er møntet på VUC-uddannelser i landdistrikter.

- Det allervigtigste er, at HF og VUC på Langeland overlever. Hvis det først bliver nedlagt, så er jeg bange for, at det ikke kommer tilbage.

Først til foråret kan HF og VUC Fyn sammen med landets øvrige VUC-uddannelser søge om de 60 millioner, der er i puljen.

- Det, jeg håber allermest på, er, at pengene fra FGU (de 60 millioner kroner, red.) kommer ud at arbejde, forklarer folketingskandidaten.

Derfor har han fået partikammeraten Rasmus Horn Langhoff til at kalde undervisningsminister Merete Riisager (LA) i samråd om fonden og skolen på Langeland.

Lokale er klar til at videreuddanne sig for at redde institution

Det er ikke kun de lokale politikere, der kæmper for skolens overlevelse.

På Facebook-gruppen Udkantsgruppen Langeland opfordrer Jens Kjeldsen Høy langelænderne til at tage enkeltfag på HF og VUC i Rudkøbing for at hjælpe skolens økonomi.

- En af forudsætningerne for en videreførelse af HF/VUC Langeland er elevgrundlaget. Derfor skal lyde en opfordring til alle langelandske pensionister og andre, som har mulighed for det. Opfordringen går på at tilmelde sig et enkeltfag på HF i Rudkøbing, skriver han.

- Godt tænkt. Jeg er med og vil forhøre mig på skolen, svarer Leif Berlin Ramussen.

Efter planen er der sidste undervisningsdag på institutionen i Rudkøbing inden sommerferien 2019.

Ida Schultz var en af de kursister, som skulle gøre folketingspolitikeren klogere på den virkelighed, som man oplever på Langeland.

- Jeg vil bare tale vores sag og lægge vægt på de ting, der fylder mest, lød det fra kursisten inden hun skulle til mødet.

Hun fortæller, at hun før sin studietid i Rudkøbing var på kontanthjælp.

- Hvis vores historier kan gøre indtryk, så er det rigtig godt, forklarer hun.

HF og VUC lukker på Langeland

  • 44 kursister er tilknyttet skolen
  • Skolen har 12 ansatte
  • Det er stadig muligt at tage enkeltfag på HF-afdelingen i Rudkøbing
  • I december kom det frem, at institutionen skal lukke grundet besparelser og forventet mindre elevoptag

Kilde: HF og VUC Fyn

Politikere: Vi skal redde HF og VUC

Efter mødet var Rasmus Helveg Petersen påvirket af at have hørt blandt andre Ida Schutlz' beretning.

- Vi skal bevare det uddannelsestilbud, lød dommen efter mødet.

Han tilføjer:

- Vi skal lade være med at udhule med de to procent om året (det såkaldte omprioriteringsbidrag, red.) og så skal systemet laves om, så man får penge til hver skole som man driver.

Også Venstres Erling Bonnesen mener, at Langeland skal beholde sin uddannelse.

- Det er meget vigtigt, at fastholde uddannelsesaktiviteterne i institutionen på Langeland.

Ifølge Venstre-politikeren skal man fortsætte med at drive HF og VUC på Langeland, hvis der er elevgrundlag til det.

- Find nogle billigere lokaler på Langeland. Så kan det lade sig gøre, lyder opfordringen.

Frygter for fremtiden

Selvom både Erling Bonnesen og Rasmus Helveg Petersen ønsker at redde HF og VUC på Langeland, så frygter institutionens rektor Stig Holmelund Jarbøl for skolens fremtid:

- Desværre ser jeg ikke lys for enden af tunnelen for vores afdeling på Langeland, siger han.

Alligevel er alt håb ikke væk.

- Jeg håber på, at der fra politisk side bliver opmærksomhed på, at der skal være større fleksibilitet i vores uddannelseslovgivning, forklarer han.

Og måske kan ønsket gå i opfyldelse, så Ida Schultz ikke skal frygte for, at hun bliver den sidste årgang, når hun er færdig til sommer.

Men Ida Schultz tro på mere end ønsker. Der skal en politisk kovending til. Bestyrelsen for VUC og HF Fyn har nemlig endegyldigt besluttet, at nedlægge afdelingen på Langeland. Det fortalte formand Anne Jensen til TV 2/Fyn umiddelbart efter dagens bestyrelsesmøde.

Kampen for afdelingen på Langeland slutter dog ikke der. Den 29. januar har Trine Bramsen (S) og Rasmus Helveg Petersen kaldt undervisningsminister Merete Riisager (LA) i samrådet om lukningen af HF og VUC på Langeland.

Læs også: Bjørn kunne ikke redde uddannelse: Afleverede næsten 1.000 underskrifter til bestyrelse
Gå tilbage Del
21. jan. 2019 kl. 22:33

Bjørn kunne ikke redde uddannelse: Afleverede næsten 1.000 underskrifter til bestyrelse

Folketingskandidat Bjørn Brandenborg (S) har indsamlet flere end 1.000 underskrifter. De skulle overbevise bestyrelsen på HF og VUC Fyn om, at man ikke skal lukke afdelingen på Langeland.

Den 14. december stod det klart, at bestyrelsen i HF og VUC Fyn ville lukke afdelingen på Langeland.

Det fik den socialdemokratiske folketingskandidat Bjørn Brandenborg til at lave en underskriftsindsamling mod den bebudede lukning.

Mandag fik han mulighed for at tage flere af underskrifterne og nogle af sine frustrationer med til et bestyrelsesmøde i Odense. I hånden havde han flere end 700 underskrifter.

- Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan for få ændret beslutningen om at lukke HF og VUC, så vi også har en uddannelse på Langeland i fremtiden, lød det fra Bjørn Brandenborg kort før han fik et kvarters foretræde for bestyrelsen.

Ifølge folketingskandidaten har bestyrelsen været for hurtige til at træffe beslutningen om at lukke HF og VUC på Langeland.

- Den her beslutning er truffet alt for forhastet, mener han.

Han henviser til, at undervisningsministeren 29. januar skal forklare, hvordan den såkaldt FGU-pulje skal udmøntes. Ifølge Bjørn Brandenborg kan den blive redningen for HF og VUC Fyn på Langeland.

De sidder i bestyrelsen

  • Michael Nielsen, udpeget af regionsrådet
  • Ole Wej Petersen, udpeget af kommunerne
  • Anne Jensen (formand), udpeget af Syddansk Universitet
  • Jens Mejer Pedersen, udpeget af UCL/EAL
  • Lisbeth Bille, udpeget af Fynsk Erhverv
  • Tonny Fejerskov, udpeget af LO
  • Kristian Grønbæk Andersen (næstformand), udpeget ved selvsupplering
  • Trine Bramsen, udpeget ved selvsupplering
  • Morten Yndgaard, kursistrepræsentant med stemmeret
  • Anders Jørgensen, kursistrepræsentant uden stemmeret
  • Bente Kofod Nørgård-Sørensen, medarbejderrepræsentant med stemmeret
  • Mads Rokkjær Hammer, medarbejderrepræsentant uden stemmeret

Kilde: HF og VUC Fyn

Elever udfordres af transport

Blandt de frustrationer han tog med ind til bestyrelsen er den transportsituation, som fremtidens elever fra Langeland sættes i:

- Jeg har fremlagt nogle af de udfordringer jeg finder. Blandt andet at man (bestyrelsen, red.) mener, man kan transportere sig fra Langeland inden for den ramme af befordringstid som lovgivningen tilsigter, det har jeg kunnet dokumentere, at det kan man ikke - jo, én ud af 28 afgange om dagen kan man holde inden for tidsrammen, fortalte Bjørn Brandenborg, og håbede at bestyrelsen ville tage hans indvendinger med i deres overvejelser.

Men håbet brast. Betyrelsesformand Anne Jensen kunne efter mødet fortælle TV 2/Fyn, at der ikke var kommet noget nyt frem.

- Vi synes ikke der kom nogen nye ting på bordet, som vi ikke allerede har haft under overvejelse.

- Vi har jo overvejet de her ting meget, meget grundigt. Vi er jomeget kede af, at vi er blevet nødt til at træffe den beslutning om at lukke vores aktiviteter på Langeland, sagde Anne Jensen.

Hun forklarede at en af årsagerne til lukningen er nedgang i kursist-tallet, og dermed også et meget lille fagligt miljø:

- Faktisk et for lille fagligt miljø til, at man kan opretholde en uddannelse.

Det vil sige, at du endegyldigt nu siger, at HF og VUC Fyn på Langeland ikke overlever ?

- Vi havde efter Bjørn var gået en drøftelse i bestyrelsen og har der selvfølgelig drøftet, om der var noget i Bjørns indlæg som gjorde, at vi måtte omgøre beslutningen. Men vi har ikke fundet grunde til, at vi skulle kunne omgøre den. Desværre.

Så ja eller nej. Lukker HF og VUC Fyn på Langeland?

- Ja. Desværre.

HF og VUC Fyns rektor, Stig Holmelund Jarbøl, var efter bestyrelsesmødet klar i mælet, og sagde som sin formand, at Bjørn Brandenborg ikke havde tilført nyt.

- Som min bestyrelsesformand også har givet udtryk for, så er der ikke kommet nye ting frem som gør at den beslutning, som bestyrelsen har truffet, nu skal omgøres.

HF og VUC på Langelands eksistens er truet af besparelser.

4. jan. 2025 kl. 6:00
Tophistorie

Ballade om højt luksusbyggeri med havudsigt - socialdemokrat provokeret over Anker Boye-rolle

LYT
Del
Link
kopieret!

To gange har Nyborgs Teknik- og Miljøudvalg sagt nej til et syv-etagers byggeri i strandkanten.

Men nu er et overvældende flertal i byrådet tilsyneladende vendt på en tallerken - blandt andet efter et besøg af Anker Boye sidste år.

På mandag skal udvalget se på projektet igen.

75 lejligheder - nu kun i seks etagers højde, men fortsat få meter fra vandkanten i det område, der hedder Sølyst i Nyborg, kan snart være en realitet.

Provokeret af Anker Boye

Men byggeriet har slået dybe skår i Sociademokratiet, og SF og Konservative er direkte modstandere af projektet, der vil blive højere end det nye udsigtstårn ved Nyborg Slot.

Socialdemokraten Vibeke Ejlertsen er helt uforstående overfor kollegaernes kursskifte.

- Og jeg synes, det er provokerende, at man inviterer Anker Boye til at skulle overbevise byrådspolitikerne i Nyborg om, at det er fornuftigt at gennemføre et stort byggeprojekt på grunden. I samme kvartér ligger et område, som kommunens egen forvaltning har omtalt som særligt bevaringsværdigt. Og så er jeg også forundret over, at man pludselig ikke ser noget problem i at bygge på en grund, hvor der er risiko for oversvømmelse, siger Vibeke Ejlersen.

Anker som privatperson

Anker Boye oplyser til TV 2 Fyn, at han var til stede som privatperson under en rundvisning på grunden i Nyborg, fordi han var inviteret til at skabe dialog, og ikke som repræsentant for Bøg Madsen.

Ifølge TV 2 Fyns oplysninger fra en deltager ved rundvisningen fortalte Anker Boye blandt andet om erfaringer med at byudvikle Odense.

Anker Boye er i dag formand og direktør i ejendomsselskaber i Gartnerbyen i Odense, Komplementarselskabet Køge Kyst og bestyrelsesmedlem i Udviklingsselskabet for Billige Boliger.

Historien om Sølyst

Den gamle Sølyst-bygning, der i 1826 blev opført som lystejendom og i 1891 brugt som plejehjem for “mindre bemidlede damer af de dannede samfundsklasser”, er vurderet som bevaringsværdig og tinglyst mod nedrivning.

Det eksisterende Sølyst

I dag er bygningen nedrivningsmoden og kondemneret efter mange års misrøgt - senest af kinesiske ejere, der i 2021 solgte ejendommen til Bøg Madsen Ejendomme for 15 millioner kroner.

Lokalplanen og tinglysningen muliggør ikke nedrivning og massivt boligbyggeri på den meget attraktivt beliggende grund.

Derfor har politikerne i Nyborg hidtil trukket håndbremsen over for diverse projekter, der ser en god forretning i at bebygge området med attraktive lejligheder.

Nyt liv til luksusprojekt

Senest i juni måned sidste år blev der sagt nej til Bøg Madsens planer om 75 lejligheder med tilhørende p-pladser, men nu har investeringsselskabet skåret en etage af højden og åbnet byggeriet med en offentlig promenade og adgang til stranden.

Det har omvendt to tredjedele af Socialdemokratiets gruppe - og også Venstre støtter nu projektet.

Selv om både regeringen og KL i disse dage advarer mod byggeri lige ud til kysten, føler flertallet sig betrygget af en kystsikring mod vandstigning op til 2,55 meter.

Hos modstanderne er det heller ikke så meget kystsikringen, der er skydeskive for kritikken.

- Det er ikonisk bygning af en kulturarv, vi skal passe på. Man kunne sagtens bygge noget i mindre skala, men så hænger økonomien ikke sammen i projektet. For kystsikring er jo dyr. Og det er nok også derfor, man skal bygge helt op i 21 meters højde, der er højere end det nye vagttårn på Nyborg Slot, siger Michael Gertsen, konservativ og 1. viceborgmester.

Michael Gertsen, 1. viceborgmester, Nyborg Byråd, Konseervative.

Ikonisk bygning

SF’s byrådsmedlem Suzette Frovin understreger, at Bøg Madsen Ejendomme har købt en grund velvidende, at Sølyst er bevaringsværdig og ikke kan rives ned.

- Den primære opgave må være at bevare en historisk bygning midt i Nyborg By, siger Suzette Frovin.

Suzette Frovin, byrådsmedlem for SF i Nyborg Byråd.

Østfyns Museer har tidligere givet udtryk for, at bygningen bør bevares, fordi den har kulturhistorisk værdi, og det synspunkt har man fortsat, siger direktør for Østfyns Museer, Mette Ladegaard Thøgersen.

Nina Bøg Madsen, direktør i Bøg Madsen Ejendomme oplyser følgende i et skriftligt svar til TV 2 Fyn.

- Vi har indsendt et nyt og tilrettet projekt til behandling i Teknik- og Miljøudvalget vedrørende Sølyst-grunden. Projektet er ambitiøst og vil betyde en investering på et trecifret millionbeløb. Det er et projekt, der blandt andet skal hjælpe kommunen med at indfri et ønske om at tiltrække flere borgere. Med det tilrettede projekt har vi samtidig lyttet til de bemærkninger, der har været, og blandt andet reduceret højden på byggeriet og med projektet følger tillige en omfattende kystsikring, der sikrer mod såkaldte 10.000-års hændelser samt et rekreativt område ned mod vandet. Alle dele er fuldt finansieret af projektet.

4. jan. 2025 kl. 6:00

Vintervejret fortsætter i weekenden

LYT
Del
Link
kopieret!

Igen i dag er der vintervejr på programmet. Morgenen starter med frostgrader på hele øen, og i løbet af dagen kan vi få spredte snebyger.

Det betyder samtidig risiko for glatte veje hele døgnet, med temperaturer der kun kommer op på en enkelt plusgrad de fleste steder.

Vejret bliver skiftende med skydække og kig til solen. Det skulle altså være til at finde tidsrum med dejligt vejr til en gåtur.

3. jan. 2025 kl. 22:20

Lægekoncern ramt af cyberangreb

LYT
Del
Link
kopieret!

Lægekoncernen Alles Lægehus vil fredag give besked til patienter, der er blevet ofre for det cyberangreb, som ramte lægekoncernen 9. december.

Det oplyser Alles Lægehus til DR Nyheder.

Lægekoncernen oplyste i en pressemeddelelse 30. december, at det kriminelle angreb har omfattet persondata fra patienter og medarbejdere, og at man fortsat undersøger omfanget.

Alles Lægehus har 130.000 patienter landet over, men det er endnu ukendt, hvor mange af disse der er ramt.

På Fyn har Alles Lægehus afdelinger i Faaborg og Gelsted.

Vinterberedskabet kører på højtryk

LYT
Del
Link
kopieret!

Fredagen blev starten på en række af dage med temperaturer under frysepunktet og sne.

I Faaborg-Midtfyn Kommune gør de deres for at holde vejene sikre og farbare, men Carsten Nøhr, som er leder af Park, Vej og Natur i Kommunen, opfordrer alligevel til at køre forsigtigt og i god tid.

- Der er jo mange kilometer veje vi skal holde, så tag dig god tid når du skal ud og køre. Hellere komme ti minutter for sent, siger han.

3. jan. 2025 kl. 20:56
Morten Albek

Så meget dyrere bliver det at eje en diesel- eller benzinbil

LYT
Del
Link
kopieret!

Da vi hoppede ind i 2025, tog udgifterne til benzin- og dieselbiler ligeså et hop op.

Det er med andre ord blevet markant dyrere at tanke sin bil, især hvis du til daglig pendler i en dieselbil.

På grund af nye afgifter tager prisen på en liter diesel et ordentligt ryk op med 65 øre per liter. Den årlige såkaldte udligningsafgift på dieselbiler er dog samtidig sat ned.

Derfor rammer de nye højere afgifter på diesel især dem, der kører langt og tanker meget.

Værst for pendlere

Ifølge FDM vil man faktisk spare lidt penge i det samlede regnskab som dieselbilist, hvis man kun kører 10.000 kilometer om året.

Men kører man mindst 15.000 kilometer om året, hvilket de fleste dieselbilister gør, så bliver det dyrere.

Og kører man 20.000 kilometer om året i en dieselbil, vil det betyde en stigning i udgifter på 975 kroner.

Når man op på 30.000 kilometer, så fordobles beløbet til en ekstra udgift på næsten 2.000 kroner.

For benzinbiler ser regnestykket lidt anderledes ud. Der er ikke modregning i en fast afgift, så der rammer stigningen rent med 23 øre ekstra per liter.

Det vil sige, at hvis du kører 20.000 kilometer i en benzinbil, giver det en ekstraregning på 293 kroner.

Det frustrerer Kennet Herskind, der kører i en benzinbil.

- Det er vanvittigt, som benzinpriserne allerede er steget, fortæller han frustreret til TV 2 Fyn.

Mulig marginal gevinst til elbilister

Kører du i elbil, skal du ikke frygte stigende afgifter. Tværtimod.

I Danmark vil man nemlig opleve et marginalt fald i afgiften på elektricitet.

Dog er det kun elbilister, der lader op uden abonnement, som kan se frem til en besparelse.

Men selv for disse elbilister er besparelsen minimal.

For kører man 10.000 kilometer, lyder besparelsen på 79 kroner. Det skriver FDM.

3. jan. 2025 kl. 20:11

Danskerne får billigere boliglån

LYT
Del
Link
kopieret!

Renterne på bankernes boliglån er faldet støt i løbet af 2024. Det viser Mybankers rentestatistik, som opgør de renter, som bankkunder får tilbudt gennem Mybankers platform.

Den gennemsnitlige tilbudte rente på et boliglån i banken var på lige under 4,5 procent i december 2024. Det var 2,1 procentpoint lavere end et år tidligere.

Også den gennemsnitlige tilbudte rente på et andelsboliglån var lavere ved udgangen af 2024 end et år tidligere.

Ifølge Mybanker faldt gennemsnittet af de tilbudte renter på et andelsboliglån hver eneste måned i løbet af 2024. I december lå gennemsnittet på 4,3 procent, hvilket var ét procentpoint lavere end et år tidligere.

3. jan. 2025 kl. 19:09
Sophie Gommesen

Hav af blomster lagt foran ulykkessted

LYT
Del
Link
kopieret!

Et par dage efter ulykken, der kostede 24-årige Tobias Lund fra Odense livet, vælter kondolencerne ind i form af blomster og lys lagt ved ulykkesstedet.

Blandt andet kan man tyde, at familiemedlemmer og venner har været forbi. Der står blandt andet skrevet.

Passer på dig og vores familie.

Vent på mig!

Din kone vil jeg altid være.

Du vil altid have den største plads i mit hjerte.

Vi deler jeres sorg.

Og det er ikke kun på Nyborgvej, at man finder kondolencer. Tobias Lunds fodboldklub mindes også den unge odenseaner i et opslag på Facebook.

3. jan. 2025 kl. 18:03
Sophie Frederikke Gommesen

Lastbil skal tømmes på motorvejen efter brand

LYT
Del
Link
kopieret!

En lastbiltrailer brød tidligere fredag i brand på Fynske Motorvej, hvilket fik beredskabet til at spærre motorvejen helt ved Motorvejskryds Odense.

Branden er slukket og motorvejen er genåbnet, men et stort arbejde udestår endnu med den brandskadede lastbilstrailer, oplyser politiets vagtchef.

- Vi afventer en lastbil med en grab og nogle tomme lastbiltrailere, så vi kan få flyttet godset væk fra motorvejen i nye trailere. Derefter skal den brandskadede trailer løftes op på en blokvogn, for bremserne er blokeret helt, siger Steen Nyland.

Vagtchefen oplyser at godset i traileren er tungt men ufarligt. I forbindelse med bjærgningen skal dele af motorvejen spærres igen.

3. jan. 2025 kl. 17:06
Fyn
Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix

Unge sniffede lightergasubemandet bibliotek - nu har borger fået nok

LYT
Del
Link
kopieret!

Han kunne lugte det, med det samme han satte sig på biblioteket i Otterup.

Stanken sivede rundt i lokalet, og Per Hermansen var ikke i tvivl om, hvad det var, og hvor det kom fra.

Han kiggede over på fire unge mænd, der her mellem bøger og blade sad og sniffede lightergas tidligt torsdag aften.

Biblioteket i Otterup var som sædvanlig åben og ubemandet i tidsrummet. Så der var intet personale til at bevidne, hvad de unge fordrev tiden med.

Derfor skrev Per Hermansen et opslag i Facebookgruppen ’Det sker i Otterup’.

- Ved du, hvad dine børn laver, skrev han, mens han kunne høre den ene lightergas-dåse efter den anden blive åbnet.

Han skrev og forklarede videre, hvad han så på biblioteket. Her opholdt han sig i en times tid, inden han tog hjem med en tung hovedpine efter at have lugtet lightergas.

Men billedligt talt kom hovedpinen også af tanken om den situation, Otterup efterhånden er i, fortæller Per Hermansen.

- Der er et generelt problem med stoffer i byen, siger han.

- Det er noget, der skal gøres noget ved nu. Det er en samlet opgave, som både forældre og SSP skal løfte.

Lightergas er grænsen

SSP i Nordfyns Kommune er blevet gjort opmærksom på lightergas-episoden på biblioteket i Otterup torsdag aften. Det oplyser SSP-konsulent Per Jensen i en besked til TV 2 Fyn.

- Vi er bekendt med hændelsen og er i gang med forebyggende indsatser, skriver han.

Også på biblioteket i Otterup er man på sagen. Hans Trygve Birkeland er bibliotekar og driftskoordinator, og han har set overvågningsbillederne fra torsdag aften igennem. Her kan han ikke se, at de unge sniffer lightergas, men han fortæller, at man har fundet de tomme dåser i en skraldespand uden for biblioteket.

Tidligere har de unge af og til opholdt sig på biblioteket, men hen over julen har de været der nærmest dagligt, fortæller Hans Trygve Birkeland.

- En del borgere har henvendt sig om unge, der hænger ud på biblioteket om aftenen. Det har vi været klar over. De har dog aldrig opført sig uordentligt. Men lightergas er vores grænse, og derfor har vi taget fat i SSP, siger Hans Trygve Birkeland.

- Hvis vi smider dem ud af biblioteket, går de bare et andet sted hen og sniffer lightergas. Så det er vigtigt, at nogle voksne tager hånd om dem.

Flere problemer

At der endelig er et fokus på de unge, og hvad de laver om aftenen i Otterup, var, hvad Per Hermansen ville med sit opslag på Facebook. Alt for længe har ingen gjort noget ved et åbenlyst problem, mener han.

- Skal en af de unge dø, før der bliver gjort noget, spørger han.

I Facebookgruppen ’Det sker i Otterup’ er det ikke første gang, der bliver gjort opmærksom på problemet.

I december beskrev en ekspedient, hvordan teenagere er begyndt at købe to-tre dåser lightergas ad gangen, og i november lagde en kvinde billeder op af en tom dåse lightergas kastet ved skolens legeplads.

Selv har Per Hermansen også set, hvordan handel med stoffer foregår på åben gade i Otterup.

Han mener, at en af årsagerne til problemet er, at de unge ikke længere har nogen steder at tage hen i Otterup. Så ender de steder som biblioteket, når personalet er taget hjem, og hvor selvbetjeningsåbningstiderne gør, at man stadig kan komme ind. Derfor er han glad for, at kommunens SSP-arbejde nu går ind i sagen.

- Det var også på tide, siger han.

3. jan. 2025 kl. 16:10
Allan Lundgren/Ritzau Scanpix

Medisterpølse tilbagekaldt efter salmonella-fund

LYT
Del
Link
kopieret!

Coops luksusmedister tilbagekaldes efter fund af salmonella, skriver fødevarevirksomheden Hilton Foods Danmark i en pressemeddelelse.

Produktet er solgt i Kvickly, Brugsen, SuperBrugsen, Fakta Tyskland og FK Tvøroyi (Færøerne).

- Symptomerne på infektion med salmonella er diarre, mavesmerter, feber, hovedpine og eventuelt kvalme og opkast. Sygdommen kan vare fra få dage til flere uger, lyder det i pressemeddelelsen.

Hilton Foods Danmark oplyser, at produktet bør kasseres eller leveres tilbage til butikken, hvor det er købt.

Helt præcist er der tale om produktet "luksusmedister, 600 gram" med pakkedatoen: 26.12.2024 og sidste anvendelsesdato: 02.01.2025.

3. jan. 2025 kl. 15:21
Sophie Frederikke Gommesen

Motorvej spærret - brændende lastbil blokerer

LYT
Del
Link
kopieret!

Beredskabet har valgt at spærre Fynske Motorvej i vestgående retning ved motorvejskryds Odense, da en brændende lastbil holder i nødsporet. Det oplyser Vejdirektoratets trafikinfo.

Motorvejen vil formentlig være spærret til branden er slukket.

Biler som skal mod Odense og Middelfart kan køre via rampen til Svendborgmotorvejen og flette ind på Fynske Motorvej igen.

Opdatering 16.05: Motorvejen er igen åben for trafik.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her