Letbanedirektør garanterer: Ingen Aarhus-historier i Odense
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Det blev kritiseret kraftigt, at Aarhus måtte udskyde åbningen af byens letbane aftenen inden, den skulle have været på skinner. Men en lignende situation vil aldrig opstå i Odense, lover direktøren bag nu.
Alt var egentlig klar til, at Aarhus Letbane skulle køre de første passagerer rundt i byen lørdag morgen. Men aftenen inden måtte folkene bag melde ud, at sikkerhedsproblemer havde gjort, at letbanen alligevel ikke ville komme på skinner som planlagt.
Men en lignende situation vil ikke kunne ske, når Odense Letbane står til at åbne i 2020.
- Man skal aldrig sige aldrig. Men at sende en meddelelse ud dagen før, det kommer ikke til at ske her i Odense, lyder det fra direktør for Odense Letbane, Mogens Hagelskær.
Aflysningen af den store åbningsfest i Aarhus skyldtes, at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, ikke kunne godkende sikkerheden hos letbanen og hos operatøren, Keolis, som skal stå for driften af letbanen. Men ifølge Mogens Hagelskær så har de i Odense garderet sig mod, at en lignende situation vil kunne opstå hos dem.
Letbanekaos: Kunderne flygter fra busserne i Odense
Arbejdet med den kommende letbane i Odense betyder, at kunderne flygter fra bybusserne. FynBus forventer, at miste to millioner passagerer i forhold til 2015.
FynBus har udarbejdet en analyse af passagerudviklingen, som blev forelagt FynBus bestyrelse den 28. juni 2017.
Analysen viser et mindre fald i passagertallet på de regionale ruter på Fyn og på bybusserne i Svendborg. Men derimod falder passagertallet i Odense voldsomt.
Analysen bygger på en sammenligning af udviklingen i årets første fire måneder fra 2015 til 2017.
Konklusionen på passageranalysen er, at samlet set falder antallet af passagerer registreret i billetsystemerne 16 procent fra 2015 til 2017. Heraf udgør faldet fra 2016 til 2017 alene 13 procent.
Forventer at miste 2 millioner passagerer i Odense
Opregnet til helårsvirkning forsvinder der 2,5 millioner passagerer fra 2015 til 2017, heraf to millioner alene i Odenses zone 1, som er den takstzone, som alle trafikomlægningerne på grund af letbanearbejder er sket i.
I analyser skriver FynBus blandt andet:
De detaljerede data viser, at 30 - 40 procent af passagerfaldet skyldes, at færre kunder stiger om. Det vil sige, at hvor kunderne tidligere valgte at skifte til en anden bus vælger de nu at gå længere. For eksempel benyttes stoppestederne ved Ansgar Kirke i udkanten af bymidten 60 procent mere i 2016 end i 2015.
Det er især det mange ændringer omkring Odense Banegård Center, der ændrer passagermønsteret, mener direktør Carsten Hyldborg Jensen fra FynBus.
- Trafikken ind omkring Odense Banegård Center bliver rigtigt meget påvirket af letbanebyggeriet, og derfor er der mange passagerer, der siger, nu gider jeg ikke sidde i den her bus mere. Nu går jeg resten af vejen, og i morgen tager jeg cyklen, siger Carsten Hyldborg Jensen.
Højere priser i Odense redder økonomien
På indtægtssiden bliver FynBus´ økonomi dog reddet af, at Odense Kommune i januar 2017 afskaffede ”Odense for en tier”. ”Odense for en tier” betød, at Odense Kommunes borgere kunne køre for 10 kroner inden for kommunen.
Afskaffelsen af ordningen ”Odense for en tier” har medført en takststigning på KVIKkort, som betyder, at FynBus efter fire måneder forventer indtægter svarende til budgettet for 2017 i Odense.
Letbanebyggeriet i Odense rammer FynBus
Bustrafikken har siden 2014 været påvirket kraftigt af bymidteomdannelse og de forberedende ledningsarbejder til letbanen.
Milepælene i processen hertil fremgår af listen herunder:
- August 2014:
- Th. B. Thriges Gade lukkes, letbanearbejder starter i Bolbro - August 2015:
- Vestre Stationsvej ensrettes og busserne kører i Vindegade - Primo 2016:
- Der arbejdes i Benediktsgade og på Middelfartvej - August 2016:
- Der arbejdes på Østre Stations Vej, OBC Nord aktiveres
- Terminalen ”deles”, dobbeltradiale regionale ruter ophører af hensyn til chaufførernes
køre- og hviletidsbestemmelser - Primo 2017:
- Odense for 10 kr. ophører
- Reduceret stopmønster for regionale busser indføres i februar
Omlægninger i den kollektive trafik betyder tab af kunder og effekten forstærkes, når der både i den regionale trafik og bybustrafikken i Odense må foretages nedskæringer i antallet af afgange for at finansiere stadigt øgede køretider på grund af dårlig fremkommelighed.
Kilde: FynBus redegørelse til bestyrelsen 28. juni 2017
- Inden vi sendte vores udbudsmateriale for operatøren ud, har vi indarbejdet i materialet, at inden operatøren overhovedet kan få lov at lave prøvedrift i Odense, så skal alle godkendelser være på plads. Så vi kommer ikke til at stå i en situation, hvor vi dagen inden vi skal åbne letbanen i Odense bliver nødt til at aflyse, siger han.
Keolis stadig i spil i Odense
Ifølge Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen var det de helt generelle beskrivelser for sikkerheden fra operatøren Keolis, der gjorde, at Aarhus Letbane ikke fik tilladelse til at åbne som planlagt. Til TV 2 Østjylland sagde styrelsens vicedirektør, Kåre
Dropper bestyrelse: Letbane-direktør vil ikke være politisk skydeskive
Mogens Hagelskær forlader Boliggruppens bestyrelse.
Direktør i Odense Letbane, Mogens Hagelskær, har valgt at forlade bestyrelsen i Boliggruppen efter blot fire måneder.
Han er bange for at blive en del af den politiske debat om letbanen, hvis han bliver i bestyrelsen.
Det oplyser han til TV2Fyn.
Boliggruppen, der er ejet af nyborgenseren Carsten Skov, har de seneste år købt projektejendomme op i den sydøstlige del af Odense i tiltro til, at Nyt OUH, SDU, Cortex Park og letbaneadgang vil gøre området uhyre attraktivt.
Og i februar præsenterede selskabet Mogens Hagelskær som nyt bestyrelsesmedlem med understregning af hans viden om bolig- og byudvikling.
- Jeg føler, at debatten om letbanen er blevet intensiveret, siden jeg trådte ind i februar, og jeg ønsker ikke, at min bestyrelsespost kan blive en del af debatten op til kommunalvalget, siger Mogens Hagelskær.
Han peger ikke på nogen konkret anledning, men henviser bl.a. til sin udtalelse til TV2Fyn, da han trådte ind i bestyrelsen.
Her fortalte Hagelskær, at han havde orienteret letbanens bestyrelsesformand, og at han ville iagttage, hvis der kunne opstå eventuelle habilitetskonflikter.
Boliggruppen, der også er aktiv i bl.a. Nyborg, har oplevet pæne vækstrater de seneste år og havde sit hidtil bedste år i 2016.
Før skat tjente firmaet sidste år 21 millioner kroner mod 13 millioner koner i 2015. Et resultat, som ledelsen forventer at kunne gøre lige så godt i indeværende år.
Egenkapitalen er på knap 84 millioner kroner.
Ud over Carsten Skov, sidder Jysk Fynske Mediers administrerende direktør Jesper Rosener, der også er medlem af letbanens bestyrelse, og advokat Jesper Hauschildt med ved bordet i Boligruppen Fyn.
Clemmesen, fredag, at sikkerhedsplanen fremstod "tynd, ufærdig og usammenhængende".
Men det betyder ikke, at Keolis har mistet muligheden for at vinde udbuddet om Odense Letbane.
- Alle, der har erfaringer indenfor letbaner, er meget velkomne til at søge. Også Keolis. Jeg er sikker på, at vi vil holde skærpet opmærksomhed på deres evne til at beskrive, hvordan de vil indhente deres sikkerhedsgodkendelser, men Keolis er velkomne, ligesom alle andre selskaber er, lyder det fra Mogens Hagelskær.
Odense Letbane forventes at stå klar til at køre de første ture i slutningen af 2020.
Chokerede kolleger mindes afdøde Kim Brixen: - Jeg er dybt rystet og i sorg
kopieret!
Kim Brixen er pludseligt afgået ved døden i lørdags. Det har efterladt tidligere og nuværende kolleger i sorg og chok.
- Jeg er dybt rystet og i sorg. Det er bare helt uventet og et enormt tab, fortæller regionsdirektør Jane Kragelund.
Kim Brixen og Jane Kraglund nåede at arbejde sammen i mere end ti år. Frem til sin død var han lægefaglig direktør på OUH.
Hun fik besked om hans død lørdag. Samme dag, hvor han pludseligt døde i hjemmet efter at være blevet dårlig om morgenen.
Vil blive savnet
- Det er et enormt tab. Det kan jeg slet ikke sætte ord på. Jeg vil personligt savne ham helt vildt, fordi han var en fantastisk kollega, der havde blik for andre. Fagligt vil han også blive savnet vildt meget. Han var drivkraften på mange af de landvindinger og resultater, som OUH og Regionen har opnået inden for forskning, siger Jane Kraglund.
OUH-direktør er gået bort - døde pludseligt og uventet
Et dødsfald har ramt direktørgruppen på Odense Universitetshospital. Lægefaglig direktør Kim Brixen døde pludseligt og uventet i hjemmet i lørdags.
Medarbejderne på OUH er blevet skriftligt orienteret om dødsfaldet i weekenden, og OUH bekræfter mandag formiddag over for TV 2 Fyn.
- Kim blev dårlig fra morgenstunden og døde kort tid efter. Hans hustru var ved hans side, da han gik bort, står der i mailen til de ansatte.
En hjertevarm kollega
Kim Brixen har gennem de seneste ti år fungeret som lægelig direktør på OUH.
- Han har med stor ildhu, entusiasme og faglighed sat et meget markant og ambitiøst præg på vores fællesskab her på OUH. Det gælder ikke mindst i forhold til forskningsområdet, som havde et helt særligt sted i hans hjerte.
Kim var både en inspirerende, vidende og hjertevarm kollega og leder, og han vil blive savnet blandt mange.
Kim Brixen blev 67 år. Han efterlader sig sin kone Pernille Hermann, der er overlæge på OUH, og to døtre.
Siden 1980’erne har den nu pensionerede cheflæge Michael Hansen-Nord i perioder arbejdet sammen med Kim Brixen. Tydeligt påvirket fortæller han om sin gode kollega.
- Jeg er berørt og ked af, at Kim ikke fik mere tid. Han vil blive savnet, fortæller han.
- For pokker, han var en god kollega. Altid smilende og imødekommende.
Også fagligt var Kim Brixen en mand, der gennem tiden har sat et stort aftryk på OUH.
- Han havde en meget stor forståelse og viden omkring etablering og gennemførelse af medicinske studier. Han var kvalitetsmands af allerhøjeste grad, fortæller Michael Hansen-Nord.
Familien har endnu ikke oplyst, hvornår Kim Brixen bisættes.
Læge udstilles med navn efter alvorlige fejl - overså tegn på kræft og depression
kopieret!
Styrelsen for Patientklager har offentliggjort navnet på en fynsk praktiserende læge, efter han gentagende gange har fået kritik.
Kritikpunkterne går blandt andet på, at lægen overså symptomer på kræft hos to patienter og ikke lavede en underretning på en patient, der havde tegn på depression.
I den ene sag blev en patient behandlet mod hæmorider, selvom vedkommende havde mere permanente gener, som burde have rejst en mistanke.
Patient klagede efter kræftdiagnose
Lægen, Torsten Rahbek Rudbæk, har blandt andet praktiseret hos Idrætsklinikken i Odense.
I den omtalte sag lyder kritikken, at Torsten Rahbek Rudbæk skulle have rejst mistanke om endetarmskræft og have henvist til et kræftpakkeforløb på denne mistanke.
Men det gjorde han ikke, og efterfølgende har patienten valgt at klage, da vedkommende fik konstateret endetarmskræft.
I en anden lignende sag kritiseres den fynske læge for ikke at agere på, hvad der kunne være symptomer på kræft.
Ingen underretning trods tegn på depression
I en tredje sag kritiseres Torsten Rahbek Rudbæk for ikke at have opfyldt sin underretningspligt i en sag om et barn, der muligvis havde behov for særlig støtte.
Gennem fem konsultationer i 2021 blev der rapporteret tegn på angst, depression og udtalelser om ikke at ville leve. Det fik dog ikke lægen til at lave en underretning.
Det er på trods af, læger har pligt til at handle ved mistanke, uanset om en anden sundhedsperson allerede har sendt en underretning.
Fuldt navn offentliggjort
Styrelsen for Patientklager begrunder selv, hvorfor de har valgt at offentliggøre navnet på den fynsk praktiserende læge.
- Afgørelsen vil blive offentliggjort, da det er tredje gang inden for de sidste 5 år, vi giver kritik til praktiserende læge Torsten Rahbek Rudbæk, skriver de på deres hjemmeside.
TV 2 Fyn har forsøgt at få en kommentar fra Torsten Rahbek Rudbæk. Han har dog ikke ønsket at kommentere sagen.
- Som læge har jeg tavshedspligt og må derfor ikke udtale mig om konkrete patientforløb, skriver han i et skriftligt svar.
Derfor holdt dronning Margrethes kronebil pludselig midt i gågaden
kopieret!
Folk i gågaden i Odense fik sig mandag et overraskende syn, hvis de befandt sig omkring Brandts Kunstmuseum ved middagstid.
For pludselig kom dronning Magrethes Bentley Bentayga Hybrid kørende op foran Brandts Kunstmuseum, og var man lidt heldig fik man også dronningen at se.
Hun var nemlig forbi museet på privat besøg.
Det oplyser museets direktør Stine Høholt, der fortæller, at dronning Magrethe kom for at se udstillingen Nål og Tråd, hvor det seneste portræt af dronning er udstillet.
- Dronning Magrethe viste meget stor interesse for emnet og værkerne, fortæller direktøren efterfølgende.
Udstillingen “dykker ned i håndarbejdets righoldige traditioner og kunstneriske nybrud.”
Fire dage uden held - politiet leder stadig efter Poul
kopieret!
Poul Frank Andersen er væk på fjerde døgn, efter han forsvandt fra sit hjem torsdag, men trods en ihærdig eftersøgning, er han endnu ikke fundet, oplyser vagtchefen hos Fyns Politi Peter Westergaard til TV 2 Fyn mandag.
- Status er, at vores hundeleder stadig har nogle områder, hvor de mangler at komme hen og søge efter ham.
Eftersøgningen er stadig koncentreret om Pouls bopæl og nærliggende områder. Vagtchefen oplyser, at politiet ikke har nogen indikationer på, at Poul Frank Andersen er taget andre steder hen.
Fyns Politi vil dog stadig meget gerne høre fra folk på 114, hvis man har set Poul Frank Andersen, der var iført en sort eller grå kedeldragt ved sin forsvinden.
Rekordår hos Møllekroen – stor efterspørgsel på bestemte retter
kopieret!
Flere vælger fortsat at bestille nytårsmenuen udefra. Det mærker de også hos Møllekroen i Agedrup.
Med 3500 menuer slår de rekord igen i år. Siden sidste år er antallet af ordrer steget med 10 til 12 procent. Men bestillingerne har over tid ændret sig.
- Der er meget mere behov for specialkost i forhold til allergener og den måde, folk har valgt at leve på. Der er stor efterspørgsel på veganske- og vegetariske menuer, siger Søren Pontoppidan Grønning, der er indehaver af Møllekroen.
Møllekroen kunne allerede søndag melde udsolgt.
Toiletrum sprængt i stykker - flere anmeldelser om fyrværkeri-hærværk
kopieret!
Flere postkasser, et toiletrum og en dør er de seneste dage sprængt i stykket af fyrværkeri.
Den fremgår af Fyns Politis døgnrapport.
På Skolevej i Ebberup blev en rude i døren til et toiletrum i et klubhub knust, hvorefter et kanonslag blev kastet ind. En del af inventaret blev ødelagt. Hærværket er sket mellem den 27. og 28. december, hvor det blev anmeldt til politiet.
Et par dage før gik det ud over en dør til et skraldespandsskur i Aarup. Her havde en ukendt person lagt fyrværkeri ved døren og fyret det af. Døren gik i stykker og lægterne sprængt af, men der skete derudover ikke yderligere skade. Det skete mellem den 25. og 27. december.
Lovligt at købe - ulovligt at fyre af
Derudover har flere anmeldt hærværk på postkasser - også begået med fyrværkeri.
I Otterup blev en postkasse, der var placeret ved offentlig vej på Norup Høje, ødelagt. Det skete mellem den 27. og 28. december. Den 29. december gik det ud over en postkasse på Old Gyde i Glamsbjerg.
Det har været lovligt at købe fyrværkeri siden den 15. december. Det er dog først tilladt at fyre af den 31. december og 1. januar.
OUH-direktør er gået bort - døde pludseligt og uventet
kopieret!
Et dødsfald har ramt direktørgruppen på Odense Universitetshospital. Lægefaglig direktør Kim Brixen døde pludseligt og uventet i hjemmet i lørdags.
Medarbejderne på OUH er blevet skriftligt orienteret om dødsfaldet i weekenden, og OUH bekræfter mandag formiddag over for TV 2 Fyn.
- Kim blev dårlig fra morgenstunden og døde kort tid efter. Hans hustru var ved hans side, da han gik bort, står der i mailen til de ansatte.
En hjertevarm kollega
Kim Brixen har gennem de seneste ti år fungeret som lægelig direktør på OUH.
- Han har med stor ildhu, entusiasme og faglighed sat et meget markant og ambitiøst præg på vores fællesskab her på OUH. Det gælder ikke mindst i forhold til forskningsområdet, som havde et helt særligt sted i hans hjerte.
Kim var både en inspirerende, vidende og hjertevarm kollega og leder, og han vil blive savnet blandt mange.
Kim Brixen blev 67 år. Han efterlader sig sin kone Pernille Hermann, der er overlæge på OUH, og to døtre.
Maskeret røver truede medarbejdere i Rema 1000
kopieret!
Med et tørklæde eller halsedisse trukket op over næsen og hætten trukket over hovedet, truede en røver sig til kontanter i Rema 1000 på Jernbanevej i Nørre Aaby med en lommekniv.
Han fik udleveret et ukendt kontantbeløb i en Rema 1000-pose og løb fra stedet.
Røveriet fandt stedet klokken 20.23, og røveren beskrives som en hvid mand i alderen 18-25 år. 180-185 centimeter høj og spinkel af bygning. Han talte dansk.
Under røveriet var han iført sort jakke med hvidt mærke på venstre skulder og mindre hvidt logo på venstre bryst. Han havde mørk hættetrøje under jakken. Han var iført lyseblå jeans og mørkeblå kondisko. Han maskerede sig med tørklæde eller halsedisse og bar mørke handsker.
Fynsk attraktion slår tre rekorder på ét år
kopieret!
Der er blevet slået rekorder på stribe på Egeskov Slot i 2024.
Slottet har åbent 340 dage om året, og på de dage har 300.000 besøgende nået forbi slottet i Kværndrup. Det er flere end nogensinde før.
Det skriver Egeskov Slot i en pressemeddelelse.
Derudover har årets julemarked slået alle tidligere rekorder med over 40.000 besøgende, ligesom slottes halloween-arrangement i efterårsferien også slog rekord.
- Efter et vådt forår har sensommeren og efteråret bragt mange gæster, og vi ser en markant stigning i udenlandske besøgende, som vender tilbage, fortæller Henrik Neelmeyer, direktør på Egeskov.
I højsæsonen beskæftiger Egeskov Slot 140 medarbejdere.
Fyn har oplevet det vådeste år i minimum 14 år - sandsynligvis nogensinde
kopieret!
2024 skriver sig ind i historiebøgerne som et ekstraordinært vådt år.
Ganske vist blev det ikke til nogen ny nedbørsrekord på landsplan, men det gjorde det formentlig regionalt.
Således har 13 kommuner oplevet det vådeste år, siden kommunale opgørelser blev lavet første gang i 2011.
Med stor sandsynlighed har disse kommuner faktisk oplevet det vådeste år nogensinde, vurderer TV 2s meteorolog Andreas Nyholm.
For vejret er blevet markant vådere de seneste årtier. Og på landsplan var 2023 det klart vådeste år i Danmark – mens i år har været det næstvådeste, siden målinger begyndte i 1874.
Inden året er omme, kan yderligere fem kommuner slå rekord i målt nedbør siden 2011.
Langt over en meters nedbør
De rekordvåde kommuner befinder sig alle i det sydlige Danmark, hvor året altså har været ekstremt vådt.
Flere kommuner har i denne del af landet fået langt over en meters nedbør.
Mest ekstremt har det været i Vejen og Esbjerg Kommune. Her er der blevet registreret over 1200 millimeter nedbør, og det er første gang, at vi ser så store nedbørsmængder noget sted i Danmark.
I det hele taget er året nærmest druknet væk i Syd- og Sønderjylland, da der er kommet lidt mere end 1,1 meters nedbør på tværs af hele regionen.
Omvendt ligger nogle af de tørreste kommuner øst for Storebælt. Her har mange fået mellem 700 og 750 millimeter i løbet af året, hvilket er under landsgennemsnittet.
Næstvådeste år nogensinde
At de enkelte kommuner har fået så meget nedbør skyldes, at året som helhed har været ekstremt vådt.
Længe så det endda ud til, at 2024 kunne blive rekordvåd, men med mindre nedbør end normalt i oktober og november blev året afsporet i forhold til at nå denne rekord.
Alligevel er det blevet til hele 912 millimeter nedbør på landsplan, hvilket gør 2024 til det næstvådeste år i dansk vejrhistorie – kun overgået af 2023.
Til sammenligning falder der i gennemsnit 759 millimeter nedbør i Danmark om året. Dermed er der tale om to år, som har været meget vådere end normalt.
De våde år er noget, vi skal vænne os til i et fremtidigt varmere klima.
For når klimaet bliver varmere, kan atmosfæren indeholde mere vanddamp, og dermed kan den afgive mere nedbør.
Ifølge klimaatlasset ved Danmarks Meteorologiske Institut bliver det danske klima op til 23 procent vådere i slutningen af århundredet, hvis der sammenlignes med perioden 1981 til 2010.
Kraftig blæst påvirker brotrafik i flere dage
kopieret!
Vinden rusker allerede i landet, og det kommer til at påvirke trafikken de kommende dage.
På Rute 9 Langelandsbroen advares der mod kraftig blæst i begge retninger. Vinden forventes først aftaget i løbet af årets første dag.
Der er fortsat endnu ingen restriktioner på broen, men det kan være en god idé at orientere sig på trafikinfo.dk og desuden køre efter forholdene.