Havbiolog om ny rapport: De værste iltsvind i 15 år
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Det står skidt til med havmiljøet i det sydlige Lillebælt og Det Sydfynske Øhav, konkluderer rapport.
2018 var et ekstraordinært skidt år for havmiljøet i havet syd for Lillebælt og ved Sydfyn, der i sommeren var ramt af omfattende iltsvind.
Tina laver tøj af fiskenet fra havet:
- Jeg vil give noget tilbage
Odense Renovation vil have flere virksomheder til at spinde guld på affaldprodukter. En af dem, der allerede bruger affald i sin virksomhed, er Tina Søgaard-Pedersen.
Odense Renovation vil have flere iværksættere til at indtænke affald i deres nye virksomheder.
En af de iværksættere er Tina Søgaard-Pedersen fra Odense, der laver tøj ud af affald blandt andet fra gamle gulvtæpper og fiskenet fra havet.
- De her fiskenet kan være kilometerlange. Fiskene sidder fast i dem, så for at reducere mængden af plastik i havene har jeg taget fat i det produkt, siger hun til TV 2/Fyn.
Odense Renovation har under projektet 'Cirkulær i Odense' sammen med Odense Kommune og Vandcenter Syd fået penge af EU til at støtte nye, grønne og bæredygtige virksomheder, der tænker i både affald og cirkulær økonomi.
Alt sammen for at skabe flere grønne arbejdspladser til gavn for klimaet. Projektet har allerede støttet flere virksomheder heriblandt Tina Søgaard-Pedersens tøjfirma.
Fik idé i Mellemøsten
Fynboen havde aldrig arbejdet med tøj før. Hun kom fra et job i forretningsverdenen, men for et halvt år siden besluttede hun sig for at skifte karriere og stiftede sportstøjsmærket "Vain Dane".
- Det skulle være noget, som var mere bæredygtig og gav tilbage og ikke kun tog.
Ideen opstod efter, at hun i ti år havde boet og arbejdet i Mellemøsten. Her så hun, hvordan renovationssystemet ikke fungerede.
- Plastik kan man ikke genbruge – glas, papir – det hele bliver sendt til forbrændingen. Så det var starten på, at jeg begyndte at tænke, at nu skulle der ske nogle ændringer, og det ville jeg være en del af, lyder det fra iværksætteren.
Tina Søgaard-Pedersen driver nu butikken ”Bæredygtig Pop-Up” i Odense sammen med to andre designere Morten Underbjerg Olesen og Bára Ástvaldsdóttir. Butikken er et tre måneder langt projekt, der lukker ned igen 30. november.
Cirkulær virksomhed
Fælles for de tre designere er, at de laver økologisk og bæredygtigt tøj. Og netop deres brug af bæredygtige tekstiler og affaldsprodukter var med til at få Odense Renovation til at starte et samarbejde med virksomhederne.
- De er tre forskellige tekstiliværksættere, som har hver sit take på bæredygtighed og cirkularitet. Og det, synes vi, var rigtig spændende, fordi de var villige til at gå sammen og lave et koncept og arbejde med mindsettet omkring mere bæredygtigt forbrug, fortæller Winie Evers, der er cirkulær økonomikonsulent hos Odense Renovation.
Udover at Tina Søgaard-Pedersen bruger affald til at lave sit tøj, er hendes virksomhed også cirkulær.
- Der skal ikke være spild så alt afklip fra min produktion, det indgår igen i det nye tøj, og det samme når kunderne er færdige med at bruge mit tøj, så kan man sende det tilbage til mig, og så kan jeg inkludere det i min produktion igen, forklarer fynboen.
Ifølge lektor på Institut for Teknologi og Innovation på Syddansk Universitet Erik Skov Madsen kommer vi til at se flere virksomheder i fremtiden, der bruger affald i deres produktioner.
- Det næste bliver helt sikkert cirkulær økonomi, for verden har et kæmpe behov for flere ressourcer, siger han.
Tina Søgaard-Pedersen håber, at hun kan være med til at inspirere andre iværksættere til at tænke i de samme baner.
Opdatering
Et år senere er situationen dog ikke meget bedre. Det konkluderer en ny rapport om iltsvind i de danske farvande i august og september.
- Iltsvindet i området bestående af det sydlige Lillebælt, Aabenraa Fjord, Flensborg Fjord og Det Sydfynske Øhav var i september et af de værst hidtil registreret.
- Iltsvindet i det område har de seneste to år været de værste i 15 år, siger Jens Würgler Hansen, der er medforfatter til rapporten og havbiolog og seniorrådgiver ved Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet.
Der er mange forskellige faktorer, der bidrager til iltsvind. Fænomenet opstår, når plantemateriale nedbrydes på havbunden. Nedbrydningen kræver ilt, og det kan til sidst føre til, at der ikke er tilstrækkeligt med ilt nær havbunden, fortæller havbiologen.
- Det er svært at sige præcist, hvad der er skyld i, at vi har set alvorligt iltsvind i det område i både 2018 og 2019, for der er mange faktorer, der spiller ind.
- Den største enkeltstående årsag mener jeg er, at vi i 2018 og 2019 har haft varme somre med meget lidt vind. Samtidig har vi også haft mange næringsstoffer, som hovedsageligt kommer fra landbruget, i vandet.
Når temperaturen i vandet stiger, accelererer nedbrydningen af det organiske materiale, og derfor stiger hastigheden af iltforbruget i havet ved bunden også.
Når iltniveauet falder, søger fiskene andre steder hen. Men det er langt fra alle dyrene på havbunden, der kan det.
- Fiskene kan godt mærke, hvis der er et lavt iltindhold, og derfor vil de som udgangspunkt søge andre steder hen. Problemet er, at der er en masse organismer, der ikke blot kan flytte sig.
- Når ilten og fiskene så kommer tilbage til området, er der ikke noget tilbage at spise.
Problemerne med iltsvind i netop det område er ifølge Jens Würgler Hansen blevet gradvist værre de seneste 10-15 år, men det er uklart, præcis hvad årsagen er.
- De sidste 10-15 år er havet blevet tilført cirka den samme mængde næringsstoffer fra landbruget. Tilførslen af næringsstoffer afhænger blandt andet af nedbøren (vandet transporterer næringsstofferne ud i havet, red.)
- Så det er klart, at hvis det regner mere, så vil der også skylles flere næringsstoffer ud i havet. Men mig bekendt har der ikke været en generelt stigende nedbørsmængde over de seneste cirka 30 år.
- Til gengæld er det dokumenteret, at temperaturen i havene er steget med cirka halvanden grad de sidste 30-40 år, siger han.
For at nedbringe problemerne med iltsvind i området bør man ifølge havbiologen nedbringe udsivningen af næringsstoffer fra landbruget til havet.
Hvor meget det skal nedbringes for at kunne imødegå effekten af stigende temperaturer vil han dog ikke give et bud på.
