Kongen holdt sin første nytårstale - nævnte han Fyn eller Axelsen?
kopieret!
Kongen nævnte hverken Fyn, H.C. Andersen eller den dobbelte fynske OL-guldvinder Viktor Axelsen i sin første nytårstale tirsdag aften.
Der var ellers blevet spekuleret i, blandt andre blandt bookmakere, om kong Frederik - der er mere sportsinteresseret end dronning Margrethe - ville nævne nogle af de danske OL-succeser fra i sommer.
Det skete ikke.
Til gengæld nævnte kongen de mange besøg, kongefamilien har været på i løbet af året. Den nye konge kom blandt andet forbi Assens og Ærø.
- Der er en helt særlig stemning, når vi møder jer, der hvor I bor, sagde kong Frederik i sin første nytårstale.
Læs hele talen
Nytåret gør tidens gang tydelig. Når klokken slår 12, strejfer to år hinanden, og afslutning bliver til begyndelse. I aften tager vi afsked med det gamle år og hul på det nye. Helt som vi har gjort det år efter år.
Og så alligevel – noget er forandret. For min mor, Dronning Margrethe, for mig og for jer. Selv om vi alle har haft et år til at vænne os til tanken, så er jeg klar over, at der stadig kan sidde nogle, der er lidt nervøse på mine vegne. For kan nytårstalen holdes af andre end Dronning Margrethe?
Mange gør status nytårsaften. Hvad tager vi med fra året, der er gået, og hvad ser vi frem mod i året, der kommer? Jeg tager særligt én dag med mig. Den 14. januar. Turen gennem Københavns gader til Christiansborg. Min mors sidste statsråd. Minutterne, inden dørene til balkonen gik op. En meget dyb indånding. Christiansborg Slotsplads. Menneskemængden foran mig. Min familie lige bag mig.
At træde frem og møde så meget støtte, glæde og kærlighed. At stå på balkonen sammen med Dronning Mary som Danmarks kongepar. At tage det hele til mig – eller i hvert fald forsøge – bevæget og overvældet. Det tager jeg med mig. Det tager vi med os. For altid. Tusind tak.
For et år siden holdt min mor sin nytårstale nummer 52. En tale, der kom bag på de fleste ved at være den sidste. I aften holder jeg min første. Der er en første gang for alt og en sidste gang for lige så meget. De gange har det med at træde tydeligere frem end alle andre gange. De er begyndelser og slutninger i løbet af livet, og vi tillægger dem særlig betydning. Den første skoledag – og den sidste. Dem husker vi. Og fejrer vi.
Det gjorde vores familie også i sommer, da Kronprinsen afsluttede gymnasiet og sammen med tusindvis af andre unge satte et festligt punktum for en veloverstået ungdomsuddannelse. Jeg har altid holdt af den tid på året. Når vores unge springer ud med huer i alle farver og indtager gader, stræder og strande arm i arm. Hvem husker ikke den brusende følelse af frihed; hele verden lå åben, og alle døre bare ventede på et greb i håndtaget.
Det ser legende let ud, når ungdommen slår sig løs. Og samtidig kan det være alt andet end det. Mange unge mister fodfæste. Ikke for en stund, men i en rum tid. For nogen i en grad, så de bliver syge af det. ”Hvorfor kan jeg ikke være ligesom alle andre?”, spørger de måske. Der er sjældent noget enkelt svar. Omvendt ved vi, at det hjælper at have nogen at betro sig til og læne sig op ad. Vores nærmeste er vores vigtigste rækværk. Både når livet vælter os, og når det bare overvælder os.
Som forældre til fire teenagere har Mary og jeg lært, at det nytter at lytte. Spørge uden at antage. Holde om frem for straks at handle. Vores børn er forskellige. Det samme er unge. Der findes ikke én fortælling, der favner alle. Det bedste bud på, hvem unge er, får vi ved at lade dem komme til orde hver især. Gang på gang imponerer de med deres forståelse for sig selv og for andre. De er modige i mine øjne. Fordi de tør vise sårbarhed og ser det som en styrke. Nutidens unge står ved sig selv. I vover at være både-og. Både sårbare og stærke.
Både-og. På den ene side og på den anden side. I en tid med stigende polarisering forsvinder den nuancering let. Vi risikerer at reducere verden til dens yderpunkter, når vi trækker fronterne op. ”Er du for eller imod?”, bliver der spurgt. Vi befinder os måske et sted midt imellem. Fordi vi evner at se ting fra flere sider og sætte os i andres sted. Det er en af vores fineste egenskaber som mennesker og noget, vi danskere er gode til.
Selv har jeg mange gange lånt en andens blik og fået øje på noget nyt. Det kan være udfordrende, men det er altid berigende, uanset om vi ser helt ens på tingene. Vi skal ikke lade uenighed holde os fra at udveksle opfattelser og holdninger. Det er i den udveksling, at vi får mulighed for at flytte os og nærme os hinanden. Vores held er, at vi stoler på hinanden herhjemme. Tilliden er høj imellem os. Det gør det lettere at se medmennesket før modstanderen.
Frivillighed er et eksempel på medmenneskelighed, og de fleste danskere engagerer sig på et tidspunkt i frivilligt arbejde. Det kan være alt fra at øve tabeller med børn i lektiecafeen til at få et nyt gymnastikhold op at stå til at holde et menneske i hånden, når livet rinder ud. Frivillighed kommer i mange former. Fællesnævneren er, at det giver mening for alle parter, både for hende, der giver sin tid, og for ham, der tager imod den.
Frivillige kræfter holder utallige tilbud og aktiviteter i gang. Også Royal Run, hvor 2.500 frivillige stillede op i år, så vi andre kunne gå og løbe sammen i de fem værtsbyer. Til alle jer, der lægger en del af jeres overskud i den fælles pulje – tak. Jeg vil også gerne takke alle, jeg møder i audiens. Det er en af mange glæder i min nye rolle; at videreføre en tradition, hvor jeg hilser på mennesker, der har brugt et helt arbejdsliv på samme arbejdsplads, og hvor jeg hører livshistorier fra alle dele af riget.
Elektrikeren, der har lagt el ind i den halve by. Pædagogen, der har vist omsorg i generationer og passet børn, som endte som forældre til nye børn samme sted. De fleste forstår ikke, hvor tiden er blevet af, men med deres årelange flid udgør de en del af Danmarks rygrad. Det gælder også jer, der står vagt om vores tryghed og sikkerhed; folk i politiet, beredskabet og forsvaret – vores udsendte. Jer, der løber en risiko for os andre. Tak for jeres vigtige indsats.
Vi lever i en urolig tid. Vi følger udviklingen i Mellemøsten med tilbageholdt åndedræt og føler med de mange familier, der lider. I Europa, ikke langt herfra, kæmper det ukrainske folk tappert for deres frihed. Og for vores. Krigen i Ukraine er en brutal påmindelse om, at vi ikke kan tage fred for givet. Heller ikke på vores kontinent. Europa må stå fast på vores fælles værdier.
For 75 år siden var Danmark et af 12 lande, der oprettede forsvarsalliancen NATO. Tilsammen ville vi værne om sikkerhed og fred. Siden er flere lande kommet med. Senest Finland og Sverige. Det styrker Norden. Det styrker Europa. Det styrker vores fælles forsvar for frihed. Verdens konflikter løser vi kun, når vi står sammen internationalt. Det gælder også i kampen for klodens sundhed.
Naturens rigdomme er til låns. Ingen ejer himlen eller havet. Skovene eller dalene. Engene eller stjernerne. Ingen af os har magt til at sætte selv det mindste blad på en nælde. Vores lod er at passe på vores jord, for i morgen er der også en dag. Vi skal forfølge hver en vej, der fører i den rigtige retning. Ikke én vej ad gangen, men ad alle veje på én gang. Vi har allerede mange gode løsninger, og tilsammen bringer de håb for fremtiden. Et håb, vi skal holde fast i og handle på.
Den første gang og den sidste gang. Begyndelser og slutninger i løbet af et liv. Dem husker vi ofte. Men der er også alt det indimellem. Hverdagen. Almindelige dage, der gør mindre væsen af sig, men som udgør det meste af livet. Jeg er taknemmelig for min hverdag med Dronning Mary, vores fire børn og vores to hunde. Jeg glæder mig over, at Prins Joachim og Prinsesse Marie er faldet godt til i Washington med deres børn, og at min mor nyder sin nye tilværelse.
Dagligdagen kan hurtigt løbe af sted med os. Pludselig er der gået en uge, en måned, et år. Hvad står tilbage? Det gør samhørigheden. Den mærkede Mary og jeg den 14. januar, og den mærker vi, når vi er rundt i Kongeriget Danmark. Der er en helt særlig stemning, når vi møder jer dér, hvor I lever og bor. Når vi får et glimt af jeres hverdag.
Vi er alle forbundne og hver især forpligtet i Kongeriget Danmark. Fra det danske mindretal i Sydslesvig – som endda ligger uden for riget – og hele vejen til Grønland. Vi hører sammen. Det fornemmede Mary og jeg tydeligt, da vi besøgte begge steder og alle dem ind imellem. Færøerne har vi til gode, og vi ser frem til at komme til Nordatlanten til sommer.
Jeg ønsker alle danskere – herhjemme og ude i verden – godt nytår. Vi har meget at være stolte af og glædes over. Tilliden. Medmenneskeligheden. Samhørigheden.
Min første nytårstale. Den kommer ikke igen, men jeg glemmer den aldrig. Man siger, at ”godt begyndt er halvt fuldendt”. Det er måske så meget sagt, men Mary og jeg kunne ikke have ønsket os en bedre start som Kongepar. Vi glæder os til at tage fat på alt det, der følger i det nye år, og frem for alt at følges ad. Med hinanden og med alle jer.
Tak for året, der er gået, og rigtig godt nytår.
Unge sniffede lightergas på ubemandet bibliotek - nu har borger fået nok
kopieret!
Han kunne lugte det, med det samme han satte sig på biblioteket i Otterup.
Stanken sivede rundt i lokalet, og Per Hermansen var ikke i tvivl om, hvad det var, og hvor det kom fra.
Han kiggede over på fire unge mænd, der her mellem bøger og blade sad og sniffede lightergas tidligt torsdag aften.
Biblioteket i Otterup var som sædvanlig åben og ubemandet i tidsrummet. Så der var intet personale til at bevidne, hvad de unge fordrev tiden med.
Derfor skrev Per Hermansen et opslag i Facebookgruppen ’Det sker i Otterup’.
- Ved du, hvad dine børn laver, skrev han, mens han kunne høre den ene lightergas-dåse efter den anden blive åbnet.
Han skrev og forklarede videre, hvad han så på biblioteket. Her opholdt han sig i en times tid, inden han tog hjem med en tung hovedpine efter at have lugtet lightergas.
Men billedligt talt kom hovedpinen også af tanken om den situation, Otterup efterhånden er i, fortæller Per Hermansen.
- Der er et generelt problem med stoffer i byen, siger han.
- Det er noget, der skal gøres noget ved nu. Det er en samlet opgave, som både forældre og SSP skal løfte.
Lightergas er grænsen
SSP i Nordfyns Kommune er blevet gjort opmærksom på lightergas-episoden på biblioteket i Otterup torsdag aften. Det oplyser SSP-konsulent Per Jensen i en besked til TV 2 Fyn.
- Vi er bekendt med hændelsen og er i gang med forebyggende indsatser, skriver han.
Også på biblioteket i Otterup er man på sagen. Hans Trygve Birkeland er bibliotekar og driftskoordinator, og han har set overvågningsbillederne fra torsdag aften igennem. Her kan han ikke se, at de unge sniffer lightergas, men han fortæller, at man har fundet de tomme dåser i en skraldespand uden for biblioteket.
Tidligere har de unge af og til opholdt sig på biblioteket, men hen over julen har de været der nærmest dagligt, fortæller Hans Trygve Birkeland.
- En del borgere har henvendt sig om unge, der hænger ud på biblioteket om aftenen. Det har vi været klar over. De har dog aldrig opført sig uordentligt. Men lightergas er vores grænse, og derfor har vi taget fat i SSP, siger Hans Trygve Birkeland.
- Hvis vi smider dem ud af biblioteket, går de bare et andet sted hen og sniffer lightergas. Så det er vigtigt, at nogle voksne tager hånd om dem.
Flere problemer
At der endelig er et fokus på de unge, og hvad de laver om aftenen i Otterup, var, hvad Per Hermansen ville med sit opslag på Facebook. Alt for længe har ingen gjort noget ved et åbenlyst problem, mener han.
- Skal en af de unge dø, før der bliver gjort noget, spørger han.
I Facebookgruppen ’Det sker i Otterup’ er det ikke første gang, der bliver gjort opmærksom på problemet.
I december beskrev en ekspedient, hvordan teenagere er begyndt at købe to-tre dåser lightergas ad gangen, og i november lagde en kvinde billeder op af en tom dåse lightergas kastet ved skolens legeplads.
Selv har Per Hermansen også set, hvordan handel med stoffer foregår på åben gade i Otterup.
Han mener, at en af årsagerne til problemet er, at de unge ikke længere har nogen steder at tage hen i Otterup. Så ender de steder som biblioteket, når personalet er taget hjem, og hvor selvbetjeningsåbningstiderne gør, at man stadig kan komme ind. Derfor er han glad for, at kommunens SSP-arbejde nu går ind i sagen.
- Det var også på tide, siger han.
Politi advarer: Makaber video af tragisk dødsulykke delt på nettet
kopieret!
Nytårsnat mistede den 24-årige Tobias Lund livet i en tragisk ulykke med fyrværkeri, der indtraf kort efter midnat på Nyborgvej 67 i Odense.
Siden er mennesker strømmet til med blomster, lys og beskeder til den afdøde. Men midt i sorgen over tabet kommer familien med et opråb efter en makaber video af ulykken er blevet delt på internettet. Et familiemedlem til den afdøde beder på Facebook om, at videoen ikke bliver delt.
TV 2 Fyn har set en video, der er optaget i sekunderne efter ulykken, på det sociale medie Reddit. Den er siden blevet fjernet igen.
På videoen, som er rystet, kan man høre skrig og se den 24-årige på få meters afstand af kameraet. På videoen kan man ikke se hvor voldsomme skaderne er, men det er tydeligt at han havde blod og sod i ansigtet.
Ulovligt at dele
At dele videoen er ikke blot makabert, men også strafbart, advarer Mads Boel fra Fyns Politi.
- Det er strafbart at dele den slags. Det er et brud på straffelovens paragraf 264d. Og udover at være ulovligt er det også etisk forkasteligt. Så det vil vi opfordre til at stoppe med øjeblikkeligt, siger han til TV 2 Fyn.
Lovparagraffen lyder, at man kan straffes med op til seks måneders fængsel, hvis man deler billeder eller videoer vedrørende en andens private forhold som kan forlanges unddraget en bredere offentlighed. Blandt andet når materialet vedrører en afdød person.
Fyns Politi har ikke selv set videoen endnu, men vil reagere, hvis det lykkes at finde frem til personer, som deler den.
Politiet er i gang med at efterforske sagen og undersøger blandt andet, om der var tale om ulovligt fyrværkeri.
Lastbil skal tømmes på motorvejen efter brand
kopieret!
En lastbiltrailer brød tidligere fredag i brand på Fynske Motorvej, hvilket fik beredskabet til at spærre motorvejen helt ved Motorvejskryds Odense.
Branden er slukket og motorvejen er genåbnet, men et stort arbejde udestår endnu med den brandskadede lastbilstrailer, oplyser politiets vagtchef.
- Vi afventer en lastbil med en grab og nogle tomme lastbiltrailere, så vi kan få flyttet godset væk fra motorvejen i nye trailere. Derefter skal den brandskadede trailer løftes op på en blokvogn, for bremserne er blokeret helt, siger Steen Nyland.
Vagtchefen oplyser at godset i traileren er tungt men ufarligt. I forbindelse med bjærgningen skal dele af motorvejen spærres igen.
Medisterpølse tilbagekaldt efter salmonella-fund
kopieret!
Coops luksusmedister tilbagekaldes efter fund af salmonella, skriver fødevarevirksomheden Hilton Foods Danmark i en pressemeddelelse.
Produktet er solgt i Kvickly, Brugsen, SuperBrugsen, Fakta Tyskland og FK Tvøroyi (Færøerne).
- Symptomerne på infektion med salmonella er diarre, mavesmerter, feber, hovedpine og eventuelt kvalme og opkast. Sygdommen kan vare fra få dage til flere uger, lyder det i pressemeddelelsen.
Hilton Foods Danmark oplyser, at produktet bør kasseres eller leveres tilbage til butikken, hvor det er købt.
Helt præcist er der tale om produktet "luksusmedister, 600 gram" med pakkedatoen: 26.12.2024 og sidste anvendelsesdato: 02.01.2025.
Motorvej spærret - brændende lastbil blokerer
kopieret!
Beredskabet har valgt at spærre Fynske Motorvej i vestgående retning ved motorvejskryds Odense, da en brændende lastbil holder i nødsporet. Det oplyser Vejdirektoratets trafikinfo.
Motorvejen vil formentlig være spærret til branden er slukket.
Biler som skal mod Odense og Middelfart kan køre via rampen til Svendborgmotorvejen og flette ind på Fynske Motorvej igen.
Opdatering 16.05: Motorvejen er igen åben for trafik.
Fanget på kamera: Bil torpederer busskur
kopieret!
En bilist kom fredag formiddag på afveje i krydset Klusetvej og Slettensvej i Odense, hvor bilen torpederede et busskur med “betydelig skade” til følge, fortæller vagtchefen ved Fyns Politi.
Beboere i området fortæller TV 2 Fyns reporter, at lignende episoder har fundet sted tre gange indenfor det seneste år. Eksempelvis er vejskiltet ved Klusetvej også skævt, fordi der tidligere har været en hændelse, hvor en anden fører kørte ind i skiltet.
Heldigvis kom ingen til skade i forbindelse med uheldet. TV 2 Fyn har fået tilsendt ovenstående billede, som er optaget via et overvågningskamera.
Fodboldklub mindes Tobias efter fyrværkeriulykke: - Æret være hans minde
kopieret!
I et opslag på Facebook oplyser fodboldklubben Nyborg G&IF Fodbold, at et af deres medlemmer, Tobias Lund, er afgået ved døden i forbindelse med en ulykke natten mellem 31. december og 1. januar.
Klubben oplyser, at den 24-årige mand, som omkom i en fyrværkeriulykke, var medlem i fodboldklubben og spillede på klubbens Serie 3-hold. Ifølge klubben boede han i Odense, men kom oprindeligt fra Nyborg.
- Nyborg G&IF Fodbold er berørt af nyheden og sender vores varmeste tanker og kondolence til Tobias' venner og familie. Æret være Tobias Lunds minde, lyder det i opslaget.
Fyrværkeriulykken skete kort efter midnat 1. januar på Nyborgvej i Odense, og senere samme nat mistede den 24-årige mand livet.
De foreløbige undersøgelser tyder ifølge Fyns Politi på, at manden har antændt noget fyrværkeri, som er eksploderet tæt på hans ansigt.
Politiet er dog stadig i gang med at efterforske sagen, og undersøger blandt andet, om der var tale om ulovligt fyrværkeri.
TV 2 Fyn har været i kontakt med familien til den 24-årige mand, men ingen har ønsket at udtale sig.
Drama i parkeringskælder - tyv sad i bilen, da ejeren kom
kopieret!
En kvinde fik sig noget af en overraskelse, da hun kom ned til sin bil i parkeringskælderen under Torvegade i Odense.
For i bilen sad en mand, der havde tvunget sig adgang til bilen. Af døgnrapporten fra Fyns Politi fremgår det, at da kvinden herefter konfronterede manden, steg han ud og skubbede hende ind i væggen.
Herefter flygtede gerningsmanden fra stedet i retning mod Flakhaven. Manden beskrives som dansk af udseende, 170 centimer høj i slut 30’erne og med overskæg. Han flygtede på en elcykel og havde muligvis en grøn hue på.
Har man oplysninger i sagen, kan man kontakte politiet på 114.
Væltet lastbil, et påkørt hus og busskur - politiet fik pludselig travlt
kopieret!
Fredag har et snevejr skabt trafikale udfordringer på tværs af landet, og selvom dagen egentlig startede roligt på Fyn, så er der sket lidt af hvert, når Fyns Politi her til formiddag gør regnskabet op.
- Det startede egentlig meget godt, men vi har haft en del uheld, der skyldes vejret, fortæller Bjarne Tykgaard, der vagtchef hos Fyns Politi og opsummerer:
- Vi har en væltet lastbil, et påkørt hus og en personbil, der har påkørt et busskur.
Ingen personskade
Første uheld indløb lidt i ni, da en personbil påkørte et hus på Dronningholmsvej i Svendborg. En halv times tid senere indløb der en anmeldelse om en væltet lastbil på Klintholmsvej i Hesselager, og kort efter var der så en bilist, der kom på afveje i krydset Klusetvej og Slettensvej i Odense, hvor han torpederede et busskur med “betydelig skade” til følge, fortæller vagtchefen.
Vagtchefen oplyser, at ingen af de involverede personer er kommet alvorligt til skade, og at der i et enkelt tilfælde blev tilkaldt en ambulance.
Bjarne Tykgaard har dog ingen informationer om, at nogen skulle være kørt med ambulancen til skadestuen.
Missing People vil lede efter forsvundne Poul - sådan gør de
kopieret!
Torsdag lød det fra Fyns Politi, at de efterhånden var løbet tør for områder, hvor de mente, at de kunne finde 70-årige Poul Frank Andersen, der ikke er set, siden han forlod sit hjem i Årslev 26. december.
Men det betyder ikke, at al håb om at finde ham er væk. For lørdag indleder foreningen Missing People en civil eftersøgning af Poul med deres hundeenhed og droner.
Det gør de, efter at "dem, der kender ham nærmest" har kontaktet foreningen, fortæller vagthavende og kommunikationsansvarlig hos Missing People, Vivian Winther Eriksen, til TV 2 Fyn.
Mødes med politiet
Inden eftersøgningen går i gang, får den pågældende indsatsleder hos Missing People en grundig overlevering af Fyns Politi, der fortæller, hvor politiet allerede har ledt, og hvor man med fordel kunne lede igen, hvis forholdene tidligere besværliggjorde efterforskningen.
- Vi kender jo ikke alle detaljerne endnu, så vi skal mødes med politiet, som skal sætte os ind i deres eftersøgning, og derefter iværksætter vi så vores egen eftersøgning ud fra de oplysninger, som vi får fra Fyns Politi, forklarer Vivian Winther Eriksen.
Har man lyst til at være med til at lede, opfordrer Missing People til, at man kontakter foreningen eller møder op på Søgårdsvej 1 i Dømmestrup ved Årslev, hvor eftersøgningen har udgangspunkt.
Frivillige skal koordineres
Herfra vil man informere om, hvordan man kan hjælpe.
- Formålet er, at alle de frivillige, der gerne vil hjælpe, går i samme retning og koordineres, så de kender til de retningslinjer, der er ved civile eftersøgninger, fortæller Vivian Winther Eriksen.
På den måde sikrer Missing People også, at de kan pulje de informationer, der kommer ud af eftersøgningen, og sammen overlevere det til politiet.
Har man selv lyst til at lede, men i et andet område, opfordrer Vivian Winther Eriksen til, at man udviser respekt for de områder, hvor Missing People søger.
- Vi vil ikke modsætte os andre eftersøgninger, men jeg håber, man respekterer de områder, hvor vi går, siger hun.
Politiet er stoppet med at lede efter Poul - nu søges deltagere til eftersøgning
kopieret!
Siden 27. december har politiet ledt efter 70-årige Poul Frank Andersen, efter han den 26. december forlod sin bopæl i Årslev. Torsdag indstillede politiet eftersøgningen, da deres muligheder var “ved at være udtømte”.
Torsdag aften oplyste foreningen Missing People på deres Facebookside, at de efter at være blevet kontaktet, vil starte deres egen eftersøgning lørdag 4. januar.
Eftersøgningen vil foregå i tidsrummet 12 - 15.30 i området omkring Dømmestrupvej ved Årslev, hvor Poul sidst er set.
Skoleledere kritiserer forældre for skiferier uden for vinterferien
kopieret!
Stadig flere skolebørn bliver taget ud af skolen uden for vinterferien for eksempelvis at tage på skiferie med deres forældre.
Det vurderer Skolelederforeningens formand, Dorte Andreas.
Hun beder derfor forældrene overveje konsekvenserne, siger hun til Jyllands-Posten.
- For nogle bliver det til mange fraværsdage over et skoleår eller skoleliv. Det har betydning for eleven selv og for fællesskabet i klassen. Jeg savner, at flere tænker over det, inden de bare beder om fri, lyder det over for avisen.
Skoler kan sige nej
Der findes ikke centrale tal for, hvor mange børn der trækkes ud af skolen udenfor ferier, men Dorte Andreas baserer sin bekymring på indberetninger fra skoleledere rundt i landet.
Ifølge Jyllands-Posten har en skoleleder mulighed for at sige nej til fraværet. Så registreres det i stedet som "ulovligt fravær", hvis barnet ikke er til stede i skolen.
Henstillingen falder ikke i god jord hos Regitze Spenner Ishøy, som er formand for foreningen Skole og Forældre.
Hun siger til Jyllands-Posten, at man bør tilstræbe at holde ferie i skolernes ferier, men at det ikke altid er muligt.
Derfor foreslår hun, at skolerne eksempelvis tilpasser sig, at der er elever, som er fraværende omkring ferier.
Der er 200 skoledage i skoleåret i Danmark.
Dorte Andreas siger til Jyllands-Posten, at hun har en forventning om, at man kan holde ferie de resterende 165 dage.
Ifølge en rundspørge for Europæiske ERV Rejseforsikring, som blev offentliggjort i en pressemeddelelse i februar 2024, forventede syv procent af danskerne, at de skulle på skiferie den vinter.