Regeringen vil i forbindelse med den kommende finanslov afsætte penge til en ny jernbane over Vestfyn.

Udsigterne for den nye bane strækker sig imidlertid nogle år ud i fremtiden, da regeringen først vil bruge de afsatte 147 millioner kroner i 2023.

Samme år venter regeringen at påbegynde anlægget af banen, fremgår det af en pressemeddelelse fra Transport- og Boligministeriet.

Ifølge Fyens Stiftstidende kommer der formentlig til at gå mellem seks og syv år, inden banen over Vestfyn - fra Odense Vest til Kauslunde øst for Middelfart - kan tages i brug.

På trods af de relativt lange udsigter for banen vil transportminister Benny Engelbrecht (S) stadig have selve anlægsloven gennemført i det kommende folketingsår.

- Jernbanen er meget vigtig for at komme hurtigere mellem landsdelene og undgå de forsinkelser, som ofte opstår på Vestfyn, fordi presset på de nuværende skinner er meget stort, siger han til Fyens Stiftstidende.

Den nye jernbane vil reducere rejsetiden for passagertog. I forhold til den nuværende bane forkortes strækningen fire kilometer, og samtidig bliver der mulighed for at køre med op til 250 kilometer i timen.

Samtidig vil den nye bane frigøre kapacitet på den nuværende jernbane over Vestfyn.

Med forslaget følger regeringen op på aftalen om en moderne jernbane, der er en udmøntning af Togfonden fra januar 2014, som Socialdemokratiet, De Radikale, SF og Enhedslisten står bag.

Forslaget om pengene til den nye jernbane over Vestfyn er en del af regeringens forslag til en ny finanslov, der præsenteres onsdag.

Tidligere har det været beskrevet, at anlægsprojektet kommer til at løbe op i 4,8 milliarder kroner i alt.

En samlet besparelse på op mod en halv milliard kroner.

Så meget kan spares, hvis udbygningen af den vestfynske motorvej koordineres med anlæggeslsen af den nye jernbane på Vestfyn.

Men besparelsen bliver formentlig aldrig realiseret. Det fremgår af et svar fra Transportminister Ole Birk Olesen (LA) til Julie Skovsby (S).

Og det ærgrer det fynskvalgte folketingsmedlem.

- Det er som om ministeren bare har besluttet sig for, at det her ikke skal ske. Man kunne jo godt arbejde målrettet for at fremrykke togprojektet for at få en tættere koordinering med motorvejsbyggeriet. Der mangler i den grad politisk vilje, siger hun.

Ved at koordinere de to anlægsprojekter, så de starter nogenlunde samtidig, er der ifølge ministerens svar en mulig anlægsøkonomisk gevinst at hente på mellem 100 og 150 millioner kroner.

Dertil skal lægges samfundsøkonomiske gevinster ved en koordinering i størrelsesordenen 380 millioner kroner.

Til gene for fynboerne

Men ifølge ministerens svar er det formentlig ikke muligt at koordinere de to anlægsarbejder.

- Anlægsstart for jernbanen er endnu uafklaret, og da anlægsarbejdet på motorvejsstrækningen er igangsat, må de skønnede samtidighedsgevinster vurderes at ligge under de 100 til 150 millioner kroner, efterhånden som anlægsarbejdet med motorvejsudvidelsen skrider frem, står der i brevet fra Transportministeren.

Og det svar er Julie Skovsby altså ikke tilfreds med.

- Det er jo et spørgsmål om, hvor meget der skal laves to gange. Det er for eksempel broer over jernbanen og motorvejen, der skal bygges om flere gange. Og det er jo til gene for de borgere, der benytter dem. Jeg ville ønske, man politisk lavede en sammenhængende plan for vores infrastruktur, og Fyn er et godt sted at begynde, siger Julie Skovsby.

De fynske borgmestre har tidligere appeleret til, at de to projekter koordineres. Både til gavn for de lodsejere, der bliver berørt, fordi de skal eksproprieres og for økonomiens skyld.

- Når nu der alligevel skal anlægges arbejdsveje og flyttes grus og bygges arbejdsboliger, så lad os da slå projekterne sammen, sagde borgmester i Assens, Søren Steen Andersen (V) tilbage i efteråret til TV 2/Fyn

Fra Middelfart lød borgmester Johannes Lundsfryds (S) budskab:

- Det er snusfornuft. Der er maskiner, der skal grave og jord, der skal flyttes og ramper, der skal laves. Og det kan vi lige så godt få lavet i én runde. Og i hvert fald få tænkt det sammen så meget som overhovedet muligt.

Men hvis det skal lykkes at opnå den såkaldte samtidighedsgevinst, kræver det, at jernbaneprojektet kommer på finansloven allerede i 2019.

For kun derved kan anlægget af jernbanen begynde allerede i efteråret 2019, hvor også udbygningen af den vestfynske motorvej begynder.

Bag anlæggelsen af Vestfynsbanen står den såkaldte Togfond. Og bag den står et flertal i Folketinget uden om regeringen. Flertallet omfatter Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, De Radikale og SF.

Fynske trafikanter kan ligeså godt tanke op med tålmodighed de kommende måneder, for de får brug for det, hvis de skal en tur på motorvejen.

Til april går udvidelsen nemlig i gang på Fynske Motorvej mellem Odense Vest og Gribsvad. Det oplyser Vejdirektoratet.

Det betyder vejarbejde i et par år på en af Danmarks mest belastede motorvejsstrækninger.

Trafikanterne skal generes mindst muligt

Udbudsmaterialet er sendt ud, og Vejdirektoratet modtager nu bud fra entreprenører, der skal stå for anlægsarbejdet, som efter planen begynder primo april.

- Det er altid en omfattende og tidskrævende opgave at få skrevet udbudsmaterialet helt færdig på de store anlægsprojekter, og det gælder også for første etape af udvidelsen af motorvejen på Vestfyn, siger projektleder for strækningen Gribsvad – Odense Vest, Robin Højen Madsen og fortsætter:

- Der er rigtig mange forhold i projektet, som skal beskrives i detaljer, og som jo får indflydelse på de tilbud, vi snart skal tage stilling til. Derfor er det en vigtig milepæl for projektet, og vi har arbejdet hårdt på at nå at blive færdige med det inden jul. Det nåede vi heldigvis også.

Robin Højen Madsen fortæller, at der er helt klare kriterier, der skal opfyldes, når man skal vælge en entreprenør til udvidelsen.

- I vores valg af entreprenør lægger vi – udover økonomien selvfølgelig – især vægt på anlægslogistik og trafikafvikling. Fynske Motorvej er en yderst trafikeret motorvej, og vi vil gøre alt for at opretholde en så glidende trafik som muligt i anlægsfasen. Vi skal genere trafikanterne mindst muligt, siger Robin Højen Madsen.

80 kilometer i timen

Som trafikant kommer man dog til at kunne mærke udvidelsen, mens den står på.

Der vil være smallere spor at køre på, nødsporet vil blive inddraget, og der vil være en generel hastighedsnedsættelse til 80 kilometer i timen for hele strækningen.

Flettestrækningen mellem tilslutningsanlæggene vil desuden være kortere, oplyser Vejdirektoratet.

- Man skal køre efter forholdene derude, så vi undgår uheld, lyder det fra Robin Højen Madsen.

To etaper

Projektet starter altså i marken i april 2019, og er inddelt i to etaper:

Den ene etape er motorvejsstykket mellem Odense Vest og Gribsvad, og det er den etape, som bliver udvidet først. Selve anlægsarbejdet sker fra primo 2019 til ultimo 2020.

Den anden etape er motorvejsstykket mellem Gribsvad og Nørre Aaby. Her foregår selve anlægsarbejdet fra primo 2021 til medio 2022.