Ida skulle overbevise politiker: Red min uddannelse
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Ida Schultz fra HF og VUC Langeland skulle overbevise Rasmus Helveg Petersen om, at hendes uddannelse skal overleve.
Opdateret
Ved et rundt bord i sidder Ida Schultz og veninderne Sascha Hansen og Esther Lenskjold. De sidder i et af lokalerne på det lukningstruede HF og VUC Fyn Langeland.
- Jeg er glad for, at jeg er kommet her, lyder det fra Ida Schultz, der til sommer bliver færdig på skolen i Rudkøbing.
Mandag formiddag fik HF og VUC Fyns mindste afdeling besøg af folketingsmedlemmet Rasmus Helveg Petersen (R). Han skulle blive klogere på, hvilke udfordringer institutionen og dens 44 kursister står overfor.
Stor støtte: Langeland står sammen om at redde uddannelse
Langelænderne prøver at forhindre lukningen af HF og VUC på øen. Uddannelser er vigtige for øen, lyder det fra skolen og en politiker.
Omkring 700.
Så mange personer har skrevet under på, at HF og VUC Fyns afdeling på Langeland ikke skal lukke.
Bag underskriftsindsamlingen står folketingskandidat for Socialdemokratiet Bjørn Bøje Brandenborg. Han er fra Langeland og har siden december arbejdet for, at øens eneste uddannelse skal bestå.
- Det er brandærgerligt, at HF og VUC Fyn vil lukke sin afdeling på Langeland, forklarer politikeren.
Torsdag aften havde han og Kursistrådet HF og VUC Langeland arrangeret et debatmøde om lukningen af skolen. Op mod 80 deltog, vurderer politikeren, der sammen med medarrangøren måtte hente flere stole på grund af det store fremmøde.
- Langeland står sammen, når det går godt, men også når det er svært, forklarer han.
Til debatarrangementet deltog også skolens konstituterede afdelingsleder, Thomas Borum Reuss. Han glæder sig over den opbakning, som skolen får fra lokale.
HF og VUC på Langeland
- 44 kursister er tilknyttet skolen
- 12 medarbejdere er ansat
- Det er stadig muligt at tage enkeltfag på HF-afdelingen i Rudkøbing
- I december kom det frem, at institutionen skal lukke grundet besparelser og forventet mindre elevoptag
Kilde: HF og VUC Fyn
- Jeg er positiv over det store og stærke fremmøde fra lokale og kommunalpolitikere. Det viser, at vi står sammen, pointerer han.
Skolen tilbyder noget særligt
Til sommer lukker skolen, og de resterende elever overføres til blandt andet HF og VUC i Svendborg. Det er ikke godt nok, lyder det fra Bjørn Bøje Brandenborg.
Forberedende Grunduddannelse (FGU)
- Samtlige partier i Folketinget besluttede i efteråret 2017 at begynde oprettelsen af Forberedende Grunduddannelse (FGU)
- FGU skal hjælpe unge under 25 år med at blive klar til en ungdomsuddannelse eller arbejdsmarkedet.
- Aftalepartierne er opmærksomme på, at den geografiske dækning af VUC-udbud, herunder særligt i landdistrikter, kan svækkes som følge af reformen, står der i aftaleteksten.
- Derfor har partiene lavet en pulje på 60 millioner, som blandt andre HF og VUC Fyn kan søge om – men først til foråret.
- De første FGU hold starter 1. august 2019.
Kilde: Aftaletekst for FGU og Undervisningsministeriet
- Hvis du bor i Bagenkop og skal bruge offentlig transport til Svendborg, så kan det tage op imod fire timer, vurderer han.
Derudover tilbyder uddannelsen på Langeland også rammer, som er gode for eleverne, mener han.
- De rammer, som uddannelsen tilbyder, er trygge for nogle. Man kan ikke tilbyde de samme rammer i Svendborg, forklarer politikeren.
Politikeren bliver bakket op af skolens leder, der mener, at institutionens størrelse er en fordel.
- En del af vores kursister nyder godt af den tryghed, som stedets størrelse giver, vurderer Thomas Borum Reuss.
HF og VUC Fyn Langeland har 44 kursister.
Kan reddes med penge fra fond
Ifølge Bjørn Bøje Brandenborg kan HF og VUC på Langeland reddes, hvis skolen får bevilget penge af en fond, der blev oprettet i forbindelse med etableringen af Forberedende Grunduddannelse (FGU).
Fonden er møntet på VUC-uddannelser i landdistrikter.
- Det allervigtigste er, at HF og VUC på Langeland overlever. Hvis det først bliver nedlagt, så er jeg bange for, at det ikke kommer tilbage.
Først til foråret kan HF og VUC Fyn sammen med landets øvrige VUC-uddannelser søge om de 60 millioner, der er i puljen.
- Det, jeg håber allermest på, er, at pengene fra FGU (de 60 millioner kroner, red.) kommer ud at arbejde, forklarer folketingskandidaten.
Derfor har han fået partikammeraten Rasmus Horn Langhoff til at kalde undervisningsminister Merete Riisager (LA) i samråd om fonden og skolen på Langeland.
Lokale er klar til at videreuddanne sig for at redde institution
Det er ikke kun de lokale politikere, der kæmper for skolens overlevelse.
På Facebook-gruppen Udkantsgruppen Langeland opfordrer Jens Kjeldsen Høy langelænderne til at tage enkeltfag på HF og VUC i Rudkøbing for at hjælpe skolens økonomi.
- En af forudsætningerne for en videreførelse af HF/VUC Langeland er elevgrundlaget. Derfor skal lyde en opfordring til alle langelandske pensionister og andre, som har mulighed for det. Opfordringen går på at tilmelde sig et enkeltfag på HF i Rudkøbing, skriver han.
- Godt tænkt. Jeg er med og vil forhøre mig på skolen, svarer Leif Berlin Ramussen.
Efter planen er der sidste undervisningsdag på institutionen i Rudkøbing inden sommerferien 2019.
Ida Schultz var en af de kursister, som skulle gøre folketingspolitikeren klogere på den virkelighed, som man oplever på Langeland.
- Jeg vil bare tale vores sag og lægge vægt på de ting, der fylder mest, lød det fra kursisten inden hun skulle til mødet.
Hun fortæller, at hun før sin studietid i Rudkøbing var på kontanthjælp.
- Hvis vores historier kan gøre indtryk, så er det rigtig godt, forklarer hun.
HF og VUC lukker på Langeland
- 44 kursister er tilknyttet skolen
- Skolen har 12 ansatte
- Det er stadig muligt at tage enkeltfag på HF-afdelingen i Rudkøbing
- I december kom det frem, at institutionen skal lukke grundet besparelser og forventet mindre elevoptag
Kilde: HF og VUC Fyn
Politikere: Vi skal redde HF og VUC
Efter mødet var Rasmus Helveg Petersen påvirket af at have hørt blandt andre Ida Schutlz' beretning.
- Vi skal bevare det uddannelsestilbud, lød dommen efter mødet.
Han tilføjer:
- Vi skal lade være med at udhule med de to procent om året (det såkaldte omprioriteringsbidrag, red.) og så skal systemet laves om, så man får penge til hver skole som man driver.
Også Venstres Erling Bonnesen mener, at Langeland skal beholde sin uddannelse.
- Det er meget vigtigt, at fastholde uddannelsesaktiviteterne i institutionen på Langeland.
Ifølge Venstre-politikeren skal man fortsætte med at drive HF og VUC på Langeland, hvis der er elevgrundlag til det.
- Find nogle billigere lokaler på Langeland. Så kan det lade sig gøre, lyder opfordringen.
Frygter for fremtiden
Selvom både Erling Bonnesen og Rasmus Helveg Petersen ønsker at redde HF og VUC på Langeland, så frygter institutionens rektor Stig Holmelund Jarbøl for skolens fremtid:
- Desværre ser jeg ikke lys for enden af tunnelen for vores afdeling på Langeland, siger han.
Alligevel er alt håb ikke væk.
- Jeg håber på, at der fra politisk side bliver opmærksomhed på, at der skal være større fleksibilitet i vores uddannelseslovgivning, forklarer han.
Og måske kan ønsket gå i opfyldelse, så Ida Schultz ikke skal frygte for, at hun bliver den sidste årgang, når hun er færdig til sommer.
Men Ida Schultz tro på mere end ønsker. Der skal en politisk kovending til. Bestyrelsen for VUC og HF Fyn har nemlig endegyldigt besluttet, at nedlægge afdelingen på Langeland. Det fortalte formand Anne Jensen til TV 2/Fyn umiddelbart efter dagens bestyrelsesmøde.
Kampen for afdelingen på Langeland slutter dog ikke der. Den 29. januar har Trine Bramsen (S) og Rasmus Helveg Petersen kaldt undervisningsminister Merete Riisager (LA) i samrådet om lukningen af HF og VUC på Langeland.
Bjørn kunne ikke redde uddannelse: Afleverede næsten 1.000 underskrifter til bestyrelse
Folketingskandidat Bjørn Brandenborg (S) har indsamlet flere end 1.000 underskrifter. De skulle overbevise bestyrelsen på HF og VUC Fyn om, at man ikke skal lukke afdelingen på Langeland.
Den 14. december stod det klart, at bestyrelsen i HF og VUC Fyn ville lukke afdelingen på Langeland.
Det fik den socialdemokratiske folketingskandidat Bjørn Brandenborg til at lave en underskriftsindsamling mod den bebudede lukning.
Mandag fik han mulighed for at tage flere af underskrifterne og nogle af sine frustrationer med til et bestyrelsesmøde i Odense. I hånden havde han flere end 700 underskrifter.
- Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan for få ændret beslutningen om at lukke HF og VUC, så vi også har en uddannelse på Langeland i fremtiden, lød det fra Bjørn Brandenborg kort før han fik et kvarters foretræde for bestyrelsen.
Ifølge folketingskandidaten har bestyrelsen været for hurtige til at træffe beslutningen om at lukke HF og VUC på Langeland.
- Den her beslutning er truffet alt for forhastet, mener han.
Han henviser til, at undervisningsministeren 29. januar skal forklare, hvordan den såkaldt FGU-pulje skal udmøntes. Ifølge Bjørn Brandenborg kan den blive redningen for HF og VUC Fyn på Langeland.
De sidder i bestyrelsen
- Michael Nielsen, udpeget af regionsrådet
- Ole Wej Petersen, udpeget af kommunerne
- Anne Jensen (formand), udpeget af Syddansk Universitet
- Jens Mejer Pedersen, udpeget af UCL/EAL
- Lisbeth Bille, udpeget af Fynsk Erhverv
- Tonny Fejerskov, udpeget af LO
- Kristian Grønbæk Andersen (næstformand), udpeget ved selvsupplering
- Trine Bramsen, udpeget ved selvsupplering
- Morten Yndgaard, kursistrepræsentant med stemmeret
- Anders Jørgensen, kursistrepræsentant uden stemmeret
- Bente Kofod Nørgård-Sørensen, medarbejderrepræsentant med stemmeret
- Mads Rokkjær Hammer, medarbejderrepræsentant uden stemmeret
Kilde: HF og VUC Fyn
Elever udfordres af transport
Blandt de frustrationer han tog med ind til bestyrelsen er den transportsituation, som fremtidens elever fra Langeland sættes i:
- Jeg har fremlagt nogle af de udfordringer jeg finder. Blandt andet at man (bestyrelsen, red.) mener, man kan transportere sig fra Langeland inden for den ramme af befordringstid som lovgivningen tilsigter, det har jeg kunnet dokumentere, at det kan man ikke - jo, én ud af 28 afgange om dagen kan man holde inden for tidsrammen, fortalte Bjørn Brandenborg, og håbede at bestyrelsen ville tage hans indvendinger med i deres overvejelser.
Men håbet brast. Betyrelsesformand Anne Jensen kunne efter mødet fortælle TV 2/Fyn, at der ikke var kommet noget nyt frem.
- Vi synes ikke der kom nogen nye ting på bordet, som vi ikke allerede har haft under overvejelse.
- Vi har jo overvejet de her ting meget, meget grundigt. Vi er jomeget kede af, at vi er blevet nødt til at træffe den beslutning om at lukke vores aktiviteter på Langeland, sagde Anne Jensen.
Hun forklarede at en af årsagerne til lukningen er nedgang i kursist-tallet, og dermed også et meget lille fagligt miljø:
- Faktisk et for lille fagligt miljø til, at man kan opretholde en uddannelse.
Det vil sige, at du endegyldigt nu siger, at HF og VUC Fyn på Langeland ikke overlever ?
- Vi havde efter Bjørn var gået en drøftelse i bestyrelsen og har der selvfølgelig drøftet, om der var noget i Bjørns indlæg som gjorde, at vi måtte omgøre beslutningen. Men vi har ikke fundet grunde til, at vi skulle kunne omgøre den. Desværre.
Så ja eller nej. Lukker HF og VUC Fyn på Langeland?
- Ja. Desværre.
HF og VUC Fyns rektor, Stig Holmelund Jarbøl, var efter bestyrelsesmødet klar i mælet, og sagde som sin formand, at Bjørn Brandenborg ikke havde tilført nyt.
- Som min bestyrelsesformand også har givet udtryk for, så er der ikke kommet nye ting frem som gør at den beslutning, som bestyrelsen har truffet, nu skal omgøres.
24-årig død i fyrværkeriulykke i Odense
kopieret!
En ung mand fra Odense er død efter en fyrværkeriulykke på Nyborgvej i Odense. Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn.
- Vi formoder, at han har antændt noget hjemmelavet fyrværkeri. Fyrværkeriet er så eksploderet lige op i hovedet på ham. Han fik meget alvorlige skader i hovedet. Det var virkelig voldsomt, siger overlæge Morten Schultz Larsen fra Odense Universitetshospital, til TV 2.
Torben Jakobsen, der er vagtchef ved Fyns Politi, fortæller til Ritzau, at den unge mand blev 24 år.
Politiet har tidligere oplyst, at episoden skete kort efter midnat – nærmere bestemt klokken 00.06.
En anden person kom også til skade
Manden afgik ved døden, kort efter han ankom til OUH, skriver TV 2.
De pårørende er underrettet.
De foreløbige undersøgelser tyder ifølge vagtchef Torben Jakobsen på, at manden har antændt noget fyrværkeri, som er eksploderet tæt på hans ansigt.
- Hvad der er blevet affyret - om det er lovligt eller ulovligt - kan vi ikke udtale os om på nuværende tidspunkt, siger Torben Jakobsen til Ritzau.
Han fortæller, at der var flere mennesker i området, og at en anden person kom lettere til skade ved ulykken.
Politiet vil nu undersøge ulykken nærmere.
- Det er jo en tragisk ulykke, men derfor forsøger vi stadig at få afklaret de nærmere omstændigheder i løbet af formiddagen, siger vagtchefen.
Trampolin landede midt på villavej under kraftig blæst
kopieret!
På hjørnet af Rugvang og Havrevænget i Odense-bydelen Tarup ligger der en trampolin.
Den er tydeligvis blæst ud af en villahave, hvor den ikke været godt nok spændt fast.
Der er varslet vindstød af stormstyrke på Fyn nytårsdag. I den forbindelse har myndighederne opfordret til, at man sikrer løse genstande, så der ikke sker ulykker.
Ingen personer er kommet til skade på villavejen. I Odense er der nytårsdag registreret vindstød af stormstyrke.
Fyns Politi oplyser onsdag eftermiddag, at der er meldinger om væltede træer flere steder. Det gælder blandt andet i Gammel Stenderup, Middelfart, Oure og Ringe.
Vinden kulminerer over Fyn frem mod klokken 16.
Kan hverken læse eller skrive: - Trine er Ikeas humørbombe
kopieret!
Trine Møller Svensson kan ikke læse og skrive, så derfor holder hun styr på sine opgaver med et smart system. En løst opgave giver et stempel. Ti stempler giver et klistermærke.
- Hvis jeg ikke havde det system, så kunne min hverdag ikke hænge sammen.
Trine Møller Svensson er 39 år og har de seneste 13 år arbejdet i Ikea i Odense. Her sørger hun for, at der er bonruller ved kassen, bæreposer til kunderne og at butikken står knivskarpt.
Før diagnosernes tid
- Min søster har ikke som sådan en diagnose. Det brugte man ikke så meget dengang. Vi ved bare, at hendes mentale alder er stagneret ved omkring otte år, fortæller hendes storesøster Karina Møller Svensson.
Trine Møller Svensson fortæller om en skoletid, hvor det var svært at følge med i undervisningen. Hun havde taleproblemer og var anderledes end de andre. Hun kom derfor i en handicapbørnehave.
- Jeg mener, det er udviklingshæmmet, vi siger, jeg er, fniser Trine Møller Svensson.
Et rigtigt arbejde
Efter at have lavet mad på et beskyttet værksted og boet i et bofællesskab i Langeskov tog Trine Møller Svensson en beslutning. Hun ville have et rigtigt arbejde. Det begyndte som en prøveperiode i Ikea og gled senere over i en fastansættelse.
- Jeg kan godt lide at være social med mine kollegaer og tjene mine egne penge, siger trine, mens hun skubber en Ikea-vogn med returvarer foran sig.
- Når jeg er ude blandt normale mennesker, så føler jeg ikke, at jeg har en sygdom.
Kulminationen kom til Ikeas årsfest 2023.
- Her blev jeg kåret til årets humørbombe, fordi jeg er sådan en glad og frisk pige, smiler Trine Møller Svensson genert.
Nu er der registreret vindstød af stormstyrke på Fyn
kopieret!
I Odense er der nu registreret vindstød af stormstyrke. Det skriver TV 2 Vejret.
Her er der målt vindstød på 25,7 meter i sekundet.
Vinden kulminerer over Syddanmark frem mod klokken 16.
Lige nu er regnen ret intens flere steder på Fyn. Det giver risiko for akvaplaning og farlige situationer på vejene.
Politiet arbejder fortsat på McDonald's efter mulig påsat brand
kopieret!
Politiet er onsdag formiddag fortsat til stede på McDonald's på Risingvej i Odense.
Nytårsnat blev der muligvis påsat en brand i restauranten. Det er politiet stadig ved at undersøge.
Området er spærret af, fordi politiets teknikere fortsat arbejder på stedet. Derfor må fastfoodsultne odenseanere også gå forgæves, hvis de havde håbet på at få burgere og pomfritter.
Ingen personer kom til skade i branden, som heller ikke forvoldte store skader på bygningen.
Der er hverken anholdte eller mistænkte i sagen, oplyste politiet nytårsnat, men politiet har gjort flere fund.
TV 2 Fyn har onsdag formiddag forgæves forsøgt at få en kommentar fra både politiet og McDonald’s på Risingvej.
Sådan gik nytårsnat på Fyn
kopieret!
En mulig brandpåsættelse og en dødsulykke. Nytårsnatten på Fyn kan lyde voldsom.
Men generelt har natten været rolig i forhold til kørsler, fortæller områdeleder ved Beredskab Fyn Kristian Hofman.
- Det har været en forholdsvis rolig nat, når vi ser bredt på det. Der sker altid lidt mere i Odense end i de andre kommuner. Men generelt har det været en forholdsvis rolig nytårsaften.
Beredskab Fyn har kørt ud til 15 hændelser i løbet af natten.
Reddet af vejret
Det drejer sig om to bygningsbrande, som primært var røgudvikling, fire mindre brande i skraldespande og containere og to mindre naturbrande i en busk og et træ.
Derudover har de været ude ved tre automatiske brandalarmer.
- Vi har nok været reddet lidt af vejret og vandet, så det ikke har været så antændeligt. Men det har nok også gjort, at mange har trukket sig ind lidt tidligt og sparet lidt på krudtet på grund af det dårlige vejr.
Så meget regn er der faldet nytårsnat på Fyn
kopieret!
Det har været en særdeles våd og blæsende nytårsaften og nytårsnat på Fyn, og regnen og blæsten fortsætter nytårsdag.
Som det ser ud nytårsmorgen, er det dog syd- og sønderjyderne, som har fået klart mest regn - med 36 millimeter i Askov. På Fyn er der indtil videre faldet 11 millimeter i både Odense og Svendborg, skriver TV 2 Vejret.
Det blæser lige nu kraftigt over den sydlige del af landet. Selv om den er kraftigst i Sønderjylland, ventes vinden at tiltage på Fyn i de kommende timer. Der er udsendt varsel for vindstød af stormstyrke på Vestfyn, Sydfyn, Langeland og Ærø.
Der er meldinger om kraftig blæst på Svendborgsundbroen og Storebæltsbroen.
Der er også meget mere regn på vej.
Mange børn og unge behandlet for øjenskader på OUH
kopieret!
Der har på landsplan været 22 øjenskader i forbindelse med nytårsaften. Af dem er syv sket blandt børn under 18 år. Det skriver Ritzau.
Nytårsnat har derfor også været en travl en af slagsen på Odense Universitetshospital.
Sygeplejerske Michelle Sellerup har set mange fyrværkeriskader, hvilket har betydet, at personalet har behandlet en del øjen- og håndskader.
- Skaderne er primært sket blandt unge, som tæller teenagere og folk op til midt-30'erne, siger Michelle Sellerup til TV 2.
To unge mænd har fået så alvorlige håndskader, at de vil være mærket for livet.
- De vil miste én eller flere fingre, siger overlæge Morten Schultz Larsen til TV 2.
Politi efterforsker brand på McDonald's som påsat
kopieret!
Politiet undersøger en muligt påsat brand på en erhvervsejendom på Risingsvej i Odense.
Det oplyser Johnny Müller, der er vagtchef ved Fyns Politi.
- Vi mistænker, at den er påsat. Der er nogle fund inde på stedet, som gør, at vi er sikre på, at det er en påsat brand, siger han.
Han vil ikke komme nærmere ind på, hvilke "fund" der har ført til politiets mistanke.
Ingen kom til skade under branden, understreger han.
- Og ingen var på noget tidspunkt i fare for at komme til skade, lyder meldingen.
Politiet modtog anmeldelsen 00.20. Branden er slukket, og der er ikke sket voldsomme skader på bygningen.
Resten af natten vil stedet være afspærret og bevogtet.
- Og så undersøger vi stedet i morgen, siger han.
Der er hverken anholdte eller mistænkte i sagen.
Alvorlig ulykke med fyrværkeri i Odense
kopieret!
OPDATERING: Manden er afgået ved døden.
En ung mand er kommet alvorligt til skade på grund af en ulykke med fyrværkeri ved Nyborgvej i Odense.
Det oplyser Johnny Müller, der er vagtchef ved Fyns Politi.
- Han er i kritisk tilstand og er på hospitalet, siger han.
Politiet modtog anmeldelsen klokken 00.06. Det var ikke manden selv, der anmeldte ulykken.
Vagtchefen kan ikke oplyse nærmere, hvad der er sket.
Tidligere på natten lød det ifølge TV 2 fra vagtchefen, at man undersøgte "et mistænkeligt forhold" på Nyborgvej i Odense.
Men det vil politiet ikke umiddelbart kalde ulykken længere, siger Johnny Müller.
- Vi mistænker ikke, at der har været andre involveret. Det forventer vi ikke.
Derfor har politiet heller ingen anholdte i forbindelse med ulykken.
- Men derfor kan der alligevel godt være noget mistænkeligt i den forbindelse. Det er det, som vi skal finde ud af nu: Hvad er det for noget fyrværkeri? Hvor er det købt? Og hvem har leveret det? Er det ulovligt?
- Vi undersøger i hvert fald sagen, lyder det fra Johnny Müller.
De pårørende er underrettet, påpeger han.
Vagtchefen kan ikke komme nærmere ind på mandens alder.
Fyrværkeri skal være CE-mærket, før det kan sælges lovligt i Danmark.
CE-mærket betyder, at producenten har fået fyrværkeriet testet og godkendt.
Opdager man fyrværkeri , som mangler et CE-mærke, eller som fejler ved brug, kan man kontakte Sikkerhedsstyrelsen. Styrelsen kan vejlede om, hvad man skal gøre.
Hvis professionelt fyrværkeri sælges til private, er det også ulovligt.
En foreløbig opgørelse fra 1. januar til 1. november 2024 viste, at danske toldere i 2024 havde tilbageholdt knap et halvt ton ulovligt fyrværkeri.
Det er et væsentligt fald i forhold til sidste år, hvor man tilbageholdt over to ton over hele året.
Tolderne har fundet alt fra kanonslag, batterier og diverse knaldfyrværkeri til røggranater, romerlys og nødraketter.
Kongen holdt sin første nytårstale - nævnte han Fyn eller Axelsen?
kopieret!
Kongen nævnte hverken Fyn, H.C. Andersen eller den dobbelte fynske OL-guldvinder Viktor Axelsen i sin første nytårstale tirsdag aften.
Der var ellers blevet spekuleret i, blandt andre blandt bookmakere, om kong Frederik - der er mere sportsinteresseret end dronning Margrethe - ville nævne nogle af de danske OL-succeser fra i sommer.
Det skete ikke.
Til gengæld nævnte kongen de mange besøg, kongefamilien har været på i løbet af året. Den nye konge kom blandt andet forbi Assens og Ærø.
- Der er en helt særlig stemning, når vi møder jer, der hvor I bor, sagde kong Frederik i sin første nytårstale.
Læs hele talen
Nytåret gør tidens gang tydelig. Når klokken slår 12, strejfer to år hinanden, og afslutning bliver til begyndelse. I aften tager vi afsked med det gamle år og hul på det nye. Helt som vi har gjort det år efter år.
Og så alligevel – noget er forandret. For min mor, Dronning Margrethe, for mig og for jer. Selv om vi alle har haft et år til at vænne os til tanken, så er jeg klar over, at der stadig kan sidde nogle, der er lidt nervøse på mine vegne. For kan nytårstalen holdes af andre end Dronning Margrethe?
Mange gør status nytårsaften. Hvad tager vi med fra året, der er gået, og hvad ser vi frem mod i året, der kommer? Jeg tager særligt én dag med mig. Den 14. januar. Turen gennem Københavns gader til Christiansborg. Min mors sidste statsråd. Minutterne, inden dørene til balkonen gik op. En meget dyb indånding. Christiansborg Slotsplads. Menneskemængden foran mig. Min familie lige bag mig.
At træde frem og møde så meget støtte, glæde og kærlighed. At stå på balkonen sammen med Dronning Mary som Danmarks kongepar. At tage det hele til mig – eller i hvert fald forsøge – bevæget og overvældet. Det tager jeg med mig. Det tager vi med os. For altid. Tusind tak.
For et år siden holdt min mor sin nytårstale nummer 52. En tale, der kom bag på de fleste ved at være den sidste. I aften holder jeg min første. Der er en første gang for alt og en sidste gang for lige så meget. De gange har det med at træde tydeligere frem end alle andre gange. De er begyndelser og slutninger i løbet af livet, og vi tillægger dem særlig betydning. Den første skoledag – og den sidste. Dem husker vi. Og fejrer vi.
Det gjorde vores familie også i sommer, da Kronprinsen afsluttede gymnasiet og sammen med tusindvis af andre unge satte et festligt punktum for en veloverstået ungdomsuddannelse. Jeg har altid holdt af den tid på året. Når vores unge springer ud med huer i alle farver og indtager gader, stræder og strande arm i arm. Hvem husker ikke den brusende følelse af frihed; hele verden lå åben, og alle døre bare ventede på et greb i håndtaget.
Det ser legende let ud, når ungdommen slår sig løs. Og samtidig kan det være alt andet end det. Mange unge mister fodfæste. Ikke for en stund, men i en rum tid. For nogen i en grad, så de bliver syge af det. ”Hvorfor kan jeg ikke være ligesom alle andre?”, spørger de måske. Der er sjældent noget enkelt svar. Omvendt ved vi, at det hjælper at have nogen at betro sig til og læne sig op ad. Vores nærmeste er vores vigtigste rækværk. Både når livet vælter os, og når det bare overvælder os.
Som forældre til fire teenagere har Mary og jeg lært, at det nytter at lytte. Spørge uden at antage. Holde om frem for straks at handle. Vores børn er forskellige. Det samme er unge. Der findes ikke én fortælling, der favner alle. Det bedste bud på, hvem unge er, får vi ved at lade dem komme til orde hver især. Gang på gang imponerer de med deres forståelse for sig selv og for andre. De er modige i mine øjne. Fordi de tør vise sårbarhed og ser det som en styrke. Nutidens unge står ved sig selv. I vover at være både-og. Både sårbare og stærke.
Både-og. På den ene side og på den anden side. I en tid med stigende polarisering forsvinder den nuancering let. Vi risikerer at reducere verden til dens yderpunkter, når vi trækker fronterne op. ”Er du for eller imod?”, bliver der spurgt. Vi befinder os måske et sted midt imellem. Fordi vi evner at se ting fra flere sider og sætte os i andres sted. Det er en af vores fineste egenskaber som mennesker og noget, vi danskere er gode til.
Selv har jeg mange gange lånt en andens blik og fået øje på noget nyt. Det kan være udfordrende, men det er altid berigende, uanset om vi ser helt ens på tingene. Vi skal ikke lade uenighed holde os fra at udveksle opfattelser og holdninger. Det er i den udveksling, at vi får mulighed for at flytte os og nærme os hinanden. Vores held er, at vi stoler på hinanden herhjemme. Tilliden er høj imellem os. Det gør det lettere at se medmennesket før modstanderen.
Frivillighed er et eksempel på medmenneskelighed, og de fleste danskere engagerer sig på et tidspunkt i frivilligt arbejde. Det kan være alt fra at øve tabeller med børn i lektiecafeen til at få et nyt gymnastikhold op at stå til at holde et menneske i hånden, når livet rinder ud. Frivillighed kommer i mange former. Fællesnævneren er, at det giver mening for alle parter, både for hende, der giver sin tid, og for ham, der tager imod den.
Frivillige kræfter holder utallige tilbud og aktiviteter i gang. Også Royal Run, hvor 2.500 frivillige stillede op i år, så vi andre kunne gå og løbe sammen i de fem værtsbyer. Til alle jer, der lægger en del af jeres overskud i den fælles pulje – tak. Jeg vil også gerne takke alle, jeg møder i audiens. Det er en af mange glæder i min nye rolle; at videreføre en tradition, hvor jeg hilser på mennesker, der har brugt et helt arbejdsliv på samme arbejdsplads, og hvor jeg hører livshistorier fra alle dele af riget.
Elektrikeren, der har lagt el ind i den halve by. Pædagogen, der har vist omsorg i generationer og passet børn, som endte som forældre til nye børn samme sted. De fleste forstår ikke, hvor tiden er blevet af, men med deres årelange flid udgør de en del af Danmarks rygrad. Det gælder også jer, der står vagt om vores tryghed og sikkerhed; folk i politiet, beredskabet og forsvaret – vores udsendte. Jer, der løber en risiko for os andre. Tak for jeres vigtige indsats.
Vi lever i en urolig tid. Vi følger udviklingen i Mellemøsten med tilbageholdt åndedræt og føler med de mange familier, der lider. I Europa, ikke langt herfra, kæmper det ukrainske folk tappert for deres frihed. Og for vores. Krigen i Ukraine er en brutal påmindelse om, at vi ikke kan tage fred for givet. Heller ikke på vores kontinent. Europa må stå fast på vores fælles værdier.
For 75 år siden var Danmark et af 12 lande, der oprettede forsvarsalliancen NATO. Tilsammen ville vi værne om sikkerhed og fred. Siden er flere lande kommet med. Senest Finland og Sverige. Det styrker Norden. Det styrker Europa. Det styrker vores fælles forsvar for frihed. Verdens konflikter løser vi kun, når vi står sammen internationalt. Det gælder også i kampen for klodens sundhed.
Naturens rigdomme er til låns. Ingen ejer himlen eller havet. Skovene eller dalene. Engene eller stjernerne. Ingen af os har magt til at sætte selv det mindste blad på en nælde. Vores lod er at passe på vores jord, for i morgen er der også en dag. Vi skal forfølge hver en vej, der fører i den rigtige retning. Ikke én vej ad gangen, men ad alle veje på én gang. Vi har allerede mange gode løsninger, og tilsammen bringer de håb for fremtiden. Et håb, vi skal holde fast i og handle på.
Den første gang og den sidste gang. Begyndelser og slutninger i løbet af et liv. Dem husker vi ofte. Men der er også alt det indimellem. Hverdagen. Almindelige dage, der gør mindre væsen af sig, men som udgør det meste af livet. Jeg er taknemmelig for min hverdag med Dronning Mary, vores fire børn og vores to hunde. Jeg glæder mig over, at Prins Joachim og Prinsesse Marie er faldet godt til i Washington med deres børn, og at min mor nyder sin nye tilværelse.
Dagligdagen kan hurtigt løbe af sted med os. Pludselig er der gået en uge, en måned, et år. Hvad står tilbage? Det gør samhørigheden. Den mærkede Mary og jeg den 14. januar, og den mærker vi, når vi er rundt i Kongeriget Danmark. Der er en helt særlig stemning, når vi møder jer dér, hvor I lever og bor. Når vi får et glimt af jeres hverdag.
Vi er alle forbundne og hver især forpligtet i Kongeriget Danmark. Fra det danske mindretal i Sydslesvig – som endda ligger uden for riget – og hele vejen til Grønland. Vi hører sammen. Det fornemmede Mary og jeg tydeligt, da vi besøgte begge steder og alle dem ind imellem. Færøerne har vi til gode, og vi ser frem til at komme til Nordatlanten til sommer.
Jeg ønsker alle danskere – herhjemme og ude i verden – godt nytår. Vi har meget at være stolte af og glædes over. Tilliden. Medmenneskeligheden. Samhørigheden.
Min første nytårstale. Den kommer ikke igen, men jeg glemmer den aldrig. Man siger, at ”godt begyndt er halvt fuldendt”. Det er måske så meget sagt, men Mary og jeg kunne ikke have ønsket os en bedre start som Kongepar. Vi glæder os til at tage fat på alt det, der følger i det nye år, og frem for alt at følges ad. Med hinanden og med alle jer.
Tak for året, der er gået, og rigtig godt nytår.
Se det kolde gys: 400 mennesker hoppede i havet
kopieret!
Det er efterhånden blevet en tradition.
400 mennesker hoppede nytårsaftensdag i vandet ved Hotel Hesselet i Nyborg for at skylle det gamle år af sig.
Da deltagerne havde været i den kolde balje, var der champagne, østers og kransekage til at varme sig på.
En af de modige var Ove Jakobsen. For ham var det en sand fornøjelse
- Jeg vinterbader kun den ene gang om året. Det var dejlig varmt, og så er det hyggeligt med champagne og kransekage. Det er så sjovt at se alle de glade mennesker, siger Ove Jakobsen.
Nu bliver det dyrere at flyve - vær obs på disse ni nye love
kopieret!
Når 2024 bliver til 2025, træder en række nye love i kraft.
Ledige skal eksempelvis til at samle skrald og gøre rent, og priserne på flybilletter stiger.
I 2025 vil en ny afgift på flyrejser ifølge Ritzau gennemsnitligt gøre dem 70 kroner dyrere per billet.
De er blot nogle af de mange nye love, der træder i kraft efter nytår.
Disse ni nye love træder i kraft efter nytår
Ledige skal samle skrald og gøre rent
Fra 1. januar træder en ny 37-timers arbejdspligt i kontanthjælpssystemet i kraft. Arbejdspligten betyder, at man som udgangspunkt skal gøre en indsats 37 timer om ugen, hvis man ikke lever op til to krav om tidligere beskæftigelse og ophold i Danmark.
Fra januar skal du betale mere for at flyve
Indfasning af en afgift, som ifølge regeringen, SF og Enhedslisten skal gøre luftfarten mere grøn, begynder 1. januar. Afgiften er - som titlen antyder - en afgift på hver billet om bord på fly. I 2025 vil den være på gennemsnitligt 70 kroner per billet. I 2030, når den er fuldt indfaset, vil afgiften være på 100 kroner.
Ældrechecken øges med penge fra flyafgift
Ældrechecken forhøjes permanent med op til 5.000 kroner årligt til folkepensionister med de laveste indtægter. Det drejer sig om cirka 300.000 pensionister. Lovforslaget træder i kraft 1. januar 2025, og pengene bliver udbetalt i slutningen af januar.
Flere skal tage stilling til organdonation
Der er mangel på organer til alvorligt syge patienter, så for at tilskynde flere til at tage stilling til organdonation har Folketinget vedtaget en lov, som betyder, at alle over 18 år bliver registreret som potentielle organdonorer fra 1. juni 2025.
En lang række flag forbydes i danske flagstænger
Fra 1. januar 2025 vil det være forbudt at flage med udenlandske flag. En række lande er dog undtaget fra forbuddet, nemlig Finland, Færøerne, Grønland, Island, Norge, Sverige og Tyskland. Flag, der repræsenterer internationale eller regionale sammenslutninger, bliver heller ikke forbudt.
Kommuner kan oprette lokalplejehjem
Fra 1. januar får kommunerne mulighed for at etablere lokalplejehjem. Denne type plejehjem skal frisættes fra kommunens politikker og krav og have samme frihedsgrader som private friplejehjem. Det betyder, at lokalplejehjem blandt andet får mulighed for at tilbyde tilkøbsydelser - for eksempel mere rengøring eller bad - til beboerne, hvilket kommunale plejehjem ikke har mulighed for i dag.
Tunge lastbiler skal betale vejafgift
Fra 1. januar 2025 skal der betales vejafgift af lastbiler, efter hvor langt de kører i Danmark, og hvor meget CO2 de udleder. Det gælder lastbiler på 12 ton og derover. Det er regeringens intention, at vejafgiften fra 1. januar 2027 skal gælde for lastbiler på 3,5 ton og derover også.
Tolkeordning udgår til køreprøver
Fra 1. januar kan elever gå til køreprøve på fem sprog: dansk, engelsk, færøsk, grønlandsk og tysk. De nye regler betyder dermed også, at eleverne ikke længere kan tage en teoretisk eller praktisk prøve med tolk.
Alkoholgrænse for 16-åriges køb sættes ned
Fra 1. januar 2025 vil Sikkerhedsstyrelsen indstille til højere bøder ved overtrædelser i forbindelse med ulovligt salg af alkohol, tobaks- og nikotinprodukter til mindreårige.
Kilder: Ritzau, Færdselsstyrelsen, Beskæftigelsesministeriet, Fødevarestyrelsen, DR, Justitsministeriet, Altinget, Sikkerhedsstyrelsen, Motorstyrelsen, Social-, Bolig- og Ældreministeriet.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her