Borgmester jubler over ny jernbane, men ærgrer sig over én ting
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Middelfarts borgmester er glad for, der kommer en ny jernbane, men ærgrer sig over det ikke falder sammen med udbygningen af Fynske Motorvej.
Der skal anlægges en ny jernbane over Vestfyn, og det er til stor glæde for Middelfarts borgmester Johannes Lundsfryd (S). Han har længe efterspurgt et lokalt S-togsnet henover det vestlige Fyn.
- Jeg tænker, det er rigtig fornuftigt set af regeringen, at der skal laves et ekstra spor henover Vestfyn. Det giver rigtig god mening på landsplan, fordi det binder landsdelene sammen, fortæller han til TV 2/Fyn.
Regeringen sætter 147 millioner af til vestfynsk jernbane
Regeringen vil over Vestfyn lave en ny jernbane, som dog først vil blive anlagt om flere år.
Regeringen vil i forbindelse med den kommende finanslov afsætte penge til en ny jernbane over Vestfyn.
Udsigterne for den nye bane strækker sig imidlertid nogle år ud i fremtiden, da regeringen først vil bruge de afsatte 147 millioner kroner i 2023.
Samme år venter regeringen at påbegynde anlægget af banen, fremgår det af en pressemeddelelse fra Transport- og Boligministeriet.
Ifølge Fyens Stiftstidende kommer der formentlig til at gå mellem seks og syv år, inden banen over Vestfyn - fra Odense Vest til Kauslunde øst for Middelfart - kan tages i brug.
På trods af de relativt lange udsigter for banen vil transportminister Benny Engelbrecht (S) stadig have selve anlægsloven gennemført i det kommende folketingsår.
- Jernbanen er meget vigtig for at komme hurtigere mellem landsdelene og undgå de forsinkelser, som ofte opstår på Vestfyn, fordi presset på de nuværende skinner er meget stort, siger han til Fyens Stiftstidende.
Den nye jernbane vil reducere rejsetiden for passagertog. I forhold til den nuværende bane forkortes strækningen fire kilometer, og samtidig bliver der mulighed for at køre med op til 250 kilometer i timen.
Samtidig vil den nye bane frigøre kapacitet på den nuværende jernbane over Vestfyn.
Med forslaget følger regeringen op på aftalen om en moderne jernbane, der er en udmøntning af Togfonden fra januar 2014, som Socialdemokratiet, De Radikale, SF og Enhedslisten står bag.
Forslaget om pengene til den nye jernbane over Vestfyn er en del af regeringens forslag til en ny finanslov, der præsenteres onsdag.
Tidligere har det været beskrevet, at anlægsprojektet kommer til at løbe op i 4,8 milliarder kroner i alt.
Regeringen har afsat 147 millioner kroner til den kommende jernbane, men det er først i 2023, pengene skal bruges. Trods glæden over den nye jernbane, ærgrer det også Middelfarts borgmester, at det ikke falder sammen med udbygningen af den vestfynske motorvej, som begyndte i april.
- Man kunne have sparet 400 millioner kroner, hvis man havde truffet den her beslutning for to år siden, men der var bare ikke et flertal i Folketinget til at træffe den her beslutning, forklarer Johannes Lundsfryd.
Men glæden over en kommende jernbane overskygger dog ærgrelsen.
- Det ser ud til, at Folketinget vil den vej, fordi det er en rigtig beslutning at lave den vestfynske jernbane, så det synes jeg, vi skal bruge dagen til at glæde os over, lyder det fra borgmesteren.
Anlæg af motorvej og jernbane: Besparelse på halv milliard i fare
Skatteborgerne går formentlig glip af besparelse på op mod en halv milliard kroner, fordi det ikke er muligt at koordinere udbygningen af den vestfynske motorvej med anlæggelsen af den nye jernbane på Vestfyn.
En samlet besparelse på op mod en halv milliard kroner.
“ Det er som om ministeren bare har besluttet sig for, at det her ikke skal ske. ”
Så meget kan spares, hvis udbygningen af den vestfynske motorvej koordineres med anlæggeslsen af den nye jernbane på Vestfyn.
Men besparelsen bliver formentlig aldrig realiseret. Det fremgår af et svar fra Transportminister Ole Birk Olesen (LA) til Julie Skovsby (S).
Og det ærgrer det fynskvalgte folketingsmedlem.
- Det er som om ministeren bare har besluttet sig for, at det her ikke skal ske. Man kunne jo godt arbejde målrettet for at fremrykke togprojektet for at få en tættere koordinering med motorvejsbyggeriet. Der mangler i den grad politisk vilje, siger hun.
Ved at koordinere de to anlægsprojekter, så de starter nogenlunde samtidig, er der ifølge ministerens svar en mulig anlægsøkonomisk gevinst at hente på mellem 100 og 150 millioner kroner.
Dertil skal lægges samfundsøkonomiske gevinster ved en koordinering i størrelsesordenen 380 millioner kroner.
Til gene for fynboerne
Men ifølge ministerens svar er det formentlig ikke muligt at koordinere de to anlægsarbejder.
- Anlægsstart for jernbanen er endnu uafklaret, og da anlægsarbejdet på motorvejsstrækningen er igangsat, må de skønnede samtidighedsgevinster vurderes at ligge under de 100 til 150 millioner kroner, efterhånden som anlægsarbejdet med motorvejsudvidelsen skrider frem, står der i brevet fra Transportministeren.
Og det svar er Julie Skovsby altså ikke tilfreds med.
- Det er jo et spørgsmål om, hvor meget der skal laves to gange. Det er for eksempel broer over jernbanen og motorvejen, der skal bygges om flere gange. Og det er jo til gene for de borgere, der benytter dem. Jeg ville ønske, man politisk lavede en sammenhængende plan for vores infrastruktur, og Fyn er et godt sted at begynde, siger Julie Skovsby.
De fynske borgmestre har tidligere appeleret til, at de to projekter koordineres. Både til gavn for de lodsejere, der bliver berørt, fordi de skal eksproprieres og for økonomiens skyld.
- Når nu der alligevel skal anlægges arbejdsveje og flyttes grus og bygges arbejdsboliger, så lad os da slå projekterne sammen, sagde borgmester i Assens, Søren Steen Andersen (V) tilbage i efteråret til TV 2/Fyn
Fra Middelfart lød borgmester Johannes Lundsfryds (S) budskab:
- Det er snusfornuft. Der er maskiner, der skal grave og jord, der skal flyttes og ramper, der skal laves. Og det kan vi lige så godt få lavet i én runde. Og i hvert fald få tænkt det sammen så meget som overhovedet muligt.
Men hvis det skal lykkes at opnå den såkaldte samtidighedsgevinst, kræver det, at jernbaneprojektet kommer på finansloven allerede i 2019.
For kun derved kan anlægget af jernbanen begynde allerede i efteråret 2019, hvor også udbygningen af den vestfynske motorvej begynder.
Bag anlæggelsen af Vestfynsbanen står den såkaldte Togfond. Og bag den står et flertal i Folketinget uden om regeringen. Flertallet omfatter Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, De Radikale og SF.
Nemmere for fynboer i de mindre byer
Den nye jernbane vil reducere rejsetiden for passagertog. I forhold til den nuværende bane forkortes strækningen fire kilometer, og samtidig bliver der mulighed for at køre med op til 250 kilometer i timen.
Det, er Johannes Lundsfryd overbevist om, vil gøre hverdagen lettere for borgere i de mindre byer langs jernbanen.
Nu sker der noget: Nyt stykke af Fynske Motorvej får tre spor
Udvidelsen af Fynske Motorvej mellem Odense V og Gribsvad går i gang til april. Udbudsmaterialet er klart. Nu mangler der bare et bud fra en entreprenør.
Fynske trafikanter kan ligeså godt tanke op med tålmodighed de kommende måneder, for de får brug for det, hvis de skal en tur på motorvejen.
Til april går udvidelsen nemlig i gang på Fynske Motorvej mellem Odense Vest og Gribsvad. Det oplyser Vejdirektoratet.
Det betyder vejarbejde i et par år på en af Danmarks mest belastede motorvejsstrækninger.
Trafikanterne skal generes mindst muligt
Udbudsmaterialet er sendt ud, og Vejdirektoratet modtager nu bud fra entreprenører, der skal stå for anlægsarbejdet, som efter planen begynder primo april.
- Det er altid en omfattende og tidskrævende opgave at få skrevet udbudsmaterialet helt færdig på de store anlægsprojekter, og det gælder også for første etape af udvidelsen af motorvejen på Vestfyn, siger projektleder for strækningen Gribsvad – Odense Vest, Robin Højen Madsen og fortsætter:
- Der er rigtig mange forhold i projektet, som skal beskrives i detaljer, og som jo får indflydelse på de tilbud, vi snart skal tage stilling til. Derfor er det en vigtig milepæl for projektet, og vi har arbejdet hårdt på at nå at blive færdige med det inden jul. Det nåede vi heldigvis også.
Robin Højen Madsen fortæller, at der er helt klare kriterier, der skal opfyldes, når man skal vælge en entreprenør til udvidelsen.
- I vores valg af entreprenør lægger vi – udover økonomien selvfølgelig – især vægt på anlægslogistik og trafikafvikling. Fynske Motorvej er en yderst trafikeret motorvej, og vi vil gøre alt for at opretholde en så glidende trafik som muligt i anlægsfasen. Vi skal genere trafikanterne mindst muligt, siger Robin Højen Madsen.
80 kilometer i timen
Som trafikant kommer man dog til at kunne mærke udvidelsen, mens den står på.
Der vil være smallere spor at køre på, nødsporet vil blive inddraget, og der vil være en generel hastighedsnedsættelse til 80 kilometer i timen for hele strækningen.
Flettestrækningen mellem tilslutningsanlæggene vil desuden være kortere, oplyser Vejdirektoratet.
- Man skal køre efter forholdene derude, så vi undgår uheld, lyder det fra Robin Højen Madsen.
To etaper
Projektet starter altså i marken i april 2019, og er inddelt i to etaper:
Den ene etape er motorvejsstykket mellem Odense Vest og Gribsvad, og det er den etape, som bliver udvidet først. Selve anlægsarbejdet sker fra primo 2019 til ultimo 2020.
Den anden etape er motorvejsstykket mellem Gribsvad og Nørre Aaby. Her foregår selve anlægsarbejdet fra primo 2021 til medio 2022.
Fynske Motorvej
Strækningen mellem Odense og Middelfart er en af Danmark mest belastede motorvejsstrækninger, og en række partier i Folketinget indgik i november 2003 en aftale om, at den skal udbygges fra en fire til en sekssporet motorvej.
Udvidelsen af den 10 km lange strækning mellem Middelfart og Nørre Aaby blev åbnet 6. oktober 2014 og kostede 1,02 milliarder kroner.
I september 2017 blev der indgået forlig mellem regeringen og Dansk Folkeparti om at afsætte penge til at udvide strækningen mellem Nørre Aaby (frakørsel 57) og Odense Vest (frakørsel 53) fra fire til seks spor.
- Toget er rygraden i den kollektive trafik på Fyn og ved at styrke rygraden, så kommer man også i en situation, hvor man faktisk kan lave 20-miutters drift på rigtig mange af de mindre stationer, siger han.
Forslaget om pengene til den nye jernbane over Vestfyn er en del af regeringens forslag til en ny finanslov, der præsenteres onsdag.
Borgere er blevet opkøbt
TV 2/Fyn spurgte borgere i Nørre Aaby, hvad de synes om den kommende jernbane.
To af dem fået deres huse opkøbt, da opførelsen af den nye jernbane vil være til gene for dem.
- Vi var nødt til at flytte, fordi den bro der skal laves på Assensvej, hvor jernbanen skal køre under, ville komme ind i vores forhave. Det var heldigt for os, fordi vi boede på et gammelt elværk, hvor der er forurening i jorden, så vi har ikke kunnet sælge det, fortæller Mary Degn fra Nørre Aaby.
Det samme er sket for Lena Graversen Goerke fra Indslev, men hun måtte gennem et længere forløb med advokat, før hendes hus blev opkøbt.
- Vi har kæmpet i to år for at blive opkøbt, fordi Vejdirektoratet ikke mente, at vi skulle opkøbes, når vi kun var naboer til projektet, selvom de ville tage vores indkørsel, siger hun.
Vanvittig biljagt: Narkohandler bragede gennem vejarbejde i høj fart
kopieret!
En biljagt på omtrent en halv time pressede betjente til det yderste i kørekundskaber, mens flere personer blev udsat for alvorlig fare natten til den 12. august i år.
Et anklageskrift fra Fyns Politi indeholder 19 punkter, hvor den 21-årige flugtbilist har tilsidesat færdselssikkerheden og i grov kådhed har sat andres liv og førlighed på spil.
Meget af biljagten blev optaget fra en drone. Videoen kan du se øverst i artiklen.
Desuden afslører anklageskriftet, at den 21-årige var påvirket af amfetamin, ketamin og THC, uden at have recept på de bevidsthedspåvirkende stoffer. Desuden lå han inde med et flere euforiserende stoffer og kontanter, så det formodes han har handlet med narkoen.
Farlig jagt
Mindst ti gange overtrådte narkohandleren sin ubetingede vigepligt, mens han to gange kørte modsat ensretningen i små gader i Rudkøbing.
To politibiler havde han efter sig i den farlige færd, og nær biljagtens afslutning forulykkede den ene politibil nær Ørstedsparkens legeplads, hvorved en betjent kom til skade.
Men flere måtte redde sig selv fra den farlige bilist i Rudkøbings gader. Eksempelvis beskriver anklageskriftet en episode, hvor den 21-årige kørte med 90 kilometer i timen frem mod arbejdere på vejen, mens han kørte mod færdselsretningen.
Her var han tæt på at påkøre en af arbejderne, men nåede at undvige i sidste øjeblik.
I et andet tilfælde måtte en bilist kaste sit køretøj ind på fortovet, for at undgå en kollision, da flugtbilisten igen kom kørende med høj fart mod færdselsretningen.
Slutteligt beskriver anklagerne, at manden udsatte en passager i sin egen bil for livsfare, da han tog passageren med ud i sine farefulde handlinger.
Dronevideo er bevis
Fyns Politi har den private dronefotografs optagelser med i bevis-mappen, bekræfter politiet.
Overfor TV 2 Fyn beskrev dronefotograf Lasse Rømhild, hvordan både flugtbilist og politibiler kørte forbi ham i byhuset i Rudkøbing natten til den 12. august.
- Jeg synes, det var voldsomt, fordi det foregik jo ned gennem alle de små gader og stræder, sagde han dagen efter biljagten.
Anklageskriftet afslører ikke om politiet vil kræve fængsel eller bødestraf. Anklageren vil dog have den 21-årige frataget sin førerret ubetinget, mens politiet vil konfiskere 8,24 gram kokain, 0,54 gram methamfetamin, 8,83 gram hash og 0,94 gram MDMA.
Også 4.650 kroner i kontanter kræves konfiskeret, da politiet mener de stammer fra handel med hash.
Sagen skal afgøres af en dommer og to domsmænd ved Retten i Svendborg i sommeren 2025.
Asylcenter sat i bero: Syriske Shiyar så sin far dø
kopieret!
Syriens diktator Bashar al-Assad er ude - og den omvæltning har sat alle asylsager på asylcentret Holmegaard på Langeland i bero.
Lige nu befinder cirka 100 syriske flygtninge sig på det fynske center. En af dem er 31-årige Shiyar Mohamad Hesso. Han flygtede til Europa i 2015 efter nogle voldsomme oplevelser i Syrien, hvor han blandt andet så sin egen far blive dræbt.
Men selvom den syriske præsident er blevet væltet, vil Shiyar ikke tilbage til Syrien. I stedet håber han på en fremtid i Danmark.
- De dårlige mennesker er væk, men nu kommer der nogle andre til magten, som jeg kan se er islamistiske og det bryder jeg mig ikke om, fortæller han.
Politiet deler tips til at holde tyven væk i julen
kopieret!
Det er godt gammeldags træls, at komme hjem til en husstand, som er gennemrodet af indbrudstyve. Det ved Fyns Politi, som hvert år modtager anmeldelser om indbrud i julen.
Derfor deler politikredsen nu en række tips til at holde tyven på afstand - også selvom man ikke er hjemme.
Trickene er blevet delt i et opslag på Facebook, og lyder sådan:
Hold tyven væk
Sørg for, at det ser ud som om der er nogen hjemme i dit hus fx ved timerstyret indendørslys og sensorstyret udendørslys.
Luk og lås døre og vinduer. Sørg for at have ordentlige låse på skurer, garager, værksteder m.m.
Sørg for at hæk, hegn og buskads ikke kan være et skjul for en tyv.
Opbevar/gem smykker og kontanter mindre synlige steder.
Tal jævnligt med din nabo. Hold øje med hinandens ejendomme og hold dig orienteret om, hvad der sker i dit lokalområde.
Tilmeld dig nabohjælp
DSB melder om god stemning og mange tog til tiden
kopieret!
Den 23. december er ifølge DSB selv forløbet rigtig godt, selvom det er en af årets helt store jule-rejsedage.
Togene er kørt til tiden - i hvert fald mange af dem. 85 procent af passagerer er kommet frem indenfor 3 minutter af planlagt ankomsttid.
DSB fortæller også at de rejsende har sørget for god stemning i togvognene hele dagen igennem.
Det koster 8,25 kroner i strøm at stege juleanden
kopieret!
Det kommer til at koste cirka 8,25 kroner i strøm at stege juleanden, viser en beregning fra energisektorens brancheorganisation, Green Power Denmark.
Sidst på eftermiddagen juleaftensdag ligger elpriserne på cirka 3,30 kroner for en kilowatt-time inklusive moms, afgifter og tariffer.
Hvis anden steger i cirka tre timer i en A-mærket ovn, der kræver cirka 2,5 kilowatt-timer, vil prisen lande på cirka 8,25 kroner.
- Det er nok det, jeg vil kalde en blød mellemvare rent elprismæssigt, siger energianalytiker Kristian Rune Poulsen til Ritzau.
Sidste år kostede det ifølge brancheorganisationens såkaldte andestegsindeks 7 kroner at stege juleanden.
Men i 2021 var prisen helt oppe på 13 kroner.
Over en million julelys pryder lige nu Odense ZOO
kopieret!
I morgen aften er det juleaften, der er længe, længe til.
Og hvis du kender nogen, som synes, der er lidt for længe til, så er det heldigvis ikke alle, der er gået på ferie endnu.
For Odense ZOO har fyldt haven op med mere end en million julelys, juleboder og selveste julemanden.
Og også i morgen holder de åbent, hvor børn som voksne kan hilse på Rudolf og hans venner, inden de skal ud med gaver til verdens børn om aftenen.
Haven holder åbent fra kl. 9-14.
DSB klarer rejsedagen med pebernødder og julestemning
kopieret!
DSB har været godt forberedt på de rekordmange rejsende danskere denne jul.
Så godt, at personalet har kunne bruge deres tid på at sprede julestemning i togvognene.
- Folk taler mere med hinanden og med os. Det er skønt, siger perronmanager Irene Boesen fra DSB.
Hun fortæller, at DSB hidtil har kørt efter planen - og vil man stadig med toget i dag eller i morgen d. 24 december, så er der stadig billetter tilgængelige.
Krige, kriser og klassikere - hvad fylder i årets juleprædikener?
Flere af landets præster lægger lige nu sidste hånd på deres prædikener til, hvad der på mange måder kan beskrives som den største dag for folkekirken. Spørgsmålet er dog, hvad der bliver årets store temaer. TV 2 Fyn har fået en gruppe fynboer til at gætte på dette, og for dem var den helt store fællesnævner krige og kriser. Enkelte andre pegede på, at prædikerne ville holde sig til klassikere.
Flere af landets præster lægger lige nu sidste hånd på deres prædikener til, hvad der på mange måder kan beskrives som den største dag for folkekirken. Spørgsmålet er dog, hvad der bliver årets store temaer. TV 2 Fyn har fået en gruppe fynboer til at gætte på dette, og for dem var den helt store fællesnævner krige og kriser. Enkelte andre pegede på, at prædikerne ville holde sig til klassikere.
Krige, kriser og klassikere - hvad fylder i årets juleprædikener?
Flere af landets præster lægger lige nu sidste hånd på deres prædikener til, hvad der på mange måder kan beskrives som den største dag for folkekirken. Spørgsmålet er dog, hvad der bliver årets store temaer. TV 2 Fyn har fået en gruppe fynboer til at gætte på dette, og for dem var den helt store fællesnævner krige og kriser. Enkelte andre pegede på, at prædikerne ville holde sig til klassikere.
LYD
DEL
LYD
DEL
Flere julegaver købes i genbrugsbutikker
kopieret!
Hos Røde Kors Odense oplever man, at flere fynboer køber deres julegaver i genbrugsbutikker.
Det glæder formand for Røde Kors Odense, Lone Hedemand.
- Vi kan tydeligt mærke, at der er en øget omsætning i november og december, så det er vi glade for, fortæller hun til TV 2 Fyn.
Og selvom det kan være alt muligt forskelligt, der sælges i juletiden, så fremhæver hun, at det især er julepakkekalendergaver, der købes hos dem.
Røde Kors omsatte i 2023 for omkring 300 millioner kroner. Omsætningen går blandt andet til katastrofehjælp og lokale aktiviteter.
Millionbøde til Region Syddanmark efter data-sjusk
kopieret!
Retten i Kolding har 23. december 2024 idømt Region Syddanmark to bøder på hver 500.000 kr. for brud på GDPR-reglerne. Det er ifølge Ritzau den hidtil højeste straf til en offentlig institution for denne type forseelser.
Uvedkommende kunne få adgang til tusindvis af borgeres personfølsomme data. Retssagen drejede sig om to brud, som fandt sted på forskellige tidspunkter mellem 2011 og 2020.
Begge sager kalder regionen selv for menneskelige fejl.
- Jeg ærgrer mig over, at vi taber de to sager. Der eksisterer en lignende sag, hvor 20 gange så meget data har været eksponeret, som blev lukket med en kritik, siger Morten Lundgaard som er IT-direktør i Region Syddanmark.
Han mener der mangler en rød tråd, i forhold til hvordan denne type sager afgøres.
To sager
Den første sag omhandler en database med spørgeskemasvar, der blev brugt af Børne- og Ungdomspsykiatrien Odense. Der indgik ikke CPR-numre i databasen, men blandt andet navn og fødselsdato.
Region Syddanmarks undersøgelser viste efterfølgende, at sårbarheden kun er blevet anvendt af den borger, der anmeldte sårbarheden, skriver regionen i en pressemeddelelse.
Den anden sag omhandler en PowerPoint-præsentation udarbejdet af en af regionens læger til undervisningsformål. Præsentationen, der lå på regionens hjemmeside, indeholdt fortrolige og følsomme personoplysninger.
15 gange er præsentationen blevet åbnet på hjemmesiden. Det krævede angiveligt stor teknisk snilde at komme helt ind til de fleste af personnumrene i præsentationen.
- Vi tager dommen til efterretning, og vi har siden hændelserne iværksat mange initiativer, der skal medvirke til, at lignende datasikkerhedsbrud ikke sker igen, siger IT-direktøren.
Han understreger, at der i sagen ikke er sket et egentligt data-læk, hvilket vil sige at informationerne ikke er blevet misbrugt.
Regionen har ikke besluttet sig for, om de vil anke sagen til landsretten endnu.
Novo-aktien gør comeback efter nedtur
kopieret!
Der er godt nyt til de Novo Nordisk-investorer, der holdt fast i aktien under fredagens voldsomme kursfald på 20,7 procent.
Aktien handles mandag morgen omkring kurs 648, hvilket er ti procent højere end fredag.
Dermed har Novo Nordisks børsværdi allerede indhentet omkring 200 af de 688 milliarder kroner, som forsvandt.
Fredagens kursfald blev udløst af forskningsresultater for Novos næste store håb inden for fedmebehandling, Cagrisema.
Et forsøg, hvor en række testpersoner modtog behandling med Cagrisema i 68 uger, viste et gennemsnit på 22,7 procents vægttab.
Markedet og Novo Nordisk selv havde håbet på mindst 25 procent, og investorerne reagerede på skuffelsen ved at sende kursen nedad.