Skal du løbe 100 meter ekstra efter en hjertestarter, falder overlevelseschancerne betydeligt
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Ny forskning fra Odense Universitetshospital viser, hvor vigtigt det er med hjertestartere, især i tyndt befolkede områder som Langeland.
I 2017 vandt et forskningsprojekt om hjertestartere en million kroner i TV 2 Fyn-programmet “Et sundere Fyn”, og nu er resultaterne fra forskningen klar.
Fyn har talt: Vinderen af en million kroner er fundet
Hans Mickley har vundet en million kroner til at forske i hjertestartere gennem Et sundere Fyn.
Projektet Et sundere Fyn er afsluttet, og fynboerne har stemt. Præmien på en million kroner til forskning går til projekt om hjertestartere.
Flere end 12.000 fynboer har stemt på de fem forskningsprojekter i Et sundere Fyn, og vinderprojektet er fundet.
Forskningsprofessor Hans Mickley og hans projekt om hjertestartere strøg til tops med 34 procent af stemmerne.
Løbet var tæt, lige indtil afgørelsen faldt mandag aften. Her trak hjertestarterprojektet for alvor fra. Projektet om tilbagefald af brystkræft fik 25 procent af stemmerne og leddegigt 19 procent af stemmerne.
Indslagene om de fem fynske forskningsprojekter er blevet set af mere end 250.000 seere på TV 2/FYN. Det glæder Region Syddanmarks formand, Stefanie Lose (V).
- Langt over 10.000 har stemt og en kvart million har set tv-klippene. Det, synes jeg da, er en succes, siger formanden.
Hun vil ikke love, hvor stort et beløb regionen vil udlove til forskning næste år, men hun håber, at projektet med at lade fynboerne bestemme kan gentages.
- Jeg tror, det er den vej, vi skal fremover. At vi sammen med patienterne belutter, hvad vi skal forske i, fortæller Stefanie Lose.
Det skal pengene bruges til
I Region Syddanmark vil der statistisk set være cirka 850 hjertestop uden for hospitalet per år. Nu vil Hans Mickley sammen med et team undersøge, om flere patienter overlever og får en forbedret prognose med de frivillige akuthjælpere på den sydfynske ø.
- Vi skal være sikre på, at det bliver en kvalificeret hjertemassage. Er den nu så god, som vi håber og tror? Og virker hjertestarterne? Det vil vi gerne forske i, siger Hans Mickley.
Forskningsprojektet bygger på et samarbejde mellem Dansk Folkehjælp, Region Syddanmark, Region Sjælland og det GPS-styrede tilkaldesystem FirstAED. Dansk Folkehjælp forventer at uddanne 1.600 førstehjælpere, og projektet kommer til at dække Region Syddanmark og Sjælland.
Du kan se liveudsendelserne herunder.
Resultaterne viser, hvor vigtige hjertestartere er i tyndtbefolkede områder.
- Det, jeg har fundet ud af, er, at hvis man bevidner et hjertestop, er man villig til at gå rigtig langt for at hente en hjertestarter for at bruge den i forbindelse med et hjertestop, siger Laura Sarkisian Jangaard, der er læge og ph.d.-studerende på Odense Universitetshospital.
“For hver 100 meter man skal vandre, falder overlevelsen hos patienten med ti procent”
- Jo større afstand der er til en hjertestarter, jo højere er dødeligheden. For hver 100 meter man skal vandre, falder overlevelsen hos patienten med ti procent, forklarer hun.
Afgørende med frivillige i øde områder
Det er også afgørende, at man kommer hen til hjertestarteren hurtigst muligt - hvad enten det er på gåben, cykel eller i bil.
Det er alt for dyrt og urealistisk at sætte hjertestartere op overalt i samfundet og i naturen, og derfor er det vigtigt med et akuthjælpersystem som på Langeland.
- Langeland er et relativt øde område, hvor der er langt mellem hjertestarterne, men der er et akuthjælpersystem, som gør, at man kan halvere tiden til, at en hjertestarter når frem, siger Laura Sarkisian Jangaard.
Fakta om Et sundere Fyn
I "Et sundere Syddanmark" - tidligere "Et sundere Fyn" - kan alle borgere i Region Syddanmark være med til at stemme om, hvilket af fem forskningsprojekter som skal have to millioner kroner.
Projektet er et samarbejde mellem Region Syddanmark, Syddansk Universitet, TV 2 Fyn, TV Syd og regionens fem sygehuse.
Pengene kommer dels fra regionens forskningspulje med en million kroner og den anden million giver de tre vindende sygehuse. Idéen er at involvere syddanskerne direkte i at gøre sundhedsvæsenet bedre.
Det tager typisk ti minutter for en ambulance at nå frem til Langeland, men akuthjælperne er som regel fremme på den halve tid, og det kan redde liv.
Overlæge: Særledes vigtig viden
At der er blevet brugt en million kroner på at forske i brugen af hjertestartere på Fyn, har været en god idé, vurderer overlæge Finn Lund Henriksen fra Hjertemedicinsk Afdeling på Odense Universitetshospital.
- Det er særdeles vigtig viden, at Laura er kommet frem til. For det første har hun vist, at frivillige akuthjælpere er villige til at træde til på alle tidspunkter af døgnet, og de kan komme frem før ambulancen, siger Finn Lund Henriksen.
- Det betyder, at vi kan lave genoplivning i tyndt befolkede områder som eksempelvis Langeland, fortsætter han.
- Dernæst har hun vist, at man er villig til at løbe væsentligt længere efter en hjertestarter end de data, der indtil nu har været publiceret.
Christian Eriksen skal have indopereret avanceret pacemaker
Efter at Christian Eriksen har gennemgået diverse hjerteundersøgelser, er det blevet besluttet, at han skal have indopereret en avanceret pacemaker, oplyser landsholdslægen.
Fodboldspilleren Christian Eriksen skal have indopereret en implanterbar hjertestarter, oplyser Dansk Boldspil-Union (DBU) på Twitter.
- Efter at Christian har gennemgået diverse hjerteundersøgelser, er det blevet besluttet, at han skal have indopereret en hjertestarter, en såkaldt ICD-enhed, siger landsholdslæge Morten Boesen.
En ICD-enhed er en avanceret pacemaker.
- Dette giver man efter hjertestop udløst af hjerterytmeforstyrrelse, forklarer han.
Hvad er en ICD-enhed?
ICD betyder Implanterbar Cardioverter Defibrillator. Enheden er indopereret i kroppen og kan give stød, altså defibrillere på hjertet for at genoprette normal hjerterytme. Enheden kan behandle hjertestop, der starter som en hurtig og farlig rytmeforstyrrelse fra hjertekamrene.
ICD-enheden kan afhjælpe problemer med hjertet på de to følgende måder.
- Overtage hjerterytmen
ICD-enheden ‘pacer’ hurtigere end rytmeforstyrrelsen og overtager derved hjerterytmen. Det kan oftest stoppe rytmeforstyrrelsen, så der ikke behøves et stød. Man kan ikke mærke, når ICD'en pacer, men man kan godt blive utilpas af selve rytmeforstyrrelsen.
- Give elektrisk stød
Støddet fra enheden nulstiller strømmen i hjertet og genopretter den normale hjerterytme. Stød fra ICD-enheden kan, hvis man ikke er besvimet på grund af forstyrrelserne, opleves som meget smertefuldt.
Enheden bliver indopereret lige under kravebenet, og to ledninger føres fra den lille computer og ind i højre forkammer og højre hjertekammer.
Kilde: Hjerteforeningen
Ifølge DBU er Christian Eriksen afklaret med beslutningen.
- Vi opfordrer til at give Christian og familien ro den næste tid, skriver DBU på Twitter.
Seneste status på Christian Eriksen. pic.twitter.com/x8Cn8HIhFj
— DBU - En Del Af Noget Større (@DBUfodbold) June 17, 2021
Faldt om med hjertestop
Christian Eriksen faldt om med hjertestop i Danmarks første EM-kamp mod Finland lørdag aften i Parken.
Den fynske fodboldstjerne fik ét stød med en hjertestarter (AED-enhed, red.) på græstæppet, inden han igen var ved bevidsthed. Han blev herefter kørt i ambulance til Rigshospitalet, hvor han har været indlagt siden.
Senere lørdag aften kom det frem, at Danmarks nummer 10 var stabil og efter omstændighederne havde det godt.
Hjertelæge: Pacebaker begrænser ikke fysisk aktivitet
Når Christian Eriksen skal have indopereret en avanceret pacemaker, behøver det ikke begrænse hans liv som fodboldspiller, siger hjerteekspert.
- Det at have en pacemaker er ikke i sig selv noget, der begrænser den fysiske aktivitet. Heller ikke hvis man dyrker professionel idræt, siger Anne Kaltoft, der er administrerende direktør for Hjerteforeningen og hjertelæge, til Ritzau.
Hun understreger, at hun ikke kan udtale sig om den konkrete sag, men at det er et "relativt lille" indgreb.
Eriksens holdkammerat fik avanceret pacemaker
Eriksens tidligere holdkammerat, Daley Blind, der spiller på det hollandske landshold, fik i december 2019 indopereret en ICD-enhed. Det skete i kølvandet på, at han blev diagnosticeret med en inflammation af hjertemusklen.
Tilstanden blev opdaget, efter han op til en Champions League-kamp følte sig utilpas.
Dagen efter Eriksen faldt om i Parken, forlod Daley Blind kampen mellem Holland og Ukraine i tårer, da han blev skiftet ud efter en times spil.
Han har senere forklaret, at han var meget påvirket af episoden med Christian Eriksen på grund af sin personlige relation til Eriksen samt sin egen historik med hjerteproblemer.
Blind fik indopereret en ICD i december 2019. Han vendte tilbage til grønsværen 12. februar 2020 i en kamp mellem Ajax og Vitesse Arnhem.
Danmark spiller sin næste kamp torsdag klokken 18.00 mod Belgien.
Forskningen har vist, at de frivillige ikke kun løber 100 meter efter en hjertestarter, men også 500 meter eller endnu længere, hvis der er behov for det.
Alle kan bruge hjertestarter
Er du alene med patienten, er anbefalingen, at du bliver hos vedkommende og ringer efter hjælp frem for at løbe efter en hjertestarter.
Fakta om hjertestop
For hvert minut, der går, reduceres muligheden for at overleve.
Efter fire-seks minutter begynder hjernen at tage varig skade.
For hvert minut, der går uden genoplivning, reduceres chancen for at overleve med ti procent.
Går der ti minutter, inden hjælpen når frem, overlever kun ganske få. Derfor nytter det at give livreddende førstehjælp, inden hjælpen når frem. Og hvert minut betyder forskellen på liv og død.
Kilde: Hjerteforeningen
Prisen for en hjertestarter varierer typisk fra 8.000 kroner til 22.000 kroner afhængig af kvalitet. Er der en hjertestarter til stede, skal du ikke være bange for at bruge den.
“Alle kan bruge en hjertestarter. Der er ikke nogen, der kan gøre noget galt”
- Alle kan bruge en hjertestarter. Der er ikke nogen, der kan gøre noget galt, men vi har det vel allesammen sådan, at hvis vi har set og prøvet tingene før, føler vi os mere trygge, siger Finn Lund Henriksen.
Får du hjertestop, er der 12-16 procent for, at du overlever. Hvert år får omkring 5.000 danskere hjertestop.
Søndag byder på mulighed for både sne og sol
kopieret!
Det ustadige vejr fortsætter frem mod jul med en blanding af byger og flere fronter.
Søndag er ingen undtagelse, og det bliver en dag med lidt sol og spredte byger.
Temperaturen lander et sted mellem fire og seks graders varme med en let til frisk sydvestlig vind. Ved kysterne kan man vinden blæse op til hård vind.
De lave temperaturer gør, at det ikke kan udelukkes, at der kommer en byge forbi med noget hvidt i form af sne eller slud.
Den mulighed bliver ikke mindre som aftenen skrider frem og temperaturerne daler.
Aryan skabte fodboldfest for flere hundrede piger
kopieret!
Hundredevis af unge piger får lørdag rørt benene i Odense idrætshal.
Her har et stort fodboldpigestævne været i gang hele dagen. Stævnet er kun for pigehold, og over 500 piger har valgt at bruge de sidste dage inden jul på at få rørt bentøjet.
Bag stævnet står Aryan Abdel Rahman fra B1909's ungdomsafdeling. Han mener, der mangler flere stævner til piger.
Derfor har han sammen med sin søster søsat Domina Cup, som gerne skulle inspirere endnu flere piger til at spille fodbold.
Trafikken er delvist spærret på Lillebæltsbroen
kopieret!
Opdateret klokken 19.25: Lillebæltsbroen er genåbnet efter uheldet.
Lillebæltsbroen er lørdag aften spærret i vestgående retning, fordi et køretøj med anhænger er væltet.
Det skriver Vejdirektoratet på det sociale medie X uden at konkretisere hændelsen.
Vejdirektoratet kan kort før klokken 19 ikke sige noget om, hvornår trafikken kan genoptages.
- Trafik i retning mod Jylland kan med fordel benytte den gamle Lillebæltsbro, opfordres det.
Fyns Politi oplyser på samme medie, at der ikke er kommet nogen til skade i forbindelse med uheldet, og at der er tale om en væltet trailer.
- Vi arbejder sammen med øvrige beredskaber på at få åbnet motorvejen så hurtigt som muligt, skriver politikredsen.
Rådmand får opbakning til forslag om bedre sikring af gågade
kopieret!
Odenses by og kulturrådmand Søren Windell (K) vil have sikret gågaden i Odense endnu bedre mod biler.
Debatten er ikke ny, men nu mener Odenses rådmand Søren Windell, at der er endnu en grund til at kigge på mulig afspærring af gågaden i Odense med såkaldt pullerter, man ikke kan forcere.
Det er på baggrund af fredagens ulykkelige episode i Magdeburg i Tyskland, at Søren Windell igen taler om en mere lukket gågade i Odense. I Tyskland kørte en bilist ind i en menneskemængde på et julemarked. Her blev flere dræbt og sårede. I Odense midtby har man sikret med betonblokke ved blandt andet Flakhaven, men ikke i enderne af gågaden.
Forslaget vækker opbakning fra dem TV 2 Fyn møde i gågaden.
Milliarddyr broforbindelse skaber både glæde og vrede
kopieret!
En bro mellem Fyn og Sønderjylland er måske kommet et skridt nærmere. I hvert fald hvis man kan finde de 22,2 milliarder kroner, den vil koste.
Men om der rent faktisk skal være en bro, det er der delte holdninger til.
Samfundsøkonomisk hænger det ikke sammen, mener Thomas Lundsfryd, der er bestyrelsesformand for Sydfyns Fremtid, mens Inge Dahl, der er bestyrelsesformand i Foreningen Als-Fyn Broen, glæder sig over forundersøgelsen, der viser, at en bro mellem de to landsdele kan lade sig gøre.
Uheld ved motorvej - et spor spærret
kopieret!
Opdateret: Der er nu ryddet op efter det tidligere uheld.
På E20 Fynske Motorvej, i retning mod Jylland, er der sket et uheld på tilkørslen til 52 Odense SV.
Politi og redning er ankommet, og de spærrer i øjeblikket det højre spor. Det er dog muligt at snige sig forbi uheldsstedet, oplyser P4 trafik.
Vagtchefen ved Fyns Politi Peter Vestergaard fortæller til TV 2 Fyn, at der er tale om et solouheld - tilsyneladende opstået på grund af vådt fører.
Fem personer var med i bilen, men ingen er kommet alvorligt til skade.
Roald Poulsen er gået bort - men i Zambia bliver han aldrig glemt
kopieret!
28. april 1993 rapporterede alle de internationale medier om de zambiske landsholdsspillere, hvis fly lettede fra Gabon, men aldrig landede igen.
Samtlige spillere, trænere, delegerede og journalister ombord på flyet døde. Man har aldrig fundet ud af, hvad der nøjagtigt skete.
Skiftende zambiske regeringer har lovet at publicere rapporten om, hvorfor flyet med landsholdsspillerne styrtede ned i Atlanterhavet, men i dag, 31 år senere, forbliver omstændighederne for ulykken uvisse.
OB-træner i spidsen for det zambiske landshold
I 1990’ernes Zambia havde Danmark en tydelig tilstedeværelse i form af Danida og en velfungerende ambassade. I hovedstaden Lusaka stødte man ikke sjældent på danske gloser i bybilledet.
Med hjælp fra Divisionsforeningens daværende direktør, Claus Rode Jensen, der havde gode kontakter i de danske ministerier, inviterede det officielle Danmark det zambiske fodboldlandshold på en seks uger lang træningslejr i Brøndby.
Det Zambiske Fodboldforbund (FAZ) takkede ja til tilbuddet, selvom zambierne på samme tid var langt i forhandlingerne med det engelske fodboldforbund om en tilsvarende hjælpepakke.
Roald Poulsen, der to år forinden havde gjort OB til danske mestre, skulle stå i spidsen for det nye landshold.
På dette tidspunkt havde han aldrig nogensinde sat fødder i Zambia, og nu stod han over for karrierens nok største udfordring. På blot seks uger skulle han sammen med Brøndbys holdleder, Emil Bakkendorf, forvandle et hurtigt sammensat, lettere traumatiseret afrikansk fodboldlandshold til et slagkraftigt mandskab, der skulle konkurrere om en plads ved VM-slutrunden i USA året efter.
Husker Roald som en simpel mand
Én af de zambiske spillere, der var udset en toneangivende rolle på det nye landshold, var Joel Bwalya, der blev sorteret fra landsholdet kort før den skæbnesvangre flyvetur.
Hurtigt kom Joel Bwalya og Zambias nye spillere på fornavn med deres nye træner. Roald Poulsen var meget anderledes end de zambiske trænere, som spillerne kendte hjemmefra, fortæller Joel Bwalya:
- Han var en simpel mand. Han ville sige: "Kald mig bare Roald." Han snakkede meget roligt til spillerne, meget anderledes end zambiske trænere. Han gav dig en masse selvtillid. Han ville fortælle dig, hvad du kunne, og hvad du ikke kunne.
Ifølge Joel Bwalya var Roald Poulsen en eminent fodboldtræner, men det var hans menneskelige kvaliteter, der på rekordtid forenede den nye trup og skabte optimisme i lejren. Roald Poulsen var spillernes træner, men også deres ven, siger Bwalya:
- Roald kendte hurtigt alle spillernes fornavne, og så var han også hurtig til at samle et par gloser op på chinyanja og chibemba (Zambias to største etniske sprog, red.) Han ville råbe "isa kuno" (kom her, red.), og når der var en god træningssession, så ville han råbe "chapwa" (slut, red.) for ligesom at sige, at nu kunne vi ikke gøre det bedre, og så kunne vi ligesom godt stoppe træningen. Så ville alle grine. Han gjorde virkelig alt for at integrere sig i gruppen. Han blev en af os.
Roald Poulsen kunne være sjov, men han havde også en mere alvorlig side, husker Joel Bwalya:
- Han var en meget stille mand. Hvis han sad på sit kontor, så ville du tro, at han ikke engang kunne tale. Du ville tro, at han var i færd med at tænke over noget. Og så elskede han den individuelle ledelsesstil. Han kunne finde på at holde dig om skuldrene og gå rundt med dig på banen. Det var vi slet ikke vant til.
Roald Poulsens tid som zambisk landstræner kunne efterfølgende mærkes i hans tidligere klub, hvor Mwape Miti og Andrew Tempo repræsenterede OB i Superligaen.
Har du set Luna? Casper udlover stor dusør i jagten på sin rottweiler
kopieret!
Mandag morgen ved firetiden om morgenen lukkede Casper Schmidt familiens hund Luna ud i haven efter en nat, hvor hunden, der er af racen rottweiler, havde haft lidt maveproblemer.
Siden er der ingen, der har set Luna.
- Da vi ville lukke hende ind igen, var hun pist væk, fortæller Casper Schmidt til TV 2 Fyn.
Siden er Lunas forsvinden fra Kilenvej mellem Lakkendrup og Oure blevet omtalt i Fyns Amts Avis, på Linse Kesslers Instagram, ligesom eftersøgningen er delt vidt og bredt på Facebook.
Men stadig uden held, og lørdag har Luna været væk i efterhånden seks døgn.
Frygter nogen har hende
- Jeg har det sku ikke så godt. Jeg har ikke sovet ret meget. Jeg har ledt fra tidlig morgen til sen nat.
Casper Schmidt fortæller, at haven ikke er hegnet ind, hvorfor det ikke er unormalt, at Luna strejfer rundt på den nærliggende mark og nabomarkerne.
- Men hun kommer altid hjem igen, fortæller han.
Hvad der er sket med Luna, har Casper Schmidt haft rig tid til at spekulere over. Det værste, der kan være sket, er, at Luna er druknet, kørt ned eller på anden vis sidder fast et sted, som den ikke kan komme fri af.
- En anden frygt er, at der er nogen, der har taget hende. Men det er jo mærkeligt, for normalt samler man ikke lige en rottweiler op, siger han og fortæller, at Luna er en familiehund og derfor er den meget mild og glad for mennesker:
- Så har man mad og gider snakke med dem, så er man bedste venner, siger han.
Håber på julemirakel
Casper Schmidt har fået hjælp flere steder fra i jagten på den forsvundne Luna, og senest har han sammen med en mand fra Thisted undersøgt et større skovområde med en drone. Uden held.
Håbet om at finde Luna svinder ind, fortæller Casper Schmidt, der har ledt gennem marker, skove, brønde, forladte huse, skue. Intet af det har givet pote.
- Hvis ikke hun når at komme hjem til jul, så bliver det nok en jul, jeg ikke vil huske for noget godt, fortæller han.
Derfor har han udlovet en dusør på 10.000 kroner til den, der kan føre ham sammen med sin hund, som han savner meget.
Vil gøre alt for at få Luna tilbage
Men heller ikke det, har givet noget.
- Jeg har ikke fået et eneste tip fra nogen, som specifikt har set en rottweiler. Der er nogen, der har set en mørk hund, men ikke nogen, der specifikt har set en rottweiler, siger Casper Schmidt.
Næste skridt er at stemme dørklokker, og et sidste forsøg, som Casper tygger på lige nu, er at lave et opslag på Facebook, hvor han giver mulighed for, at man kan aflevere Luna anonymt til ham, hvis man har den og har fået dårlig samvittighed.
- Jeg vil gøre alt, hvad der står i min magt for, at min hund kommer hjem igen, understreger Casper Scmidt.
Grimme julesweatre og børnefremstillet julepynt giver flere smil i busser
kopieret!
Fredag var det “ugly christmas sweater day” i Fynbusserne, hvor buschauffører havde taget deres grimmeste julesweatre på.
Og ikke nok med det, var busserne pyntet op med julepynt, der var lavet af børn.
Alt sammen for at julehygge lidt ekstra for kunderne, forklarer Anja Hauge Larsen, der er driftsleder for Keolis, som står for driften.
- Der kommer flere smil i busserne, når de kommer ind i en julepyntet bus, fortæller hun om baggrunden for at gøre lidt ekstra ud af julen i busserne.
Hjalte brillerer i "verdens bedste liga": - Jeg er pissestolt
kopieret!
Den 28-årige fynbo Hjalte Froholdt har noget så sjældent for en dansker succes i Amerikansk fodbold. Endda i verdens bedste liga inden for sportsgrenen, NFL.
Hjalte Froholdt tørner ud for Arizona Cardinals, for hvem han er en del af den offensive linje. Og det gør han godt. Så godt, at han får masser af roser for sit arbejde, og tilbage i august satte sin signatur på en kontrakt, der garanterer ham 53 millioner kroner frem til udgangen af 2026.
Med egne ord er han nu klar til at sige, at det han har opnået er “kæmpestort for dansk sport”.
- Nu starter jeg på banen, jeg gør det rigtig godt, og jeg er pissestolt af, hvad jeg har gjort, og hvor jeg kommer fra, siger Hjalte Froholdt til DR.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her