Kommune mangler 36 plejehjemspladser i 2025
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Tæt på en tredjedel af indbyggerne på Langeland er folkepensionister, og kommunen mangler penge til at sørge for, der i fremtiden er plads på plejehjemmene til dem, der har brug for det.
På Langeland er næsten hver tredje indbygger folkepensionist, og tæt på en tiendedel er over 80 år gammel.
Samtidig har man erfaret, at mange ældre søger til øen for at nyde deres otium.
Og selvom ældre spiller en stor rolle i at holde liv i foreningslivet på øen, så kan demografien give udfordringer i fremtiden. Prognoser viser, at der på øens seks plejehjem vil være 36 pladser for lidt, når kalenderen når 2025.
- Problemet er i bund og grund, at de små plejehjem ikke kan ikke forrente sig. Samtidig er anlægsbudgettet skåret ind til benet. Så vi er nødt til at finde på noget andet, siger Winni Kielstrup, der sidder i Sundhedsudvalget og stiller op til en ny periode for SF.
Kommunalvalg på Langeland:
- Kan man redde økonomien?
Han tog borgmesterposten med et brag, men SF´eren Tonni Hansen kan ryge lige så hårdt ud af vagten igen, hvis ikke han får styr på økonomien.
De siger det meget tydeligt i deres budgetaftale fra september. ”Håndteringen af den aktuelle økonomiske krise kalder på forandring.”
Sådan er udgangspunktet på Langeland, og økonomien kan også blive det helt store tema, ved kommunalvalget.
- Udviklingen har ikke været som håbet siden sidste valg, og derfor er der flere, der mener, at det må kunne gøres bedre, siger lokalredaktør ved Fyns Amts Avis Catrine Madelaire.
Men borgmesteren mener ikke, at den ”aktuelle økonomiske krise” er selvforskyldt. Han lægger i stedet ansvaret ved staten og manglen på større økonomisk støtte.
Fakta om Langeland Kommune
Indbyggertal: 12.367
Befolkningsudvikling fra 2020 til 2021: -124
Borgmester: Tonni Hansen (SF) siden 2018. Genopstiller.
Antal pladser i byrådet: 15
SF: 6
Venstre: 4
Socialdemokratiet: 3
Dansk Folkeparti: 1
Konservative: 1
- Jeg er generelt et positivt menneske, men lige nøjagtig her føler jeg, at vi bliver svigtet. Så hvis ikke der kommer en anden politisk vilje, er jeg skeptisk, sagde Tonni Hansen til TV 2 Fyn i september.
Langeland Kommune omtaler budgettet for 2022 som et krisebudget, fordi de tidligere på året måtte nøjes med 37 millioner kroner i særtilskud fra regeringen, hvor de havde søgt om 68 millioner. Det har givet et underskud i budgettet på 20 millioner kroner.
Venstre-mand kan være et ’frisk pust’
Situationen med den skrantende økonomi har givet flere kandidater troen på, at de kan gøre det bedre end Tonni Hansen, og derfor er der nok af udfordrere til borgmesterposten.
Men for Fyns Amts Avis’ lokalredaktør er der særligt én kandidat, der skiller sig ud.
- Jeg glæder mig rigtig meget til at se mere til Peder Hansen fra Venstre. Han bliver et spændende frisk pust, og jeg glæder mig til at se, hvad han betyder for valget, siger Catrine Madelaire.
Det friske pust gav Peder Hansen allerede sidste efterår, da han efter et kampvalg i Venstre om titlen som spidskandidat selvsikkert udtalte, at der ikke ville være grund til at stille op igen, hvis ikke han bliver borgmester denne gang.
Men med sin erfaring primært fra erhvervslivet, så glæder Catrine Madelaire sig til at se, hvordan han håndterer valgkampen.
- Hvordan klarer han sig, når der bliver stillet krav i debatterne? Hvordan formår han at fortælle hvad venstre vil, hvordan vil de løse udfordringerne?
De tre vigtigste sager på Langeland
En af de udfordringer, der skal løses for Langeland er den økonomi, der hænger i håndbremsen, mener Catrine Madelaire.
- Det store spørgsmål er økonomien, hvor flere ikke synes, han har gjort det godt nok. Folk begynder at undre sig over, at det ikke ændrer sig. Og hvorfor er økonomien hængt op på et særtilskud?
- Flere er dog også utilfredse med, at der ikke er sket nok på det grønne område og på transportområdet, siger lokalredaktør på Fyns Amts Avis Catrine Madelaire.
De tre vigtigste sager
Lokalredaktør Catrine Madelaire giver et bud på, hvilke tre emner hun tror, kommer til at fylde mest i valgkampen på Langeland og hvorfor:
Økonomi:
- Som det ser ud med økonomien nu, så overskygger det jo alt andet. Det er gået nedad bakke de seneste år, og det ser ikke ud til at blive bedre. Derfor står alle spidskandidaterne og siger "Vi kan gøre det bedre."
Transport:
- Folk synes, at busserne går for sjældent, at der er for få ruter og generelt for få muligheder. Det er særligt de unge, der læser i Svendborg, der synes, de bruger for lang tid på at komme frem og tilbage. Det var allerede et tema under sidste valg, men der er ikke sket noget endnu.
Handelscentrum:
- Der er en handelsgrænse inde i centrum af Rudkøbing, hvor alt handel skal foregå. Den vil Tonni udvide, så blandt andet Rema 1000 kan etablere sig. Der er dog flere, der mener, at det vil splitte byen og ikke lokke folk helt ind i byen. Selv internt i SF er de splittet om idéen.
Trods de presserende udfordringer på plejeområdet kan kommunen nemlig ikke bare kaste penge efter at få plads til flere ældre på plejehjemmene. Kommunens budget er skåret helt ind til benet, fordi man havde regnet med et særtilskud fra staten på 69 millioner kroner - man fik dog kun 37 millioner kroner.
Selvom man langt hen ad vejen har forsøgt at skåne ældreområdet i det nyligt indgåede budgetforlig, er der alligevel planlagt besparelser på omkring fire millioner kroner på området.
Udbygning og privatplejehjem
Kigger man på, hvilke kommuner der bruger flest penger per ældre over 67 år, så ligger Langeland helt i toppen af de fynske kommuner med omkring 55.000 kroner per ældre.
Se kortet: Så mange penge bruger din kommune på ældre
Der er stor forskel på, hvor mange penge de fynske kommuner bruger per ældre over 67 år. Fra Langeland til Assens kommuner, der bruger henholdsvist flest og færrest penge, er forskellen over 18.000 kroner.
Knap 100.000 fynboer er 67 år eller ældre, men der er stor forskel på, hvor mange penge kommunerne bruger på dem.
Tal fra Indenrigs- og Boligministeriet viser, at der et spænd på hele 18.863 kroner mellem Langeland Kommune, der bruger flest penge på sine god 3.900 borgere, der er 67 år eller ældre, og Assens Kommune, der bruger færrest penge.
Den seneste opgørelse fra Danmarks Statistik viser, at lidt mere end 8.700 fynboer, der har fejret 67-års fødselsdag, er bosat i Assens Kommune, og kommunen bruger i gennemsnit 36.701 kroner per ældre, hvorimod Langeland Kommune bruger 55.564.
Bruger hver en krone
Det er dog ikke ensbetydende med, at det er bedre at være gammel på Langeland end i Assens, mener borgmester Søren Steen Andersen (V) i Assens Kommune.
- Den store opgave er at få mest ud af hver hundredekroneseddel, og vi hører heldigvis meget ros for vores ældrepleje, fortæller han til TV 2 Fyn.
I kortet herunder kan du se, hvor mange penge din kommune bruger per ældre.
Søren Steen Andersen erkender dog, at Assens Kommune ligger lavt i forhold til de øvrige fynske kommuner.
- Udgangspunktet er lavt, det ved vi. Vi vil da rigtig gerne lægge flere penge ud til de ældre. I det budget, vi lige har lagt, har vi lagt 90 millioner kroner mere på området, fordi der kommer flere ældre, siger Søren Steen Andersen.
Samtidig forklarer han, at Assens Kommune for nu kan nøjes med 36.701 kroner per ældre ved at fokusere på rekruttering og rehabilitering, således at risikoen for, at borgerne ender i ældreplejen mindskes, og at udgifter til vikarer kan undgås.
Hvem skal passe farmor?
Hvem skal passe farmor? Det spørgsmål har Fyens Stiftstidende rejst, og på TV 2 Fyn stiller vi i denne uge også skarpt på den fynske ældrepleje.
For den er presset på flere punkter.
1. Når man ser ti år frem i tiden, vil der være over 55 procent flere ældre over 80 år i de fynske kommuner.
2. Mens antallet af ældre altså stiger kraftigt, viser prognoser, at der bliver færre på arbejdsmarkedet I den erhvervsaktive alder fra 18-64 år. Der bliver altså færre til at passe det stigende antal ældre.
3. Og det er et problem, da Kommunernes Landsforening, vurderer, at der skal uddannes 3.000 flere SOSU'er om året de næste 25 år.
Og den problemstilling med et stigende antal ældre og færre varme hænder bliver også af de meste centrale temaer op til kommunalvalgt 16. november.
Følg med her på tv2fyn.dk, i vores nyhedsudsendelser og på fyens.dk/farmor
Samtlige fynske kommuner bruger i 2021 flere penge per ældre end i 2018 - undtaget er dog Assens, der bruger en anelse færre.
I skemaet herunder kan du se, hvor mange penge din kommune har brugt på ældre de seneste fire år.
Kom og vær med: Kan vi gøre det lidt bedre?
Torsdag den 16. september klokken 16.30-17.30 er Signe Ryge vært ved et gratis møde, hvor vi sammen skal debattere, hvordan livet som ældre kan blive bedre på Fyn.
Mød mennesker, der har fundet løsninger og lige nu eksperimenterer med en anden slags ældrepleje. Ældreminister Astrid Krag (S) vil også deltage.
Arrangementet finder sted i kantinen i Odense Congress Center. TV 2 Fyn er vært ved kaffe og lidt sødt. Tilmelding er derfor nødvendig.
Tilmeld dig det gratis arrangement ved at sende en mail til event@tv2fyn.dk eller ring og tilmeld dig på telefon 63 15 60 00.
Men en del af forklaringen er, at flere af Langelands plejehjem har for få beboere til at kunne være rentabelt. Derfor koster det kommunen dyrt.
- Vi har en forpligtigelse til at ældre kan blive passet. Det er en kerneydelse. Hvis man ikke kan passes, når man bliver gammel og får brug for det, så er vi ikke bare fattige, når man ser på pengepungen, men også fattige socialt, siger Ulrik Kølle Hansen (V).
Løst eller KVast
Ifølge en undersøgelse fra Constructive Institute har 54 procent af borgerne i Syddanmark en oplevelse af, at lokalpolitikerne er for dårlige til at komme med reelle løsninger på problemer, og hele 73 procent mener, at der tales for meget udenom.
På baggrund af den undersøgelse har TV 2 Fyn sat en række kandidater til det kommende kommunalvalg i stævne i valgspillet ”Løst eller KVast”. I eksperimentet undersøger vi, om man kan presse politikere til at løse et problem på kun 20 minutter. Formålet er at åbne det politiske forhandlingsrum, for er politik kun skænderier, udenomssnak og et fokus på problemer, som fynboerne tror?
Forhandlingen foregår i en specialdesignet boks, hvor væggene hvert femte minut rykkes og gør rummet mindre for at visualisere tidspresset. Finder de fire lokalpolitikere ikke frem til en fælles løsning inden for de 20 minutter, taber de spillet. Gør de det, har borgmesteren i den respektive kommune fundet på en konsekvens, de fire kommunalpolitikere skal udføre.
Lykkes det derimod for de fire deltagere at nedfælde konkrete løsningsforslag, som de kan stå inde for, vinder de spillet.
Fordi det giver udfordringer med for små plejehjem, så er en del af løsningen for politikerne derfor at finde måder at finansiere udbygninger af flere plejecentre. Det handler blandt andet om plejecentret i Rudkøbing og i Humble.
Løst eller KVast
På grund af store udfordringer og få løsninger på ældreområdet, var fire lokalpolitikere fra Langeland Kommune inviteret med i eksperimentet Løst eller KVast.
Der var tale om politikerne Lisa Pihl Jensen (A), Winni Kielstrup Hansen (SF), Ulrik Kølle Hansen (V) og Poul Poulsen, der er kandidat for Dansk Folkeparti.
Her skulle de forsøge at finde ud af, om de kunne finde en måde at fordele pengene til plejehjem i de kommende år
I toppen af artiklen kan du se, hvordan det gik.
Man kan se flere afsnit af Løst eller KVast på tv2fyn.dk/kvast.
Se hele politikernes forhandling herunder
Chris kæmper mod p-selskab efter afgift på egen p-plads: - Hvor er den sunde fornuft?
kopieret!
Det kan ske for selv den bedste.
Betaling af p-billetten smutter, og i forruden sidder den gule lap med en p-afgift, når du vender tilbage til bilen. Øv.
Men Chris Jensen fra Odense fik forleden en p-afgift for at holde på sin egen p-plads.
Han betaler hver måned for sin egen p-plads, men pludselig sad der en afgift i forruden. Nu kan han ikke få den annulleret, og det frustrerer ham.
Chris Jensens problem er dog, at afgiften sådan set er god nok. Han skal nemlig have et parkeringskort liggende synligt i forruden, når hans bil står på den p-plads, han betaler for. Det har han også til daglig, men denne dag var den gledet ud til siden og altså ikke synligt. Det kostede en afgift på 875 kroner.
- Det er jo som sådan helt i orden. Men jeg skriver så til dem, at jeg har betalt, og jeg har tilladelsen – men det er de ligeglade med, siger Chris Jensen. Han hver måned betaler 450 kroner for sin parkeringsplads.
På Apcoas hjemmeside fremgår det tydeligt, at er ens licens ikke synlig ved kontrol, så koster det en afgift.
Den del medgiver Chris Jensen - han erkender den fejl. Alligevel henvender han sig til Europark, som er ejet af Apcoa, for at få afgiften annulleret.
- Jeg henvender mig til dem og siger noget må være gået galt. Det er min bil, min plads, jeg har kortet, og jeg har betalt for det. Jeg forstår ikke, at der ikke er nogen sund fornuft, der siger: det kan vi godt se, siger Chris Jensen.
Han mener, at det er alt for rigidt et system, når man ikke kan få rettet noget som her, hvor der tydeligt er tale om en fejl, og at der ikke bliver kigget på, at han hver måned betaler for en p-plads, og at afgiften er udstedt til ham, der betaler for pladsen.
- Når de svarer en tilbage er det helt umenneskeligt og ren jura. Jeg gør en indsigelse, fordi jeg er uenig. Der får jeg så bare et brev tilbage, hvor der står, at hvis ikke jeg betaler, må sagen tages videre.
Kan du ikke bare betale afgiften?
- Jo det kunne jeg nemt. Men på et tidspunkt må man også lige stille sig op og sige, hvornår er nok, nok. Det har jeg så valgt at gøre nu, siger Chris Jensen.
TV 2 Fyn har rakt ud til parkeringsselskabet Apcoa, som administrerer den parkeringsplads Chris Jensen betaler for hver måned.
Apcoa har ikke ønsket at stille op til interview. Apcoa er heller ikke vendt tilbage med svar på TV 2 Fyns spørgsmål, som er sendt via e-mail.
Krudtsælgere frygter kunder kvæler nytårsaften: - Synd for de små
kopieret!
I år er nye regler for fyrværkeri trådt i kraft, som betyder, at det nu kun er lovligt at fyre af i to dage - fra den 31. december til 1. januar.
Men den nye lovgivning får flere fynske fyrværkerisælgere til at se på fremtiden med bekymring. To fyrværkeriforhandlere, som TV 2 Fyn har talt med, tvivler nemlig på, at alle kan overholde reglerne.
Og hvis ikke folk kan holde i raketterne i ro, så frygter forhandlerne, at det kan føre til yderligere stramninger, som i sidste ende vil betyde, at man ikke må sælge eller købe nytårsfyrværkeri.
- Så siger politikerne, at nu er der ikke noget, der hedder nytårskrudt, og det vil være synd for de små, siger Claus Oldenbjerg, der driver Krudttossen.
Fredagsvejret bliver stille, gråt og mildt
kopieret!
Det bliver en skyet, diset og stedvist tåget dag, hvor der i perioder vil falde lidt regn eller finregn hist og her.
Temperaturen vil befinde sig et sted mellem seks og otte grader, og det vil føles lige så mildt, som det ser ud, at bevæge sig udenfor. Vind vil der nemlig ikke være meget af.
Og det bliver generelt gråt, stille og mildt vejr de kommende dage, indtil vi når søndag. Her forventes en koldfront med regn at bevæge sig ned over landet nordfra.
Kan du forudse, hvad der sker i 2025? Tip en 13'er og vind kæmpe gavekurv
kopieret!
Vinder Viktor Axelsen Denmark Open, bliver det nye supersygehus udskudt endnu en gang, og vender forsiden tilbage på tv2fyn.dk?
Hvis du kan spå om året 2025, kan du vinde en gavekurv til en værdi af 500 kroner.
Du skal have kigget i spåkuglen og indtastet dine svar, inden kongens første nytårstale begynder den 31. december.
Vinderen findes, når året 2025 går på hæld.
Regler og betingelser:
Husk at udfyld både mail og telefonnummer, så vi kan komme i kontakt med vinderen. Ved deltagelse accepterer du samtidig, at vi må kontakte dig. Vinderen vil blive kontaktet direkte og skal være indstillet på, at præmieoverrækkelsen filmes til web og tv. Flest korrekte svar vinder. Er der lige mange korrekte svar, findes vinderen ved lodtrækning. Seneste besvarelse gælder.
Danskere ventes at bytte gaver for over halv milliard
kopieret!
Butikkerne skal regne med, at danskerne kommer til at flokkes dertil for at bytte julegaver, de ikke er helt tilfredse med. I hvert fald hvis man skal tro en prognose fra Dansk Erhverv, der spår, at julegaver for 600 millioner kroner byttes oven på julen i år.
- Vi forventer, at hver fjerde dansker skal ud og bytte i hvert fald en gave, siger Bo Dalsgaard, der er fagchef for forbrugeraftaler og forbrugerklagesystemer hos Dansk Erhverv.
Prognosen baserer sig på to befolkningsundersøgelser, som analyseinstituttet Norstat har lavet for organisationen.
Sidste år endte det med at være omkring 25 procent af danskerne, som fik julegaver, der byttede mindst en af dem.
Er din hund klar til nytår? Få tjeklisten her
kopieret!
Er man en af de hundeejere, hvis firbenede ven reagerer kraftigt på fyrværkeri, så er Dansk Kennel Klub klar med en tjekliste, der kan hjælpe ens hund gennem nytårsdagene.
I et opslag på Facebook opfordrer de til, at man har planlagt, hvor ens hund er nytårsaften, hvis man ikke er hjemme. Kan man ikke tage den med sig, skal man overveje, om den skal passes.
Derudover skal man skynde sig, hvis hunden skal have angstdæmpende medicin, og i tilfælde af at ens hund kan finde på at løbe væk, er det en god idé at sikre sig, at der er et lovpligtigt hundetegn i hundens halsbånd.
Sidst men ikke mindst kan man venligt huske folk på den nye lovgivning, hvis de affyrer fyrværkeri før 31. december.
Ventetiden i Familieretshuset stiger - fynsk politiker vil undgå "tåbeligt dobbeltarbejde"
kopieret!
Foreningen af Faste Værger i Danmark foreslår, at det fremover skal være kommunerne, som skal oprette værgemål for demente og senhjerneskadede borgere.
Blandt andet for at mindske ventetiden og undgå dobbeltadministration ved, at der ikke er to myndigheder, som skal sagsbehandle de samme sager, lyder argumentet. Det skriver DR.
KL er ikke videre begejstret for forslaget, men flere ordførere på Christiansborg synes, at forslaget er spændende, og de er parate til at kigge på, om kommunerne skal overtage opgaver fra Familieretshuset. Blandt andet fynskvalgte Katrine Daugaard, der er socialordfører for Liberal Alliance.
- Hvis der er dobbeltarbejde, er det jo tåbeligt, siger hun.
Vej kortvarigt spærret på grund af politiarbejde
kopieret!
Torsdag eftermiddag var det ikke muligt at passere Lillebæltsbroen.
Af Vejdirektoratets trafikinfo fremgik det, at broen var spærret i begge retninger på grund af politiarbejde.
TV 2 Fyn har været i kontakt med Fyns Politi, der oplyser, at Sydøstjyllands Politi kortvarigt var til stede på broen, men derudover ikke har yderligere at tilføje.
Selv Christian Eriksen har deltaget - Traditionsrigt fodboldstævne sparket i gang
kopieret!
2. juledag blev et af Danmarks største indefodboldstævner sparket i gang i Odense idrætshal.
Stævnet, Fyens Stiftstidendes indefodboldstævne, er en tilbagevendende tradition og har været afholdt næsten hvert år siden 1961.
Over fem dage spilles mere end 1.000 kampe.
Gennem årene har fodboldtalenter som Christian Eriksen og Rasmus Falk slået deres folder til stævnet.
Og hos både stævneleder og forældre glæder man sig til at bruge de kommende dage rundt om det brune trægulv.
Vejret skifter frem mod nytårsaften
kopieret!
Vejret over Danmark styres i øjeblikket af et højtryk over Centraleuropa, der giver os det milde og grå vintervejr. Til gengæld sørger det også for mest tørt vejr.
Det bliver der dog lavet om på i den kommende weekend, hvor et vejrskifte ventes at finde sted.
Året ser således ud til at slutte af med markant mere ustadigt vejr, når der bliver åbnet for, at lavtrykkene kan sende regnvejr ind over landet.
I starten af det nye år viser prognoserne så lidt køligere, som måske kan være med til at give sne til Danmark.
Rekordmange dage med strømpris under nul kroner i 2024
kopieret!
Danske elkunder har kunnet glæde sig over et rekordhøjt antal dage, hvor strømprisen har været under nul kroner.
Det viser en opgørelse lavet af energiselskabet NRGi og forsikringsselskabet Gjensidige. I Østdanmark har der været 275 timer, hvilket er 19 procent flere end de 231 timer i 2023.
- Der har været et stort fokus på de tidligere års meget svingende elpriser, særligt når prisen er høj. Men vi ser nu også flere perioder med lave eller negative elpriser, siger Bo Halm Andersen, der er byggesagkyndig og energikonsulent hos NRGi, i en pressemeddelelse.
Det er særligt kunder med en variabel elaftale, der har fordel af de negative elpriser.
Støjbergs Syrien-forslag frister ikke - Jafar vil hellere være fattig i Danmark end rig i Syrien
kopieret!
31.000 syriske flygtninge skal vende tilbage til hjemlandet.
Det fortæller partiformand for Danmarksdemokraterne, Inger Støjberg, i Jyllands-Posten torsdag. Og hun har sågar en klar plan for, hvordan hun skal få hovedparten af de 45.000 syrere i Danmark til at rejse tilbage.
Jafar Hassan, der kom til Danmark i 2015, har dog ingen planer om at takke ja til dette tilbud.
Tak for tilbuddet, men nej tak
Som det ser ud nu, giver den danske stat en repatrieringsydelse på lidt over 150.000 kroner til syrere, der vender hjem.
Dette beløb vil Inger Støjberg fordoble, så ydelsen kommer til at hedde 310.834 kroner per voksen syrer.
Hun forklarer til Jyllands-Posten, at man for de penge vil have mulighed for at skabe sig en indtægt og et hjem dernede.
Men hvis Inger Støjberg bankede på Jafar Hassans dør med en check på 300.000 kroner, så ville svaret være kort og klart.
- Jeg ville sige tak for tilbuddet, men pænt nej tak, fortæller han til TV 2 Fyn.
Han forklarer dog videre, at han tror, mange vil takke ja til tilbuddet.
- Du kommer langt i Syrien for 300.000 kroner, men jeg vil hellere være fattig i Danmark end rig i Syrien, siger Jafar Hassan.
Han uddyber, at mange syrere blot har ventet på, at Bashar al-Assad blev væltet, og at flygtninge nu vil vende tilbage i større grad.
Jeg rejser tilbage, hvis …
Jafar Hassan har siden 2015 bygget et liv op i Danmark, og bor i Ullerslev. Han ser det ikke som en mulighed at rejse permanent tilbage til Syrien.
- Jeg har afsluttet 9. klasse, 10. klasse og er i gang med en pædagoguddannelse, så jeg har næsten alt her, fortæller han.
Dog findes der også noget, der trækker ham tilbage til hjemlandet.
- Min mor, far og tre søskende bor stadig i Syrien, og dem vil jeg meget gerne se noget mere, siger han.
Derfor ser han, at der kun findes ét tilbud, der kunne få ham til at rejse tilbage til Syrien.
- Jeg skulle have mulighed for at bo begge steder og kunne rejse frit mellem landende, forklarer han afrundende.
Jafar Hassan er bevidst om, at han kan bidrage i Syrien, men står det til ham, kan han også bidrage i Danmark med sin uddannelse.
Et land han hellere vil være i.
Flere er blevet julemillionærer - her er den fynske vinderkupon købt
kopieret!
1. juledag blev 29 danskere en million kroner rigere, da Danske Spils nye “juletradition” Det Store Jule Lotto løb af stablen.
Vinderne kommer fra alle egne af det ganske land, og på Fyn udløste en enkelt kupon en milliongevinst. Danske Spil oplyser, at kuponen er købt i Føtex på Møntergade i Svendborg, og at gevinsten var på en million kroner.
Det Store Jule Lotto fungerer præcis som alle andre trækninger i Lotto, men trækkes ekstraordinært den 25. december. Den helt store forskel er, at der trækkes 25 ekstra julemillionærer – og at trækningen ikke finder sted på en lørdag.
Her er forældrene mest tilfredse med folkeskolen
kopieret!
Umiddelbart kan det være svært at forestille sig, hvad Langeland-, Lemvig- og Thisted Kommune har til fælles. Men det er de tre kommuner i Danmark, hvor forældrene er mest tilfredse med folkeskolen.
Ifølge CEPOS, som står bag analysen, er der dog sket en ændring i den måde, hvorpå forældre vurderer folkeskolen. For i år lægger forældrene i højere grad vægt på børnenes trivsel og ikke længere kun på faglige resultater.
- Forældrenes øgede fokus på trivsel i forhold til for få år siden viser, at vi som samfund har taget en kraftig og hurtig drejning mod en mere helhedsorienteret tilgang til uddannelse, siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.
Negativt pres på folkeskolen
Ifølge Andreas Rasch-Christensen, forskningschef ved VIA UC, er det øgede fokus på trivsel ikke kun en positiv ting for folkeskolen. Det kan nemlig være med til at skabe et uretfærdigt pres, som folkeskolen ikke kan løse alene.
- Trivsel er ikke stationær, og det påvirkes af mange andre forhold end skolen. Som barn indgår man i mange typer fællesskaber, så det er ikke en opgave, skolen kan løse alene.
Trivselsmålinger blandt elever viser ifølge Andreas Rasch-Christensen, at over 86 procent af alle elever i folkeskolen er glade for at gå i skole. Det er positivt, men der er en skæv tendens, hvor det primært er børn fra socialt velfungerende familier, som scorer højt.
Tilbage til Langeland, Lemvig og Thisted – for her er forældrene, målt på en skala fra et til fem, i gennemsnit 4,1 tilfredse med folkeskolen. Otte kommuner ligger med en tilfredshed over 4,0, mens tre kommuner ligger under 3,5.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her