Fynboer siger farvel til Lars Høgh: Fan tændte romerlys kort efter nyheden om legendens død
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Lars Høgh nåede 817 kampe for OB, og derfor var det også nærliggende for nogle fans at mindes legenden ved stadion umiddelbart efter, hans død blev offentliggjort.
Onsdag aften fortalte Lars Høghs familie, at OB-legenden og tidligere landsholdsmålmand var sovet stille ind efter længere tids sygdom.
Det fik det meste af Danmark til at reagere via tasterne på sociale medier som Twitter og Facebook, men enkelte fans af Lars Høgh fandt også vej til stadion i Odense - et sted, hvor målmanden har opholdt sig mange timer gennem sin karriere.
De ti største fynske øjeblikke med Lars Høgh
Lars Høgh er død. Se eller gense højdepunkterne fra Lars Høghs gloværdige karriere, som har budt på en lang række titler med både OB og landsholdet, et mindeværdigt målmandsdrop og en tur bag bassen med dansk rockband.
Miraklet i Madrid i 1994.
VM i Mexico i 1986.
Vinder af King Fahd Cup med landsholdet i 1995.
Tre DM-titler med OB.
Tre pokaltitler med OB.
Og meget mere.
Listen over højdepunkter i den tidligere OB-målmand Lars Høghs karriere er mildest talt imponerende.
TV 2 Fyn har været i arkiverne og fundet ti højdepunkter og mindeværdige interview fra Lars Høghs gloværdige karriere.
Miraklet i Madrid (6. december 1994)
Uden tvivl højdepunktet i Lars Høghs karriere.
På Odense Stadion havde OB tabt det første opgør af UEFA Cup-ottendedelsfinalen 2-3 til Real Madrid med Michael Laudrup på måltavlen i sidste minut, så der ventede en nærmest umulig opgave på udebane: Kongeklubben skulle besejres med to mål, hvis OB skulle i kvartfinalen.
I returkampen på Bernabéu sørgede OB-målmanden for at holde buret rent, og da OB scorede to gange - den sidste i overtiden - blev mægtige Real Madrid sensationelt slået ud af OB.
- Kampen i Madrid var noget speciel, da vi vandt 2-0. I så mange år havde vi været lige ved og tæt på at slå Arsenal (UEFA Cup-kamp i 1993, red.). Det blev ikke rigtig til noget. At tage derned og slå Real Madrid, og hvor jeg får en lille hovedrolle i det, fordi jeg stod en god kamp dernede. Det hele gik op i en højere enhed, fortalte Lars Høgh senere.
- Specielt fordi det var for min klub. Havde det været en landskamp, tror jeg ikke, det havde betydet det samme for mig. Det er, fordi det er OB, og vi i så mange år har søgt succesen internationalt, og så lykkedes det, da alle mindst havde ventet det.
VM i Mexico (sommeren 1986)
Den 19. maj 1983 fik Lars Høgh sin debut på landsholdet i en OL-kvalifikationskamp mod Norge, men det var sparsomt med landskampe, og han var langt fra fast mand i landsholdslejren. Tværtimod.
Da Lars Høgh blev udtaget til sin første slutrunde, var det på den sidste plads i truppen til VM i Mexico. Inden VM-slutrunden havde han kun været på banen i to OL-kvalifikationskampe samt en venskabskamp, men det ændrede sig.
- Mexico i ‘86 var en fantastisk oplevelse. At komme med som allersidste udtagne mand ud af 22 lige for næsen af Peter Schmeichel, og så ovenikøbet som tredjemålmand at komme til at stå to kampe ved et VM, fortalte Lars Høgh.
Lars Høgh sad på bænken i Danmarks første to kampe, som blev vundet, men Troels Rasmussens indsats i buret mødte kritik, og så fik Lars Høgh chancen i den sidste puljekamp mod Vesttyskland.
Danmark slog tyskerne med 2-0 og vandt dermed puljen. I ottendedelsfinalen var Lars Høgh igen på mål, men Danmark tabte 1-5 til Spanien og blev slået ud.
Lars Høgh blev skadet efter VM, og Troels Rasmussen overtog igen posten som førstemålmand. Ud over en enkelt venskabskamp gik der næsten ti år, inden Lars Høgh igen kom på banen i en landsholdskamp - blandt andet på grund af uenigheder med træner Richard Møller Nielsen.
Guld med landsholdet
Lars Høgh var ikke i truppen, da Danmark på et afbud kom med til EM i Sverige i 1992, hvor Danmark blev europamester, men i 1992, 1993 og 1994 blev OB-målmanden kåret som årets målmand i dansk fodbold.
Det banede blandt andet vejen til et landsholdscomeback til Lars Høgh i 1993 - dog som andenmålmand efter Peter Schmeichel.
Efter otte års pause kom Lars Høgh igen på banen ved King Fahd Cup i 1995, fordi Peter Schmeichel var skadet. Her skulle de forsvarende danske europamestre kæmpe mod de andre interkontinentale mestre, og det blev til endnu en dansk landsholdstriumf.
Lars Høghs otte landskampe
- 19. maj 1983: Danmark - Norge 2-2 (OL-kvalifikationskamp i Aarhus)
- 22. juni 1983: Danmark - Finland 3-0 (OL-kvalifikationskamp i Aarhus)
- 8. maj 1985: Danmark - DDR 4-1 (venskabskamp i København)
- 13. juni 1986: Danmark - Vesttyskland 2-0 (VM i Queteraro, Mexico)
- 18. juni 1986: Danmark - Spanien 1-5 (VM i Queteraro, Mexico)
- 23. september 1987: Vesttyskland - Danmark 1-0 (venskabskamp i Hamburg)
- 8. januar 1995: Saudi-Arabien - Danmark 0-2 (King Fahd Cup i Riyadh)
- 10. januar 1995: Danmark - Mexico 1-1 (King Fahd Cup i Riyadh)
Kilde: DBU
Danmark vandt turneringen med finalesejr på 2-0 over de sydamerikanske mestre Argentina. Lars Høgh stod begge puljekampe mod værtsnationen Saudi-Arabien og de nordamerikanske mestre Mexico, men blev skadet og missede finalen.
Lars Høgh var også i truppen året efter til EM i England, men kom ikke på banen. Landskampen mod Mexico blev Lars Høghs sidste på grønsværen.
Tre gange DM-guld og tre pokaltitler
Jo, den er god nok. OB har været dansk mester i fodbold - alle gange med Lars Høgh i målet. Det var ganske vist, inden Superligaen i 1991 erstattede 1. division, men ikke desto mindre har OB vundet guld tre gange.
Den senere landstræner Richard Møller Nielsen var OB-træner i 1977, da fynboerne vandt klubbens første danmarksmesterskab. Året efter kunne OB for første gang deltage i Europa Cup for mesterhold, hvor fynboerne dog blev sendt ud i første runde.
OB med Richard Møller Nielsen som træner og Lars Høgh på mål gentog DM-triumfen igen i 1982, og OB vandt også guld med Roald Poulsen som træner. Det skete i 1989 - også med Lars Høgh som en af de bærende kræfter på holdet. Klubben har ikke været dansk mester siden.
Det blev også til tre pokaltitler i alt med OB. I 1983 vandt OB sin første pokaltitel med finalesejr over B1901 fra Nykøbing Falster på 3-0. Triumfen blev gentaget i 1991 med finalesejr over AaB på Odense Stadion, inden OB endnu en gang slog AaB - denne gang i Parken i København - i 1993. OB har to gange - uden Lars Høgh - vundet pokaltitlen siden.
Kongen af straffespark
I sin OB-karriere har Lars Høgh været kendt for evnen til at snuppe straffespark.
Et af de mest mindeværdige er fra Lyngby Stadion den 25. august 1996, hvor han højlydt bekendtgjorde, at han nok skulle snuppe den, selv om det var Superligaens topscorer, Miklos Molnar, der gik frem mod 11-meterpletten.
Kort efter reddede han skuddet fra Miklos Molnar, der dog scorede to gange i Lyngbys 2-1-sejr.
Det største drop: Fik solen i øjnene
Selv om han blev rasende og efterfølgende kaldte det for sit største drop nogensinde, er det et mindeværdige øjeblik, dengang AGF-målmand Lars Windfeld scorede direkte på et udspark på Lars Høgh på Aarhus Stadion.
I et tv-interview efter kampen jokede Lars Høgh med, at han havde fået solen i øjnene.
- Jeg husker, at der kom et langt udspark fra Lars Windfeld, og bolden røg længere og længere.
- Der var en temmelig kraftig vind, så skiltene bag målet væltede samtidig. Det bekræftede sådan set de kraftige vindstød.
Rekord i dansk fodbold
817 kampe for OB. Det er ikke kun rekord i OB, men også i dansk fodbold. Ingen andre har spillet så mange kampe for den samme klub som Lars Høgh.
Lars Høgh kom til OB som 12-årig fra Sanderum og fik sin debut på førsteholdet i 1977. Han spillede sin sidste kamp i 2000.
Selv om mulighederne var der for at komme til internationale klubber, blev det aldrig til noget.
- Det var først, da det var for sent, at jeg kunne tænke mig at komme til udlandet, fortalte Lars Høgh.
Målmandstræner for landsholdet
Efter Lars Høgh stoppede sin aktive karriere på grønsværen i 2000, blev han sportschef og målmandstræner i OB. Naturligvis, fristes man til at sige. Men det varede kun til 2002, hvor OB-legenden trængte til nye udfordringer.
I de efterfølgende år havde han job som målmandstræner i forskellige danske superligaklubber, heriblandt FC Nordsjælland, AaB og Brøndby.
I 2007 vendte han dog tilbage til landsholdet i rollen som netop målmandstræner, og jobbet havde han til det sidste, selv om han desværre missede et par landsholdssamlinger på grund af kræftsygdommen.
Da Høgh greb bassen og gav den gas med Falch
Foruden målmandstrænerjobbet på landsholdet lavede Lars Høgh også mange andre ting uden for banen - også til det sidste.
I september 2021 var han med til at arrangere Nu Festival i Kerteminde, og OB-legenden gik endda på scenen foran 1.500 gæster og viste sit musikalske talent ved at spille bas sammen med vennen Michael Falch og resten af rockbandet Malurt, der var blandt hovednavnene.
Overskuddet fra festivalen, der var arrangeret af Lars Høgh, Michael Falch og Hans Thomsen, gik til kræftforskning.
Høghens mur foran Odense Stadion
OB har hyldet Lars Høgh mange gange, siden han forlod klubben i 2002. I sine 817 kampe for klubben blev han kendt som en “mur” i målet, og derfor blev en ny Lars Høgh-mur opsat foran Odense Stadion i 2019.
Efter den nye mur blev afsløret foran stadion, var det en både glad og rørt Lars Høgh, som talte med TV 2 Fyns reporter.
- Det betyder rigtig meget. Jeg har haft en svær periode i mit liv, hvor folk har bakket op omkring mig, og det betyder meget for mig. Generelt har fansene altid betydet meget for mig. Det er så stor en del af fodbolden, siger Lars Høgh.
Lars Høgh døde 8. december. Han blev 62 år.
Ved porten ind til anlægget var et halstørklæde, en Odense-pilsner og to blomster placeret bare få timer efter nyheden om Lars Høghs død. En enkelt fan sagde farvel ved at tænde et romerlys for Lars Høgh.
På TV 2 Fyns facebookside har flere end 1.000 personer sendt deres kondolencer og hilsner til den efterladte familie, der har mistet deres bare 62-årige mand, far, svigerfar og bedstefar.
Maj-Brit Kjellstrøm Gade skriver, at hun vil huske ham for hans altid smilende hilsen, når hun mødte ham på cykel på Hunderupvej.
- Det var stort for en lille pige, der var kæmpe fan af ham, skriver hun.
Også Dennis Jørgensen og Leif Kjær Christensen husker Lars Høghs omfavnende væremåde.
Liveblog: Lars Høgh hyldes af hele Danmark
Onsdag døde 62-årige Lars Høgh. Han efterlader et kæmpe aftryk på både dansk og fynsk fodboldhistorie, og kondolencerne strømmer ind.
Efter længere tids sygdom sov OB-legenden og tidligere landsholdsmålmand, Lars Høgh, ind onsdag. I en alt for tidlig alder af bare 62 år døde han af bugspytkirtelkræft.
- Det er med ubeskrivelig sorg, at vi må meddele, at vores højt elskede, livsglade og altid positive Lars er sovet stille ind her til aften, skriver familien.
Lars Høgh fik i 2018 konstateret livstruende kræft, og sygdommen var på det seneste blevet forværret. Allerede under hans sygdomsforløb var det tydeligt, at han var en mand, der havde rørt mange - det er endnu tydeligere nu efter hans død, hvor kondolencer og hilsner til familien strømmer ind fra både kendte og ukendte.
- Det er med stor sorg, at vi her til aften har modtaget meldingen om, at Lars Høgh er gået bort. Lars Høgh er en legende i OB’s historie. En af de allerstørste, der nogensinde har repræsenteret klubben og et ikon for rigtig mange fodboldfans og fynboer, skriver OB, hvor Lars Høgh nåede at spille 817 kampe, på twitter.
Det er med stor sorg, at vi her til aften har modtaget meldingen om, at Lars Høgh er gået bort.
— Odense Boldklub (@Odense_Boldklub) December 8, 2021
Lars Høgh er en legende i OB’s historie. En af de allerstørste, der nogensinde har repræsenteret klubben, og et ikon for rigtig mange fodboldfans og fynboer.
Æret være hans minde. pic.twitter.com/g1Umbut0aK
Også Odenses borgmester Peter Rahbæk Juel (S) sender på Facebook sin kondolence.
- Tak for alt, Lars Høgh! 817 kampen for Odense Boldklub forbinder høj klasse med stor loyalitet. Lars Høgh var i høj grad miraklet i Madrid. Desværre kunne mirakelmageren ikke vinde over en ondsindet kræftsygdom. Men selv når sygdommen var allermest brutal viste Lars Høgh en åbenhed, et menneskeligt overskud og en livsglæde, der har gjort dybt indtryk på mig og rigtig mange andre. Fodbolddanmark er blevet en fantastisk person fattigere. Og Odense er blevet en stor stor odenseaner mindre. Legenden lever videre. Men for pokker, hvor kommer vi til at savne Lars Høgh.
Vil du selv sende et sidste farvel til Lars Høgh, kan du optage en video og sende til redaktionen@tv2fyn.dk eller uploade den her.
Lars Høgh er død
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
- Han havde altid tid til at få en lille snak. Ingen stjernenykker, skriver Dennis Jørgensen.
- Lars var et menneske, der altid havde tid til en snak. Et positivt menneske. Han vil blive savnet. Tankerne går til familien, supplerer Leif Kjær Christensen.
Livstruende bugspytkirtelkræft
Lars Høgh sov ind onsdag aften ved siden af sin kone efter længere tids sygdom.
I 2018 fik han konstateret livstruende bugspytkirtelkræft. Han har siden da både haft fremgang og tilbagefald, indtil lægerne i efteråret meddelte målmanden, at der ikke længere var tale om år at leve i, men snarere måneder.
Det fortalte Lars Høgh selv i forbindelse med sin bogudgivelse af biografen "Der er antal på alt".
Du kan sende en videohilsen til afdøde Lars Høgh eller den efterladte familie på redaktionen@tv2fyn.dk eller uploade din video her.
Bange ansatte stoppede arbejde på silo få minutter før dødsulykke - blev forsikret om at det var sikkert
kopieret!
En ingeniør overhørte de ansattes nødråb i minutterne inden at tre ansatte døde i arbejdsulykken på Flemløse Biogas.
Det kan TV 2 Fyn nu fortælle på baggrund af en aktindsigt over redegørelsen fra Arbejdstilsynet i forbindelse med et påbud til det tyske firma, Formtec Spezialschalungs GmbH & Co, der havde det overordnede ansvar for betonkonstruktionen.
Kort før ulykken indtraf havde de ansatte på biogasanlægget bemærket, at konstruktionen havde sat sig eller var nedbøjet med op mod tre centimeter.
Syv ansatte stod på taget, mens en enkelt stod i bunden af siloen.
De nervøse medarbejdere stoppede arbejdet med det samme og kontaktede ingeniøren med billeder af konstruktionen.
Skulle genoptage arbejdet
Da ingeniøren, som havde lavet beregningerne af konstruktionen, vendte tilbage, var det med beskeden om at konstruktionen kunne tåle en nedbøjning på fem centimeter, hvorfor “de kunne fortsætte med udlægning af det afsluttende betonlag på taget”.
Person fik tag ned over sig - kollapset tag var fyldt med fejl
Det nedstyrtede tag hos Flemløse Biogas var fyldt med fejl, da tre personer blev dræbt, og seks kom til skade under arbejdet på en silo i Flemløse.
Otte personer arbejdede på toppen af taget, og én stod i bunden af siloen, da ulykken indtraf.
Det fremgår af en aktindsigt fra Arbejdstilsynet til TV 2 Fyn.
Ifølge Arbejdstilsynet havde det tyske firma Formtec Spezialschalungs GmbH & Co ikke sikret, “at støbeformskonstruktionen under det midlertidige arbejde, ophold eller færdsel i højden i forbindelse med støbning af betontaget på siloen var egnet og tilpasset hertil, så anvendelsen er sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarlig”.
Firmaet får derfor et strakspåbud.
Arbejdstilsynet konkluderer i sin rapport, at det ustabile tag var i fare for kollaps på grund af mangelfulde svejsninger, og at det var så alvorligt, at "det kunne medføre alvorlig personskade ved at styrte cirka 24 meter ned sammen med den kollapsende konstruktion eller ved at blive ramt af denne".
- Det er Arbejdstilsynets vurdering, at der er en betydelig fare for alvorlig personskade som fx knoglebrud eller i værste fald dødsfald, skriver tilsynet.
Ifølge tilsynet arbejdede otte personer på taget, da det styrtede 24 meter ned sammen med den kollapsende konstruktion. Derudover befandt en person sig inde i siloen og blev ramt af konstruktionen.
Mangelfulde svejsninger
Af påbuddet fremgår det, at det tyske firma var leverandør af støbeformskonstruktionen, men havde overdraget støbeformskonstruktionen til den belgiske virksomhed Bio Dynamics, som det seneste år har fået flere påbud af Arbejdstilsynet.
- Der var flere svejsninger på støbeformens bærende ståldrager, der ikke havde den fornødne kvalitet og/eller var mangelfulde, idet flere ender af ståldragerne var mørke og anløbet, hvilket viser, at svejsningerne ved flangerne mellem enden på ståldragerne og stålpladen ikke har været smeltet sammen og dermed ikke har haft foreskrevne kvalitet, hedder det i påbuddet fra Arbejdstilsynet.
De mangelfulde svejsninger medførte, at støbeformen ikke kunne optage de forudsatte konstruktionsmæssige belastninger, “hvilket bevirkede, at støbeformen blev ustabil i forbindelse med udlægning af store mængder beton til siloens tag og konstruktionen kollapsede”, hedder det videre.
Arbejdet blev herefter genoptaget. Kun ti minutter efter kollapsede konstruktionen.
Det er skræmmende og uhyggeligt, lyder det fra 3F, da TV 2 Fyn forelægger oplysningerne for dem.
- Folkene havde jo faktisk sagt fra, som jeg kan forstå det. Nu har jeg ikke ingeniørberegninger på, om det er korrekt. Normalt har vi det sådan, vi håndværkere ikke bare stoler på, hvad en ingeniør har beregnet. Det er skræmmende. Det er desværre bare ikke nyt, når det er steder, hvor vi ikke har mulighed for at kontrollere, siger faglig medarbejder hos 3F Martin Arum.
Det fremgår også af aktindsigten, at den tyske virksomhed Formtec Spezialschalungs GmbH & Co dagen inden ulykken havde gennemgået selve støbeformskonstruktionen samt hvorledes støbearbejdet skulle foregå på selve dagen.
Flemløse Biogas har fået to påbud af Arbejdstilsynet efter dødsulykken på anlægget 26. november sidste år. Samtidig har det tyske firma Formtec Spezialschalungs GmbH & Co fået et strakspåbud.
Mens tre blev dræbt, kom fem alvorligt til skade ved ulykken.
Biogasanlæg sjuskede med sikkerhed før dødsulykke
Flemløse Biogas har fået to påbud af Arbejdstilsynet efter dødsulykken på anlægget 26. november, hvor tre blev dræbt, og seks blev såret.
Det fremgår af en aktindsigt fra Arbejdstilsynet, som TV 2 Fyn har fået.
Ved ulykken styrtede otte personer gennem en betonkonstruktion, der var ved at blive bygget i toppen af den såkaldte reaktortank. En person befandt sig i selve reaktortanken.
Aktindsigten indeholder også helt nye billeder taget af tilsynet kort efter ulykken. På et af billederne ses den sammenstyrtede tagkonstruktionen nede i bunden af siloen.
Flemløse Biogas havde ikke anmeldt arbejdet, der foregik på pladsen, til Arbejdstilsynet, og dermed har man overtrådt de gældende arbejdsmiljøregler.
Desuden har man ikke haft den lovpligtige sikkerhedsorganisation på byggepladsen.
Direktør peger på byggeleder
Biogasanlægget skal anmelde, at der foregår arbejde, når arbejdet overstiger 500 manddage, oplyser Arbejdstilsynet.
Desuden skal man udarbejde en plan for sikkerheden, når der på byggepladsen er mindst to arbejdsgivere, der samtidig beskæftiger mere end ti personer på byggepladsen.
TV 2 Fyn har tidligere kunnet oplyse, at biogasanlægget ikke havde en gyldig byggetilladelse fra Assens Kommune, da man startede byggeriet.
Den fik man først cirka et halvt år senere.
TV 2 Fyn har været i kontakt med direktøren og hovedejer af Flemløse Biogas, Kurt Brusgård Poulsen.
- Det har jeg ikke nogen kommentarer til. Det er en byggeleder, der har styret byggeriet for mig. Og det er noget, han har styret med den tyske entreprenør. Så snart, jeg har fået et overblik over, hvorfor ulykken er sket, vil jeg udtale mig om det, siger han.
Borgmester vil komme vild lønforskel til livs
kopieret!
Århusianere tjener i gennemsnit 46.500 kroner mere om året end folk fra Odense.
Og ifølge Danmarks Statistik er lønningerne i Fyns største by steget mindre end i Esbjerg, Randers og Aalborg.
Det skal der gøres noget ved, fortalte borgmester Peter Rahbæk Juel torsdag til årets nytårskur i Odeon. Han vil hæve gennemsnitslønnen i Odense ved at få flere højtlønnede til byen.
- Vi skal blive stærkere til at arbejde med robotter, droner og life science. Novo er flyttet til byen - det giver os nogle muligheder. Det er dybest set dem, jeg gerne vil udnytte, så vi kan blive lige så velstående, som man er andre steder i landet, siger Peter Rahbæk Juel.
Her konfronterer hun mand, der har kaldt hende racist
kopieret!
Hun udbreder racisme og har en nazi-mentalitet. Det er de reaktioner, hun får, når hun stikker næsen frem i udlændingedebatten.
Det fynske folketingsmedlem og tidligere minister Mai Mercado (K) er blevet beskyldt for lidt af hvert.
- Jeg er både blevet kaldt hadefuld, fordomsfuld, snæversynet, racist og alt der imellem. Jeg troede faktisk, vi var kommet videre, siger hun til TV 2 Fyn.
I et debatindlæg i Politiken har hun skrevet, at "udlændinges herskermentalitet ødelægger foreningslivet" med eksempler fra Fyn. Hun fremhæver Nyborg Svømme- og Badeland, der i sommer måtte hyre tryghedsvagter, fordi nogle gæster med anden etnisk baggrund ikke ville følge stedets regler og truede personalet - og hun nævner fodboldklubben FIUK fra Vollsmose, der gjorde andre hold så utrygge, at de ikke ville spille imod dem.
Sammen med TV 2 Fyn ringer hun nogle af dem op, der har kaldt hende en overklassepige og beskyldt hende for at være racistisk.
Vil ikke debattere med dig
En af dem er Mikael Hertig. Den tidligere europaparlamentskandidat for Alternativet skriver kort og godt: “Stop nu den racisme”.
- Der er to muligheder. Det ene er, at man skriver meget blidt, og så bliver det upåagtet. Eller også siger man, at det er racisme, og jeg synes godt, jeg kan definere, hvad jeg forstår ved racisme, siger han.
I den modsatte ende af røret er Mai Mercado ærgerlig over, at debatten aldrig kommer længere.
- Jeg noterer mig, at der er en, der kalder mig racist, men du er jo ikke en, jeg har lyst til at debattere med. Hvis du eksempelvis havde skrevet: “Jeg er så uenig, for vi har ikke brug for at stigmatisere en hel befolkningsgruppe. Jeg synes, du går for langt" - hvis du havde sat ord på, hvorfor du var uenig med mig, havde jeg elsket at tage den diskussion, men når der bare kommer "du er racist", "du er hadefuld", "du er snæversynet", trækker jeg på skulderen og tænker, at vi nok ikke bliver enige uanset, svarer Mai Mercado.
- Vi skriver 2025, og jeg synes jo, det er ti år siden, at man blev kaldt racist, når man skrev kritisk om indvandrerpolitik. Så kan jeg så konstatere, at sådan er det ikke længere, siger hun.
Overklassepigen Mai Mercado
På Politikens facebookside blandede Danni Andersen sig i debatten med kommentaren: “Danske politikeres nazi-mentalitet ødelægger det danske samfund. I dag står overklassepigen Mai Mercado for dagens "alt som muslimer gør er forkert"-indslag”.
Men debatten kom ikke længere end det, før Mai Mercado og TV 2 Fyn ringede Danni Andersen op.
Hvorfor skriver du, som du gør i stedet for at forholde dig til de ting, du er uenig med Mai Mercado i?
- Jeg ville give en kommentar, der var lige så polariserende eller generaliserende, som jeg syntes, Mai Mercados udtalelse var for at vise, at hvis man på den ene side kan udtale sig så generaliserende om en bestemt gruppe mennesker, hvorfor skulle man så ikke kunne udtale sig lige så generaliserende eller bombastisk om den gruppe politikere, der gør det?
Danni Andersen har tidligere været medlem af Socialdemokratiet, men meldte sig ud, netop fordi han mener, at partiet er blevet for racistisk.
- Er det ikke mærkeligt, at når du synes, jeg graver dybe grøfter, så tænker du, at modsvaret til mig skal være at grave endnu dybere? Logisk hænger det ikke sammen for mig, svarer Mai Mercado.
I et kvarter taler Mai Mercado, TV 2 Fyns journalist og Danni Andersen sammen. Alle mere opløftede og et skridt længere inde i indvandredebatten, end da vi ringede op. Telefonsamtalen slutter i hvert fald med ønsket om en god dag og et “tak for snakken”.
Nye afsløringer ryster Karsten Hønge: - Det bør få nogle hårde konsekvenser for den mand
kopieret!
Fredag kan TV 2 Fyn fortælle, at det nedstyrtede tag hos Flemløse Biogas, der kostede tre mennesker livet, var fyldt med fejl.
Ovenikøbet overhørte en ingeniør de ansattes nødråb i minutterne, inden tre ansatte døde i arbejdsulykken på Flemløse Biogas. Det vækker forargelse hos SF’s fynskvalgte folketingsmedlem Karsten Hønge, der selv har en fortid i byggebranchen.
- Det bør få nogle hårde konsekvenser for den mand. I det hele taget skal det have langt flere umiddelbare konsekvenser, hvis tre er døde i sådan en ulykke.
- De der firmaopbygninger, hvor man skubber rundt med ansvaret, det går ikke. Det er en sag, som sætter skub i, at vi får rettet op på de arbejdsmiljøer.
Person fik tag ned over sig - kollapset tag var fyldt med fejl
kopieret!
Det nedstyrtede tag hos Flemløse Biogas var fyldt med fejl, da tre personer blev dræbt, og seks kom til skade under arbejdet på en silo i Flemløse.
Otte personer arbejdede på toppen af taget, og én stod i bunden af siloen, da ulykken indtraf.
Det fremgår af en aktindsigt fra Arbejdstilsynet til TV 2 Fyn.
Ifølge Arbejdstilsynet havde det tyske firma Formtec Spezialschalungs GmbH & Co ikke sikret, “at støbeformskonstruktionen under det midlertidige arbejde, ophold eller færdsel i højden i forbindelse med støbning af betontaget på siloen var egnet og tilpasset hertil, så anvendelsen er sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarlig”.
Firmaet får derfor et strakspåbud.
Arbejdstilsynet konkluderer i sin rapport, at det ustabile tag var i fare for kollaps på grund af mangelfulde svejsninger, og at det var så alvorligt, at "det kunne medføre alvorlig personskade ved at styrte cirka 24 meter ned sammen med den kollapsende konstruktion eller ved at blive ramt af denne".
- Det er Arbejdstilsynets vurdering, at der er en betydelig fare for alvorlig personskade som fx knoglebrud eller i værste fald dødsfald, skriver tilsynet.
Ifølge tilsynet arbejdede otte personer på taget, da det styrtede 24 meter ned sammen med den kollapsende konstruktion. Derudover befandt en person sig inde i siloen og blev ramt af konstruktionen.
Mangelfulde svejsninger
Af påbuddet fremgår det, at det tyske firma var leverandør af støbeformskonstruktionen, men havde overdraget støbeformskonstruktionen til den belgiske virksomhed Bio Dynamics, som det seneste år har fået flere påbud af Arbejdstilsynet.
- Der var flere svejsninger på støbeformens bærende ståldrager, der ikke havde den fornødne kvalitet og/eller var mangelfulde, idet flere ender af ståldragerne var mørke og anløbet, hvilket viser, at svejsningerne ved flangerne mellem enden på ståldragerne og stålpladen ikke har været smeltet sammen og dermed ikke har haft foreskrevne kvalitet, hedder det i påbuddet fra Arbejdstilsynet.
De mangelfulde svejsninger medførte, at støbeformen ikke kunne optage de forudsatte konstruktionsmæssige belastninger, “hvilket bevirkede, at støbeformen blev ustabil i forbindelse med udlægning af store mængder beton til siloens tag og konstruktionen kollapsede”, hedder det videre.
Biogasanlæg sjuskede med sikkerhed før dødsulykke
kopieret!
Flemløse Biogas har fået to påbud af Arbejdstilsynet efter dødsulykken på anlægget 26. november, hvor tre blev dræbt, og seks blev såret.
Det fremgår af en aktindsigt fra Arbejdstilsynet, som TV 2 Fyn har fået.
Ved ulykken styrtede otte personer gennem en betonkonstruktion, der var ved at blive bygget i toppen af den såkaldte reaktortank. En person befandt sig i selve reaktortanken.
Aktindsigten indeholder også helt nye billeder taget af tilsynet kort efter ulykken. På et af billederne ses den sammenstyrtede tagkonstruktionen nede i bunden af siloen.
Flemløse Biogas havde ikke anmeldt arbejdet, der foregik på pladsen, til Arbejdstilsynet, og dermed har man overtrådt de gældende arbejdsmiljøregler.
Desuden har man ikke haft den lovpligtige sikkerhedsorganisation på byggepladsen.
Direktør peger på byggeleder
Biogasanlægget skal anmelde, at der foregår arbejde, når arbejdet overstiger 500 manddage, oplyser Arbejdstilsynet.
Desuden skal man udarbejde en plan for sikkerheden, når der på byggepladsen er mindst to arbejdsgivere, der samtidig beskæftiger mere end ti personer på byggepladsen.
TV 2 Fyn har tidligere kunnet oplyse, at biogasanlægget ikke havde en gyldig byggetilladelse fra Assens Kommune, da man startede byggeriet.
Den fik man først cirka et halvt år senere.
Efter dødsulykke: Kollapset tank blev bygget uden tilladelse
Opførelsen af den reaktortank, der tirsdag kostede to rumænere livet og kvæstede seks i Flemløse blev i næsten et halvt år opført uden byggetilladelse. Det viser dokumenter TV 2 Fyn er besiddelse af.
Karin Jensen, der er nabo til Flemløse Biogas, er rystet over ulykken på biogasanlægget, men hun er lige så rystet over at byggeriet er foregået uden tilladelse.
Frem til 8. oktober i år var ejerne af anlægget nemlig allerede i fuld gang med at opføre den nu kollapsede reaktortank uden byggetilladelse og med kommunens vidende.
Byggetilladelsen fik Flemløse Biogas først den 8. oktober i år. Året forinden havde Flemløse Biogas søgt om dispensation til at bygge reaktortanken i 18 meters højde i stedet for de 15 meter, lokalplanen foreskrev. En dispensation man fik.
Byggeriet foregik altså uden tilladelse, og i en mailkorrespondance den 16. april i år gjorde Assens Kommunes Miljøafdeling opmærksom på, at man skulle søge byggetilladelse til det byggeri, biogasanlægget allerede havde påbegyndt i marts måned.
Her gør Miljøafdelingen også opmærksom på, at der skal søges byggetilladelse til en teknikhal, som allerede er opført.
Det fremgår af en aktindsigt, som TV 2 Fyn har gennemlæst.
Gjort lovligt senere
Først den 19. juni søgte Nordic Green Engineering fra Silkeborg på vegne af Flemløse Biogas om byggetilladelse til tanken, og den 8. oktober meddelte Assens Kommune en lovliggørelse – ikke alene af tanken – men også af gyllenedkøling, pumpehus og varmevekslerhus.
- Ethvert byggeri, der kræver en byggetilladelse, skal have en byggetilladelse inden det går i gang. Det er hævet over en hver tvivl, siger Martin Albertsen, der er direktør i By, Land og Kultur i Assens Kommune.
- Vi kan enten bede om, at det bliver revet ned, eller vi kan bede om en juridisk lovliggørelse. Vi har en forpligtelse til at vælge den mindst indgribende. Vi vurderede, at man her ville opnå en byggetilladelse.
Oplysningerne bekræftes af nabo Karin Jensen og hendes mand, der fra adressen Langgade 15 har direkte udsyn til anlægget.
- Min mand og jeg er enige om, at byggeriet startede allerede i marts. Det fremgår jo også af aktindsigten fra Assens Kommune, siger Karin Jensen.
Satellitbilleder fra Miljøstyrelsen taget i sommeren 2024, hvor byggeriet er i fuld gang og synligt fra luften. Altså længe før byggeriet blev lovliggjort.
Helt forkert at bygge uden tilladelse
Mads Knudsgaard, advokat og direktør i Knudsgaard advokater, der har speciale i entreprise- og byggeret kalder det helt forkert at bygge inden, der ligger en tilladelse.
- Det er i strid med den byggeretlige lovgivning at begynde byggeri inden tilladelsen foreligger, siger Mads Knudsgaard.
Samtidig peger han dog på, at det ofte er set før, at der bliver tilgivet frem for tilladt, når det gælder byggesager i kommunerne.
- Det er ikke usædvanligt at få en lovliggørelse, fordi man ”glemmer” at ansøge om byggetilladelse. Nogle gange skal man rose kommunen for at være samarbejdsvillige.
Et af de spørgsmål, der fortsat mangler at blive besvaret efter ulykken er, om sikkerheden på arbejdspladsen har været i orden – og om Arbejdstilsynet har været vidende om det store byggeri på biogasanlægget. Noget som Mads Knudsgaard vurderer usandsynligt.
- De (Arbejdstilsynet, red.) har helt sikkert ikke vidst det, før der har ligget en ansøgning om byggeriet. Det kan være bagsiden ved, at kommunen vil være flinke, så er der information, der kan gå tabt til diverse myndigheder.
Det er ikke lykkedes TV 2 Fyn at få en kommentar fra Kurt Brusgård Poulsen, der er direktør i Flemløse Biogas.
TV 2 Fyn har været i kontakt med direktøren og hovedejer af Flemløse Biogas, Kurt Brusgård Poulsen.
- Det har jeg ikke nogen kommentarer til. Det er en byggeleder, der har styret byggeriet for mig. Og det er noget, han har styret med den tyske entreprenør. Så snart, jeg har fået et overblik over, hvorfor ulykken er sket, vil jeg udtale mig om det, siger han.
"Så nemt som at klø sig bagi" siger direktør om anskaffelsen af ulovligt fyrværkeri
kopieret!
Direktør i Fyrværkeribrancheforeningen, Karsten Nielsen, bekræfter problemer med ulovligt fyrværkeri.
- Det er et stort problem. Vi kan jo se, at den Facebook-gruppe, I (TV 2 Fyn, red.) har været inde og kigge på, der er over titusind medlemmer. Der er andre Facebook-grupper, hvor der er lige så store medlemstal, så det er store mængder, vi taler om, siger han.
Det er problematisk, at helt almindelige mennesker kan skaffe det, fortæller han.
- Hvis du har en computer, og du har et kreditkort, så kan du købe ulovligt fyrværkeri ligesom at klø dig bagi, siger Karsten Nielsen.
GOG finder ny sportschef i egne rækker
kopieret!
Håndboldklubben GOG har rekrutteret sin nye sportschef internt.
Talentchef Mikkel Voigt forfremmes til sportschef, oplyser topklubben i en pressemeddelelse.
Den 35-årige dansker har tidligere haft berøring med klubbens førstehold. I sidste sæson trådte han til og blev en del af klubbens trænerkonstellation efter fyringen af Ian Marko Fog.
Samtidig med ansættelsen af en ny sportschef etablerer GOG et sportsligt udvalg, der foruden Mikkel Voigt også tæller cheftræner Kasper Christensen og direktør Kasper Jørgensen.
Bevist sit værd
Direktøren er glad for at have fundet et nyt sportsligt setup, der sikrer et tættere samarbejde mellem talentafdelingen og eliteholdet.
- Mikkel har i mange år vist, at han har den nødvendige viden, erfaring og forståelse for GOG's dna. Han har allerede bevist sit værd som talentansvarlig, og det er en helt naturlig udvikling, at han nu også træder ind i rollen som sportschef.
- At han samtidig bliver en del af vores sportslige udvalg, styrker samarbejdet mellem trænerteamet og ledelsen yderligere. Vi har store ambitioner for GOG og vores talentudvikling, og vi er sikre på, at Mikkel som sportschef vil være med til at give vores setup det løft, vi ønsker, siger Kasper Jørgensen.
Voigt har arbejdet for GOG siden sommeren 2021, og han ser frem til at få sin hidtil største rolle i klubben.
- Jeg er både stolt og taknemmelig over at få muligheden for at træde ind i rollen som sportschef. Det er en stor ære at få lov til at være med til at skabe den sportslige udvikling i en klub, der betyder så meget for mig.
- Jeg glæder mig til at arbejde videre med at sikre, at GOG også i fremtiden er en af landets førende klubber - både når det gælder talentudvikling og præstationer på banen, siger Mikkel Voigt.
Ved VM-pausen fører GOG Herreligaen med samme pointantal som Aalborg på andenpladsen.
Stjerne ringede til far efter chokfyring: - Jeg var ked af det
kopieret!
Da Simon Pytlicks nu tidligere træner Nicolej Krickau i december fik sparket fra Bundesliga-klubben SG Flensburg Handewitt, kom det som en stor overraskelse for den vævre bagspiller, der var hårdt ramt.
- Jeg var selvfølgelig ked af det over det. Det er der ingen tvivl om. Jeg har haft mange gode stunder med Nicolej, siger han til Ekstra Bladet.
Den fynske stjerne fortæller videre, at han ringede til sin far, Jan Pytlick, og fortalte om tingenes tilstand.
- Det havde jeg gjort med så mange andre ting også. Det er, hvad det er. Det er sport, når det af og til er værst, og der er det nogle gange en træner, der står for skud, siger han.
Simon Pytlick spiller første VM-kamp 14. januar.
Storebæltsbroen får igen permanent fartkontrol
kopieret!
Det gik ikke videre godt sidst, Sund & Bælt forsøgte sig med at installere en permanent fartkontrol på Storebæltsbroen.
Men nu gøres forsøget igen - denne gang på initiativ fra politiet.
- Vores første forsøg med fartkontrol på broen i 2024, viste en markant effekt. Antallet af fartoverskridelser faldt med 90 procent nærmest fra den ene dag til den anden. Politiet har nu ønsket strækningsbaseret fartkontrol, der anvender de samme stærekasser (ATK), som politiet bruger i resten af Danmark, skriver Sund & Bælt i en mail til TV2 ØST.
Kan give gener for landsdelstrafikken
Sund & Bælt skriver videre, at indførelsen af trafikkontrollen også hænger sammen med, at Storebæltsbroen er en helt central færdselsåre i Danmark.
- Vi har desværre set en del meget farlige situationer, hvor bilister kører alt for hurtigt på broen, særligt i perioder med vindrestriktioner eller uheld. Dermed bringer de ikke bare dem selv og andre trafikanter i alvorlig fare, men et uheld på broen kan også give store gener for trafikken mellem Øst- og Vestdanmark, lyder det fra Sund & Bælt.
Forsøget med den strækningsbaserede fartkontrol på broen i 2024 førte ikke til udskrivelse af en eneste bøde. Sund & Bælt stoppede i januar 2024 med at sende fotomaterialet videre til Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Ordningen medførte dengang kritik fra blandt andet bilejernes interesseorganisation, FDM.
- Så har vi lige pludselig en privat enhed, der synes, de skal lave fartkontrol og anmelde folk på baggrund af det. Og det er dog i dansk kontekst en noget mærkværdig måde at gøre tingene på. Det er jo trods alt politiet herhjemme, der laver fartkontrol – og ikke du og jeg eller et eller andet tilfældigt aktieselskab, lød det dengang fra FDM's chefjurist Dennis Lange.
Det kom dog også frem, at der intet juridisk var galt med ordningen. Men hvis man havde forventet, den ville være en indtægtskilde for statskassen, blev man slemt skuffet.
31 kørte for stærkt, men ingen fik bøde
I februar sidste år tjekkede TV 2 Fyn via en aktindsigt om der blev udskrevet bøder på baggrund af kontrollen.
31 bilister havde kørt for stærkt, men ikke en eneste fik en bøde efterfølgende. Det skyldtes ifølge politiet, at billedmaterialet var af så ringe beskaffenhed, at det ikke kunne anvendes til en sikker identifikation af førerne af bilen.
Sund & Bælt oplyste efterfølgende til TV 2, at politiet og Transportministeriet barslede med en permanent løsning til fartkontrol på Storebælt.
- Vi ser frem til, at denne løsning snarest muligt bliver implementeret, så vi kan sikre alle bilister en tryg overfart. Indtil da vil vi fortsætte vores fartkontrol, lød det dengang.
Det er altså denne løsning, der nu er kommet.
Det er endnu ikke afgjort hvor mange stærekasser, der skal sættes op og ej heller præcist hvor, de skal placeres. Det er Vejdirektoratet, der står for den opgave.
Det er forventningen, at opsætningen sker i løbet af de kommende måneder.
Nu skal kønsanbefaling i fodbold til skelsættende afstemning
kopieret!
Skal en person, der biologisk er født som dreng, men som ikke identificerer sig som dreng eller mand, kunne spille med i breddefodboldens pige- eller kvinderækker?
- Ja, lyder essensen i et forslag, der lørdag er til afstemning i den største af de seks lokalunioner i Dansk Boldspil-Union (DBU): DBU Jylland.
De øvrige fem lokalunioner i DBU - herunder DBU Fyn - vil senere skulle tage stilling til emnet. Derfor er lørdagens afstemning noget, de andre lokalunioner og mange andre i dansk fodbold holder øje med.
Helt konkret lyder forslaget, at det fremover i breddefodbolden skal være muligt for en transkønnet, interkønnet eller nonbinær person selv at vælge, hvilket køn vedkommende spiller med.