Fiskere kæmper for at begrænse iltsvind i Lillebælt
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Muslinger er løsningen, der kan gøre op med iltsvind i Lillebælt, mener lokale fiskere.
Lillebælt lider af iltsvind, og der er nærmest ingen fladfisk eller torsk tilbage i bæltet.
Havbiolog om ny rapport: De værste iltsvind i 15 år
Det står skidt til med havmiljøet i det sydlige Lillebælt og Det Sydfynske Øhav, konkluderer rapport.
2018 var et ekstraordinært skidt år for havmiljøet i havet syd for Lillebælt og ved Sydfyn, der i sommeren var ramt af omfattende iltsvind.
Et år senere er situationen dog ikke meget bedre. Det konkluderer en ny rapport om iltsvind i de danske farvande i august og september.
- Iltsvindet i området bestående af det sydlige Lillebælt, Aabenraa Fjord, Flensborg Fjord og Det Sydfynske Øhav var i september et af de værst hidtil registreret.
- Iltsvindet i det område har de seneste to år været de værste i 15 år, siger Jens Würgler Hansen, der er medforfatter til rapporten og havbiolog og seniorrådgiver ved Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet.
Der er mange forskellige faktorer, der bidrager til iltsvind. Fænomenet opstår, når plantemateriale nedbrydes på havbunden. Nedbrydningen kræver ilt, og det kan til sidst føre til, at der ikke er tilstrækkeligt med ilt nær havbunden, fortæller havbiologen.
- Det er svært at sige præcist, hvad der er skyld i, at vi har set alvorligt iltsvind i det område i både 2018 og 2019, for der er mange faktorer, der spiller ind.
- Den største enkeltstående årsag mener jeg er, at vi i 2018 og 2019 har haft varme somre med meget lidt vind. Samtidig har vi også haft mange næringsstoffer, som hovedsageligt kommer fra landbruget, i vandet.
Når temperaturen i vandet stiger, accelererer nedbrydningen af det organiske materiale, og derfor stiger hastigheden af iltforbruget i havet ved bunden også.
Når iltniveauet falder, søger fiskene andre steder hen. Men det er langt fra alle dyrene på havbunden, der kan det.
- Fiskene kan godt mærke, hvis der er et lavt iltindhold, og derfor vil de som udgangspunkt søge andre steder hen. Problemet er, at der er en masse organismer, der ikke blot kan flytte sig.
- Når ilten og fiskene så kommer tilbage til området, er der ikke noget tilbage at spise.
Problemerne med iltsvind i netop det område er ifølge Jens Würgler Hansen blevet gradvist værre de seneste 10-15 år, men det er uklart, præcis hvad årsagen er.
- De sidste 10-15 år er havet blevet tilført cirka den samme mængde næringsstoffer fra landbruget. Tilførslen af næringsstoffer afhænger blandt andet af nedbøren (vandet transporterer næringsstofferne ud i havet, red.)
- Så det er klart, at hvis det regner mere, så vil der også skylles flere næringsstoffer ud i havet. Men mig bekendt har der ikke været en generelt stigende nedbørsmængde over de seneste cirka 30 år.
- Til gengæld er det dokumenteret, at temperaturen i havene er steget med cirka halvanden grad de sidste 30-40 år, siger han.
For at nedbringe problemerne med iltsvind i området bør man ifølge havbiologen nedbringe udsivningen af næringsstoffer fra landbruget til havet.
Hvor meget det skal nedbringes for at kunne imødegå effekten af stigende temperaturer vil han dog ikke give et bud på.
Det har fået en gruppe fiskere til at starte facebookgruppen Hjælp Lillebælt, der vil kortlægge problemets omfang og undersøge, hvad der kan gøres. Muslinger kan være løsningen.
- Tidligere regeringer har givet lov til, at man må fiske muslinger op. Det skal man stoppe med. Muslingerne skal have lov at være i fred, siger Ib Ivar Dahl, der er formand for Helnæs Bugts Fiskeriforening.
Muslinger er som koralrev
Facebookgruppen tæller 1.400 medlemmer. Ib Ivar Dahl og de andre fiskere i Helnæs Bugt har hjulpet forskere med at undersøge, hvor stor effekt muslinger har på livet i området.
- Den danner - ligesom et koralrev - skjulesteder for småfisk. Derfor skal man bevare muslingebankerne. Man skal passe på og pleje dem, forklarer Ib Ivar Dahl.
Der går nogle måneder, inden Danmarks Tekniske Universitet, DTU, er klar med en rapport, der præcist kan sige, hvor stor effekt muslingebankerne har haft på havmiljøet i Helnæs Bugt.
