V og K garanterer: Vil lukke udrejsecenter efter valg
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Venstre og Konservative vil lukke det kommende udrejsecenter på Langeland, hvis de får regeringsmagten efter næste folketingsvalg. De vil i stedet genoplive tidligere planer om Lindholm.
Et nyt udrejsecenter på sydspidsen af Langeland, skal efter planen stå klar og tages i brug i andet kvartal af 2022.
Men det kan meget hurtigt blive lukket igen.
Det er i hvert fald meldingen fra Venstre og Konservative på Christiansborg, der vil lukke Holmegaard, hvis de får regeringmagten og politisk flertal efter det næste folketingsvalg.
- Kommer vi til magten efter et folketingsvalg, så bliver det planlagte udrejsecenter for kriminelle asylansøgere på Langeland lukket, siger Lars Chr. Lilleholt (V).
Se billederne: Voldsomt haglvejr rammer Fyn
Flere fynboer har sendt video af det kraftige haglvejr, der søndag ramte særligt Nordfyn.
TV 2 Vejret lovede hidsige regn- og haglbyger til Fyn søndag, og meteorologerne havde denne gang ramt deres forudsigelser spot on.
På Nordfyn måtte Frants Johannsen holde ind til siden, da en haglbyge gjorde det stort set umuligt at se ud af forruden. Han fortæller, at haglene var på størrelse med to-kroner.
- I løbet af eftermiddagen bliver det mere og mere hidsige byger, siger TV 2 Vejrets Lone Seir, der heller ikke kan garantere, at der ikke også kommer et tordenskrald oven i haglbygerne.
Verdens største hagl
Flere har indsendt video til TV 2 Fyn, der viser, hvordan de ishårde kugler regnede ned over Fyn.
I Vissenbjerg fangede Lars W. Christiansen, hvordan en massiv mængde hagl og regn nærmest oversvømmede vejen.
Mens regnbyger varierer i styrke, er haglbyger oftest ret intense, men både regn og hagl falder fra cumulonimbus-skyer - også kaldet regnskyer.
Når temperaturen inde i skyen er meget lav, dannes der ikke kun vanddråber, men snarere isdråber, der falder som hagl.
I 2010 blev den hidtil største haglkugle registreret i Viale i Argentina. Den vejede 4,4 kilo. Så store har de endnu ikke været i Danmark. Indtil nu har danske hagl maksimalt nået en størrelse på fire centimeter.
Hans fynske kollega fra Konservative vil også lukke det kommende udrejsecenter på Langeland.
- Kan vi samle støtte til det - for det kræver det jo - så vil vi rigtig gerne flytte udrejsecenteret væk fra Langeland, siger Konservatives fynskvalgte folketingsmedlem Mai Mercado til TV 2 Fyn.
Næste folketingsvalg skal senest afholdes 4. juni 2023, men statsministeren kan når som helst inden da udskrive valg.
Udrejsecenter Holmegaard på Langeland skal huse op mod 130 personer, der hovedsagligt er dømte kriminelle og enlige på tålt ophold.
Fakta om planerne for Holmegaard
- Regeringen har købt Holmegaard for 13,5 millioner kroner
- Udrejsecenter Holmegaard forventes at være endeligt etableret og i fuld drift i andet kvartal 2022
- Det ville have kostet mere end en million kroner om året at have en udlænding indkvarteret på Lindholm. Det er mere end dobbelt så meget, som indkvartering af en udlænding forventes at koste på Holmegaard
- Det vil være kriminalforsorgen, der på vegne af udlændingemyndighederne driver centeret
Kilde: Udlændinge- og integrationsministeriet
Vil genoplive droppet plan
Begge partier vil i stedet for udrejsecenteret på Langeland genoplive den tidligere regerings plan om at etablere et udrejsecenter på øen Lindholm i Stege bugt mellem Møn og det sydlige Sjælland.
- Det er en afsides og isoleret ø, og det er en langt bedre løsning, end at placere afviste asylansøgere på Langeland, fortæller Lars Chr. Lilleholt.
- Jeg synes sådan set, det var en god plan at placere et udrejsecenter på en ø, hvor der ikke er nogen direkte naboer, siger Mai Mercado.
Dengang forslaget om et udrejsecenter på Lindholm kom frem mødte det også modstand fra borgere i Kalvehave, hvor færgen til Lindholm sejler fra.
Udenlandske håndværkere bor ulovligt på byggeplads:
- Det skal stoppe omgående
Udenlandske håndværkere på et større byggeprojekt i Langeskov bor ulovligt på byggepladsen. Politiker og fagforbund vil have stoppet byggeriet omgående.
Det tidligere rådhus i Langeskov og nabobygningen, der tidligere var en Rema 1000-forretning er lige nu i fuld gang med at blive ombygget og omdannet til nye seniorboliger.
Men flere af håndværkerne bor ulovligt i ni skurvogne på byggepladsen.
Det viser en mailkorrespondance mellem Byggesagskontoret i Kerteminde Kommune og 3F Østfyn, som TV 2 Fyn er i besiddelse af.
Det er bygge- og boligudlejningsfirmaet Grønnely, der står bag projektet i Langeskov. Men Kerteminde Kommune har ikke givet tilladelse til, at håndværkere kan bo på byggepladsen, som det ellers er påkrævet.
- Det skal stoppe omgående. Der skal ikke bo mennesker i skurvogne på byggepladsen, når der ikke er givet tilladelse til det, siger Jesper Hempler (SF), der er formand for Miljø- natur- og teknikudvalget i Kerteminde Kommune.
Også borgmesteren vil have orden i tilladelserne ved byggepladsen i Langeskov.
- Det skal man selvfølgelig ikke, og hvis der er nogen der alligevel gør det, så skal det stoppe, siger Kasper Ejsing Olesen (S).
Samme holdning har Tonny Fejerskov, der er formand for 3F Østfyn. Det er dem, som har henvendt sig til Kerteminde Kommune.
- Normalt er det sådan, at hvis du har gang i noget byggeri eller beboelsesforhold, som ikke er godkendte, så bliver alt sat i bero, forklarer Tonny Fejerskov.
Ifølge Tonny Fejerskov kommer er en del af håndværkerne fra Rumænien, mens der muligvis også bor polakker i vognene.
"Arbejder på at lovliggøre forhold"
3F Østfyn skrev til Kerteminde Kommune mandag den 10. maj, og fik svar en uge senere den 17. maj. Her fremgår det, at Kerteminde Kommune ikke har valgt at sætte sagen i bero.
I mailsvaret fra Byggesagskontoret til 3F Østfyn står der blandt andet:
Kerteminde har ikke givet tilladelse til beboelsesvognene, vi er bekendt med sagen og arbejder på at få lovliggjort forholdene. Ejer er bekendt med at det ikke er lovligt og ansvaret er derfor alene hans hvis der skulle ske noget.
Men den går ikke, lyder det fra 3F.
- I min optik kan man simpelthen ikke give bygherren ansvaret for at bo ulovligt. Sker der noget og håndværkerne for eksempel brænder inde, så er Kerteminde Kommune ikke fritaget for ansvaret, bare fordi de har sagt det til bygherre. De skal stoppe ulykken, før den sker. Og det kan de. De har magten til at sige, at de ikke må bo der, siger Tonny Fejerskov.
Overvejer politianmeldelse
Kerteminde Kommune har nu givet et påbud til Grønnely om at få bragt forholdene omkring den manglende tilladelse i orden.
Det kan enten ske ved at få tilladelsen fra kommunen, finde andre overnatningsmuligheder for håndværkerne eller sætte arbejdet i bero indtil tilladelsen er på plads.
3F Østfyn og udvalgsformand Jesper Hempler vil have arbejdet stoppet indtil tilladelsen er på plads. Men den vej mener borgmester Kasper Ejsing Olesen ikke, man skal gå.
- Jeg synes ikke, det giver mening at stoppe byggeriet indtil tilladelsen er på plads. Men vi skal have en hurtig opfølgning på sagen, og hvis det derefter ikke er i orden, skal der handles, fortæller Kasper Ejsing Olesen.
Men det er ikke nødvendigvis nok for Jesper Hempler.
- Der er givet et påbud, men jeg synes godt, man kan overveje om der skal komme en politianmeldelse. Det er det hårdeste skridt, vi kan tage, fortæller Jesper Hempler.
TV 2 Fyn har forsøgt at få et interview med ejerne bag Grønnely, men det har ikke været muligt.
Hvis blå blok har flertal efter et kommende folketingsvalg, så ser Mai Mercado det også som realistisk, at et udrejsecenter bliver etableret på Lindholm.
- Det er realistisk, for der var jo dengang et politisk flertal som ønskede en løsning på Lindholm. Der var sat penge af til det, og vi var klar til det, indtil der kom et valg, som betød at den røde regering kom til, som nu har truffet en beslutning om at placere et udrejsecenter på Langeland, siger det konservative folketingsmedlem.
Inden næste valg har en samlet blå blok på Christiansborg bestående af Venstre, Konservative, Dansk, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Nye Borgerelige dog fremsat et beslutningsforslag til Folketinget for at standse planlægningen af Udrejsecenter Holmegaard.
Biskop vil frede alle fynske kirker - sådan vil han gøre det
kopieret!
Alle fynboer skal kunne gå til julegudstjeneste i den kirke, hvor de kommer fra. Og det samme med de store dage i livet: dåb, konfirmation, bryllup og til sidst begravelse.
Det mener biskop over Fyens Stift, Mads Davidsen, som ikke ønsker at lukke kirker nogen steder på Fyn. Også selvom det er en udfordring, ikke bare på Fyn, men i hele landet, at få fyldt kirkerne op. Især på landet.
Han har også en idé til, hvordan det kan lade sig gøre at undgå lukning af fynske kirker.
Krav på at komme hjem
Mads Davidsen vil indføre “højtidskirker”, hvor kirken kun er åbent ved særlige lejligheder. Det er især relevant på landet, hvor der er langt færre mennesker i hvert sogn end i byerne.
Som for eksempel på Langeland, hvor der er 20 middelalderkirker, som ikke alle er lige velbesøgte til gudstjeneste.
- Hvis man flytter i ældrebolig i Rudkøbing og oprindelig kommer fra Hov, skal man kunne blive begravet i Hov. Kirken skal være det tilbud, hvor man kan blive døbt, konfirmeret og begravet - og hvor der er enkelte gudstjenester til højtider som jul og påske, siger Mads Davidsen.
Mange slags gudstjenester
Desuden er gudstjenester blevet et vidt begreb med plads til et lokalt præg. Det kan være med børnegudstjeneste, stillegudstjeneste eller som et sted på Fyn, hvor organisten i en periode manglede, og lokale spillemænd tog over.
For Mads Davidsen er mulighederne elastiske, blot der er respekt for kirkerummet.
- Det er et sted med en vis alvor, hvor mennesker har haft store oplevelser. De er blevet gift, har døbt og konfirmeret deres børn og begravet deres kære. Det skal vi tage alvorligt.
Musik og foredrag i massevis
Dels kan kirkerummet bruges til meget andet end gudstjenester. Foredrag og musik for eksempel.
- Folkekirken er faktisk en af Danmarks største koncertudbydere med et væld af koncerter, ikke mindst her i juletiden. Der gøres også et stort stykke folkeoplysning med de mange foredrag året rundt, siger Mads Davidsen.
En person omkommet i arbejdsulykke
kopieret!
Fredag formiddag klokken 11 er en mand omkommet i en arbejdsulykke på Heldagergårdsvej 1 i Svendborg.
Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn.
Vagtchef Christoffer Jacobsen fortæller, at politiet stadig er ved at efterforske sagen, og at ordensmagten har været på adressen ad flere omgange siden ulykken.
De pårørende er underrettet.
Det er endnu småt med oplysninger om, hvad der er sket. TV 2 Fyn har været i kontakt med Kim Kromann Jørgensen, som ejer gården, men han ønsker ikke at udtale sig om sagen.
Arbejdsulykken sker knap en måned efter, at tre personer mistede livet i forbindelse med en arbejdsulykke ved Flemløse Biogas, hvor taget på en silo kollapsede.
Drama i Rema - kunder kom købmand til undsætning under klammeri med tyv
kopieret!
Det udviklede sig lidt mere dramatisk end håbet, da købmanden i Rema 1000 på Frisengårdsvej i Nyborg, Jakob Rehfeldt, lørdag rettede henvendelse til en kunde, der ifølge købmanden "ikke lige havde fået betalt for sine varer".
Jakob Rehfeldt fortæller til TV 2 Fyn, at han genkendte en mand, der tidligere var taget i at stjæle fra butikken, og da købmanden rettede henvendelse til manden, begyndte han at skubbe til Jakob.
Købmanden understreger, at skubberiet ikke udviklede sig til en decideret slåskamp, mens det skyldes til dels også, at der var to årvågne kunder, som hjalp til med at holde den formodede tyv tilbage.
Efterfølgende valgte Jakob Rehfeldt at lave et opslag på butikkens Facebookprofil, hvor han oplyste eventuelle kunder, der måtte have været i butikken, om “den ubehagelige oplevelse”, ligesom han efterlyste de to kunder, der trådte til for at hjælpe ham.
Vil ikke opfordrer andre til at hjælpe
Og efterlysningen bar frugt. Der gik nemlig ikke mange timer, før de to personer gav sig til kende, og søndag formiddag kunne Jakob Rehfeldt sige dem tak for hjælpen i butikken.
- Jeg nåede ikke at tale med dem efter episoden, så jeg ville sikre mig, at de havde det godt og sige tak for hjælpen, siger han og uddyber:
- Jeg sætter stor pris på det, de gjorde, men det er ikke noget, jeg forventer eller opfordrer andre kunder til at gøre, hvis de står i en lignende situation.
Jakob Rehfeldt roser i samme ombæring politiet for hurtigt at komme til butikken, efter han havde trykket på overfaldsalarmen.
Købmanden understreger samtidig, at der ikke var andet personale involveret i episoden, og at de medarbejdere, der var på arbejde, er blevet vejledt i, hvordan de kan få hjælp, hvis de har behov for det.
Kunstværker for tusindvis af skattekroner vækker debat - er det lavet i børnehaven?
kopieret!
Kunst har altid skabt debat, og udsmykningen i Nyborg Sundhedshus, der netop er offentliggjort, er ingen undtagelse.
Når man træder ind i det nye sundhedshus, så mødes man af kunst, der tager udgangspunkt i, at Nyborg Kommune er en kystkommune, fremgår det af et facebookopslag på kommunens hjemmeside.
Der er tale om et såkaldt integreret kunstprojekt, hvor kunsten er integreret i selve bygningen. Det er derfor ikke kun de kunstværker eller lamper, der hænger rundt omkring, men også udsmykning i form af maling, paneler, møbler og andet inventar.
Men tager man et kig på reaktionerne under opslaget, så lader det ikke til, at nyborgenserne falder på halen over den kunstneriske udsmykning.
Nogle er forargede over, at kommunen har brugt 700.000 kroner af skatteborgernes penge på udsmykningen, mens andre tilsyneladende mener, at kunsten kunne være lavet i en børnehave.
Hilser debatten velkommen
Blandt de 60 kommentarer, der er kommet, siden opslaget blev lagt op fredag aften, finder man også nogle, der kan lide, hvad de ser.
Formanden for Sundheds- og forebyggelsesudvalget i Nyborg Kommune, Jan Reimer Christiansen (V), hilser debatten velkommen, men håber, at kunsten vil vokse på folk.
- Jeg tænker, at det er lige meget, hvad man laver, så vil der væren nogen, der kan lide stilen, og andre der ikke kan. Der er ytringsfrihed i Danmark, så folk må have den holdning, de har, men jeg håber, de ændrer holdning, når de ser det med egne øjne, siger han til TV 2 Fyn.
Finansieringen af værkerne er - udover penge fra kommunen - kommet på plads via et tilskud på 500.000 kroner fra Statens Kunstfond.
Og selvom der er nogen, der give udtryk for, at de penge kunne være brugt bedre andre steder - eller at børnehaven kunne have gjort det billigere - så er Jan Reimer Christiansen meget tilfreds med det, han ser:
- Jeg synes, det er bundet godt sammen. Jeg ved godt, det kan dele vandene, og det er også okay. Men da jeg så det første gang, tænkte jeg “wow”. Jeg synes, det er flot og passer godt ind i sundhedshuset.
Jan Reimer Christiansen understreger, at ingen politikere har været involveret i processen med at udvikle kunstværkerne, og at kunstnerne bag har fået frie hænder.
Vejdirektoratet forventer jævn juletrafik søndag
kopieret!
Vejdirektoratet forventer, at søndag bliver en rejsedag med jævn trafik på de danske veje.
Det oplyser Mark Sigvardt, vagthavende i Vejdirektoratets trafikcenter.
Mandag ventes til gengæld at blive den helt store rejsedag på vejene med mest trafik fra klokken 11 til 14.
- Vi regner ikke med, at i dag bliver den helt store juletrafikdag. Det bliver først i morgen.
- I dag kalder vi en "grøn dag", men lillejuleaften forventer vi, at der kan være stærk trafik særligt fra øst mod vest og omvendt mellem klokken 11 og 14, oplyser Mark Sigvardt.
Han tilføjer, at de største hjemrejsedage bliver juledag og særligt 2. juledag fra vest mod øst.
DSB forventer julens travleste dag
kopieret!
Søndag bliver julens travleste dag for DSB. Det fortæller DSB's informationschef, Tony Bispeskov, til TV 2.
Men selvom rekordmange julerejsende skal med toget i år, er der stadig afgange at få i dag såvel som de næste dage, lyder det.
- Togene kører, som de skal. Og sammen med Banedanmark vil vi selvfølgelig gøre, hvad vi kan for, at det også er tilfældet i morgen, siger Tony Biskeskov.
Han tilføjer, at DSB løbende holder øje med, om togafgange bliver fyldt op, og i de tilfælde kan tilføje ekstra togvogne.
Gymnasie indfører kortere skoledage
kopieret!
Der skal være bedre balance mellem skole og fritid. Det mener eleverne på Mulernes Legatskole i Odense, og det har ledelsen på gymnasiet valgt at lytte til.
Derfor er mødetiden efter sommerferien ændret fra klokken 8 til klokken 9, mens skoledagen slutter klokken 14.30. Det fremgår af gymnasiets hjemmeside, hvor de også skriver, at det gerne skulle mindre pres på eleverne, uden at det sker på bekostning af pensum.
Eleverne har dog mulighed for at møde ind tidligere og blive længere, da der er indført såkaldt flexundervisning. Her kan man få hjælp og rådgivning af lærerne, hvis man har burg for hjælp eller ekstra faglige udfordringer.
Dødsfald og misbrug af skattekroner: - Vi er ligeglade, så længe det ikke koster for meget
kopieret!
Så længe, de ikke koster for meget, så accepterer vi som samfund, at udsatte mennesker ikke får det bedre på de bosteder, vi placerer dem på.
Sådan lyder den dystre analyse fra en af dem, der selv har været med til at lave den lovgivning, der skal sikre tilsynet med landets bosteder.
Knud Aarup er tidligere mangeårig kommunal leder og direktør i socialstyrelsen, og han har fulgt med i TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidendes afdækning af omsorgssvigt og kritisabelt forbrug af skattekroner på tre fynske bosteder.
- Det er virkelig skræmmende læsning. Det handler mere om ansvarsforflygtigelse end om de unge og voksne, som er udsat for de her vilkår på anbringelsessteder eller krisecentre. Så det får mig til at tænke: "Åh nej. Igen igen."
Ikke værdigt
Knud Aarup var selv med til at lave loven om sociale tilsyn i 2014. Ambitionen dengang var, at tilsynene skulle opdage og sætte en stopper for landets værste bosteder.
Men den ambition er fejlet. Stort. Det erkender Knud Aarup selv.
Det er der mange grunde til, mener han. Den primære er, at vi som samfund kort og godt har givet op på tanken om, at udsatte mennesker borgerne kan få det bedre på landets bosteder.
- Der er lidt en samfundsmæssig kynisme der går ud på, at vi accepterer det, hvis bare de her mennesker ikke ødelægger for meget for den store, brede middelklasse, siger han.
For det virker, i følge Knud Aarup, som om man politisk har besluttet, at udgifterne på det specialiserede område må koste 50 milliarder kroner om året - og ikke en krone mere.
Til gengæld har politikerne og samfundet givet op på ideen om, at de penge og den indsats rent faktisk skal hjælpe de børn og voksne med handicap og socialt udsathed, der bor på landets bosteder.
- Man har ligesom accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af. At det er et acceptabelt spild i samfundet. Et menneskeligt spild, siger Knud Aarup, og tilføjer:
- Det er ikke et velfærdssamfund værdigt.
Serien om de fynske bostedsbosser:
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har siden sommer afdækket kritisable forhold på tre fynske bosteder.
På Opholdsstedet Den Lille Gård døde en 18-årig kvindelig beboer i juli af en overdosis. Da socialtilsynet 10 dage senere kom på besøg, var det en pedel, som havde opsyn med selvmordstruede unge. Bostedet havde forinden fået fem påbud af socialtilsynet og var under skærpet tilsyn. Blandt andet kritiserede tilsynet stedet for manglende faglighed og direktørens høje løn på 1,1 millioner kroner i 2022. Direktør Peter Stausgaard valgte at lukke stedet efter beboerens død.
På bostedet Mellemstoppet kunne en af de tidligere beboere til TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan hun ikke fik den rette hjælp. Mellemstoppet havde samtidig et meget højt overskud i 2023 på over seks millioner kroner, som ekspert kaldte "rigtig, rigtig usædvanligt".
Krisecentret TimeOut Fyn blev lukket i slutningen af 2023, efter direktøren indgik en kontrakt med sin søns vagtfirma, der kunne beløbe sig til op mod 162 millioner kroner. Efterfølgende kunne TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan kvinder oplevede at blive udsat for social kontrol. Direktør Morten Lohmann Lauritzen og hans søn tjente samtidig millionlønninger og kørte i dyre luksusbiler. Efter lukningen af krisecentret startede de pornokonceptet Mansion Voyeur, hvor de ansatte aldrig fik løn. Selskabet er i dag gået konkurs.
I september kunne det nye Top Safe Krisecenter slå dørene op på TimeOut Fyns tidligere adresse - dog med samme bestyrelsesformand, samme daglige leder og flere at de samme ansatte. Beslutningen har mødt stor politisk modvind. Det er ejendomsinvestor Kurt Vindeløv, der er direktør i selskabet.
19 bosteder lukket på fire år
Siden august har TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende beskrevet kritisable forhold på de tre fynske bosteder Den Lille Gård, TimeOut Fyn og Mellemstoppet.
Alle tre steder er tidligere beboere stået frem og fortalt om omsorgssvigt og manglede hjælp – mens bostederne har haft store overskud og udbetalt høje lønninger til ledelsen.
Nye tal peger på, at de tre fynske bosteder langt fra er de eneste steder, hvor der er problemer. I forrige uge kunne Fagbladet FOA afsløre, at 19 private botilbud på godt fire år er blevet tvunget til at lukke, fordi de har fået inddraget deres godkendelse.
Begrundelsen er typisk 'alvorlige bekymringer' for borgernes trivsel og udvikling, viser Fagbladet FOAs gennemgang af sagerne. Samtidig har flere af ejerne tjent styrtende med penge, skriver fagbladet.
Statsministeren skal gribe ind
Sagerne og tallene fra FOA overrasker ikke Knud Aarup. For det ville kræve politisk slagkraft at ændre grundlæggende på området. En slagkraft, som Socialministeriet ifølge ham slet ikke har.
- Socialministeriet er i bund og grund et svagt ministerium. En god socialminister er historisk set en minister, der ikke vil for meget, og som får lukket problemerne ned.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har i flere måneder forgæves forsøgt at få et interview med socialminister Sophie Hæstorp Andersen i forbindelse med afdækningen for at få svar på, hvad ministeren vil gøre for at forhindre lignende sager i fremtiden.
Den seneste besked fra ministeriet er, at vi muligvis kan få et interview i det nye år.
Men i følge Knud Aarup skal en helt anden minister træde i karakter, hvis der effektivt skal sættes ind overfor de omstridte bosteder.
- Hvis området skulle ændres, ville det kræve, at det var statsminister Mette Frederiksen, der selv sætter sig for at få ændret på det her og selv sætter sig for enden af forhandlingsbordet.
Knud Aarup: Derfor ser vi skandalesagerne om bosteder
Kommunerne har ikke den nødvendige faglighed til at vurdere, hvilken hjælp og hvilket bosted, udsatte borgere har brug for.
Knud Aarup: Da vi lavede loven om de sociale tilsyn, troede vi stadig på, at der var en vis grundfaglighed tilbage i kommunerne. Den mangler alvorligt.KL og kommunerne modarbejder et stærkt social tilsyn
Knud Aarup: KL og kommunerne har forsøgt at at modarbejde at de sociale tilsyn blev tilstrækkeligt stærke, fordi de enkelte kommuner vil ikke ses over skulderen. Det er en misforstået opfattelse af, hvad kommunalt selvsyre er. At der skal ikke komme nogen udefra og bestemme.Politikerne og samfundet har givet op på at den hjælp, udsatte borgere får, gør en forskel
Knud Aarup: - Det er som om vi som samfund har accepteret, at mennesker med særlige behov, uanset om de har en funktionsnedsættelse, er psykisk syge eller har sociale problemer, så må det koste 50 milliarder. Man har accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af.
Om sit eget ansvar som tidligere direktør i socialstyrelsen og medvirkende til at udforme lovgivningen om de sociale tilsyn siger Knud Aarup:
- Vi troede dengang, at når vi så 10 år frem, så ville vi se tilbage og sige at denne her lov var der, vi for alvor forbedrede indsatsen og løftede bunden (af de dårligste bosteder, red.). Det er vi ikke lykkedes med. Det er jeg ret træt af.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har foreholdt kritikken for KL. I et skriftligt svar skriver formand for Socialudvalget, Ulrik Wilbek:
"Det billede, Knud Aarup tegner, genkender vi simpelthen ikke – så den kritik må stå for hans egen regning.
Vi og kommunerne er dybt bekymrede over de sager, der kommer frem. Og det understreger først og fremmest, at der er behov for både at styrke fagligheden og ledelsen på de tilbud, vi visiterer til, og sikre de rette kompetencer i sagsbehandlingen. Samtidig kalder det også på, at lovgiverne skaber rammer, som gør det sværere at etablere tilbud for egen vindings skyld"
Han tilføjer, at 98 procent af tilsyn på landets bosteder ikke giver anledning til bemærkninger, og at KL ønsker et mere "fokuseret" tilsyn.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har desuden foreholdt kritikken for Social- og Boligministeriet.
Socialminister Sophie Hæstorp Andersen har ikke haft mulighed for at stille op.
Søndag byder på mulighed for både sne og sol
kopieret!
Det ustadige vejr fortsætter frem mod jul med en blanding af byger og flere fronter.
Søndag er ingen undtagelse, og det bliver en dag med lidt sol og spredte byger.
Temperaturen lander et sted mellem fire og seks graders varme med en let til frisk sydvestlig vind. Ved kysterne kan man vinden blæse op til hård vind.
De lave temperaturer gør, at det ikke kan udelukkes, at der kommer en byge forbi med noget hvidt i form af sne eller slud.
Den mulighed bliver ikke mindre som aftenen skrider frem og temperaturerne daler.
Aryan skabte fodboldfest for flere hundrede piger
kopieret!
Hundredevis af unge piger får lørdag rørt benene i Odense idrætshal.
Her har et stort fodboldpigestævne været i gang hele dagen. Stævnet er kun for pigehold, og over 500 piger har valgt at bruge de sidste dage inden jul på at få rørt bentøjet.
Bag stævnet står Aryan Abdel Rahman fra B1909's ungdomsafdeling. Han mener, der mangler flere stævner til piger.
Derfor har han sammen med sin søster søsat Domina Cup, som gerne skulle inspirere endnu flere piger til at spille fodbold.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her