15 bud på letbanen
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Odense Letbane har nu udpeget femten selskaber og konsortier, der får mulighed for at byde på to af fire dele af letbaneprojektet
Fem enkeltselskaber og konsortier kan komme med tilbud på transportsystemet - det vil sige skinner, master, ledninger stationer og vedligeholdelsescenter.
Det er de to danske virksomheder Siemens og Aarsleff Rail, der er blevet prækvalificeret til at byde som et konsortium.
Et andet bydende konsortium kalder sig ACE Consortium og består af de europæiske virksomheder Acciona og Efacec samt danske CG Jensen.
På transportsystemet er også Ansaldo, Strukton-Arkil og Comsa blevet prækvalificeret som enkeltstående ansøgere.
Andre fem byder på letbanevognene, nemlig: CAF, Alstom, Skoda, Stadler og Bombardier. Sidstnævnte vognproducent er canadisk - de øvrige europæiske.
Yderligere fem konsortier byder på begge dele. Det er: Siemens og Aarsleff Rail, ACE Cons og Skoda (tilsammen kaldet ACES), Ansaldo og Stadler, Strukton-Arkil og Alstom samt et konsortium kaldet Odense Letbane Transport, som består af firmaerne Colas, Hanson, Aecom og CAF.
Direktøren for Odense Letbane, Mogens Hagelskær kalder det en optimal konkurrencesituation, som er opnået ved at man har delt projektet op i fire dele i stedet for en stor pakke.
Da projektet var udbudt som en stor pakke var der kun en interesseret tilbudsgiver. Efter opdelingen i fire pakker er der kommet 36 aktører, hvoraf de 15 altså er udvalgt til at afgive tilbud.