Letbane lukker for vej og varme i weekenden
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Fjernvarme Fyn lukker for Østre Stationsvej og varmen i weekenden.
En af de mest centrale veje i Odense vil blive lukket flere gange i forbindelse med forberedelserne til letbanen.
Det drejer sig om Østre Stationsvej, der vil blive spærret hele vejen fra Byens Bro og frem til Rugårdsvej allerede denne weekend.
Lukningen starter fredag den 10. marts klokken 18.00 og fortsætter frem til mandag den 13. marts klokken 5.00 om morgenen.
Trafikbøvl: Letbane får arbejdsspor på Middelfartvej - må undvære ensretning
Odense Letbane fik ikke ønsket om ensretning opfyldt. Det kommer til at give trafikproblemer, siger letbane.
Trafikanterne på Middelfartvej kan komme til at gå svære tider i møde.
Letbanen har netop fået nej af by- og kulturudvalget til ensretning af Middelfartvej i op til 15 måneder i forbindelse med anlæggelse af spor til letbanen.
- Det er en vej, som der kører rigtig mange tusinde biler på hver dag, op til 15.000 i døgnet. Og de kan de andre veje i områder ikke håndtere, siger by- og Kulturrådmand Jane Jegind, Venstre.
Til gengæld indrettes Middelfartvej med et arbejdsspor, cyklende og gående skal deles om pladsen, og der oprettes to modsatrettede vejspor.
Det betyder, at lastbiler 6-12 gange om dagen skal læsse af og på i et arbejdsspor i 30 minutter ad gangen, mens den resterende del af vejen dobbeltrettes.
Det vil medføre stop for trafikken - også den kollektive trafik, oplyste Odense Letbane før udvalgsmødet i dag.
Alligevel udtaler letbanechef Mogens Hagelskær til TV 2/Fyn, at man nu vil indrette sig efter udvalgets beslutning, selv om det ikke er en optimal løsning.
Ensretning ville have været optimalt ud fra en økonomisk betragning, har letbanen oplyst, og man forventer en merudgift på seks millioner kroner som følge af udvalgets beslutning.
- Vi skal have tunge sættevogne og store lastbiler til at køre på cykelstier og fortorve. Og det betyder at vi bliver pålagt at forstærke cykelstier og fortorve. så de kan holde til at køre lastbiler. Det er en udgift på omkring seks millioner kroner, siger administrerende direktør for Odense Letbane, Mogens Hagelskær.
Odense Letbane oplyser samtidig, at det nu er Odense Kommune at anvise, hvordan udvalgets beslutning kan gennemføres uden daglige stop i trafikken.
Ud over vejarbejdet på Middelfartvej, må også beboerne langs Nyborgvej indrette sig på trafikale udfordringer.
Her ensrettes trafikken nemlig på et 600 meter langt stykke.
Anlægsarbejdet på Nyborvej og Middelfartvej forventes først påbegyndt i marts 2018, og det vil vare cirka et år.
Fra livevideo på Facebook:
I samme weekend vil der blive lukket for varmen til strækningens beboere fra lørdag den 11. marts klokken cirka 7.00 til klokken 16.00.
Det oplyser Fjernvarme Fyn i en pressemeddelelse.
Kommer til at ske igen
Beboerne på Østre Stationsvej slipper ikke med én lukning.
Anden gang vil afspærringen starte fredag den 17. marts og slutte søndag den 19. marts. Her er der ikke tale om en total afspærring, og der vil blive skiltet med omkørsel via Fjordsgade og Rugårdsvej, oplyser Fjernvarme Fyn.
Samme weekend vil der igen blive lukket for varmen. Denne gang fra lørdag den 18. marts klokken 7.00 til klokken 16.00.
Også arbejde på Ejbygade
Regnefejl: Letbanens etape 2 forsinkes med fire år
En regnefejl hos Odense Kommune betyder, at en eventuel anden etape af letbanen først kan være klar fire år senere end hidtil beregnet.
Hidtil har borgmesterforvaltningen meldt ud, at letbanens anden etape kunne stå klar i 2025, hvis staten medfinansierer anden etape og i 2027, hivs staten ikke vil være med.
Men nu har Bystrategisk Stab i Odense Kommune opdaget en fejl i beregningerne, og de nye beregninger viser, at letbanens anden etape tidligst kan være klar i 2028 og først i 2031, hvis staten ikke yder tilskud. Det fremgår af dagsordenen for økonomiudvalgets møde i næste uge.
- Der er sket det, at vi har overset en udgiftspost, og det betyder, at kommunen ikke vil have de forventede penge i de årstal vi hidtil har meldt ud. Det er en beklagelig fejl og det er vi kede af, siger konstitueret chef for bystrategisk stab, Carsten Henriksen.
Anden etape er endnu ikke politisk vedtaget, men byrådet begyndte alligevel sidste år at sætte penge af til letbanens anden etape.
Samtidig er der til etape 1 - der er ved at blive anlagt nu - afsat penge til såkaldte skiftespor, så etape 1 og 2 kan kobles sammen. Men til trods for den pludselige udsættelse med fire år af den sidste etape, så mener letbanens ledelse, at investeringerne i skiftespor skal fastholdes.
- Alene set ud fra en samlet anlægs- og driftsmæssig betragtning er det Odense Letbane P/S’ klare vurdering, at hvis man forventer en anden etape af letbanen, vil det være formålstjenligt at etablere forgreningspunkterne til denne samtidig med første etape. I forhold til tidshorisont, så er det ikke afgørende, om forgreningspunkterne anvendes 5, 10 eller 15 år efter etablering. Dette kan håndteres med overdækning og/eller mindre vedligehold, skriver Odense Letbane til Odense Kommune.
Borgmester Peter Rahbæk Juel har ingen kommentarer til forsinkelsen.
- Idet byrådet ikke har vedtaget noget om, hvornår letbanens etape 2 skal påbegynde, så ser jeg ikke den nye beregning som en politisk sag, siger borgmester Peter Rahbæk Juel.
Økonomiudvalget i Odense skal behandle sagen på tirsdag.
Fra fredag den 17. marts bliver trafikken på Ejbygade indskrænket til kun ét spor i hver retning.
Denne ændring løber frem til søndag den 19. marts klokken 5.00. I samme weekend vil der fra lørdag den 18. marts klokken cirka 7.00 til midnat være lukket for varmen på strækningen.
Også VandCenter Syd og Odense Renovation vil benytte lejligheden til forskelligt arbejde.